Regn, regn og var det? Svana kiggede op, jo ganskevidst der var kun regn! Den lave skikkelse med stor personlighed så dog ikke ud til at det slog hende synderligt meget ud, mens små ben prøvede at kæmpe sig igenne mudderet. Det hjalp jo selvfølgelig hellere ikke på det, når der på ryggen var en oppakning dobbelt så stor som hende selv.
Smilet formåede dog at blive bredder da lyden af en fyldt kro, sludder for en sladder havde det dog altid med at blive et par decibel højere så snart der var alkoholiske vare indblandet.

,,afsted vi går! For mjød i mave gør ingen skade"

Mudderfodspor fulgte den rødhåret spirervip, da hun endelig trådte ind i varmen. Hendes ting blev smidt i et hjørne, folk var vel hæderlige nok til ikke at stjæle oppakningen. Hvis de gjorde var der selvfølgelig også en dejlig overraskelse til dem.
Dryppende fra næse øre og hår baksede Svana sig op på en af barstolene.
,,Oi bartender! En mjød ekstra stor denne vej!" folk kiggede kort mærkeligt på den besynderlige størrelse men blev kun mødt med et stort tand smil.
Dette skulle blive en fantastisk aften!

Normalt ville regnvejrs dage være højdepunkter i halv dæmonens hverdag, men lige denne bestemte dag havde hendes humør været lige så mørkt og skummelt som sumpen hun kom fra. Handelsvognen var stoppet ude foran kroen i det at føren havde hørt et dump inde fra sin ladning af ting og sager. Med et 'svuujsh' blev gardinet der holdt hans varer tørre trukket til siden for at afsløre den blege nærmest grålige skikkelse der lå fladt ud over klæderne som skulle sælges i byen når bedre vejr dukkede op. 
"Det er 4. gang i den her måned at jeg finder dig på mit lad!" Brummede sælgeren arrigt af Kench der først nu vendte hovedet om for at se hvad der havde forstyrret hendes søvn. "Du er som svamp der bare breder sig og aldrig forsvinder helt!" spyttede han af hende. 
Med et lidt fornærmet ansigt vendte hun sig bare om for at sove videre, men lige som hun fik stilheden igen blev hun trukket baglæns ud af hendes hule af varer. Regnen havde dog sørget for en blød landing da Kench endte i en mudderpøj der dækkede hende i et fint lag af jord og planterester. "Jeg giver ikke gratis lift til sumpfnat!!" råbte den robuste sælger inden han satte sig op igen og fik den matchende robuste hest til at trække ladet afsted i regnen.

Med et lettere utilfredst suk sad Kench nu i regnen og overvejede sine muligheder. Finde en anden måde at blive transporteret på, gå... urgh... eller.. Hendes blik gled ind på vinduet til kroen. Hun havde skam penge på sig så en overnatning var måske ikke en helt skidt ide. Hun sikrede sig at den magi neutraliserende stem om hendes hals hang sikkert på sin plads inden hun rejste sit slatne korpus op og skubbede døren op til krostuen.

Svans's boblende latter rungede tungt blandt den konstante summen af snakkende stemme. Da bartenderne lige var blevet færdig med at fortælle endnu en af historierne der havde fundet sted i selvsamme kro. Mjøden var hurtigt forsvundet i det næsten alt for store krus, og med er nik gjorde manden tegn til at han ville hente en ny.

Det våde hår der mest af alt lignede en brun krøllede masse begyndte langsomt at vise sin orange pragt, og blå øjne vente sig imod den nyankommen person som lige var trådt igennem døren. Åh stakkels kvinde dog! Det lignede nogen havde slæbt hende igennem mudderet, eller tabt hende? Svana vidste selvfølgelig ikke hvor ret hun havde i denne tanke.
Men det var stadig synd nogen skulle forfalde til sådan en skæbne og der måtte straks gøre noget.
,,Et ekstra krus!" der efter vinkede Svana ivrigt kvinden an.

For en gang skyld var krostuens varme og stemning faktisk noget det opløftede Kench en smugle. Normalt ville det virke for levede og mest af alt besværligt at skulle høre på alle de samtaler der foregik i et enkelt rum. Men nu virkede det underligt ok velkommende og strejftanken om stærke drikke fik hende til at lukke døren bag sig med hælen på de bare fødder. 
Den lille mudrede skygge stak nærmest ud som et stykke kul i et glas mælk som hun gik imellem stole og borde der var optagede af folk der lystigt snakkede eller spillede diverse drukspil. Der var så også en anden der stak ud, ikke udseensmæssigt, nej tvært imod hun lignede end der hørte hjemme her. Men hendes stemme var gennemskærende og let at skille i mængden. Og hun vinkede selvfølgelig Kench til sig..
Med et strøg over håret for at fjerne det værste skidt vræltede hun hen til den lille figur der så ikke ligefrem ud til at passe til stolen hun sad på. Det var ikke nogen dværg var Kench hundrede procent sikker på, men hvad i al verden var hun så?
"Imponerende at en så lille skikkelse kan indtage så store mængder" var det første der blev kommenteret da de stod og sad overfor hinanden. "Det er ligefør du selv kan være i kruset jo" frotsatte hun inden hun lod sig falde ned på en stol ved siden af den lille med de røde lokker. 

