Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Kahina Oyibo (betyder "The white seer) – Tidligere navn var ”Tretten”
Kaldet: Intet, men de fleste i stammen kalder hende Moder Kahina.
Køn: Kvinde
Alder: 23
Fødselsdag: 14/9
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Shara
Erhverv: Præstinde for Sharas orden
Nuværende levested: Omrejsende - Rejsende
Race: Menneske

Udseende

Højde: 176 cm
Vægt: 56 kg
Kahina er en slank og spinkel kvinde. Hun er hverken muskuløs eller stærk, hvilket er tydelig i hendes krop. Hendes navns betydning (den hvide seer) kommer af hendes blandede race, som er tydelig i hendes hud: for selvom hun bære sin mors krøllede hår og mørke øjne er hendes hud så lys, at det er tydeligt at se, at hendes aner også har en hvid mand i sig. Hendes øjne er mandelformede og mørke og kan til tider virker uudgrundelige, da de ikke viser mange følelser. Når hun får syner glider der en hvid hinde ned over hendes øjne, hvilket efterlader dem mælkehvide og blinde. I disse øjeblikke kan hun intet se.
Hun holder af at iklæde sig kjoler i lyse farver, og bære sjældent sort. Hendes påklædning er en tydeliggørelse af hendes status, da det meste af hendes tøj er syet af silke og med indbroderet guldtråde eller ædelstene. Det er sjældent hun bærer smykker, men når hun gør, er det altid i forbindelse med et ritual for stammen.
Hendes holdning er som oftest altid rank, og selvom hun sjældent gør væsen ud af sig, har hun det med at tiltrække sig folks opmærksomhed. Dette skyldes uden tvivl den autoritet og den ro der for det meste altid ligger over hende og som taler sit tydelige sprog om den lederegenskab hun har i stammen.

Magi

Magisk evne (1): Seer.
Kahina kan stort set styre om hun vil have syner eller ej, når hun røre ved et menneske eller en genstand med en stor betydning for det pågældende menneske. Disse syner tærer ikke ligeså voldsomt på hende, omend hun ikke kan få mange i træk før hun bliver træt. De andre syner, de syner hun ikke kan styrer, kommer til hende som lyn fra en klar himmel. Når Kahina får et af disse voldsomme syner taler hun i "tunger". Afhængig af synet får hun epilipsi agtige anfald, der kræver meget tid at komme sig over.
Et syn er enten brudstykker (kortere eller længere) af fortiden eller fremtiden, sommetider med lyde, og sommetider uden. Nogle syner står klarere end andre, og de mest uklare er de syn hun ikke selv har fremskyndet, som ofte efterlader hende forvirret og træt.
Kahinas syner er fysiske for hende. Det vil sige, at får hun et syn om en der bliver tortureret, vil hun kunne mærke torturen på egen krop. Dette betyder selvfølgelig at et syn kan være en enorm voldsom oplevelse, og hun behandler derfor sine syner med den varsomme respekt det er forventet at hende.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Vandmagi.
Kahina har ingen kontrol over denne evne, og indtil videre kan hun kun trække vand ud af luften. Hendes forsøg afhænger selvfølgelig af, hvor hun befinder sig, for forsøger hun at finde vand i ørkenen (trække en svag dug ud af natteluften for eksempel) tærer det hårdt på hende, og vil ofte være uden succes.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

