Det var lidt tilfældigt at Kvakket og Cera var endt på samme værelse, men der kunne nok ikke have været lavet en dårligere match, da Kvakket, typiske indfangede insekter, så hun kunne få dem friske til at snacke på og Ceras store had til insekter... og frøer, og Kvakket var en halv frø. Og så var der også deres akademiske forskellig, hvor Kvakket helst ville lave noget andet, mens Cera foretrak at studerer. Men til trods for de forskelligheder de havde så kom de alligevel nogenlunde godt ud af det med hinanden, i hvert fald i følge Kvakket, men næsten alle var også hendes venner.

Kvakket var lige blevet taget i at have sneget sig ud endnu engang, og havde nu endnu en uges eftersidning, hvilket de virkelig ikke kunne være bekendt. Hun var lige blevet færdig med en uges eftersidning, godt nok havde hun ikke været der halvdelen af tiden, men det var tanken der talt. "Jeg forstår ikke hvorfor de tvinger mig til eftersidning igen," brokkede Kvakket sig ligeså snart hun kom ind på værelset. "Hvorfor giver de ikke til nogen der faktisk gerne vil have dem, for jeg gider i hvert fald ikke. Jeg ville foretrække hvis jeg aldrig havde en igen."

Cera havde glædet sig til at starte på Tywing skolen, men hun endte dog med at stivne da hun, for uger siden, første gang trådte ind på sit værelse og så sin værelseskammerat. Cera havde flere forskellige ting som hun ikke var så glad for, to af disse ting var insekter og så frøer, men det var lige det hendes værelseskammerat var; Kvakket, som hun hed, var en halv frø og det havde lige fået Cera til at stoppe op og trække vejret dybt inden hun fik taget sig sammen til at gå ind og hilse på. I ugerne efter gik det stille og roligt bedre og bedre, de havde jo begge været nød til at tage sig sammen og få det bedste ud af hinanden, og de var da også kommet godt ud af det efter første håndsindtrykket. Samtidig fandt hun ud af at deres personligheder ikke altid helt gik efter de samme måde at håndtere situationer og ikke mindst regler på. Kvakket var en pige som ikke var så bolig som Cera var og så var hun en pige med gang i og gerne vil have en masse at opleve og derfor skete det også at hun af og til sneg sig ud og det endte typisk med en uges eftersidning og sådan en situation var hun endnu en gang løbet ind i.

Cera sad på hendes seng, lænende op ad muren og begravet i en bog, som hun plejer, da Kvakket kom brokkende ind på værelset. Cera kiggede op fra bogen og kiggede undrende på hendes nye veninde og lyttede til hendes brok, det gjorde veninder og så ville hun selvfølgelig gerne være der for Kvakket, i denne, efter hende selv, hårde tid. ”Du gør det jo heller ikke nemt for dig selv, Kvakket” sagde hun og holdt en pause inden hun forsatte, ”Jeg forstår godt din tvivl i reglerne, men de vil jo give dig en straf for hver gang du bryder reglerne og sniger dig ud af skolen. Og desuden tror jeg ikke der er nogen som egentligt har lyst til at få en eftersidning, ikke en mig” Hun små lo af Kvakket, ikke for at grine af hende, mere med hende selvom hun ikke selv lo, det var bare situationen som var lidt sjov. ”Men nu får du da tid til at indhente dine lektier” sagde hun og kiggede på hende med et stort smil og prøvede at holde endnu et grin inde, for hun var godt klar over at Kvakket bestemt ikke havde den store interesse i bøger og hendes lektier.

Kvakket kiggede næsten bebrejdende over på sin værelseskammerat, før hun hoppede over sin egen seng og spredte sig ud der. "Men hvorfor kan de ikke bare lade os gå som vi har lyst til. Det kan da umuligt være sjovt at være herinde hele tiden! Især når der er så mange sjove mennesker i byen," sagde Kvakket og rakte over til et glas hvor hun havde havde nogle insekter i, som heldigvis stadig var levende, så hun kunne få en lille snack. Hun havde fuldstændig ignoreret at Cera ikke var glad for insekter, for Kvakket havde brug for sine snacks til når der skete dumme ting som eftersidning. "Jeg synes jeg fortjener en tur til byen efter at være blevet skældt så meget ud... vil du med?" spurgte hun så og satte sig op og kiggede over på Cera smilende.

Cera vidste godt at Kvakket og hende var to forskellige personer, med hver deres mening om tingene og var derfor lidt uforstående, men hun havde jo heller ikke helt den sammen lyst til at opdage og udforske landet og byerne som Kvakket havde, det lå nok i hendes frø blod. ”Det er vel for at holde styr på os, de kan jo ikke finde ud af det sådan bare, hvis der sker dig noget mens du render rundt i byen. For de ved det jo ikke, du sniger dig jo ud uden at fortælle det” svarede hun på Kvakkets kommentar.
Det hele vendte sig lidt i hendes mave da Kvakket fandt sit glas med insekter frem, hun var stadig ikke blevet van til at hun af og til skulle have en snack, hvis man da kunne kalde det for det, for det mente Cera jo bestemt ikke, hun ville hellere have en kiks eller sådan.
”Om jeg vil med?!” Svarede hun lidt overraskende, det havde hun ikke helt regnet med, for Kvakket vidste jo at hun ikke var samme type som hende og faktisk ikke havde brudt en af skolens regner, endnu, man vidste jo aldrig om det ville komme.
Hun kiggede på Kvakkets lokkende smil og tænkte sig om ”Åh, det ved jeg nu ikke, Kvakket. Hvad har du tænkt dig?”

