Hun lukkede døren bag sig og kiggede ud mod stierne og de mange træer der nu voksede omkring dem. Hun så patienter komme og gå og nikkede kort som hilsen til dem som var kommet og ønskede andre god dag, efter hun så dem forsvinde ned af stierne. Med sit arbejdstøj, som bestod af et sæt af hvidt stof, gik hun hen og satte sig på hug foran en af de høje planter. Dens blade var store og havde en frisk grøn farve, tegn på at den voksede som den skulle. Hun skulle bruge nogle af bladene til en salve som hun var ved at var løbet tør af.. en salve der tog 3 dage af lave helt færdig, så det var en god ide at lave den i god tid så hun ikke stod og manglede det.
Hun havde sat håret op i en stor hestehale så det ikke ville være i vejen for hende når hun skulle hjælpe sine patienter, også af ren hygiejne.
De havde været heldig med vejret de sidste par dage og der havde kun været regn om natten, så planterne stod ikke og blev alt for tørre i den varme sol. Det var ikke fordi, at hun havde så meget tid til overs, at hun kunne stå med en spand med vand og hælde det over de tørre planter, men den tid måtte hun jo finde nogle gange.
Evangeline havde sat en lille kurv ved siden af sig og puttede stille og roligt bladene op i. Hun havde ikke mere at lave i dag, eftersom hun endelig havde fri, hun ønskede kun at ordne bladene så de kunne få lov at stå natten over.