Aldrig før havde Kahina oplevet noget så fantastisk. De mange forskellige væsner der alle var samlet under ét tag, duften af røg, musikken og latteren der til sammen blandede sig til en mægtig larm. Hun var, for at sige det mildt, tryllebundet.<br>
Hverken Sefu eller Ngozi havde ellers været meget for at lade hende udforske byen på denne måde, men da hun havde det sidste ord var det nu og engang sådan det var blevet. Og hun elskede at hun havde gjort det. For selvom der måske var noget skræmmende ved alt det nye, var der også noget fuldstændig fantastisk og dragende.
Det var første gang hun var på en kro. Selv da hun havde været Tretten havde hun aldrig sat sine fødder sådan et sted, og ude i ørkenen var det umuligt at opdrive. Øl var noget helt nyt for hende, i ørkenen havde de brugt overmodne kaktusfrugter til at opnå beruselse, og hendes blik var derfor naturligt nok drevet af det skummende øl i de mange krus.

På mange måder var Kahina og hendes følge så malplaceret som man kunne være. Iført en hvid kjole der blev bundet om nakken og en blå kappe om hendes skulder, og i følgeskab med to enorme, bevæbnede mænd lignede hun det hun var: en der var gået forkert. Det afholdt hende dog ikke fra at finde et bord i et hjørne, hvor hun slog sig ned mens Sefu og Ngozi stillede sig bag hende. Ngozi sagde noget til Sefu i stammens modersmål, men den stumme mand kunne af gode grunde ikke svare og nikkede bare. Det kunne til gengæld Kahina, der sendte vagten et kort blik inden hun rystede på hovedet. "Selvfølgelig gør det ikke noget, at jeg er her. Jeg er jo ikke alene." Han havde dog ret: allerede nu havde hun tiltrukket sig en del blikke, og selvom nogle af blikkene var nysgerrig var der også en vis grådighed i andre. Kahina var dog ikke ligefrem bange. Dels fordi hun havde de to vagter med sig, og dels fordi Shara ville beskytte hende. Og desuden var hun ikke ene kvinde på kroen. "Der er andre kvinder end mig, se." Sagde hun, og pegede på en af de andre tilstedeværende kvinder, uden at ane at de kvinder der ellers var på kroen, var der for at arbejde.

Som så mange andre gange før, når Azia opholdt sig i Hovedstaden var hun på "Svinet", enten for at drikke, gøre sit job eller bare hygge sig og finde nye bekendtskaber og denne aften var ikke anderledes, kun på den måde at hun ikke vidste hvilke af de tre ting hun ville komme ud for, og det var jo også en af de spændende ting ved at være ung i byen, der kunne ske så meget og man kunne møde så mange. Hun var hurtigt faldet i snak med forskellige typer, hun var jo en person som mange kendte, og de som ikke gjorde fulgte hende tæt med øjnene, hun var jo en pige som skabte opmærksomhed, mest pga. hendes ydre attributter og det tøj hun gik i, det var jo ikke lige frem altid diskret.
Men her til aften var hun ikke alene om opmærksomheden, det hændte selvfølgelig at der kom kvinder på kroen, men det var mest tjenestepigerne, de prostituerede eller måske en gang i mellem en fuldebøtte, men det var oftest mændende som sad og hang over deres mjød. Kroen havde fået besøg af det der lignede en præstinde, noget som hun vidste aldrig havde sat deres ben her på kroen, så hvorfor lige i aften? Det var spændende og interessant hvad der lokkede hende til kroen.

Hun rettede blikket væk fra de ny ankommende og over på en af dem hun havde siddet og snakke med det meste af aftenen, "Ved du hvem det er?" sagde hun og nikkede med hovedet hen mod Kahina,"Det skal jeg ikke kunne sige, jeg har aldrig set hende før" Svarede manden og lod sit eget blik glide hen på hende. Skulle man rejse sig og tage kontakt? Hun havde godt nok to vagter til, men Azia levede jo nærmest af at snakke med folk, og især dem hun endnu ikke kendte.

For mange ville det virke temmelig tilfældigt, at en kvinde som Kahina havde sat sine fødder på Det Halve Svin, men som med alt andet havde hun en tanke bag. Natten før havde hun haft en drøm - nogle ville nok kalde det et syn - om kroen og en kvinde. Og et syn fra Shara var selvfølgelig et syn Kahina havde tænkt sig at efterkommer. Gudinden talte trods alt til hende, og det var hendes job at lytte og adlyde.
Hverken Sefu eller Ngozi vidste noget om dette, men de havde sjældent et direkte blik i præstindens planer, hvilket heller ikke kom dem ved. De var der for at beskytte og intet andet.
Det var en opgave de havde tænkt sig at udføre, og derfor var de da heller ikke sene til at følge efter da Kahina rejste sig og lod de mørke øjne glide hen over forsamlingen. Nysgerrige og søgende efter den person Shara havde sendt hende et syn om.

Og så så hun hende. Siddende der ved siden af en halvfuld mand. Den mørke kvinde med krøllerne og den opsigtsvækkende påklædning. Hvordan Kahina vidste det var hende hun havde set var uvist, for hendes syn havde været meget uklart, men hun vidste bare det var hende i det sekund de to kvinders blikke låste sig fast.
Hun tøvede ikke da hun gik hen over gulvet med kurs mod kvinden, hvis bord hun få øjeblikke efter stoppede foran. "Det er dig." Sagde hun med selvsikker stemme. "Du er den Shara viste mig."

Efter at havde slået øjnene over på den, endnu, ukendte person som sad bagerst i lokalet og ikke havde kunnet sætte navn på personen, havde hun jo overvejet at gå der over, især fordi hun elskede at snakke med nye mennesker, og så kunne hun heller ikke undgå at blive tiltrukket af hende ydre, for det var virkelig noget i særklasse, men hun havde ikke kunne taget modet til at gå derover og var derfor faldet over endnu en drink.
Hun havde, indtil videre, fri i denne nat, det kunne altid ændre sig, men hun havde dedikeret denne til friheden og selvom en drink eller to slet ikke var uvant for sådan en aften, så ville hun ikke vælte rundt i en rus af alkohol, noget inde i hende sagde at det var et forkert valg i aften.

Hun havde lidt efter slået blikket over på den smukke kvinde, og havde opdaget at hun havde forladt sin plads. Havde hun forspildt chancen for et nyt bekendtskab, eller en ny elsker? Dette ergærede hende, men hun slog blikket rundt i lokalet for at finde hende, det burde ikke være svært at finde, men kvinden kom i forvejen og stod pludselig bag hende og snakkede til hende. Hun vendte sig om, rejste sig op og kiggede dybt på hende.
Hun var ikke sikker på hvad hun snakkede om, hvad var hende? Shara var et navn hun havde hørt før, men ikke kunne sætte et ansigt på.
"Undskyld,?" Sagde hun roligt med et sødt smil på de dyb røde læber, "Hvad mener du med at det er mig? Har De lyst til at finde et mere privat sted?" Hun vidste det måske var hurtigt at kører på, men nu var det jo personen som ville Azia et eller andet, og hun var ikke selv helt med på hvad og larmen herinde var støjende, så et privat sted ville ikke være dårligt.

Tilfældigheder: begivenhed, forhold eller fænomen der indtræffer uventet, uforudset, vilkårligt eller ikke planlagt. Kahina var faldet over ordets forklaring i en bog hun havde fundet i en boghandel for få dage siden, og som hun bevægede sig over mod den mørke kvinde kom hun til at tænke på ordet. For mange var tilfældighederne en fakta. Det var noget de mødte igen og igen, og som de bare trak på skuldrene over, da det jo var sådan det var.
For Kahina fandtes der ikke tilfældigheder. Det der syntes som tilfældighed var, i hendes forståelse, gudernes måde at have en finger med i spillet. Og ikke bare hvilken som helst gud, men Shara, som oveni købet havde beredt Kahina på det forestående møde ved at sende hende et syn i forvejen.

Som Kahina stod foran kvinden blev det kun mere og mere klart, hvorfor Shara havde drevet Kahina til hende. For der var noget særligt over den anden kvinde, det kunne Kahina fornemme selv uden at have <i>Set</I> det. Kvindens lette forvirring var kun forventeligt, og fik et smil til at trække over Kahinas læber, for selvfølgelig måtte det virke underligt, at hun sådan stillede sig op og talte uden at have introduceret dig. "Du er den, Shara viste mig." Uddybede hun derfor. Et privat sted? Joh det var måske for det bedste. Kahina vidste ikke, hvorfor Shara havde sendt hende denne kvinde, kun at hun måtte være vigtig, så derfor ville alene tid med hende være godt. Og forhåbentligt ville det bringe Kahina en dybere forståelse for, hvilke planer Shara havde for kvinden. "Ja." Nikkede hun derfor, "det vil jeg gerne." Hun vendte sig mod de to vagter og nikkede mod baren. "I bliver her, til jeg er tilbage." Beordrede hun, hvilket fik Ngozi til at protesterer på det syngende sprog, der udgjorde stammens sprog. "Det er en ordre." Pointerede Kahina, hvilket fik de to mænd til at overgive sig og rykke over i baren, hvorefter præstinden igen vendte sig mod den fremmede kvinde. "Jeg går ud fra De har et sted vi kan være?" Kvinden havde i hvert fald lydt så hjemmevandt i sit spørgsmål, at hun næsten måtte have et værelse på kroen, som hun havde haft i tankerne, da hun havde foreslået at de trak sig et mere privat sted hen.

Azia forstod slet ikke hvorfor at hun var blevet opsøgt at kvinden her, det var ikke en hun kendte og hun virkede slet ikke som en kvinde som hun normalt ville finde interesse i en som Azia, og omvendt. Men alligevel var der et eller andet som vakte interesse i kvinden, især fordi at hun jo var kommet over til hende, Du er den, Shara viste mig, Azia lød ordene køre igennem igen og igen og forstod mindre og mindre.
”De må undskylde, men jeg er slet ikke med, men det må De uddybe for mig” Sagde Azia roligt og lod et smil brede sig på sine læber. Hun var så langt at hun bestemt ikke ville være en kunde, som var blevet henvist af en vis Shara, for hun var jo ikke sikker på at hun kendte det navn, så interessen var bestemt vakt inde i Azia.

