Hvordan Cassandra var kommet til det her punkt vidste hun ikke helt. Det var mere end bare dumt, og hun burde måske bare have set det komme. Lad vær mere, at tage ud i nordens kulde uden at forvente et eller andet slemt. Det var startet ud som en fin hyggelig jagt, indtil Cassandra var løbet i nogle ubehagelige typer - og med ubehagelig mentes der folk, der vidste hvem hun var, og de ville gerne have deres investeringer tilbage. Hun vidste godt, at det var farligt at leve livet som tyv, men normalt plejede hun at kunne komme ud af det uden problemer. Det var nemt at løbe fra faren når den kom. Men ikke i dyb sne og ikke når én af de ubehagelige folk havde en armbrøst. Hun var godt nok kommet væk, men ikke uden at blive ramt af en bolt, der nu sad begravet i siden på hendes krop.

Nu var hun nået ind mellem nogle få træer, men hun var for bange til at lave et bål. Det ville tiltrække dem med det samme, det var hun helt sikker på, men til gengæld var kulden ved at gå hende på. Hendes indre ild var ikke nok for hende at holde varmen på, og da hun endelig tillod sig at sidde ned op af et af træerne, fandt hun det umuligt at komme på benene igen. Hun frøs virkelig, og det gjorde pisse ondt der hvor bolten sad fast. Hun trak den ikke ud. Det ville være dumt, for den lukkede af for blodet, der lige nu kun løb lige så stille ud. Det ville hurtigt blive værre hvis hun trak den ud. Ud over det, tænkte hun ikke rigtig over, hvad for en situation hun var i. Hvor langt ude på dybt vand hun var. Det følte hun ikke, at hun havde tid eller overskud til. Der var kun hendes kamp for at holde sig vågen og ikke andet i dette øjeblik.

Ra var på øvelse sammen med hans klan hvor de var taget et stykke væk fra palæets grund, til et den nærmest skov hvor de trænede snigmord oppe fra træerne, Ra var målet da han lidt ligesom var lederen af hele banden og det var ham som skulle mester alle former for kamp tekniker, for ikke at blive besejret i kamp.
kulden var der og Ra stod kun i ført bukser og bar overkrop, for at forhøje hans udholdenhed overfor kulde.

Den første af mændene angreb Ra fra træet og Ra blokere hans slag med blot ved hjælp af hans hænder, to andre angreb også på tidspunktet, og der gik ikke længe før Ra var omringet af 5 af hans mænd som stod med våben i hånden klar til at gøre skade på Ra, alle hans klans medlemmer havde fået besked på de ikke skulle skåne Ra på nogen måde når de angreb ham, den første og anden gik il angreb men blev lige hurtigt igen fjeret af siden, hvor efter de næste tre startede med at slå ud efter Ra med deres våben, Ra trak hans sværd og fik blokere på hver sin måde salgene fra de tre, og lige inden Ra skulle gøre det af med dem, blev han afbrudt af en af hans spejder.

" herre " blev der råbt, hvor efter Ra kiggede på manden " Kvinde ved egens træ såret, fjerner tæt på hende " .

Ra hev sin frakke over sig og svarede " dræb de fremmede hvis de kommer for tæt på, og i to kommer med mig " sagde han til to af hans nærmeste medlemmer, hvor efter de bevægede sig over imod den kvinde der sad ved egens træ.

Der gik ikke længe før Ra dukkede op til et syn af en kvindelig person, han kom nærmest frem fra siden af træet lydløst med et helt rolig blik i hans sorte øjne " du er langt væk hjemmefra " sagde han.
Det ville være umuligt for hende at smutte for Ra's hånd langer dækkede vejene væk fra dette sted.

Cassandras dag blev ikke meget bedre. Det var som om, at bolten stak værre ind mellem knogler og kød hver gang hun bevægede sig. Hun lænede hovedet bagud mod træstammen og lukkede kort øjnene i smerte, til en stemme brød stilheden og fik hende til at spærre øjnene op, lettere overrasket. Hun vendte sit hoved mod lyden, men havde ikke det mindste lyst til at bevæge resten af kroppen fordi hun allerede rystede af kulde, og det i sig selv gjorde ondt.

