det var eftermiddag, og inde på gaderne gik en kvinde i kappe og med hætten over hovedet. hun skjuldte ansigtet godt. hun havde et dådyr overskuldrene. den var død og man kunne ikke se nogle kniv sår eller pille skader.  hun kom til springvandet og holdte en pause. hun skulle længere ned af gaden fr at komme til slagteren. og hun havde brug for pengene  hun fik for kødet. hendes far var syg og selv om hun ikke boede hjemme hos ham og hendes mor ville hun da gerne ha han blev rask. 
Tasja som kvinden hed var et halvdyr og derfor skjulte sig godt da hendes udseende var mere dyr end menneske. og hun havde mistro til andre racer for at ha jagtet og dræbt halvdyr. hun havde på fornemmelsen at de ville gøre det en dag igen. og den dag kunne ske hvilken som helst dag nu. hendes øre log bag over så det lignede bare hår, hun havde ikke rigtigt nogle evne der kunne skjule hendes halvdyrs udseende. men hendes evner gjorde hun kunne nogle praktiske ting inden for hendes arbejde.

Ichareia gik ned gennem byens gader i den retning hun mente markedspladsen lå. Hun havde stadig ikke lært at finde rundt i byen, men var blevet vist denne vej af en venlig forbipasserende. Hun var sulten, men heldigvis ikke desperat på nogen måde. Hendes højre hånd fumlede fraværende ved hendes pung som hun havde siddende i et bælte, der ikke havde anden funktion end at fæstne hendes pung, eftersom hun havde en lang, simpel kjole på af grønt stof. 
For en gangs skyld var det lykkedes hende at tjene nok penge til, at hun ikke behøvede bekymre sig de næste par dage. Heale de rige havde trods alt ofte den fordel, at de ønskede at betale for hjælpen og Icha var ikke i en tilstand, hvor hun kunne tillade sig at nægte betalingen. Hun sukkede let for sig selv, at være forældreløs var ikke altid en fordel. Hun bevægede sig langs gaden og pludselig åbnede den sig foran hende, lys strømmede ned ovenfra og oplyse de mange boder. Hun kunne høre den summen handlen medførte, mens nogle endda råbte op om deres fantastiske varer. 
Hendes øjne prøvede hektisk at opfange alt der skete på pladsen, men det var stort set umuligt. Hun fortsatte med at gå uden at se foran hende, hun blev derfor lettere forskrækket, da hun næsten gik ind i et springvand. Hun fandt sig selv stirrende på sit eget spejlbillede og rystede forvirret på hovedet. Hun vendte sig rundt og så ud over pladsen, da en bevægelse ved hendes side fangede hendes blik. En pige med et rådyr over skuldrene. Hun glippede med øjnene, det gav ikke meget mening. Hun stirrede kort på pigen, hvorefter det gik op for hende, at væsnet på trods af hendes højde måtte være fuldvoksent, måske på ca. hendes egen alder, selvom det var svært at udlede. Icha lagde hovedet let på skrå, "hej" sagde hun prøvende. "Du ser ud til at have forstand på kød, ved du hvor man kan få et godt måltid uden at det koster en formue?", hendes stemme var venlig, men en anelse træt, hun lød allerede som om hun ikke forventede, at den fremmede overhovedet ville svare. Det ville ikke være første gang folk blot var gået videre. Icha fumlede let ved sit hår og sørgede for, at det stadig dækkede hendes øre så hun lignede et menneske, omend et meget spinkelt menneske. 