Azia nikkede til kvinden da hun var enig med hende om at finde et mere privat sted og hun var mere lettet over at hun lod sine vagter forblive hvor de var, for så var hun nok heller ikke kommet for at give hendes liv et punktum denne nat, men hvorfor skulle hun dog gøre det? ”Jo, jeg har et værelse ovenpå” sagde hun mens hun studerede hendes fine tøj, det var noget som faldt i hendes smag, det var en fin kjole, ”Kom, nu skal jeg føre an” sagde hun smilende og begyndte at gå op ad trapperne til første etagen og gik ned ad en kort gang og låste døren op til et af de sidste værelser og ventede på at kvinden skulle gå indenfor og gik derefter selv ind og lukkede døren efter hende.
Værelset var noget sparsomt, der hang et stort spejl på en af væggene, så var der en enkel og lidt slidt seng, to stole og et rundt bort med et lys på midten. Azia gik længere ind i rummet og vendte sig om mod kvinden, ”Vil De ikke sidde ned? Og så må De undskylde, jeg har slet ikke fået præsenteret mig selv; Jeg hedder Azia” sagde hun med et lille smil, ”Og må jeg spørge hvem De og Shara er?” Det var to af de mange spørgsmål som hun helt bestemt gerne ville have svar på.

Jo mere Kahina sagde, jo mere forvirret lod den anden kvinde til at blive, hvilket præstinden også godt kunne forstå og derfor mødte hun også blot kvindens forvirring med et venligt smil. ”Du vil snart forstå det.” Lovede hun, for hun kendte jo heller ikke til Sharas planer endnu, om end hun regnede med, at de snart ville blive åbenbaret for hende. Medmindre, selvfølgelig, at gudinden forventede Kahina ville opdagede det selv, for så ville hendes opgave være fuldført nu hvor hun havde bragt de to kvinder sammen. Men det var kun noget tiden kunne afsløre, og heldigvis var Kahina en meget tålmodig kvinde.

Ngozi og Sefu var muligvis ikke begejstrede over deres ordre, men de adlød den uden mere brok. Og kendte Kahina dem ret ville de alligevel være klar til at gribe ind, hvis det blev nødvendigt, for de to mandlige vagter visse evner til at forudse fare. Ikke på samme måde som de syner Kahina fik, men de syntes at have en sjette sans for at kunne fornemme, når hun havde brug for hjælp, hvilket var en af grundene til, at det netop var de to, der var blevet hendes vagter.
Kahina var derfor tryg da hun lod den anden kvinde føre hende op af kroens trappe, op til første etage og ned af en halvmørk gang. Kahinas skridt var afmålte, men ganske afslappede, som hun trådte ind i det værelse den mørke kvinde førte hende ind i. Det var et spartsomt møbleret værelse, men ganske hyggeligt, og bedre oplyst end gangen havde været. ”Azia.” Hun smagte på navnet, men blev ikke meget klogere af den grund. Det var dog et kønt navn, og et Kahina ikke før havde hørt. ”Mit navn er Kahina, selvom de fleste kalder mig Moder Kahina, jeg er præstinde for Shara,” forklarede hun, men valgte at uddybe, da det jo kunne tænkes Azia ikke kendte Shara. Der fandtes jo så mange guder, at det sommetider kunne være svært at holde styr på. ”Shara er gudinde for ild, begær, ofringer og genfødsel og taler til mig gennem syner.” Fortsatte hun, stadig med det rolige smil om læberne. ”I går nat sendte hun mig et syn om dig, skønt jeg ikke kan fortælle hvorfor. Sharas veje er uransagelige, og for nu er hendes plan skjult for mig, men det var hendes plan vi skulle mødes. Spørgsmålet er bare, hvorfor?” Måske Azia selv lå inde med svaret, hvilket var derfor Kahinas sidste sætning var så spørgende.

“En præstinde?” Hun kunne ikke helt forstå hvad en præstinde og en gud ville med hende, det kunne hun virkelig ikke, ”Kahina, det er et flot navn” sagde hun roligt med et lille smil, ”Hvad handlede dit syn om? Der måtte da være noget som De kan huske fra det?” Det var klart at det hele var meget nyt og forvirrende for Azia, hun var jo ikke troende, men måtte indrømme at hun havde hørt om guden før men var ikke klar over hvad det var hun stod for og der var ikke rigtig nogle af de ting som passede på hende selv, eller var der?

”ild, ofringer, genfødsel og begær ..” Hun stoppede op og kiggede på hende, og havde nok fundet grunden til at Shara ville sende Kahina til hende. Azia var jo prostitueret i Hovedstaden og det kunne vel godt gå inden for begærets synd og det var nok derfor at hun havde fået et syn om Azia og det måtte hun nok fortælle til Kahina.

Hun satte sig ned på sengen kanten og kiggede på den unge dame i den flotte kjole, ”Jeg tror jeg ved hvorfor at din gud har sendt dig til mig. Jeg vil ikke kalde hende for min gud, for jeg har aldrig rigtigt været troende. Men mit job her i Hovedstaden består i forskellige ting, men hovedsageligt at en ting, som går ind under begæret, som hører ind under din gud. Jeg er prostitueret og har været sammen med flere at mændende, ja og kvinderne for den skyld her i byen. Men det er et job jeg selv har valgt og et job jeg er glad for og nyder, så jeg forstår ikke hvad grunden er til at din gud gerne vil have at vi to mødes”
Hun kiggede roligt på Kahina igen og holdt en lang pause efter hendes snakken, ”Kan det have noget med det at gøre?”

"En præstinde." Gentog Kahina med et smil, der voksede i takt med kvindens ord. Hun kendte ikke kvinden, ja hun vidste ikke engang hvad der var så dragende ved hende, og alligevel kunne hun lide hende. Måske fordi de var blevet bragt sammen på den måde, de nu engang var, eller også fordi hun fornemmede, at Azia var ligefrem. "Det er Azia også." Svarede hun, inden hun atter blev alvorlig og tavs, som hun måtte tænke over Azias spørgsmål. "Det er lidt svært, når det er et drømmesyn, for de er anderledes end de syner jeg normalt får," begyndte hun en anelse tøvende. "Ser du, mine normale syner er noget jeg for det meste kan styre, og når jeg ser dem er de klare og tydelige - drømmesynerne er anderledes. Dem kan jeg ikke styre, og eftersom de kommer mens jeg sover, er de ofte uklare og tågede." Hun tav igen mens hun forsøgte at sætte sit drømmesyn sammen, så det ville give mening for Azia. Det meste af det et syn handlede om var trods alt følelsen, som ofte fulgte med. "Der var et halvt svin, det var derfor jeg søgte mod 'Det Halve Svin'," sagde hun så med langsom eftertænksomhed. "Og dine mørke krøller, og dine lilla øjne. Og hud. Og... og noget andet." Hun forsøgte at beskrive følelsen, men måtte opgive og sendte i stedet Azia et undskyldende smil, ude af stand til at sætte ord på den følelse, hun var blevet ramt med under drømmesynet.

Det var dog en følelse hun burde have genkendt, for hun var trods alt stødt på den før. Ikke hos sig selv, men hos andre: begær. Der var noget næsten hyklerisk ved en kvinde, der prædikede Sharas ord, men samtidig aldrig havde følt reel begær på egen krop og altid gennem andre. Men sådan var det nu engang, for selvom de andre kvinder i stammen aldrig havde holdt sig tilbage, var det altid blevet forventet at Kahina helligede sit liv - og sin krop - til Shara, hvilket betød, at hun for altid ville være tvunget til at mærke begærets kraft gennem andre gennem syner.
Som Azia uddybede hvad hendes arbejde bestod i genkendte Kahina pludselig følelsen, og selvom det normalt ikke rørte hende hvem andre lå med, kunne hun alligevel ikke lade være med at rødme en anelse. "Lå du med en mand i går?" Spurgte hun forsigtigt. "For så tror jeg muligvis, det var hans begær jeg følte. Eller din." Hun tænkte lidt over Azias spørgsmål, og nikkede så. "Det tror jeg bestemt. Shara sender mig aldrig syner uden en mening bag. Måske har hun en plan for dig. En plan, der kun kan ske ved at føre os sammen."

Hun lyttede interesseret I mens at Kahina fortalte om hendes normal syn og så drømmesyn og Azia kunne godt forstå, at det måske ville virke en anelse tåget når det var noget hun drømte. Det var klart. ”Tak” sagde hun høfligt og smilede da Kahina gengældte Azias venlighed. ”Jeg forstår dig, Kahina. Det er klart at drømmesyn ville være mere mørk og tåget, end dine normale syn. Det giver god mening. Men man ville jo selvfølgelig gerne have haft mere at vide omkring, hvad din gud vil med en pige som mig”
Hun rødmede lidt da Kahina beskrev hende, hun var ikke rigtig klar over hvorfor, det var nok den måde og at hun så gik i stå, Azia var godt klar over hvad det var hun mente, men vidste ikke hvordan Kahina var som person og som hellig, om at det var så var noget hun egentligt burde ligge mærke til. Det ville man jo ikke kunne lade være med, uanset hvor troende man egentlig var.

Havde Kahina nogen sinde været sammen med en anden person? Var det noget de egentligt måtte? Azia var ikke sikker, men hun regnede ikke med at de måtte. De har jo viet deres liv til deres gud. Men hun kunne se hvordan hendes ansigt forandre sig en smule da Azia begyndte at snakke omkring hendes arbejde. Kahina måtte jo have lyster som almindelige mennesker, men gemte dem nok væk fra omverdenen.
Azia lagde nu mærke til hendes rødmen, som hun selv havde rødmet før, da Kahina kom med hendes lidt personlige spørgsmål, det var jo ikke noget hun normalt snakkede om, så hun rødmede en lille smule, endnu en gang, da hun kom med hendes svar; ”Ja, jeg lå med en mand i går. En fuld person, som ikke rigtig vidste hvad han lavede” sagde hun roligt og kiggede op på Kahina, og håbede inderligt at det var Azias begær hun mærkede og ikke kundens, for det var faktisk en følelse hun havde svært ved at få ud af kroppen, ”Inderst inde håber jeg at det var mit begær, og ikke min kundes følelse du mærkede, Kahina”.
”Hvis planen var at fører os sammen, så har hendes plan fungeret indtil videre” sagde hun med et lille smil,

Azia måtte være et af de eneste mennesker Kahina nogensinde havde mødt, som rent faktisk forsøgte at forstå præstindens syner. De andre fra stammen nægtede at forsøge at forstå det, og Kahina havde allerede i en tidlig alder lært ikke at tale med dem om det. For dem var det noget der skete mellem Kahina og Shara, et bånd de ikke burde kunne forstå da de ikke havde den hellige forbindelse til gudinden som Kahina havde.
Men Azia lyttede til Kahinas forklaring, og selv hvis hun ikke forstod det til fulde – hvilket man nok kun ville, hvis man selv oplevede det – så forstod hun i hvert fald mere end nogen anden Kahina før havde mødt. ”Shara har uden tvivl sendt mig en klar besked, jeg er bare ikke oplyst nok til at kunne tyde den.” Forsikrede Kahina. ”Det hun sender mig er muligvis brudstykker, men det er aldrig mindre, end at jeg med tiden selv kan regne ud, hvad hendes mening med synet har været.” Indtil videre havde alle hendes syner betydet noget for enten Kahina eller andre omkring hende, og derfor kunne hun heller ikke tro, at Shara ville sende hende et syn, så vagt at det aldrig ville give mening. Det var jo i hendes interesse at Kahina fungerede som talerør, og derfor var hendes beskeder også for det meste forståelige – selvom det sommetider krævede lidt tid at tolk dem.

