Krystallandet
Kaka 26.11.2015 11:32
Natten var smuk, som altid - det var hvert fald hvad Kakabel mente, især når der ingen skyer var på himlen som kunne skygge for de smukke stjerner der fyldte hele den fantastiske nattehimmel. Det var igennem årerne blevet hans typiske beskæftigelse i nattens mørke når sulten ikke prægede. At kigge på stjerner. Han havde denne valgt at bevæge sig væk fra Tusmørkedalen og ind i mørkets skov. Mest for spændingens skyld men også fordi at han vidste hvad lysningen havde at byde på sådan en nat som i nat. Månen stod højt og alle stjerner vidste sig elegant, indremmede omgivelser i den kubbel de nu var fanget i. Han havde slået sig ned op af et træ med perfekt udsigt over lysningen, himlen og hvad der lurede mellem træerne omkring.Normalt ville han have været blevet i dalen men fordi han derfra ikke havde samme udsigt som her havde han valgt at udforske en smule mere end normalt. Tiden stod på en måde stille når man efterhånden havde levet længe og det gjorde at nætterne slet ikke virkede så lange som de kunne have gjort. Flere timer kunne føles som minutter og de minutter havde han ikke tænkt sig at spilde på ligegyldige ting, så hellere tilfredsstille sig selv ved synet af noget der var værd at interessere sig for. Egentlig holdt han sig mest i Tusmørkedalen medmindre han var sulten, men det var ikke sulten der havde taget beslutningerne i dag, selvom den måske snart ville krybe ud fra mørket. Men en duft der var velduftende nok til at sætte tænderne i var han end ikke stødt på den seneste tid så han synes godt at kunne udsætte det til en anden god gang. Hvorfor spilde dyrebare dråber hvis det ikke var nødvendigt.
Efter kort at have tjekket omgivelser mellem træerne rettede han igen blikket mod himlen med et lille suk. Smukt. Fascinerede og helt igennem utroligt.