Skønt! Kvinden havde valgt at tage imod Svanas indbydelse til at komme hen til hende. Selvom hun selvfølgelig havde nydt godt af selskabet fra den store mørkhårede mand der stod bag baren, så var der noget over den mudderbeklædte skikkelse der kaldte på ar Svana måtte udforske hvad præcis hun var for en størrelse.
,,Man skal aldrig tage fejl af størrelsen! Hård træning kan gøre meget" grinede gnomen stort og forestillede sig kort om hun i det hele taget kunne passe i krudset, men måtte hurtigt afslå den tanke strøm. Nok var hun lille, men det var vidst kun feer der passede der ned. Drikkevarerne blev stiller foran hende hvor efter Svana hurtigt skubbede den ene af kopperne hen til kvinden der havde sat sig ved hendes side.

,,Tænkte du havde brug for det lige så meget som jeg. Mit navn er Svana!" med den præsentation stak gnomen sin trods størrelsen hærdet og robuste hånd frem. Der hurtigt fortalte en historie om at trods den lille størrelse måtte denne rødhåret spirrevip gøre sig i tungere arbejdskraft end mange ville forvente.

Det var næsten med et forvirret ansigtsudtryk Kench rakte hånden ud og tog .. Svana's? Passende lille stumpet navn til den lille stumpede type som utroligt nok ikke havde kastet en stol igennem lokalet endnu. "Kench" svarede hun kort inden hun tog et kik ned i koppen. Mjød? Nu begyndte hun faktisk at være lidt i tvivl om hun var en eller anden form for dværg alligevel.
Mentaliteten var og arbejdsslid var i hvertfald det der kunne svare sig til en dværg men hendes krops bygning var stadig det er var mest af alt forvirrende. "Man er i sit generøse hjørne her til aften huh?" spurgte hun inden hun satte munden til kanten og fik tømt halvdelen i et par gode slurke. Det var lige før hun kunne mærke det i kæben så sød var drikken og hun rystede lidt på hovedet af ren overraskelse over det.
Det var bestemt ikke det samme som det hun producerede hjemme i sumpen. Men på den anden side så var smagen heller ikke det som hun overvejede i produktionen. 

Da hendes hånd lagde sig om kvindens, gav hun det et godt klem og rystet den lidt frem og tilbage. Hendes far havde altid sagt at ens karakter altid lå i ens håndtryk, så det var vigtigt at gøre det til et godt et. De der slaskede næsten ikke eksisterende, det var noget fjams og hørte ikke nogen steder henne. Havde han selvfølgelig ment. Svana var bare glad for hun havde fundet sig en samtale partner.
Og det virkede da også til at denne Kench var ganske taknemmelig for at få noget at drikke. Eller måske ikke? Var også lige meget! Det glædet Svana.

,,Oh ganske så! Jeg så dig komme ind og tænkte du lige som jeg godt kunne bruge lidt alkohol" generøs? Måske var det bare sådan hun altid var, for dette var nu som hun altid opførte sig over for andre. Hun kunne bare godt lide at gøre andre glade og krystaller havde hun jo nok af.
,,Men sandt skal siges, og jeg har lige fået solgt en af mindste bedste kreationer for en god sum, så der skulle da fejres og uden nogen at fejre det med, er der ikke lige så stor glæde... Så skål!" med et stort smil bankede hun sit krus imod Kenchs for så at tømme næsten hele glasset i en mundfuld.

Det var lige før Kench blev nød til at holde koppen med begge hænder for at det ikke blev slået ned af bordet. Hendes øjne spærrede op og hendes ansigt blev mere og mere forvirret og lettere forbløffet over det kæmpe personlighed der var i den lille persona. Enten var hun bare mærkelig ellers var hun splitteragende sindsyg. 
Med et kort blik rundt i rummet glurpede hun også resten ned fra sin kop. Fint! Fint, der var vel intet galt i at være lidt vanvittig en sjælden gang. "bahhh, og du havde skam også ret" gav hun Svana ret i i det hun satte den tomme kop fra sig på borden med et klonk så bartenderen kikkede i hendes retning. 
Med noget der mindede om et smørret smil vinkede hun ham hen til sig. Hun nåede ikke engang at åbne munden for at bestille før han havde taget flasken frem med det hun havde i tankerne. En mørk, lidt faretruende tryk væske blev hældt op i et glas og kørt hen af bordet og Kenchs smil blev en smugle bredere. Den nu lettere 'afslappede' halvdæmon kikkede tilbage på sit selvskab imens hun lænede sig på sin ene håndflade der støttede sig på bordet "Kreationer? Hvad laver en miniput som dig da?" spurgte hun faktisk en smugle interesseret.

Den bedste måde at beskrive hvordan Svana så ud dag hun hørte at det faktisk havde været godt at hun havde skaffet en mjød til den nyankommende. Var som selve solen havde taget bolig i hendes ansigt.
Der var virkelig ikke noget bedre end at får andre til at smile eller føle sig værdsat. Det var jo derfor hun så gerne ville ud og de verden, lære nye ting og blot udfolde sig på alle mulige måder. Intet var for svært eller for kedeligt, det hele drejede sig om passion.

Og det måtte man sige Svana havde masser af.
Desuden fulgte hun hurtigt trop og var som det næste igang med sit tredje krus for aften, nogen ville måske kalde hende alkoholiker. Svana ville kalde det livsnyder, mad og god alkohol gjorde i hvert fald livet nemt at nyde.
Svanas store blå øjne blev om ikke en smule større da kvinden spurgte ind til hvad hun lavede. Hvilken glæde at hun var interesseret.
,,Jeg er en af de bedste magiske smede der er i dette bette land!" hvilket for hende bestemt ikke var en overdrivelse, hun kendte ikke til andre der var bedre end hende, men skulle dagen komme og hun mødte en overmand ville det da være en gave sendt fra himmelen, hun var jo bare en bette selvlært en af slagsen, men en god en!
Svana pustede sig en smule op af stolthed for endnu en tår øl røg ned til resten.

//afslutter den lige ;) //