At Kahina skulle have de samme lyster som alle andre var faktisk ikke noget hun nogensinde havde tænkt over. Måske fordi det altid havde ligget hende så fjernt, for selv hvis hun havde samme begær som andre kvinder var det en ting, der var helt udelukket. Og alligevel havde hun jo måtte sande, at det havde været dragende når de andre kvinder i lejren havde ligget med de mandelig slaver, ligesom mænd generelt da også interesseret hende. Men en ting var at have et begær der rørte på sig fra tid til anden, noget helt andet var at handle på det, hvilket var noget hun aldrig havde tænkt sig at gøre. Og skulle hun være helt ærlig forstod hun ikke, hvordan Azia selv havde valgt sin profession. At blive købt og betalt for på den måde var noget hun forbandt med sit tidligere liv som slave, og derfor ikke noget hun kunne forestille sig, at andre fandt interesse i at gøre frivilligt.
Azias bekræftelse af, at hun havde ligget med en mand den forrige aften fik absolut ikke Kahinas rødmen til at blive mindre. Tværtimod mærkede hun en vis forlegenhed ved indrømmelsen, for selvom hun ikke selv kunne styre sine syner var det alligevel grænseoverskridende at have set med på den måde. ”Hvorfor?” Spurgte hun interesseret, da den anden indrømmede, at hun håbede det havde været hendes begær hun havde mærket. ”Det er så personligt, at jeg ikke kunne forestille mig man ønskede at dele det med andre?” Så smilede hun og nikkede. ”Sharas planer fungerer altid.” Hun tænkte sig om et øjeblik, og gik så hen for at sætte sig på kanten af stolen. Ligesom når hun stod var hendes holdning rank og fyldt med autoritet. ”Du må have noget Shara søger. En evne, en viden – noget som kun du besidder. Har du monstro evner indenfor ild magi?” Havde hun det ville det kunne forklarer hvad gudinden ville med hende, for det var sådan Kahina før havde fundet nye medlemmer til stammen.

Hun smilte lidt over hendes forklaring, men Azia var stadigvæk ikke helt med på hvordan det hele foregik, men hun lyttede og prøvede at forstå hvad det hele var, og det var da en start på det hele. ”Jeg håber vi sammen kan sætte de små brudstykker som hun har sendt i dine drømme, sammen” sagde hun med en lille latter. Men det virkede stadigvæk mærkeligt, hvorfor at det lige var Azia, for det var jo kun begæret som Azia og guden havde tilfældes og jo måske var det forkert at bruge sig selv på den måde, men inderst inde var hun jo afklaret med det hele.

Azia kunne godt forstå hendes undren ved den indrømmelse og ikke mindst da hun havde sagt at hun gerne var at det var hendes hun mærkede og ikke fyren, og så rødmede hun lidt mere, det var faktisk lidt sødt. ”Jamen .. ” hun stoppede lidt igen for lige at tænke sig om inden hun forsatte, ”Det er godt spørgsmål, Kahina. Det er selvfølgelig meget personligt sådan noget, men bare tanken om at mærke begæret fra en gammel drukkenbolt, er det så ikke bedre at det er min du føler? Ej, jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med det Kahina” Hun vidste faktisk ikke hvor hen hun ville med det, det fungere fint i hendes hoved. Det var måske mere bekræftelsen i at en anden følte hvordan hun måske havde det inden i, fordi der var meget begær og Azia elskede sex og samkvem med en anden person.

Hun tænkte lidt over hendes næste spørgsmål, men det kunne hun slet ikke sætte sammen med hende og guden, for Azia havde ingen evner, og slet ikke med ild, det ville hun da slet ikke vide hvad hun skulle bruge til. ”Jeg må desværre skuffe dig endnu en gang, Kahina. Jeg har ingen magiske evner, og slet ikke ild. Det som Shara måtte søge, må have noget at gøre med min personlighed, krop eller min profession” Azia nød mere og mere samtalen og samværet med Kahina, det var længe siden at hun havde haft sådan en samtale, altså sådan en dyb en.

Azias ord bekræftede Kahina i, at den anden gerne ville hjælpe hende med at forstå drømmesynet, og selvom det var noget helt nyt var det en dejlig, uventet overraskelse. Kahina havde aldrig før mødt en, der ville arbejdede sammen med hende for at tyde et syn, for det blev for det meste forventet at hun kunne tyde det selv uden hjælp. Det var trods alt derfor hun var en præstinde. Men lige det her havde altså været svært tyde, og at høre, at hun ikke stod alene med det var en dejlig bekræftelse. ”Det lyder dejligt.” Sagde hun derfor med et smil. ”Og jeg er sikker på det ikke er så svært, som jeg gør det til. Shara plejer at være meget ligefrem, når hun sender mig syner, det er nok bare mig, der ikke forstå alle aspekterne af synet.” Måske ville hun reelt set kun forstå det, hvis hun forstod Azia. Hvor den tanke var kommet fra var hun ikke sikker på, men den gav mening – i hvert fald for Kahina – der havde en fornemmelse af, at det måske var det, der havde været meningen med synet hele tiden.

