Helli 08.11.2016 19:39
Det havde været en lang dag. Ikke mange krigere var på borgen, da de var ude og dræbe dæmonejere, for at få dæmonerne med her tilbage. Men ikke Juliana, nej, hun var ikke til meget nytte uden sin magi. Hendes magi og taktiske sind var det eneste hun kunne bidrage til en kamp, og når hendes magi var væk, var der ikke meget ved bare at have et taktisk sind. Ville måske være nemmere hvis hun havde haft en at dele opgaven med, men der var ikke ligefrem nogen hun var på så god fod med. Havde måske noget at gøre med at halvdelen af dem kun ville dræbe og den anden del var psykopater.Denne dag havde hun bevæget sig op til biblioteket. Ikke første gang siden de havde flyttet base fra Midnatsborgen, og selvom nogen af bøgerne var på dæmonisk, var der også en del der havde fanget den adelige kvindes interesse. Hun var stadig interesseret i at læse om taktiske planer, men også mere om dæmonriget, hvis hun kunne finde det.
Alting havde været ganske vel, indtil hun havde spurgt manden der holdt øje med bøgerne(som om at det overhoved var nødvendigt.. måske var det for at gøre at ingen brændte det ned?), om en bestemt bog, og hun pænt fik at vide at kun riddere var tilladt at få fat i den bog. Selvom Juliana normalt havde et rolig temperament så hun rødt.
”Du siger simpelthen at min rang ikke er høj nok til at læse i en bog? Hvordan kan du bestemme det, når du ikke er mere end en gemen rotte,” hvislede Juliana af den stakkels mand. Men nej, en ting hun hadede var at få at vide at hun var lavere stillet, bare fordi at hun ikke var blevet forfremmet til ridder endnu. Den dag skulle nok komme. Men det var ikke idag, og indtil det skete, måtte hun vil bruge vold til at få sin vilje.
Avatar fundet her