A-Blue-Spot 18.02.2017 18:33
Benjamins natmørke hest sneg sig roligt forbi vejen i den græsbelagte kant, der kantede landevejen. Han havde haft en lang dag ude, og ville nu foretrække at han kunne lommeregner hurtigere afsted tilbage til byen, men han ønskede at holde sin diskretion, hvilket ikke var nemt med fuldende hestehove til at opmærksomgøre på sig selv.
Et halvhøjt knæk hørtes forude og han sukkede højlydt, han havde nyt stilheden der var efterladt efter Shila havde lagt sig til ro, ganske rart måtte han indrømme. Han hadede de lange arbejdsdage hans hobby gav ham, men de stille nætter hvor han roligt kunne begive sig hjem til hest, uden den omkringværende verdens støj, og uden Shilas dominerende tankesæt, stilhed var noget han værdsatte.
Da han nåede frem til postyret der havde lyst forude, en vogn med knækket hjul stoppede han hesten op, og svang sig ud af sadlen, mens han greb sin stok der behendigt var sat fast til sadlen. Han havde ikke brug for stokken, men nød alligevel den illusion den gav.
En træner var ved at undersøge vognen, og som han stod der med en midnatsmørk hest, og klædt i samme dystre farve trådte han ud på vejen. Træneren for forskrækket sammen ved synet af ham, og som udgangspunkt havde Benjamin ikke planer om at gøre andet end at tage livet af ham og det eller dem han fragtede.
Stående med er vågent øje på både ham og vognen, oagtog han tavst senariet
Krystallandet