Tasja havde et par bukser på og en enkel top og sit tørklæde rundt om halsen. hun var godt dækket over armende af kappen og da hun pludselig hørte en tale så hun op. ja Tasja var ikke så høj som et menneske ville være, men hun var voksen. 22 år gammel. hun så på kvinden der talte. de gråblå øjne stirrede på kvinden men hendes ansigtet var godt dækket af kappen.  hun så rundt og anede faktisk ikke rigtigt hvor man spiste her i byen. hun så på kvinden og selv om hun var vild og ikke brød sig om denne flok mennesker hun var jo fra skoven og var meget alene.
"jeg ved det ikke. men slagteren har godt kød" sagde hun stille og roligt med øjnene på stilke. dog burde hun vide om slagteren havde godt kød. hun havde selv tit været inde med kød der inde. hun så på springvandet og mærkede en komme tæt på hende bag fra. hun kneb øjnene sammen. en lille knægt prøvede at tage hendes pung. hun tog fat i drengens hånd inden han fik fat i pungen. g hun så han ind i øjnene og hendes øjne blev store og hun hvæsede af ham. "lad den værre" kom der snerrende af hende. og han trak hånden til sig og stak af. Tasja rettede sig op og så mod kvinden igen. "undskyld. lige en lille forstyrrelse fra byen af" sagde hun og mente at alle byer havde sådan nogle typer.

Ichareia afventede roligt den fremmedes svar og blev næsten overrakset da det kom. Det var først da væsnet foran hende kiggede op, hun opdagede de gråblå øjne. *Utrolig farve* tænkte hun lettere overrasket. "Slagteren?" Sagde hun med en spørgende tone, mere til sig selv end til den fremmede. 
Hun så hen over den fremmedes skulder, hen mod slagterskiltet, og blev pludselig opmærksom på en lille dreng, der med et beslutsomt blik nærmede sig. Hun skulle lige til at sige noget, da den fremmede greb fat om drengens hånd. Icha var rimelig imponeret over hendes hurtige bevægelser, men løftede let øjenbrynene da hun hørte noget der lød som en hvæsen. *ahva* tænkte hun forvirret, havde personen foran hende lige hvæset? Hendes tanker kørte forvirret rundt, så hun hørte i første omgang ikke, at den fremmede havde talt til hende igen. "Det er vidst ikke dig, men ham drengen der skal undskylde forstyrrelsen" svarede hun så med et skævt smil. "Det er måske uhøfligt at spørge, men jeg er simpelthen nødt til det... hvæste du lige?" Hendes stemme var forundret, men på ingen måde fjendtlig. 

Tasja så på hende da hun gentog slagteren. Tasja nikkede. efter drengen var løbet væk og hun havde undskyldt så Tasja på kvinden og grinte lidt. ja det var jo rigtigt nok, det burde ha været drengen der undskyldte. hun så på dådyret over skuldren og så på kvinden men det næste hun sagde gjorde Tasja fik store øjne. havde hun lige.... nej vel, men vis kvinden her havde hørt det måtte det jo passe. 
"det.... det gjorde jeg vidst" sagde hun lidt skammeligt. hun burde styrre sit temprament men når folk ville stjæle fra en der ikke havde mange penge og skulle bruge pengene til noget vigtigt så hidsede hun sig op. hun så på kvinden med nu rolige øjne og nikkede mod slagteren. "skal du med til slagteren. de køber tit kød af mig" sagde hun og vidste kødet snart skulle skæres ud og ligges på is vis det ikke skulle blive dårligt. *du er et Fjols Tasja, at hvæse når du bare skulle snerre.* tænkte hun for sig selv da hun  vendte sig om og gik mod slagteren.

Icha kunne næsten føle ubehaget i den unge kvindes stemme da hun sagde, at hun vidst nok havde hvæst. "Imponerende" sagde hun blidt, "jeg ville ønske, at jeg kunne lyde halvt så skræmmende". Hun trak på skuldrene og slog ud med armene, "Du virker til at have styr på det krigeriske", hendes smil blev en anelse anstrengt "Jeg er nok definitionen af det modsatte". Icha rystede let på hovedet hvilket fik hendes lange gyldne hår til at bølge ned over hendes ryg. Hendes tanker faldt tilbage på den pest patient hun behandlede for et par dage siden, selv pesten var resultatet af en krig, som hun aldrig ville kunne deltage i. Hun ville altid være den der sad ved sidelinjen og forsøgte at rette op på det smertefulde, men alt for mange gange måtte hun give op fordi hun ikke var stærk nok. 
Den fremmedes stemme vækkede hende fra hendes tanker, "Jo tak, tror gerne jeg vil følge med derover, noget skal jeg jo spise", et varmt smil spredte sig på hendes ansigt. "Det er længe siden jeg har fået noget godt kød", hun fulgte efter kvinden over mod slagteren. "Er du jæger?", spurgte hun venligt, i et forsøg på at trække sine egne tanker væk fra død og ødelæggelse et øjeblik. Hun vidste, at hun ikke engang havde set en brøkdel af, hvad hun ville møde i sit videre liv. Hun var stadig ung og uerfaren og den tanke skræmte hende næsten mere end al den død hun havde set frem til nu. "Jeg har altid været forfærdelig med våben", fortsatte hun konverserende. Idet hun tænkte på våben gled hendes blik over dådyret, hun så ingen mærker efter hverken pile eller dolk. Det så faktisk ud som om dyret bare var væltet om, eller sov. "Nu vi er ved våben", hun tøvede let og håbede hun ikke var for belastende for den fremmede, det var blot længe siden hun havde snakket med nogle der ikke snerrede af hende, og hun savnede faktisk nogle af sine venner  fra Tywing-skolen, selvom det blot var et par måneder siden hun havde forladt den. "det ser ikke ud til, at du har brugt noget våben jeg kender til at dræbe dyret". Hendes hænder fumlede fraværende ved kjolen, en anelse nervøs, *Lad nu være med at blive en plage Icha* flød gennem hendes hoved. 

Imponerende? var det virkelig det at hun kunne hvæse. måske. hun så mod kvinden med rolige øjne da hun forsætte forstand på det krigeriske. det vidste hun nu ikke om hun havde. hun havde aldrig været i krig. hun havde ej heller ønsket det. hun ønskede blot at være i fred for alle andres meninger og handlinger. hun så på kvinden  og så frem for sig imens de gik. hun kunne ikke rigtigt sige hun var krigerisk. bare overlevende. ville hun kalde det. "jeg ved ikke om jeg er krigerisk" sagde hun tænkende og så frem for sig og kunne føle alle dem der gik rundt om hende.
de bevægede sig mod slagteren. godt kød. ja det havde han og han fik mere af hende. hun lyttede og nikkede til kvindens spørgsmål. "ja jeg er jæger," *vildkøds jæger*  hun gik roligt videre og da de nu næsten var fremme kom kvinden til det med våben. det måtte jo komme på et eller andet tidspunkt. hun standsede op foran slagteren og vendte sig mod kvinden og hendes intense gråblå øjne stirrede på hende. "nej. det er nok fordi folk ikke kender til min form for jagt mere. men vis du vil vide hvordan jeg jager skal du med i skoven og se det." sagde hun roligt og ærligt. for at se hendes fart, hendes smidighed og hendes dræber metoder var ikke det samme som at høre om dem. hun så på slagteren og åbnede døren. hun gik stille ind og smed kødet som var et dådyr op på bordet og så på ejeren. "her er mit seneste bytte," kom det fra Tasja. ejeren så på kødet. vendte, drejede det, og fandt som Icha ikke nogle mærker efter knive eller dolke, pile eller sværd, han så på Tasja og lænede sig ind over bordet. "hvad med skindet. beholde eller for jeg det igen." spurgte han. Tasja så på icha og så på manden. "du for det igen, bare jeg for betaling for kød og skind" Tasja fik en pose med betaling for kødet og skindet og hun tog den ned i sin pung hun havde i sit bælte. hun gik over til Icha og så på hende. "fundet noget?"