"Hvad gav mig væk?" spurgte hun en smule tørt. Alligevel sendte hun et anstrengt smil til manden med de sorte øjne. Hun havde set værre, og hun vidste også, at hun af og til selv fik sorte øjne. Godt nok oftest når hun blev frustreret eller panisk, og lige nu var hun for træt til, at være nogen af delene. Hendes hånd lagde sig på hendes side, hvor bolten stak ud da et jag af smerte gik igennem hende og fik hende til, at skære en grimasse. "Bor du så her, eller hvad?" hun begyndte at hoste lidt, men lod det ikke gå hende særlig meget på, fordi hun var begyndt at blive udmattet nok til at alting sejlede for hendes syn. På den ene side var det vildt ubehageligt, på den anden side, så var hun så langt væk mentalt, at hun ikke lagde mærke til det heller.

Ra var altid rolig og han havde ikke helt besluttede hendes skæbne endnu, så indtil vidre ville han svare på det spørgsmål hun stillede " du er tæt på mit hjem, så jeg har mine folk til at tjekke områderne omkring her hver dag, så intet slipper forbi mig uden at jeg ved det." sagde han og sende et kort smil til hende, et smil der sagde så meget om han at hun nærmest kunne se det var sandheden.

Ra rykkede hovedet lidt til siden og kunne se at hun var såret " og når ja havde næsten glemt de mænd der er efter dig er døde nu, så tag det blot helt roligt," sagde Ra tilfreds imens han tog sig sin tid i at betragte hende som sad der " du overlever ikke ret længe her ude med det sår, og især ikke med denne her kulde for om ca 1 time vil vinden tage til og du vil nok dø af kulde " havde hun været en mand var Ra nok ligeglad, men der var en gnist over hende som gjord at Ra ikke ville lade sådan en skønhed dø, endnu.

Ra kiggede på hans to mænd der var kommet frem, og nikkede til dem, og der gik ikke længe før de løftede hende op i armene og begynde at slæbe hende afsted og hen imod Ra palæ " jeg skal nok hjælpe dig med den blot men du er nød til at vide at alt har sin pris i sidste ende, og jeg er nød til at gi dig bind for øjne for mit palæ er ikke blot et borg uden hemmeligheder " sagde han bestemt og en af vagterne gav hende bind for øjne og sleb hende afsted der efter.

Porten blev åben til Ra palæ og hun blev ført igennem en masse hemmelige genvej som ledte hen til en store sal hvor Ra trone var og hans kilde ved hans side, bindet blev fjendet fra hendes øjne, og hun blev placeret på gulvet. " velkommen til mit hjem " sagde han og kiggede på hende

Det lød næsten på manden som om, at han havde en del magt. Ingen ville komme forbi hans område uden at han vidste det? Det gjorde Cass en smule nysgerrig, men hun vidste også, at hun var i en dårlig situation. Og hun havde ikke rigtig lyst til, at komme til, at pisse manden af i tilfælde af, at hun sagde noget forkert.
Hun skulle dog lige til at sige at han tog fejl, da han sagde at hun ville dø af kulde, da hun alligevel gav ham ret. I alle andre tilfælde ville hendes indre ild hjælpe, men lige nu, hvor det eneste hun kunne fremkalde var en lille ildkugle, der dansede rundt mellem hendes fingre, så ville hun nok sikkert dø af kulde som han sagde. "Jep, det kan jeg kun give dig ret i," mumlede hun træt, mens den lille ildkugle slukkedes.