Kvakket tog det som en sejr at Cera ikke sagde nej lige med det samme, for det betød at i det mindste noget af hende alligevel længtes for den store verden der var udenfor skolen, og det var en verden som Kvakket ikke kunne få nok af, selvom hun allligevel nød af at hun blev taget af her på skolen, for hvis hun virkelig ville, så kunne hun jo godt forlade skolen helt, da hun ikke gik ud fra at de ville have mulighed for at finde hende hvis hun tog nord på, i stedet for at hun blev ved med at gå syd på.

"Vi kunne tage et smut til selve byen," startede Kvakket med at sige men fik så en bedre ide. "jeg har fundet det her virkelig pæne vandfald. Vi kunne tage dertil? Du kan godt ligne pæne vandfald ikke? Du har vel set dem i dine bøger, siden jeg har set at der er tegninger i nogen af dem. Det er virkelig sjovt... men jeg ved ikke om jeg kan finde det igen, men hvis jeg kan, så kunne det være rigtigt sjovt, hvad synes du?"

Kvakket havde et lokkende smil og tale evne, så Cera overvejede det faktisk. Altså det kunne jo være lærrigt for hende at se det vandfald og lære skoven bedre at kende, men det med byen vidste hun ikke. Det kunne hun ikke se så meget læring i. Men inden hun gjorde Kvakket al for glad måtte hun lige blive enig med sig selv, og det var vidst ikke helt så svært. "Okay!" Sagde hun med et lidt stramt blik, mest af alt fordi at det stadig var imod hendes egen person, "Men det skal være vandfaldt så" Hun kiggede ned i gulvet, hun var sådan lidt over hendes egen beslutning, "Det er der nok mest læring i" Sagde hun smilende, "Og så må vi hellere passe bedre på, når vi går ud og ind" hun grinede og hentyde til alle de gange Kvakket var blevet taget.

Kvakket lyste endnu mere op, da Cera gik med til det. Det ville være fantastisk og et utroligt eventyr, bare vent. Det ville være det mest fantastiske eventyr som Cera nogensinde havde været ude på, ikke fordi at Kvakket troede hun havde været på specielt mange eventyr. "Så lad os håbe at jeg kan finde derhen," sagde Kvakket og sprang op af sengen. Nu skulle de bare finde den bedste rute, og det var lidt sværere når Cera ikke kunne forvandle sig, for Kvakket kunne komme ud over det hele, når hun var en frø.
"Altså, det er ikke så svært at snige sig forbi professerne, de lægger ikke mærke til noget som helst," sagde hun grinende og hoppede over mod døren. "Men selv hvis vi bliver taget, så er du alligevel så lille at de ikke opdager dig!"

Cera håbede da inderligt at Kvakket kunne finde frem til stedet, hun havde da virkerlig ikke lyst til at farer vild ude i en eller anden skov, hvem skulle så vide at de var der og få dem hjem? "Ja, jeg håber da så sandelig at du kan vejen, jeg skal ikke farer vild i en eller anden skov" Sagde hun seriøst, men samtidig små grinende.
Cera havde aldrig rigtig været, sådan, på noget eventyr, så hun så da frem til det at se lidt, men alligevel så var hun lidt tvivlende, men nu havde hun sagt ja.
"Nah, lærerne burde ikke blive noget problem, de er jo van til at jeg vandre lidt omkring, så længe det er på skolens om råde".
"Undskyld, meeen.." Sagde hun og kiggede noget seriøst på Kvakket, hun skulle da ikke lave sjov med hendes størrelse, "Hvis der nogle her der er små, så det da dig, Kvakket"

Kvakket grinte og åbnede døren, så de kunne forlade værelset. "Jeg vil gerne pointere at jeg faktisk er højere end dig," sagde hun meget stolt og rettede sig op i sin fulde højde, som var et par cm. mere end Cera. Men siden Kvakket ofte ikke var strukket helt ud, så lignede de at de var på højde og det hjalp nok heller ikke at Kvakket var latterlig tynd grundet de mange år med ikke forfærdelig meget mad og så hendes stofskifte, som åbenbart også var imod at hun skulle tage noget på, for selv efter hvor lang tid hun havde været på skolen, så havde hun stadig ikke taget på, men forholdte sig den spinkle frøpige, og professerne havde da også opgivet at få hende til at tage på.

Selvom Cera virkede som skolens dengse, nørd og den kloge og kedelige person ved første indtryk hos folk, så var det ikke helt sådan som det forholdt sig, Cera var ikke helt humor forladt, og det vidste de få venner hun nu havde, godt. "Det er ikke pænt at blære sig" Sagde hun, i mens hun puffede til Kvakket med hendes hofte og smuttede foran hende og løb først ud af døren.
"Du ikke ret høj, og så er du heller ikke så hurtig, hva?" Sagde hun i en form for næsvished og grinede højt, men nu havde de været veninder siden at de var blevet sat sammen, så de kunne godt lave lidt sjov med hinanden.

"Som om at du ikke blære dig," sagde Kvakket grinende og lukkede døren efter dem, for ellers ville de nok gætte at de var væk, inden de nåede ud af skolen. "Jeg er hurtigere end dig," sagde hun grinende og hoppede hurtigt efter sin lavere veninde, så de kunne komme ud på eventyr. Det skulle nok blive sjovt endeligt at have Cera med på eventyr for en gangs skyld, da det ikke ligefrem var noget hun normalt var med. Det var jo den første gang at de gjorde det.

((Skifte tråd?))