Icha lod blikket glide rundt på omgivelserne omkring dem, mens de bevægede sig over mod slagteren. Markedet pulserede af liv. Forskellige racer bevægede sig flydende ind og ud imellem hinanden som var de en del af samme mekanisme. Alle så ud til at have et mål og bevægede sig mod det uden rigtig at ænse de andre mennesker. *Hvordan får de ikke stress af hinanden* tænkte hun og rystede let på skuldrene inden hun vendte blikket tilbage til Tasja. "Du har ret, måske er krigerisk ikke det rigtige ord", sagde hun eftertænksomt. "Det var ikke ment som i, at du ligner en i rustning med langsværd", hun slog let ud med hånden, "Nok nærmere, at du virker som om du kan forsvare dig selv" fortsatte hun forklarende. 
De nærmede sig slagteren og hun fulgte efter Tasja indenfor. Icha stoppede lige inden for døren, "din form for jagt?" sagde hun fraværende med en spørgende undertone. Hendes blik løb samtidig op og ned over butikkens vægge, der var kød alle vegne. Lugten var også slående, og for en der ikke var vant til lugten af råt kød ikke ligefrem behagelig. Icha rynkede på næsen og prøvede at trække vejret gennem munden kun. Hun ville helst ikke vise, at hun ikke brød sig om lugten, men hun havde ærlig talt sjældent befundet sig i nærheden af så meget råt kød. Hun havde deltaget i madlavning på skolen nogle enkelte gange, men den mængde kød de behandlede der var intet i forhold til det slagteren havde i sin butik. 
Hun så på Tasja, mens hun smed dådyret op på disken, vendte sig derefter om og begyndte at se efter, om der kunne være noget hun ville være interesseret i at spise. Hun fik øje på noget røget skinke der hang lidt til venstre for slagtermesteren. Hun forklarede det hastigt for en af slagterens hjælpere, utålmodig efter at komme ud af butikken igen. Hun betalte for kødet med en af sine mønter fra pungen, inden hun vendte sig om og gik mod døren. Hun stoppede op lige før døren da hun hørte Tasjas stemme. "Ja," sagde hun og prøvede at lyde afslappet, selvom hun stadig undgik at trække vejret gennem næsen. "Denne røgede skinke ser rigtig lækker ud", hun holdt den skinke frem hun havde købt. Hun havde med vilje købt rigeligt. Forhåbentlig kunne det holde hende mæt et par dage.  
Icha trådte ud på gaden igen og trak vejret dybt, hun ventede på Tasja uden for. "Jeg kan næsten gætte, at du ikke er bosat i byen, hvis du er jæger", hun smilte igen nu hvor de var ude af butikken igen. "Hvor i landet kommer du fra?". 

hun synes nu ikke hun så sådan ud men vis kvinden synes det måtte det vel på en måde passe. hun forsætte og måtte stoppe op for nogle der gik ind foran hende. de kom til slagteren og kom inden for og handlen begyndte. da Tasja kom over til icha og de kom uden for så hun på hende. "men hvad siger du. vil du tage med mig på jagt så kan du se hvordan jeg jæger" hun så på den røget skinke. hun var jo mere til råt kød. rigtig råt. helt frisk kød. hun så rundt på menneskemængden og så på icha. "nej jeg er ikke fra byen. jeg er fra Amazonitskovene. og det er et dejligt sted for mig og min jagt." hun smilte til hende selv om det nok ikke kunne ses. hun ville gerne vise sin jagt selv om det så ville afsløre hendes race.
hun så ned på sin pung. hun håbede hun havde nok til medicin til sin far. hun måtte se på det når icha ikke var med. hun ville jo ikke ha en fremmed med til sin far. selv om Tasja nok mente at en helbredere ville gøre mere gav men hun var bange for at hendes far blev dræbt af dem der kom. så hun ville hellere købe medicin selv. 