Hun smilede igen, da manden indvilgede i, at hjælpe hende. for en pris, hvilket hun forstod fuldkomment. Hun ville selv have bedt om noget hvis hun havde været i hans sko. Idet to mænd begyndte at trække hende afsted måtte hun skære tænder over den skurrende smerte i siden, fordi hun blev rykket rundt på. Bind for øjnene var hun også vant til. Hun valgte at holde kæft resten af vejen til hans hjem og til sidst var hun faktisk ved at glide hen i en bevidstløs tilstand. Havde det ikke været for varmen der trængte igennem til hende idet de kom inden for på hans borg. Det var meget rart.
Idet bindet blev fjernet og hun blev lagt på gulvet, vendte hun sig om på siden og kiggede sig lidt rundt. "Wauw, her er virkelig pænt.. Hey, tak fordi du havde lyst til at redde min røv," med det samme hun rigtig kunne mærke varmen, begyndte hendes chakra også, at opbygge sig selv igen ved, at hun blev varm meget hurtigere end det normale menneske, der havde været ved at dø af kulde.

At lukke hende ind i hans hjem var ikke noget han bare ville have gjord bare for hvem som helst, men der var noget ved hendes glæd der gjord han var nød til at finde ud af mere om hende, for hvis alt kom til alt kunne han bare slå hende ihjel bag efter, Ra rejste sig op fra hans trone og gin ned imod hende, så hendes magi/chakra vil blive lukket helt ned, han satte sig på hug foran hende, hvor han placerede blidt hans hånd på hendes kind og kiggede hende dybt i øjne " smukt siger du, den var ny " sagde han med et smil på læben, han slap grebet og hendes hage hvor efter han rejste sig op og kiggede ned på hende. " tag den bolt ud og gå der efter op i den kilde der er ved siden af min stol og sæt dig der ned i, og dine sår ville blive healet " sagde han bestemt.

Hun skulle forstå at selvom at han virkede rar så var han på ingen måde et godt menneske eller nærmere dæmon, for når alt kom til alt vil Ra blot have magt, og at hun skylder ham noget nu vil ikke være en fordel med mindre hun selv gjord det til en fordel, og om hun ville hoppe i kilden med tøj på eller aj det måtte hun selvom, Ra var på ingen måde genert overfor nøgenhed.

Ra gik ud fra hun gerne ville have blødningen til at stoppe og om hun smed sit tøj eller aj, tænkte han hun nok også var sulten, så få klap i hænderne og det kæmpe bord der var i den store sal blev lige pludselig fyldt med en masse mad og vin.
Ra bevægede sig over til bordet og satte sig imens han blik var på være en bevægelse hun måtte tag " du kan spise her hvis du vil " smilede han og betragtede hende, meget sådan hun nærmest vidste det, for Ra lagde ikke skjul på noget som helst og så heller ind gerne at hun smed tøjet foran ham.

Som manden kom tættere på hende, kunne Cassandra mærke den indre ild slukke sig meget hurtigt. Den var ny. Hans hånd på hendes kind var dog ikke noget nyt. Hun vidste hvordan hun så ud og hun vidste at mange mænd gerne ville have fingrene i hende. Hun kendte til smøren. Og hun vidste godt at hendes nuværende situation var alt andet end heldig. Så igen var hun jo i live. Hun formåede at sætte sig op mens manden fortalte hende, hvad hun skulle gøre, og lagde først sin hånd omkring bolten, før hun med noget af en kraftanstrengelse fik den trukket ud. Det fik blod til at løbe ud af såret noget hurtigere end før, og hun gjorde som han sagde. Rejste sig på meget usikre ben, og gik mod det vand, hun havde fået udpeget. På vejen ned i vandet røg tøjet dog af. Så meget fornemmelse havde hun alligevel for situationen, for koldt, vådt tøj var forfærdeligt at have på.

Som hendes tøj røg af, dukkede både hendes nøgne krop op, mens også meget af hendes historie. På underarmen, havde hun en dolk tattoveret. Det Sorte Laugs logo. I skulderen havde hun et større ar, og rundt omkring andre steder var der endnu flere ar. Hun var ikke en perfekt kvinde, men hun var også så langt fra adelig som man overhovedet kunne være. Og det var tydeligt.
Da hun trådte ned i vandet blev hun mødt af en lun fornemmelse og med det samme gik hun helt ned i vandet til det stod hende til skuldrene. Hun kiggede mod manden med et varmt, træt smil. "Tusind tak.. Undskyld, men du har ikke givet mig et navn.. Så hvad kan jeg kalde dig, ud over pæne redningsmand? Mit navn er Cass," hun kiggede forventningsfuldt på manden, søgende efter hvem han var.