”Det ved jeg ikke,” indrømmede hun. Det var sjældent hun deciderede indrømmede, at der var noget hun ikke vidste, for det var jo meningen at hun skulle være den altvidende og vise. Og selvom det også var en rolle hun for det meste formåede at udfylde var hun også meget ung, og der var altså mange aspekter af livet hun ikke kendte til. ”Begær er vel forskelligt fra person til person, og intet af det er forkert bare… anderledes.” Hun vidste trods alt en masse om begær. Måske havde hun aldrig følt det selv, men hun havde læst om det, set det og mærket det gennem andre, så lidt viden havde hun da om det. ”Men hvis han var fuld ville jeg måske have følt hans begær på en anden måde end jeg gjorde, og det giver bedst mening, hvis det var din jeg følte eftersom det var dig, Shara ville bringe mig sammen med.” Tilføjede hun så.

Azias tankefulde stilhed var næsten bekræftelse nok på, at hun ikke vidste hvorfor Shara havde bragt dem sammen. Havde hun haft en idé ville hun sikkert havde været hurtig til at sige den højt, så da hun indrømmede at hun ikke vidste hvad Shara ville med hende, blev Kahina ikke overrasket. Azias bud var dog gode, og fik endnu engang Kahina til at overveje, om det var meningen hun skulle kende den anden før drømmen kunne tydes.
”Jeg tror…” begyndte hun derfor, langsomt og tøvende. ”At det er meningen, at jeg skal kende dig bedre før synet kan tydes.” Hun tav igen, og så så Azia direkte ind i øjnene. ”Tag med mig,” bad hun. ”Jeg er på vej til nord for at finde en, der kan lære mig at bruge vandmagi, tag med mig på min rejse.”

Azia kiggede roligt på Kahina, ”Det giver god mening, at hvis han var fuld at det så ville være en anderledes følelse, du ville have haft, end den du havde og at det derfor er mig hun vil føre dig sammen med” Azia ville dog gerne vide mere om Kahina, havde hun slet ikke samme følelse i kroppen? Havde hun aldrig haft lyst til en mand eller en kvinde hvis det nu var det hun var til, det var Azia jo selv og hun så fordele og ulemper hos begge køn, men det var rart hver gang.

Ville Kahina have at Azia tog med til norden? Det var et sted hun aldrig havde været før, hun havde ikke været ret mange steder i Landet og det lød meget tilbydende at tage med på sådan en rejse og hun ville jo også gerne lærer meget mere om Kahina og hendes liv som præstinde, men det ville selvfølgelig betyde at hun nok skulle lære at ligge hendes begær på hylden i noget tid, det var ikke noget hun ville gøre imod Kahina, det var ikke noget hun skulle ligge ører til. ”Det virker klart nok, at vi to skal lære hinanden bedre at kende, før vi finder ud af hvad det er vi egentligt skal” hun havde en rolig stemme og var overvejende med hendes ord, men der skulle egentligt ikke ret meget overvejning til før hun havde bestemt hendes svar, og hvad hun ville, ”Men jeg vil gerne tage med dig, Kahina. Det er et stort tilbud om i en periode at ligge Hovedstaden og begæret på hylden i et stykke tid”

Hun lavede det rolige blik om til et lidt mere spørgende, og spurgte så roligt, ”Må jeg spørge dig om noget, Kahina?” og stoppede så lidt, inden hun ville forsætte, ”Har du aldrig selv haft følelsen af begær eller haft lyst til en mand eller en kvinde, for den sags skyld? Vi er jo selvfølgelig to forskellige typer af mennesker, med forskellige holdninger til livet, men derfor er du jo stadigvæk en dejlig kvinde og må da have de sammen følelser som alle andre, eller hvad?” Hun vidste godt at det måske var et forkert valg af spørgsmål og et meget personlige spørgsmål, men hun håbede på at hun ville åbne sig mere op og fortælle lidt om livet som præstinde.

"Fulde mennesker har i hvert fald følelser, der er mere dulmede end ædru mennesker." Nikkede Kahina, der ofte selv havde drukket sig beruset i kaktus plantens frugter. Ikke fordi hun gjorde det ofte, men det var da hændt i forbindelse med en ceremoni eller en fejring som en fødsel eller en død (og dermed genfødsel). Hun kunne godt fornemme en vis nysgerrighed hos den anden, men spurgte ikke ind til det. Azia ville stille de spørgsmål hun fandt passende, når tidspunktet var inde, og indtil da kunne Kahina godt vente.
Ligesom Azia havde Kahina heller aldrig været i norden, men det syn der havde drevet hende til at forlade sin stamme kunne hun ikke modsætte sig, og eftersom den havde været fyldt med sne og isklædte bjerge (Kahina havde læst om begge ting efter sit syn), havde hun regnet sig frem til, at det var fordi hun skulle mod nord. Hvor langt op vidste hun endnu ikke, men som altid vidste hun at Shara havde en plan, og at hun ville få besked når gudinden mente det var tid til at informere hende yderligere. "Vi skal nok sørge for dig." Lovede hun, da Azia, til hendes glæde, takkede ja til at tage med. "Når du rejser med os bliver du automatisk en del af vores stamme, og vi passer på hinanden. Vi har måske ikke meget, men vi har nok, og Shara vil beskytte os mod fare på vores vej." Hun var tavs et øjeblik, og sendte så Azia et varmt smil. "Og der er ingen der siger, du behøver ligge bægret på hylden. Hvilken præstinde ville jeg være, hvis jeg prædikede afholdenhed, når min gud taler om begær? Jeg er sikker på Ngozi og Sefu med glæde vil tage imod dit selvskab, hvis du føler behøv, men det skal være af lyst og ikke af nød." Og det var lige præcis hvad hun så Azias nuværende situation som: noget hun gjorde fordi hun var nødt til det, frem for at hun havde lyst til det. "Og mellem os to: de andre kvinder i stammen taler meget varmt om Sefu og Ngozis evner til at tilfredsstille en kvinde." Tilføjede hun i et lidt lavere, og mere fotrolig, tonefald.

Hun mødte Azias rolige blik med sit eget afventende, da hun atter fornemmede den andens nysgerrighed, og smilet om hendes læber voksede da Azia endelig lettede sit hjerte. "Selvfølgelig." Nikkede hun, da Azia spurgte, om hun måtte stille hende et spørgsmål. Hun tav lidt ved det stillede spørgsmål mens hun tænkte sig om. Så nikkede hun langsomt. "Jo selvfølgelig, det tror jeg alle har." Svarede hun så. "Jeg handler bare ikke på det. Jeg er udmærket klar over det paradoksale i en præstinde for begær, som ikke selv dyrker det, men sådan har det altid været hos os - måske er det ikke sådan hos alle Sharas præstinder, men det er det hos os. Men mit vigtigste mål er at tjene Shara, og det kan jeg ikke hvis jeg lader mig drive af jordiske lyster, inklusiv begær." Forklarede hun, og håbede det ville give mening for den anden.

”Jeg er meget glad for al den venlighed du har at tilbyde mig” Det var et fristende tilbud og hun så frem til en ny rejse og forlade dette liv, i hvert fald indtil videre, for et nyt et af slagsen, på en måde starte forfra hos et nyt folk. Måske var det ikke nødvendigt at ligge hendes handlinger og begær på hylden, men måske var det noget hun var nød til for at starte på en frisk, som denne rejse nok ville være for hende. ”Jeg tror det ville være den bedste for mig personligt, hvis jeg prøvede at ligge denne livstil fra mig, når jeg rejser med jer. Lade begæret og sex ligge på hylden for noget tid” sagde hun med en rolig stemme, ”Selvom dine veninder lyder som nogle jeg godt kunne have det rigtig sjovt med” hende rolig stemme, fik lidt latter i sig og var et friskt pust, til tankerne om at lave sit liv om.

Det måtte være specielt at gemme ens følelser på den måde som Kahina gjorde, men nu var det måske Azias tur til at gøre det samme. Hun kunne godt følge den livstil som Kahina havde, livstilen hvor man viede sit liv til guden som man troede på og at man derfor måtte til side sætte ens egne ønsker og følelser fordi at det ville drive en i en anden retning. ”Jeg forstår godt din livstil” Hun rejste sig fra sengen og gik hen imod Kahina med et lille smil, ”De jordiske følelser vil spille puds med en og forvirre end og drive en væk fra troen og livet man har viet til guden. Jeg ved at jeg ikke behøver at ligge begæret på hylden, men ville det ellers blive krævet at mig at jeg vier mig liv til Shara?” Hun havde jo aldrig været en god troende, men det kunne komme med det nye liv, og det var noget hun var klar til.

Azias svar var en glædelig nyhed for Kahina, der selvfølgelig ikke havde noget imod begær, men sagtens kunne se det fornuftige i at ligge det på hylden for at starte på en frisk. Kahinas syn på en prostitueret var en kvinde, der var tvunget ud i nogle handlingerne hun dybest set ikke ville. Så selv hvis Azia muligvis følte begær, når hun lå med en mand der havde købt hende, var Kahina overbevist om at det slet ikke ville være det samme, som hvis hun lå med en af lyst - præcis som de andre kvinder i Kahinas stamme gjorde. Hun havde en forestilling om at begæret så ville være renere, men om det passede kunne hun selvfølgelig ikke sige noget om. Måske ville Azia engang kunne besvare dét spørgsmål, men for nu var Kahina mere end tilfreds med kvindens svar. Det var da også let at se med det smil hun sendte den anden, inden hun nikkede. "Det lyder som en god idé. Begær er godt, men som med alt andet, skal man ikke lade det overtage ens liv."

Hvorvidt Azia rent faktisk forstod Kahinas valg af liv, var noget præstinden nåede at tvivle kortvarigt på, men ved Azias videre tale gik det op for hende, at hun faktisk forstod det. Ligesom med den andens forståelse for hendes syner var dette en glædelig overraskelse, om end den kom noget bag på hende - hvilket også kunne ses et kort øjeblik inden smilet atter fandt vej til hendes læber. "Præcis." Svarede hun. Hun tænkte lidt over Azias spørgsmål et øjeblik, og rystede så på hovedet. "Nej." Svarede hun så. "Tro er personligt, og du er velkommen til at tro på hvad du vil, det ændre stadig ikke på, at det er Shara der bragte os sammen. Og måske vil du med tiden få øjnene op for Sharas ord og vores måde at leve på, men før det behøver du ikke sværge troskab til en gud du ikke elsker. Og selv hvis du gør, kan det jo tænkes, at du finder en anden måde at dyrke Shara. Min stammes måde er kun én ud af mange måder, og tilrettelagt efter vores livsstil, som er meget anderledes end din." Forklarede hun med et smil.

Azia kiggede på kvinden, ”Det har du selvfølgelig ret i og med det job jeg har så er det faktisk lidt det der sker og har sket i mange år nu” sagde hun smilende. Selvfølgelig havde hun ladet hendes begær tage over i hendes liv, fordi at hun mere og mere hungrede efter det, men det var måske ikke helt det samme som at ligge med en efter lyst, og derfor var det måske det forkerte hun havde søgt efter og det ville denne tur de skulle på helt sikkert ændre, for hun ville få et nyt syn på livet.

Det kunne sagtens være at Azia ville blive mere troende når hun tog med Kahina nord på, men hendes første prioritet var at finde ud af hvorfor hun havde bragt de to damer sammen. Azia kunne godt se at hun havde overrasket Kahina med hendes forståelse, men selvom Azia måske ikke virkede som den klogeste kvinde i byen, så synes hun selv at hun havde en god forståelse og hun ville gerne finde ud af ting igennem egne oplevelser, det kunne jo sagtens være at Kahina var her for at lokke Azia til et eller andet, men sådan føltes det ikke, Kahina var meget oprigtig i hendes tale og derfor troede hun også på hende.
”Det er selvfølgelig rigtig. Jeg skal danne mit eget billede af Kahina, og hvis det hun er en person som jeg bliver tiltrukket af, tros mæssigt, så er der jo noget i det.” Hun smilede endnu en gang roligt til Kahina, inden hun atter forsatte med et nyt spørgsmål, hun ville jo gerne vide så meget som muligt inden de ville forlade Hovedstaden. ”Hvor henne i norden skal vi og hvornår er afgangen planlagt, Kahina?”

Kahina nikkede til Azias smilende svar. Hun havde nok ret, for med hendes job kunne hun ikke fravælge begæret på samme måde, som alle mulige andre. Kahina skulle ikke påstå, at hun kendte livets sande måde at leve på, men hun foragtedes prostitutionens måde at knuse en kvinde på. Ikke de prostituerede, men hele tanken bag det, at købe eller sælge begær fandt hun frastødende. Allermest fordi de fleste af de prostituerede hun var stødt på, havde været handlet mod deres vilje, og så blev begæret ikke rent og uforfalsket, men blandet op med afsky og foragt. ”Som med alle andre følelser bør begær være rent og oprigtigt.” Sagde hun med et lille smil.

Det var bestemt ikke meningen, at Kahina havde tænkt sig at forsøge at omvende Azia til at tro på Shara, men skete det på deres tur ville det selvfølgelig være at foretrække. Det var jo trods alt Kahinas job at udbrede gudindens ord, så hvis Azia ente med at vende sig mod Shara vilel Kahina jo have gjort sit job tilfredsstillende. For nu gjaldt det dog om at finde ud af, hvorfor de to kvinder var blevet bragt sammen, og det ville ikke blive en opdagelse de gjorde lige med det samme, fornemmede Kahina. ”Det ved jeg ikke.” Indrømmede hun med en svag hovedrysten. ”Når Shara giver mig besked, før det går jeg ikke ud fra, at mit mål for mit besøg med Hovedstaden er overstået, men du er velkommen til at slutte dig til vores lejr så længe du har lyst inden rejsens begyndelse.” Tilbød hun. De havde slået lejr et lille stykke udenfor byen ved en lille sø, da det var en anelse overvældende for de tre stemmefolk pludselig at befinde sig et sted med så mange mennesker. Om Azia ville tage imod hendes tilbud var dog en anden snak, for hun var jo vandt til kroens luksus, hvorimod det store telt Kahina delte med Ngozi og Sefu (om end det var opdelt af en væg lavet af et tykt stykke stof), var mere spartansk.

Det var alt sammen meget spændende. Ideen om at komme væk herfra var tiltalende, så hun var meget frisk på at tage med til lejren og tage med på rejsen. Jobbet som prostitueret lå dybt i hende, og det var ikke sikkert at det var noget hun kunne komme af med, uanset hvordan og hvorledes. Det virkede heller ikke til at det var noget som Kahina satte højt, men alligevel, var Azia klar på at give det hele et forsøg. Det var et hårdt job.

Hun smilede lidt over hendes ord. Azia forstod det stadigvæk ikke det hele lige klart, det der med at Shara talte til Kahina, men hun ville heller ikke være den dømmende person. Mange gik op i deres tro, og bare fordi at Azia aldrig havde gjort det, var det ikke forkert og det kunne være hun selv ville komme til det punkt. "Det  er selvfølgelig rigtigt" sagde hun roligt og smilende, inden hun forsatte, "Jeg er frisk. Uanset hvor længe dit ophold er her i Hovedstaden, vil jeg gerne hjælpe dig, hvis du mangler noget" Hun gik lidt rundt i det lille værelse. Måske var det forhastede konklusioner. Hun havde jo lige mødt denne kvinde. "Jeg vil gerne takke ja til dit tilbud, Kahina" Hun vendte sig smilende om mod Kahina, "Det er måske forhastet. Men jeg er villig til at tage med jer. Jeg trænger til at komme væk fra Hovedstaden. Og jeres lille lejr virker rar og velkommen"