En ting der slår de fleste, når de møder Kahina er stille og eftertænksom. Kahina er typen der observere og samler informationer inden hun taler, men når hun først åbner munden vil man også finde en mening bag hendes ord. For mange kan hun virke direkte skrøbelig, og selvom det måske passer at hun ikke just er stærk rent fysisk, udstråler hun en magt kun de færreste andre kan udstråle. Hun er typen, der ser mere end de fleste umiddelbart går og tror og derfor også er hurtig til at lære andre mennesker at kende, blot ved at betragte dem.
Hendes mangeårige træning i lederskab har givet hende en vilje til at beskytte andre. Som en ægte leder er det hendes folk og deres bedste der kommer først, og derefter hende. På trods af at hun kan være hård og ubarmhjertig som ørkenens nat, foretrækker hun dog at være kærlig og eftergivende. En god leder er elsket, ikke frygtet, og hun forsøger at behandle alle med respekt og venlighed.
Det er selvfølgelig ikke altid det er muligt, men hun bære en idé om, at man kommer længere ved ærlig og venlighed, frem for løgne og grusomhed. På trods af at hun selv har slaver behandler hun dem mere som familie end noget andet, og hendes baggrund har helt afgjort haft en indflydelse på hende der.
Hun er, på mange måder, uskyldig som få og har aldrig nogensinde så meget som kysset end mand. Ikke fordi interessen ikke har været der, men fordi hendes erhverv umuliggøre en familie.
På trods af at det ikke er mange der når helt ind til hende, kan Kahina udvise en hel del humor. Hun er ikke bange af sig, men tager gerne fremmede til sig hvis de har brug for beskyttelse eller vejledning.

Stærke sider: Taktisk god, gode lederegenskaber, stor magisk styrke, intelligent.
Svage sider: Ikke særlig stærk fysisk, har stort set ingen våbenfærdigheder, uskyldig på kanten til det naive.

Baggrundshistorie

Det står skrevet i de gamle skrifter for en af Sharas de mange nomade stamemr, at der en dag ville blive født en pige med evnen til at skabe vand i ørkenen. Denne pige ville bære Topalisfolkets træk, men med en hvidere hud, og være født i en andens ejerskab.
Alt dette var Kahinas moder, der var født og opvokset som slave, uvidende om den aften hun overgik til en ny slavehandler, der voldtog hende samme nat. En voldtægt der efterlod hende med en graviditet hun forsøgte at skjule, og et barn hun aldrig nåede at møde.

Pigen, der blev navngivet Tretten, for hun var trettende barn af en voldtægt af lige præcis den slavehandler, voksede op til en hård barndom.
Som uønsket barn af en slave, der endda havde den frækhed at dø i barselssengen, blev hun kastet ud i livet som slave lige fra barnsben. Fra hun var gammel nok til at gå havde hun pligter fra solen stod op til solen gik ned. Men Tretten kendte ikke til andet, og brokkede sig derfor ikke. Hun forstod ikke altid slavehandlerens modbydeligheder, eller hans besøg hos de ældre slavekvinder, men hun stillede aldrig spørgsmål. For Tretten var, trods sin analfabetisme, enormt intelligent, og allerede i en tidlig alder lærte hun derfor at se frem for at tale. Hun var overvågen og varsom, og så så afgjort mere end de fleste ville tro om en slavetøs, og selvom hun aldrig gav udtryk for det lærte hun meget af slavehandleren, når han talte politik, priser eller andet med sine venner og eventuelle købere.

Som Tretten voksede op var det allere tydeligt i en tidlig alder, at hun ville blive en smuk pige, og fra hun var ti begyndte diverse bud at komme ind på hende. Men slavehandleren ville ikke sælge hende, for udover at være smuk var Tretten også flittig og arbejdsom, og en god tjener der kunne varte ham op. Han ville beholde hende til han blev træt af hende, og først der ville han sælge hende videre. Medmindre det rette bud kom, selvfølgelig.
Så Trettens liv så ud til at blive i hans hænder, hvilket var en skæbne hun accepterede lige indtil den dag nomadefolket kom og tog hende med sig.

De kom som trådt ud af den blå luft. Det ene øjeblik var oasen slavehandleren havde slået sig ned i tom, det næste var oasen fyldt med adskillige enorme, grå dyr med spidse hugtænder. Alle af de fjorten dyr havde en rytter. Smukke kvinder kvinderne (for det var kun kvinder) med mørke træk og skrigende rødt hår som ilden, eller kulsort som natten. Alle med en vildt blik i øjet, og alle emmende af en magi, kun de færreste kunne drømme om.
I starten forsøgte de at købe Tretten fri, men da slavehandleren afviste dem (og endda begyndte at komme med trusler), trak rytterne deres våben og slog ham ihjel. De tog Tretten med sig, men efterlod de resterende slaver til deres egen frihed.