Icha kiggede forundret på Tasja, overrasket over tilbudet. "Er du sikker på du vil have mig med til det?" Spurgte hun med stemmen fuld af skepsis. "Jeg er mildest talt håbløs når det kommer til sådan noget" hun rystede på hovedet så hendes krøller dansede. "Eller, det kan jeg jo selvfølgelig ikke sige, men jeg har ærlig talt aldrig prøvet at jage", hun smilte undskyldende og fumlede lidt kejtet ved kjolen. "Men hvis det ikke generer dig, vil det da være meget spændende?". Hun kiggede ned i jorden et øjeblik før hun kiggede på pigen igen. "Jeg skal nok love at prøve ikke at være i vejen", hendes ansigt lyste op i et stort smil. 
"Forresten, mit navn er Ichareia" hun havde fuldstændig glemt at præsentere sig for den fremmede, på trods af, at hun var fulgt med hende hen til slagteren. "Ichareia et Lilium", "men de fleste synes det er lidt besværligt, så de kalder mig bare Icha. (I-ka)". Hun rakte hånden frem, som for at hilse. Hun tøvede lidt inden hun fortsatte "Jeg har fornylig forladt Tywing-skolen, så det er min første gang i Hovedstaden". Hun var ikke sikker på, at det var klogt at indrømme over for en, der på trods af, at hun fremstod venlig, var fremmed, men hun valgte alligevel at stole på hende. Hun havde svært at se det for sig, at dette venlige væsen blot var ude på at lokke hende med i en fælde, men man skulle selvfølgelig altid være på vagt. Eller det havde hendes professorer i hvert fald sagt gang på gang i perioden inden hun forlod skolen:. *Aldrig stol på fremmede, altid vær på vagt, når du begiver dig ud alene, og hold nu op med at være så naiv Ichareia.*. 

Tasja så på hendes fortvivlede udseende. hun var vidst ikke helt sikker på om hun ville eller ej. "ja kom med... men min metode er hemmelig over for slagteren. og andre fra byen. men du virker til at være meget intrasseret i nyt så vil gerne ha dig med. du skal jo bare obsevere." forklarede Tasja som hun så på lyset i ichas øjne. hun kunne godt lig at lærer fra sig men hun skulle nu love at holde det hemmeligt.
da hun fortalte sit navn og rakte hånden frem knyttede hun kort hånden sammen og trykkede så hånden. "Tasja. men bare kald mig Tas." hun så på icha og lyttede grundigt. den skole havde hun ikke været på men havde hørt godt om den. hun havde dog mere fået hjemme undervisning for at klare livet. hun så på folk om sig og tænkte hvad hun skulle jage som ikke var for stort eller for småt. måske et til dådyr. eller de var måske lidt for meget kød i sig. måske en kanin var mere passende af mængde kød. ja det blev det. en kanin eller hare, de var jo samme størelse.

Ichareia trækkede lettet vejret igen, da Tasja præsenterede sig og trykkede hendes hånd. Hun havde knap nok bemærket, at hun holdt det i første omgang. "Hyggeligt at møde dig Tas, og tak for hjælpen med maden". Hun smilte bredt. Hun slog lidt ud med hænderne, "nå. men hvis vi skal til Amazonitskovene har vi vel lidt af en tur foran os?". Icha var ikke helt sikker på, hvor langt der præcis var til skovene, men hun vidste de lå syd for Hovedstaden. Hun havde aldrig været der før, men sådan var det jo efterhånden med hele hovedstaden. "Burde jeg skaffe mig noget lidt mere passende tøj først?" Hun kørte hænderne ned over kjolen, den var ikke ligefrem praktisk i en skov, det måtte hun erkende. 

hun nikkede og synes det var det mindste man kunne gøre for andre. da Icha så sagde de vel skulle afsted til skoven tænkte hun på hvor hurtigt de mon kunne komme der ud. hun smilte så da icha talte om tøj. "jo et par bukser ville være meget praktisk da en kjole sætter sig fast i alt muligt." sagde Tasja da det jo passede meget godt da de skulle hived op i og alt muligt så satte de sig fast i alt muligt. Tasja så på kødet og så på icha. "du kan godt nå at få lidt mad før vi tager afsted. jager bedst om natten så nat er fint for mig." sagde hun og lagde armende om benene hvor hendes bukser sad og knugede dem lidt. hun jagtede mest mad til sig selv om natten, men hun skulle jo også ha tøj og medicin så dagjagt var nødvendigt også.

Ichareia nikkede, "Jeg synes jeg så en bod der solgte skindbukser ikke så langt her fra", hun pegede i den retning de var kommet fra. "Det er nok smartest at starte med det", hun begyndte at gå over imod boden, men stoppede op efter et par skridt for at se om Tasja var fulgt med. "Det er nok smart at spise lidt først, ellers ender jeg bare med at falde om på vejen". Hun fortsatte sin vandren mod boden med skindtøj.

Da hun nåede derover valgte hun at købe et par tætsiddende skindbukser i tykt men behageligt skind, en tunika af noget der formentlig var hør samt en skindpose hun kunne bruge som taske, både til hendes skinke og hendes kjole når hun tog den af. Tøjet kostede hende en forholdsvis stor sum af hendes løn fra sidste behandling, men det gjorde hende ikke så meget, da hun allerede havde planlagt, at hun skulle have noget mere anonymt tøj, til når hun bevægede sig rundt i byen. En lang kjole var både upraktisk, men den fik hende også til at se skrøbelig ud. Hun var måske skrøbelig, men hun ville helst ikke ligne et offer allerede inden hun var blevet det, hun havde en fornemmelse af, at det kun gjorde tingene værre herinde i byen. Hun lagde indkøbende ned i skindposen.

Icha trådte væk fra boden og vendte sig om for at kigge efter Tasja, der var mange mennesker omkring dem, og hun glædede sig næsten til at komme lidt ud i naturen igen. Det virkede, på trods af, at hun ikke havde været i byen i en særlig lang periode, som en evighed siden hun havde sket træer. 

Tasja fulgte roligt med og hev lidt ned i sin hætte for at skjule ansigtet. da de kom til boden med tøj så hun bare på tøjet og forstod ikke at man kunne købe det så dyrt. hun så op på Icha og nikkede. "det er nok smart. for vis du besvimmer kan dyrene angribe vis de er sultne nok." forklarede Tasja. og fulgte med hende rundt om boden. hun stoppede op og så rundt. hun anede ikke hvad hun skulle sige eller mene lige nu. hun så hvordan Icha fyldte posen med tøjet og skinken og så mod skoven der log uden for byen. hun så på Icha igen og ventede roligt på at hun blev færdig.

Tasja holdte på hætten da mennesker begyndte at samle sig ved boden for at købe ind. hun frygtede lidt mange mennesker, for hvad vis de tog og dræbte hende? hun så på icha og nikkede mod portene til skoven. "når vi når skoven er det nok ved at være mørkt så vis du vil ha noget at spise er det nok klogt at gøre det nu." sagde hun og så rundt efter et lille plads til at spise. men hun spiste jo også rådt kød. hun var jo halv vilddyr.

Ichareia fandt en lille kniv frem hun havde sat fast på indersiden af armen, gemt i kjoleærmet. Det var virkelig ikke en særlig stor kniv og af udseende virkede den langt fra nyttig til kamp, men den var effektiv til at skære et stykke af hendes skinke, hvilket også var det der var formålet med den i denne omgang.
Hun lagde den resterende del af kødet tibage i posen og smilte til Tasja, "Jeg tror bare, jeg spiser mens vi går", sagde hun og pakkede kniven væk igen. 
"Vil du vise vej?" Hun slog ud med armene, "jeg ved jo af gode grunde ikke, hvor du bor". Hendes blik gled rundt på pladsen en enkelt gang. "Det er nok en god ide at vente med at skifte tøj til vi er ude af byen" hun grinte lidt genert. "Jeg er ikke så glad for tilskuere i større stil". Hun rødmede let bare ved tanken og rystede så på hovedet. 

Ichas blik gled over Tasja endnu engang. "øhm..",  startede hun. "Du må undskylde, hvis jeg går over stregen... men har du egentlig pels på hele kroppen?" hendes smil var undskyldende, men man kunne nærmest læse nysgerrigheden i hendes øjne. Hun var godt klar over, at det egentlig ikke var et spørgsmål man burde stille en fremmed person, men alligevel kunne hun ikke lade være. 

hun så på Icha da hun tog en kniv frem. godt gemt. hun nikkede til at hun ville vise vej. hun gik stille og roligt mod udgangen af byen og mod skovområderne. hun blev dog nervøs da hun sagde  "hvor du bor"  hun havde ikke ligefremst tænkt sig at indviterre end fremmed med hjem lige nu. ihvertfald ikke før de kendte hinanden bedre.  hun så på folk om dem. "nej det er måske ikke så sjovt" sagde Tasja stille imens hun gik videre.

hun gik stille lidt i sine egne tanker da Icha startede ud med et øhm. hun så op fra vejen og hendes blik søgte mod icha og hun mærkede hårene i nakken rejse sig da hun kom med spørgsmålet. det var faktisk at gå over strengen for hende. men nok fordi hun jo havde pels over det hele. hun kom til porten og de gik ud og Tasja vendte sig om mod hende og så på hende. "jeg skal nok fortælle alt til dig.. når vi er kommet længere ud i skoven." sagde hun og så op på vagterne på muren. hun nikkede videre og  jo længere de kom ud i skoven jo mere opmærksomt lyttede Tasja til verden. hun tog armende om maven og løsnede en tyng snor som holdte hendes hale. pludselig ville den kunne ses bag fra hende. hun så op på himlen. det var ved at blive aften så nu kunne de godt stoppe. hun stoppede langsomt op og koncentrerede sig om firbenede dyr, hun kunne fornemme ude i en eng en harre familie hoppe rundt. perfekt. hun så mod Icha og smilte. hun tog fat i hætte og hev den langsomt af så hendes los ansigt om til syne og hendes hår der sad i en fletning faldt ned over skuldren.
"velkommen til min verden" sagde hun stille og med et jægerisk smil.

Ichareia accepterede uden en lyd, at Tasja ikke ville fortælle mere mens de stadig var i byen, så hun fulgte blot efter i stilhed. Hendes tanker vandrede for en kort periode deres egne veje, mens hun fraværende tyggede på kødet. Hun var usikker på, hvordan hun skulle tjene sine penge for fremtiden. Da hun forlod skolen havde hun sat sin lid til sine healende evner, men hun havde gennem den sidste periode oplevet, hvordan evnerne ikke altid gjorde, hvad hun ville have dem til. Noget så simpelt som at hele en brækket knogle kunne nu føre til, at hendes patient nåede at brække mange flere knogler før hun fik rettet op på dem alle sammen. Der var noget galt med magien, hun var ikke et sekund i tvivl længere. I starten havde hun tvivlet på sine egne evner, om hun var ved at falde af på den. Men siden var det sket på trods af forsigtighed og forholdsregler, det kunne ikke være hende selv, kunne det?. 

Icha lod blikket glide hen over vagterne, mens de gik ud af porten. "Jeg bør nok overveje at finde et midlertidigt arbejdet", mumlede hun let for sig selv. Hun skulle ikke risikere at slå nogle ihjel ved et uheld, fordi hun ikke kunne kontrollere sine healende evner. Det kunne være hun skulle øve sig lidt på nogle dyr før hun vendte tilbage til erhvervet med mennesker. Ikke, at hun brød sig synderligt om at skade dyr, men de økonomiske følger af at fejle var trods alt noget mindre i dyreverdenen. 

Pludselig stoppede Tasja op foran hende, hvilket tvang Ichareias tanker tilbage til virkeligheden. Hun opdagede, at Tasja pludselig havde fået en hale "oh" hviskede hun nærmest lydløst. Hun lod blikket glide op til hendes ansigt. "Fascinerende", hun kunne ikke nå at stoppe udbruddet, hun lagde forskrækket hænderne op foran munden. "Det må du undskylde", sagde hun angerfuldt. "Det er kun..", hendes stemme var let tankefuld "jeg har arbejdet med mennesker og jeg har arbejdet med dyr", fortsatte hun med et fjernt blik. "Men jeg har aldrig hverken arbejdet med, eller endog set nogen som dig før". Hendes blik blev tilstedeværende igen. "Selv er jeg også lidt det ene og lidt det andet" sagde hun med et skævt smil og afslørede sine spidse ører ved at fjerne håret fra den ene side. "Det er måske ikke helt det samme, men man kan stadig godt føle, man ikke rigtig passer ind" hun trak let på skuldrene, men hendes smil var der stadig. 

det var måske meget godt at Icha ikke havde set hendes sande jeg før nu vis hun havde udbrudt sådan i byen hvordan ville det så ikke ha endt. hun så på icha med rolige øjne der dog stadig havde hendes jager instink i sig. hun så på hendes øre da hun talte om at hun selv var halv, men Tasja ville nu ikke sige det var det samme. Tasja var jo ikke blandnings race men var bare halvdyr. hun tog fletningen i hånden og kastede den om på ryggen og rystede på hovedet.
"det er ikke rigtigt det samme. jeg er kun en race men det er meget normalt du ikke har set nogle som mig før. I har jaget og dræbt min art i mange år."" med I mente hun alle andre racer. hun trak vejret dybt og slog med halen. "men min race er stadig en lille art. jeg ved ikke om vi er sikre endnu eller om man stadig skal være på vagt. men du ville se min jagt metode så se godt på den egn" sagde hun og pegede ud på en egn der lignede den var øde. men Tasja kunne mærke de små poter på jorden.  hun gik stille og roligt mod en busk  ved egnen og så meget alvorligt på egnen og det var tydeligt hun var klar til jagt. 

Ichareia lyttede fokuseret til Tasja forklaring. "en race".. "jaget?" mumlede hun gentagende for sig selv. "Det må du undskylde", hendes stemme var fast, "Jeg har faktisk aldrig hørt om din race før" fortsatte hun og trak let på skulderende. Ichareia følte sig godt dum. Hvorfor kunne hun ikke huske noget om denne race fra skolen? Havde de virkelig ikke lært dem om en så essentiel del af Krystallandet eller var det blot fordi hun var mere glemsom end hun ville vedkende sig?. "Hvorfor?" Spurgte hun pludseligt. Hun så lidt rundt og opdagede at tusmørket havde sænket sig. "Jeg mener.. Hvorfor... jagtede vi jer?" Hun brød sig ikke om tanken om, at man havde jagtet en bestemt race, blot fordi de var halvdyr? Eller, hvad racen så end kaldte sig selv. Ichareia var ikke klar over det, men hun brød sig ikke om at spørge. Hun havde stadig svært ved at komme sig over, hvor uvidende hun måtte fremstå på dette tidspunkt. 

Da Tasja snakkede om at se på engen vendte hun sin opmærksomhed mod denne, mens hendes tanker stadig buldrede afsted inde i hendes hoved, prøvede at finde hoved og hale på hele denne farce. Ichas blik fulgte Tasja, men hun kunne ikke selv se noget på engen. Hun var vant til at føle dyrs sygdomme hvis hun kunne røre dem, men hun kunne ikke fornemme dem på afstand. Hendes jagtinstinkter, eller hvad man kunne kalde det, var ikke engang tilnærmelsesvis øvede nok til, at hun kunne bruge dem her.