Ra fulgte hver en bevægelse hun tog, for uden set om han havde hjulpet hende eller aj ville han aldrig blot lade en person vandre rundt her på hans palæ uden en vagt eller ham selv, alle disse hemmeligheder som dette palæ havde at byde på, ville han ikke lade havne i de forkerte hænder, Ra fulgte hende nøje også ide hun tog hendes tøj af og gik i vandet, han lagde mærke til hver et af de ar hun havde, og dolken på hendes underarm gjord ham nysgerrig, men dog ventede han med at fortage sig noget til hun var helt nede i vandet.

Ra rejste sig op ide hun gik helt ned i vandet hvor efter han gik hen og satte sig på hug foran hende, kilden var ren og havde det ikke været for damp og lidt bevægelse i den havde han kunne se hendes blottet krop, han smilede kort til hende uden rigtig at svare på hendes spørgsmål endnu " den dolk du har på under armen hvad betyder den" spurgte han roligt inden han svarede der efter på hendes spørgsmål.

" mit navn.... hmm tja mit navn er ikke vigtigt for dig i sig selv, for mit navn har en betydning og den betydning siger alt omkring mig, men du kan kalde mig Ra " sagde han og blinkede til hende, at hun havde sagt hvad hun kunne kalde ham ud over pæne redningsmand, var spøjs ting for enden prøver hun blot at charme sig ind på ham fordi han havde reddet hende, eller så mente hun det ikke at det havde en betydning for det havde det ikke det var blot sjovt, for han havde aldrig blevet kaldt det før.

Ra placerede derefter fingerspidsen på overfladen af vandet i kilden, og efter få sekunder begynde hendes sår at heale hurtigt, og hun ville være healet efter få minutter. " så sig mig en ting, hvad lavede du her oppe?, søgte du noget eller leder du efter nogen, og hvem er du egentlig, dit navn er ikke hvem du er men mere et dække ikke cass " sagde han stadigvæk meget roligt.

"Dolken? Det betyder at jeg tilhører en gruppe af folk der gør brug af dens logo. Jeg lever et ikke så ærligt erhverv," det burde vidst sige sig selv, at hun var en tyv for ham nu, hvor hun forklarede det på den måde. Hendes tattoverede arm forsvandt ned i det dampende vand mens den anden forblev oppe så hun ikke bare gled helt ned under vandet. Måden manden forklarede sit navn på overbeviste Cassandra. Han var en dæmon, andet kunne han ikke være. Cassandra var dog ikke nervøs omkring dæmoner, de arbejdede også hos Det Sorte Laug. Hun lod derfor også som ingen ting. Ikke alle dæmoner havde lyst til at man kommenterede deres natur.

"Udmærket, jeg vil kalde dig Ra så. Selvom det andet navn næsten passer dig bedre," hun smilte skævt og rykkede lidt på sig da han førte sin finger ned i vandet, hvilket gav hende en sær følelse i det sår hun havde, som nu var i gang med at gro sammen. Det var altid en underlig følelse, men hun var kommet til skade og var også blevet healet før, så det var kun kort at hun følte sig underligt tilpas. "Forkortelsen af mit navn er Cass. Jeg hedder Cassandra, og jeg var på.. Arbejde, heroppe. Nu har du mit rigtige navn, selvom jeg egentlig mere gør brug af Cass. Det føles generelt mere nemt," hun havde sikkert et rigtigt dæmonnavn, men Cassandra vidste jo ikke hvad hun var, så hun var naturligvis overbevist om, at Cassandra var hendes rigtige navn.

//Afsluttet