De rejste ud i ørkenen, hvor solen var bagende og sandet overalt, og der slog de sig ned. De rejste store telte med smukke tæpper, bryggede duftende the der hjalp med at holde på væsken, og så fortalte de hende historier. Om guden Shara, om ild, om begær, om genfødsel og død. Og om den hvide seer med evnen til at finde vand i luften. Om hende. De gav hende navnet Kahina Oyibo, efter ønske fra deres nyligt afdøde præstinde. En præstinde der på sit dødsleje havde nået at fremsige profetien om Kahina og den betydning hun ville få for netop denne stamme. Siden den dag havde ledt efter hende, fortalte de smykke elefantryttere, som de tog hende til sig og opfostrede hende som en af deres egne. De lærte hende at læse, at skrive, at tænke taktisk og at lede et folk af stærkt religiøse personer. Og Kahina tog deres visdom til sig. I starten med et vist forbehold, for hun var sikker på at de havde fundet den forkerte pige, men hurtigt accepterende sin kommende rolle som præstinde for nomadestammen.

Det var ikke kun, at Kahina var velkommen, der var så meget anderledes i nomadelejeren. Nej, hvad der var allermest anderledes var måden det var bygget op på. Hele Kahinas liv havde hun oplevet, hvordan det var mænd der bestemte og kvinder der var der til at se søde ud, varte op eller underholde, men her, midt i Sharas lejer, var det kvinderne der bestemte. Og det gik hurtigt op for den 11 årige pige, at de mænd der var i lejeren var slaver. Det var dem der sørgede for de store elefanter, for maden og for teltene. Kvinderne i lejeren behandlede dem pænt, pænere end Kahina nogensinde før havde set slaver blive behandlet, ja det var sågar de mænd, kvinderne brugte til deres personlige underholdning, og til at føde børn.

Det første syn kom med den første blødning. Det ene øjeblik sad Kahina bøjet over bøgerne der fortalte om stjernerne, det næste lå hun på jorden i et voldsomt krampeanfald, talende i en tunge inden forstod. Hun besvimede da synet endelig forlod hendes krop, og da hun vågnede talte hun om fremmede krigere på vej mod lejeren.
De slog til samme nat, og selvom stammen forsøgte at forsvare sig, endte de med at måtte flygte dybere ind i lejeren. De fik reddet et par telte og de fleste slaver, og trods deres tab var de lykkelige, for synet havde været et bevis på Kahinas bånd til Shara.
Men glæden var kort, for flugten ind i den ubarmhjertige ørken vidste sig hurtig katastrofal, og som de bevægede sig længere ind i ørkenen i et forsøg på at finde en glemt oase efterlod de sig døde elefanter, døde ryttere og døde slaver efter sig, alle døde af tørst.
Det var her Kahinas anden evne vidste sig.

Deres flugt havde ledt dem ud et sted ingen før havde sat sin fod, og tørsten var tæt på at drive dem til vanvid. Alle satte de deres lid til Kahina, der gjorde det eneste hun kunne komme på: hun bedte til Shara. Og som hun bad om et tegn på vand mærkede hun ørkenens kolde natteluft omkring sig samle sig og blive tung. Da hun åbnede øjnene hang der en lille boble af vand ved hendes hænder, og selvom det ikke var meget blev det stammens redning.
Dagen efter fandt de en oase, hvor de slog sig ned og opbyggede stammen igen. Det var her Kahina fik et syn om bjerge dækket af sne, om det vilde hav og om en færd der ville lære hende om livet. Efter det udpegede hun en ny leder, gjorde en af elefanterne klar og udvalgte sig to slaverkrigere til at beskytte hende. Hun ville finde landet hendes syn havde fortalt hende om, vis på at det var det Shara havde bestemt for hende. Det var hårdt at skilles fra stammen, der jo var blevet hendes familie efter alle disse år, men vel vidende om at Shara ville beskytte dem drog Kahina ud på sin færd, i jagten efter havet og en læremester der kunne lære hende om hendes nyfunden vandevne.

Familie: Far: En ukendt, hvid slavehandler
Mor: en ukendt slave, der døde i barselssengen.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel