Azia havde sovet længe den dag og da hun stod op var solen allerede i gang med at opvarme Hovedstaden, med dens stråler. Hun kom op af sengen og fik sit tøj på og smuttede ned i krostuen, for tiden havde hun lejet et værelse på kroen og her fandt hun det behageligt at bo, hun kunne selv bestemme hvornår hun vil komme og gå i og med at Kroen hele tiden havde åbnet og derfor var dørene også åbne for at hun kunne komme og gå.
Hun fik lokket lidt mad ud af bartenderen i løfte om at pengene ville komme senere på dagen, da hun ikke havde flere på sig lige i øjeblikket og bartenderen vidste at Azia var til at stole på, hvert fald over for dem, for hun ville nødigt miste sig værelse, som ville ske hvis betalingerne ikke faldt på aftalt, det var hun klar over.

Dagen skulle bruges på et møde med Neio som hun for ikke mange dage siden havde lært og kende og dette var så deres første møde efter dagen hvor branden på markedspladsen havde og de havde to havde sammen med Kalitresh for at finde frem til brandstifteren, men dette var endnu ikke lykkedes.
Da hun var færdig på værelset og kroen smuttede hun ud af døren og som hun havde set ud gennem vinduet i morges da hun stod op så var det en dejlig da hun kom ud til og mange mennesker var på gaden i dag, i hvert fald på markedspladsen hvor flere handler var i fuld gang, men det var ikke der Azia havde tænkt sig at de skulle mødes, så hun forsatte lidt længere hen, forbi markedspladsen, hvor det store ønskespringvand lå og her var der endnu ikke mange mennesker samlet, hvilket også var rart nok. Det gjorde det også lidt nemmere at få øje på Neio, selvom det ikke burde være svært hvis man bare kiggede efter hans horn.

Ønskespring vandet var et rigtig flot sted og hvis man kiggede ned i vandet, lå der utrolig mange mønter som, forhåbentligt, havde bragt lykke til mange mennesker, hvis man troede på den slags. Azia selv havde aldrig smidt nogle mønter i, for hun var ikke rigtig klar med sig selv om, omkring det virkede eller ej og lige nu havde hun jo ikke nogen mønter på sig, så hun kunne ikke en gang tjekke. Hun tjekkede dog lige sine lommer for en sikkerhedsskyld, men nej de var helt tomme.

Dage som denne havde Neio ikke mange af, hvilket sikkert også havde været grundet til at han fuldstændig havde glemt at han havde et møde med Azia. Ikke fordi han ikke så frem til at mødtes med hende igen men det var bare så sjælden en ting for ham at have møder at når der endelig var et var det let at glemme i alt det andet han fik tiden til at gå med. Han var dog kommet i tanke om det for lidt siden og gik hastigt afsted mod den mere centrale del af byen, meget målrettet den korteste vej mod ønskespringvandet. Han havde oveni købet sprunget sin morgenmad over for at kunne nå det.

Tempoet gik fra at gå til at løbe, skiftevis og engang imellem blev han nødt til at bremse op for ikke at bumpe ind i folk som kom gående på gaden. Han havde formået at skvatte en gang over en sten og sine egne fødder og en anden gang snublede han i et hul i vejen. Ikke super elegant men med lidt mudder på knæerne og lidt snusk på hænderne og sine bare fødder, så klarede han den rimelig okay. Han havde da hvert fald ikke slået sig. Ikke så vidt han vidste, så havde han hvert fald overset det på farten. Han nåede indtil midt byen og lod blikket glide rundt mellem folk og huse før han så smuttede i den retning han mente var den hurtigste.

Allerede meget forsinket, men nu kunne han se springvandet længere fremme og han sænkede sin fart for nemmere at kunne få et overblik over hvor Azia kunne være henne. Ligesom tempoet faldt dumpede han ind i en tilfældig " Det må du virkelig undskylde!... " fik han hurtigt sagt inden han så hurtigt drejede rundt for at komme videre - han havde ikke tid til en længere tale om hvorfor han ikke havde set sig for. Heldigvis var personen bare gået videre med en spydig kommentar. Han huskede ikke Azia som en en svær genkendelig person, men det det var jo ikke sikkert hun så præcis ud som sidst så han kunne kun håbe på at hun ville finde ham først eller at han kunne kende hende. Mest af alt håbede han at hun ikke var smuttet igen fordi han var langtsom. Hun kunne jo have taget en hat på der skjulte sit ansigt eller noget i den stil, hvorfor skulle hun gøre det? Det vidste Neio ikke men han kendte hende jo som sådan heller ikke endnu og hendes tøj var jo tøj som mange andres tøj så det kunne være alt mellem himmel og jord. Ham selv var vidst jo egentlig heller ikke særlig svær at kende medmindre man var i en stor flok for så var han ikke høj nok til at stikke frem men hans horn gjorde ham lettere genkendelig. Indtil nu havde han ikke fået øje på hende men han var heller ikke helt henne ved springvandet - dog ankom han dertil kort efter og stoppede op for lige at samle sig selv inden han også pludselig skulle være selskabelig.

Azia havde fundet en et sted på springvandet hvor hun sad og kiggede ned I vandet og så op på de mange folk som stoppede op og smed mønter i vandet og stod længe og overvejede deres ønsker, ellers så var det bare et langt ønske som de fleste person havde, men det var nu sjovt at se. Hun begyndte at kiggede ud over menneske mængden for at se om han var til at se, men ikke endnu, men det gik nu også Azia havde ikke travlt så de skulle nok nå at kunne få lidt tid sammen, hun havde jo alligevel ikke noget ”fast” job hvor hun skulle møde på et bestemt tidspunkt, så hun kunne bruge al den tid hun ville sammen med Neio.

Lidt efter fik hun øje på de genkendelige horn, så hun rejste sig og gik stille og roligt over til ham. Da hun kom nærmere så hun at han stod lidt for overbøjet for at samle sig, mon han havde løbet herover? Tænkte hun for sig selv og fik stort smil på læberne da han fik øje på hende og hun vinkede til ham og kom helt over til ham. Hun valgte at give ham et lille kram da de var tæt nok på, og selvom de ikke kendte hinanden så godt, så følte hun det rigtig at gøre, ellers måtte han sige imod. ”Er du løbet herover? Det lignede du stod og prøvede at få vejret” sagde hun grinende efter krammet, men stadig smilende, hvis det havde været sådan havde det da slet ikke været nødvendigt, der var jo ikke noget de skulle nå.
Hun kiggede på ham og ned ad ham for lige at tjekke ham ud igen i dag, han havde valgt noget fint tøj synes hun, selvfølgelig ikke fest tøj, men det var da fint. Hun selv var iført sorte knæ strømper, en kort nederdel, et stramt kortsæt som ikke skjulte hendes former og så et stort gennemsigtig sjal ud over, så hun var ikke ligeså fint som han nu var.
”Har du haft en god dag, indtil videre?” Spurgte hun smilende.

Neio nåede knap at samle sig før Azia pludselig var det, hvilket han på sin vis ærgede sig over. Han ville ikke ligne et forpustet kvaj. Han havde kvajet sig nok ved at komme for sent. Dog var det stadig rart at se hende igen, og at hun havde været hurtig og finde ham først så han ikke skulle lede efter hende. Hun så selvfølgelig godt ud, igen.. ligesom sidst han havde set hende. Han fik rettet sig op med et kort halv kejtet grin men gengældte så hurtigt hendes kram. Det ville han helst ikke gå helt glip af. " Altså... måske... ja.." han kløede sig kort lidt i nakken men smilte så bare lidt skævt. Det kunne han jo sådan set ikke benægte. " Jeg håber ikke du har ventet alt for længe, skyndte mig.. en del " fik han så hurtigt sagt. Han børstede sine hænder lidt af i sine bukser, det havde han heller ikke fået gjort efter at have været væltet undervejs. Nu håbede han ikke at han havde nået at svine hende til også.

Han trak kort lidt på den ene skulder " min dag har været helt iorden, har sovet en del også pludselig fundet ud af at jeg jo egentlig havde en aftale med dig også... nu er jeg her... ikke så spændende før nu" sagde han så lidt mens han nikkede. Så en hel dårlig dag havde det ikke været. Den havde været en anelse stressende fra det øjeblik det gik op for ham at han skulle være her men ellers afslappende nok. " Hvad med din dag? har du oplevet en masse utrolige ting indtil nu? " spurgte han så og lagde nysgerrigt hovedet en smule på skrå. Det kunne jo være hun havde haft en lidt mere indholdsfyldt morgen end han selv havde haft. Hans dage startede altid en del senere end mange andre, han var slet ikke en morgen person men det kunne jo være Azia var det. Egentlig ville han gerne have nået en masse men det kunne være at Azia så bare skulle være med til at opleve dagens oplevelser. For Neio var hans dag ikke helt fuldkommen hvis han ikke havde lært eller oplevet noget nyt. Så det var som sædvanligt målet ved idag. Og at dele oplevelser med andre var da kun meget bedre end at gøre det alene.

Det var nemt at se hvordan han havde skyndt sig til sit møde, han hev småt stadigvæk efter vejret, men det havde jo ikke være nødvendigt. ”Åh, lille Neio da. Ingen grund til den hastværk, vi havde jo nok nået det hele alligevel, mine dage er åbne og jeg skal aldrig nå noget, så vi har en dag igen i morgen, hvis vi ikke når alt i dag. Jeg har måske siddet her i 5 minutter inden du kom, så det ingen tid for mig” Sagde hun smilende og opmuntrende, han havde nu et sødt ansigt, syntes hun.
Hun lagde mærke til hvordan han børstede sine hænder af i sine bukser og kiggede så ned på hans knæer, var han faldet på hans vej? Spurgte hun sig selv og tillod sig at spørge, ”Har du faldet på din hastige vej?” spurgte hun med et lille grin og tog så hans hænder i hendes for at se om han nu skulle have slået sig, bare for at være sød overfor ham, men der var intet at se, men beholdte hans hænder i sine, bare for at drille lidt og sagde med en sød og lidt drillende stemme, ”Du vel ikke kommet til skade vel? Det kan vi ikke have!”

Hun lyttede roligt til hans fortællen omkring hans dag, ”Men det er jo det jeg siger Neio, du skulle ikke have skyndt dig sådan, du skal ikke gå og have stress over et møde med mig, jeg har jo hele dagen og jeg kan sagtens finde noget spændende at lave i mens jeg venter” Hun var nærmest altid så positiv og glad over tilværelsen i Hovedstaden så der var nærmest intet der kunne slå hende ud. ”Tjo..” sagde hun smilende, ”Min dag har været fin indtil videre, den jo stadig tidligt på dagen så har ikke oplevet så meget, men jeg stod op og fik lidt mad og gjorde mig klar. Jeg har jo et lejet værelse over på værtshuset hvor jeg bor i øjeblikket” Hun var glad for at bo der, det var så roligt et sted også selvom der lå en krostue under hendes værelse. ”Men hvis jeg vidste havde du havde taget på kunne jeg da godt have valgt noget lidt pænere tøj” sagde hun rosende til Neio.
”Er der noget du kunne tænke dig at lave i dag, sammen med mig?” Sagde hun glad og tænkte selv lidt over hvad de kunne foretage sig, Azia var åben for alt, næsten.

Neio begyndte efterhånden at kunne trække vejret normalt igen. Heldigvis var hans form ikke den værste - ellers havde han da ligget på jorden i udmattelse for det var alligevel et ret langt stykke han havde styrtet igennem. Han kunne kort ikke helt lade være med at grine en smule. " Ville jo bare sikre mig at du ikke stod her og ventede for evigt, sådan så du ikke bare gik igen.. hvis du nu troede jeg ikke kom " sagde han så lidt og rodede sig kort i håret med et halvskævt smil om læben. Hun kunne jo sagtens bare have gået igen. Hvis hun tænkte han havde glemt det eller ikke gad. Han havde glemt det, men kommet på og skyndt sig. Så han håbede det var okay. Hvilket det virkede til at være så det var lettende.
Han bed sig i læben da hun pludselig tog hans hænder og gjorde hvad der stod i hans magt for at holde en svag rødmen tilbage, selvom hans utroligt blege hud ikke var den bedste til at skjule det. " Æææh.. yea.. men der er ikke sket noget.. der ligger de mærkeligste ting på vejen som man ikke helt for sent når man kommer rendende også... bum " sagde han så lidt og skar kort en grimasse, dog med et smil. Man kunne ligeså godt se det komiske i det istedet for at være alt for pinlig over sit hastværk. " Jeg tror jeg er fremme i et stykke så ingen alarm der " sagde han lidt og rystede på hovedet før han rettede sit blik mod Azia ansigt. Kønne ansigt.

" Så må vi jo finde på en masse vilde ting nu, du ved.. så alt det hastværk har været det hele værd, så spare vi tid på at vente oooog har mere tid til at lave ting " sagde han så lidt mens han nikkede og håbede på det gav mening. Det gjorde det hvert fald for ham. Men nogengange lød sætninger bare rigtig mange gange bedre inde i hovedet end når de kom ud. " Er de venner eller er du hemmelig rig? " spurgte han så med hovedet på skrå og et kort tænkende udtryk, dog med et lidt drillende smil om læberne. Sådan at leje et værelse på værtshuset lød nemlig dyrt. Men det kunne jo være de slog lidt af prisen hvis hun var en ven af stedet.
Neio så kort ned af sig selv med et lille smil. Han havde egentlig ikke gjort så meget, måske bare vasket sit tøj og måske fundet den nyeste trøje han ejede. " Tjaaa.. man kan jo ikke mødes med folk og gøre et godt indtryk hvis man ligner en bunke skrald " sagde han så lidt med en rysten på hovedet. Ikke fordi han lignede det normalt men lidt måtte han jo gøre. Fjerne blade fra sit hår og sørge for ikke at have beskidt tøj på. " Men du ser godt ud.. og dit tøj er helt iorden, det skal du ikke bekymre dig om " sagde han så lidt og udnyttede øjeblikket til kort lige at kigge lidt på hende. Han overvejede så hendes spørgsmål lidt før han kort lod blikket glide rundt. " Ummmhg, jeg tænkte.. noget du aldrig har gjort før men drømmer om at gøre " sagde han så lidt med et enkelt nik og et lille smil om læben.

Hun små grinte lidt over ham, det var nu meget sødt at han ikke ville lade hende stå og vente, men nu ville hun aldrig gå fra et møde, og slet ikke dette. Hun havde følt at de var klikket rigtig godt den dag på markedet, og derfor havde hun glædet sig til at se ham igen, og indtil videre havde det jo kun været godt. "Søde Neio" Sadge hun smilende og kært til ham og forsatte, "Jeg kunne ikke drømme at brænde en aftale af, og slet ikke denne aftale" Hun gav ham et lille blink med det ene øje, han var da for sød til at droppe den aftale.

Hun lagde mærke til at blev små rød i ansigtet, men intet vildt da hun havde taget hans hænder i sine, og det var også lidt det hun var ude efter, lige se hvor langt hun kunne gå med ham og da han så lidt efter bed sig læben, kunne hun slet ikke lade være med at smile stort med hendes flotte læber. Han var charmerende og sød på sin helt egen måde, de fleste af dem hun af og til hang ud med var nogle hårde drenge og piger, eller det troede de at de var, men så ville Azia heller være sammen med en som Neio, som var sig selv, på sin egen charmerende og flotte måde. "Ja, der ligger mange sjove ting og flyder her i gaderne, men godt du ikke er kommet til skade, det jeg glad for" sagde hun charmedende til ham.

Azia forstod godt hvad han mente, men hun havde ikke sådan ret mange vilde ting på hjernen, normalt så var hun jo hele tiden i byen og opleve den, så det hun mest havde lyst til var egentligt bare at sidde sammen med ham og snakke frem og tilbage.
Hun grinte lidt igen, over ham men stadig på en god måde, fordi han var sød. " Venner eller hemmelig rig? Hvad vil du helst være jeg var?" Sagde hun i en sjov tone, "Jeg er bestemt ikke rig, men jeg er da venner med kroejer, så det gør det lidt nemmere, men du har ret i at det er dyrt, men det er enten der heller gaden, og så lyder kroen bedst" sagde hun smilende.

"Du ligner da bestemt heller ikke en omgang skrald, også selvom du er faldet, du ser nyde ud søde" hun synes han var en flot ung man, så hun rodede ham drillende i håret og grinte, "Jeg har ikke rigtig nogen drømme, ikke nogen lige nu. De eneste drømme er nok om en partner, og måske en familie, måske med samme partner" sagde hun stille, "Men det jeg har mest lyst til er faktisk bare og sidde og snakke frem og tilbage med dig" Sagde hun glad og fik et smil frem på læben. Har du selv nogen drømme eller ønsker for hvad du har lyst til?

Neio rettede sig helt lettet op da Azia sagde hvad hun sagde. Det ville faktisk heller ikke have været sjovt hvis han var kommet også hun bare var smuttet igen. " Det jeg glad for " sagde han så lidt mens han nikkede. " Det vil jeg huske til næste gang, om ikke andet vil jeg komme til tiden næste gang " sagde han så med et lille grin.
" De burde virkelig rydde op.. ikke? Det er jo farligt sådan noget " sagde han så, lidt for sjov. Egentlig var det jo ham selv som overhovedet ikke havde set sig for. Huller i vejen kunne selvfølgelig lukkes og sten kunne fjernens men mest var det ham selv som var alt for klodset og forvirret på fødderne så det var mest hans egen skyld. Allerede nu var hans rødmen forsvundet lidt igen og han blev lidt mere tilpas. Azia virkede så rolig og venlig og det gjorde det meget nemmere at være i selskab med hende. Der var dog stadig noget helt utrolig charmerende over hende som han ikke helt vidste hvordan han skulle håndtere.

" Altså... Hemmelig rig ville jo slet ikke være dårligt, men det er også altid godt at være venner med folk som foreksempel kan hjælpe med tag over hovedet " sagde han så lidt med et halv skævt smil. Neio selv var helt igennem fattig. Ingen tvivl om det, det slog ham dog ikke ud. " Gaden er ellers et nydeligt sted " sagde han lidt og skar kort en grimasse. Han kunne dog godt forstå at man hellere ville sove i en seng på kroen end at finde en krog på gaden.
" Puha.. " sagde han lidt og 'lod som om' han tørrede sveden af panden. " Så kan jeg være helt rolig " at ligne skrald ville være forfærdeligt. Også selvom skrald kunne være mange ting. Han bed sig kort i læben endnu engang før han så bare kort rykkede lidt på sig. Det var sødt sagt. Han tog komplimenten til sig med et smil før han lyttede til hvad hun sagde. " Det er da også drømme, en familie og sådan - det kunne da aldrig være en hel dårlig ting.. det skal nok blive til virkelighed " sagde han så med et smil. Azia var smuk og sød, så galt det bare for hende om at finde en der også var sød også stifte familie og elske hinanden forevigt og altid og bum - drøm til virkelighed.
" Men at sludre med mig, er også helt iorden! fordi.. det vil jeg også gerne.. altså snakke med dig - vi kan sidde ved springvandet, det super flot og rart og hemmeligt rigt, ligesom dig " sagde han så lidt med et smil og snuppede hendes hånd for hurtigt at finde en perfekt plads ved springvandet - alt imens han tænkte over hvad han selv drømte om.
Han rettede sin opmærksomhed mod hendes ansigt med et lille smil " Jeg drømmer om at eje en stjerne " sagde han så og var stille lidt. Det passede faktisk ikke helt, selvom det kunne være ret sejt at eje en stjerne, men det var umuligt. De var helt deroppe og han var helt hernede. " Ej.. ummmhg.. jeg ved det ikke rigtig.. " sagde han så lidt og rodede sig kort i håret. " Har sådan lidt en idé om at en dag er aldrig fuldendt hvis du ikke har lært eller oplevet noget nyt, så det er rimelig meget mit mål, drøm.. hverdag.. også måske et par sko, det kunne være godt " sagde han med et lille smil før han vippede lidt med sine fødder. Det med skoende var dog kun hvis det var de perfekte sko, fordi han elskede at rende rundt i bare tær. Koldt om vinteren men ellers.

Azia var glad for at de aftalt mødes, og om han var kommet de 5 min for sent var da ruskende ligegyldigt, nu hyggede de sig og det var hun glad for. "Hemmeligt rig, ville selvfølgelig være dejligt og ændre mange ting, men så er jeg rig på så mange andre måder, f.eks. blandt venner" Hun sendte ham et blik, som sagde hun mente ham, "Gaden er rigtig dejlig, men jeg ville ikke overnatte herude, mere. Kunne du se en pige som mig bo på gaden? Jeg kan sagtens forsvarer mig selv mod de værste mennesker, men alligevel" Hun grinte over hendes kommentar, hun var lidt for van til den luksus hun havde på værelset og ville derfor nødig miste det.

"Jeg er sikker på der nok snart, inden du selv ved det, dukker en dejlig pige op, som vil tilbringe sin tid med dig og elske dig som den dejlige person du er" sagde hun sødt, med øjnene sat fast på hans ansigt. Hun tænkte lidt over det han sagde med stjernen, hvad mente han med det? Hvordan kan man eje en stjerne, man kan ikke få fat i rigtig en. "Hvad mener du med stjerne? Jeg tror det eneste du kan komme på en stjerne er hvis du finder en flot kvinde" Hun smilede. Hun var sikker på at pigerne flokkes om Neio, han var jo så kær.

Det var længe siden at nogen havde givet hende sådan en kommentar, og hun plejer at kunne tage det overfladisk når fuldebøtterne gav kommetarer til hende, men det var noget andet med Neio, så nu var det hende til at rødme lidt, Hvor var det sødt sagt, du ved lige hvordan man charmere en kvinde, hva? Hun smilte sødt, og vidste ikke lige hvad hun skulle sige, inden hun forsatte "Lad os sidde her og slappe af så, du må også være sulten efter den løbe tur, så jeg kan finde noget mad til os begge om lidt" sagde hun roligt igen, hun kunne sagtens fikse lidt mad.

"Det er da også et dejligt motto at leve sin dag efter, så oplever man altid noget nyt eller spændende. Hvis det så var aften nu, ville du så kunne gå i seng? Har du oplevet noget allerede idag altså?" Hun spurgte og kiggede nysgerrigt på ham, det håbede hun da virkeligt.

Neio vidste at han ikke ville komme for sent igen, han måtte simpelthen tage sig sammen på det punkt. Det gik ikke. Heller ikke selvom Azia synes det var okay - han synes nemlig ikke selv at det var okay. Han kunne ikke helt lade være med at smile til det hun sagde, og da slet ikke ag det der 'blik' der. Det gjorde ham glad allerede at være betejnet som en af hendes venner. Hvilket han selv helt klart også mente at hun var for ham.
Han lod kort blikket glide over hende med et tænkende udtryk. " Hmm.. du har ret, men jeg tror nu alligevel at hvis det virkelig galt så kan du meget mere end du lige går og tror " sagde han så lidt med et smil og puffede kort til hende. Han var sikker på at hvis der virkelig var fare på færde en nat og der ingen helte var til at redde hende så ville hun med ingen problemer kunne klare ærterne alene. Hun virkede som en sej en, med ben i næsen og det hele. Men hun havde ret, hvem ville ikke foretrække et værelse frem for at sove på gaden.
" Det er noget af en ting at være så sikker på.. Men tak " sagde han så lidt, selvfølgelig med et lille smil. Mest fordi han ikke selv var det, men han havde heller ikke travlt, han havde et helt liv til det og der var mange ting han gerne ville opnå inden han som sådan skulle slå sig helt ned og binde sig til et sted. Det var dog ikke fordi at han havde opgivet det flere år på forhånd, han ville bare ikke lede. Det kom når det kom. Han lod kort blikket lande mod himlen, ikke fordi der var stjerner nu men det var vel bare vane at gøre hvis man talte om dem. " Sådan kunne det også være meeeen... altså du ved.. en stjerne, man kunne putte i en æske og gemme.. de bringer helt sikkert held " sagde han så lidt med et smil før han overvejede lidt hendes forslag med en stjerne. Det var rigtig nok - sådan kunne man også se på det.

" Charmere en kvinde? Selvfølgelig.. jeg er et naturtalent! " sagde han så, selvfølgelig mente han det slet ikke. Så megen selvtillid havde han kun når det kom til at lave sjov - hvilket han dog tit gjorde men han mente ikke selv at det var noget han var god til. Men på den anden side, hvis Azia sagde det? Han rystede kort lidt på hovedet men blev så ubevidst en del mere opmærksom da hun nævnte mad. " Tjo, sulten er man altid men det kan sagtens vente " sagde han så lidt mens han nikkede. Der var næsten ingenting Neio elskede højere end mad. Lige nu kunne han ikke komme på hvad det skulle være. Sin familie måske? den var nu alligevel lidt vigtigere.
" Det er det nemlig, har du sådan et? altså et motto som gør dine dage mere spændene eller måske et som fylder livet på lang sigt? " spurgte han så og tiltede hovedet en smule på skrå. Han ville gerne vide en masse om Azia men han beherskede sig helt utrolig meget for ikke at komme med et vandfald af spørgsmål på en gang. " Ummhg.. altså jeg har mødtes med dig, det er et højdepunkt for i dag - men det er ikke helt nok, vi bliver nødt til at være kreative.. der er utrolig høje krav til dagens indhold - højere end de plejer " sagde han så drillende med et smil om læben.

Azia var glad for hans kompliment, hun var også sikker på at hun nok skulle klare sig, det havde hun jo gjort før og med de typer hun af og til mødte under hendes arbejde så var det nødvendig med at kunne slå fra sig, hun lyttede glad til hans ord, men blev så lige taget ud af sin koncentration, da han pludselig puffede til hende, hun grinte over hans påfund og puffede roligt igen med hendes hofter, og greb så fat i ham og holdt ham ind til sig og sagde stille til ham, ”Hvad lige du laver? Skal du skubbe?” hvor efter hun grinte og slap ham så igen. Hun vidste godt at hun kunne lave lidt sjov med ham. Han var nu en kær en syntes hun.

”Nu ikke være så beskeden Neio, du ved aldrig hvornår der kan ske noget. En dag så kan hun stå lige foran dig og snakke med dig. Men du jo ung, det hele skal nok komme og nås, man kan også altid have en partner som man kan opleve en masse ting, men der skal nok komme én, en dag”.

Okay, så han mente en rigtig stjerne, det var nok lidt sværere end at finde en stjerne i en kvinde, men hun var enig i at det helt sikkert ville give rigtig meget held at gå med sådan en i lommen, det ville være en speciel ting. ”Det kan godt være at det bliver lidt svært at få sådan en ned, men ja det ville give en masse held, det tror jeg også” Hun kiggede op på himlen og kiggede så tilbage på ham og hans øjne og gav ham et sødt smil.

Hun synes at han var en charmerende fyr, så han behøvede ikke at tale med den ironi som hun kunne fornemme i hans stemme, så hun måtte nok gøre noget ved at slå det fast i hans hjerne. Hun kiggede på ham, tog så igen hans hænder og trak ham så lidt tættere på hende og kiggede ham dybt i øjnene, ”Du er skam charmerende, nu skal du ikke være så beskeden” hun smilte til ham og grinte et så lille sødt grin efter. Hun gav ikke slip på ham foreløbig, men forsatte hendes snakken, ”Hvad ville så kunne gøre denne dag rigtig speciel?” Sagde hun spørgende og stille til hans øre, ”Jeg har ikke rigtig sådan et motto, det burde jeg måske få, men jeg lader tingene komme af sig selv og så tager jeg dem derfra” Hun kiggede stadig i hans øjnene og bevarede det store smil på hendes læber og tænkte lidt over hvad hun kunne gøre for at give ham en speciel dag, det ville hun gerne gøre for ham, men hun vidste ikke om de skulle ud og se noget før a ønsket ville være opfyldt eller om hun skulle kysse ham i gulvet, det sidste var faktisk fristende, tænkte hun til sig selv, men var usikker på om det var forlangt at gå nu hvor de lige havde mødt hinanden, ”Det er næsten dig der skal komme med forslag, jeg vil gøre alt for at opfylde dine ønsker om en speciel dag”.

Neio kunne ikke helt lade være med at grine over Azias reaktion på hans pufferi. Han smilte dog bare sødt før han nikkede " Det kan du lige tro, jeg må gerne " sagde han så lidt. Han måtte da vel gøre lige hvad han ville, indenfor visse grænser selvfølgelig, men et puf havde vel aldrig gjort megen skade.
Azia havde ret i hvad hun sagde, der ville nok komme en endag men som sagt havde han ikke travlt og han kunne sagtens klare sig uden en partner. Dog havde han enten imod at dele oplevelser med nogen. " Men hey! jeg kan jo hvert fald starte med at spørge dig om du vil være med til at opleve ting " sagde han så med et smil. Han ville da helt vildt gerne have Azia med ud og have det sjovt, om det så var samtaler ved springvandet eller andre vildere ting. Der var næsten ingen ting som man ikke kunne. Næsten.

Han sad et par sekunder og overvejende det med en stjerne men bed sig så kort lidt i læben. " Tror heller ikke jeg har en æske der er god nok til noget så værdifuldt " sagde han så lidt før han rettede blikket mod Azia med et lille grin. " Men det går nok.. det er alligevel umuligt at få fat i en.. " sagde han så lidt og måtte nok hellere tie stille med stjerner. Det var måske ikke sådanne idéer der var gode at dele med hele verden. Man skulle nødig ende med at blive for mærkelig.

Neio var måske beskeden men han havde ingen grund til ikke at være det. Han havde ikke selvsikkerheden til at bruse sig frem og være 100% i alting, nogengange var det okay at tvivle en smule på sig selv. Synes han hvert fald selv - men det var selvfølgelig aldrig en dårlig ting lige at få det afvide så det satte han da pris på. " I lige måde " fik han så lige sagt med et kort skævt smil. Helt oprigtigt. Azia var charmerende, det kunne hun ikke løbe fra. Lige meget hvor hurtigt hun så end kunne løbe. " Hmm.. helt specielt, tjaaa.. " han så sig kort omkring men trak så på skuldrende. Der var mange ting. " Energi, tjek... Hyggeligt selskab, tjek... dejligt vejr, tjek... Så mangler der bare spædning og lækker mad " sagde han så mens han nikkede. Det var vidst det der kunne mangle også ville dagen være speciel.. specielt god. Han havde jo næsten det hele. " Vi kan også skaffe mad.. også lade tingene komme derfra " sagde han så og sendte hende et smil. Så lod man tingene komme men stadig var åben for oplevelser. Desuden var Neio godt sulten. Selvom han tit og ofte var sulten og ikke havde råd til mad var der intet bedre end chancen for mad og hvis han huskede helt rigtig og ikke havde tabt dem på vejen havde han vidst lidt penge i sin lomme.
" Du skal passe på hvad du siger " sagde han så og prikkede til hende med et lille grin. " Det kan være jeg slæber dig med på et farligt togt, så skal du nemlig hjælpe mig med en hemmelig opgave.. men det kræver du viiiirkelig kan holde på den hemmelighed " sagde han så med et hemmelighedsfuldt smil og blikket mod hendes øjne.

Azia synes at han var så sød og ikke mindst rigtig sjov og hun nød virkelig hans selvskab, og hun var altid frisk på et lille eventyr og hun var noget spændt på hvad han havde i tankerne og så var Azia altid til at stole på, hun havde intet at skulle have sagt til personer som ikke havde brug for den viden som hun kunne vide og derfor kunne hun selvfølglelig også holde på hans hemmelighed.
Hun kiggede op i luften, vejret havde han ret i var godt og selvskabet kunne virkelig ikke være bedre end, så hvis det bare var spænding og mad der manglede, så ville det bare blive bedre.
”Hvis det kun er spænding og mad der mangler, så kan det ikke blive bedre” Sagde hun smilende til ham, og lagde roligt og diskret en hånd over på hans lår og grinte lidt, ”Hvis du finder spændingen, så skal jeg nok finde os noget lækkert mad om lidt” Det var det mindste hun kunne gøre, og det kunne hun nemt skaffe til dem.

”Hemmeligheder?” spurgte hun og kiggede på ham, hvad havde han i tankerne? Hun nev hans lår efter hans prikken til hende og lænede sig derefter ind til hans ører og hviskede ”Hvis der er nogle der kan holde på en hemmelighed, så er det mig” Inden hun lænede sig helt tilbage igen grinte hun lidt og kyssede ham hurtigt på kinden og kiggede derefter på ham. ”Hvad har du dog i tankerne, Neio?” Sagde hun små grinende. Altså der var ikke noget der kunne skræmme hende, men hun vidste også at han ikke ville finde på noget skræmmende. Spænding og hemmelige opgaver kunne jo være mange ting.

Neios dag ville helt klart have set anerledes ud hvis han ikke skulle mødes med Azia, han ville højst sandssynligt sove en del længere også begynde sin vandring i skoven eller måske tage tilbage i bjergene for en stund. Det var ikke fordi han ikke kunne lide at være her i byen men han kunne godt lide at rejse frem og tilbage, det gav ham noget at lave hele tiden. Desuden havde han jo stadig sin opgave i hovedet. Men hvis Azia kunne komme med ud på den ville det sikkert blive endnu sjovere. Desuden havde han ikke meget viden omkring det selv og det kunne jo være hun havde det. Hun virkede til at have hovedet skruet rigtig på.

" Altså... " sagde han så lidt før han så lidt overvejende på hende men bed sig så kort lidt i læben, da hun så pludselig lagde sin hånd på hans lår. " Øhm.. " han rystede så bare kort lidt smilende på hovedet mens han forsøgte at samle sin sætning som han havde tabt for få sekunder siden.
" Jeg kan ikke tænke optimalt... åbenbart.. på tom mave " sagde han så med et lille smil. Okay det var nok ikke KUN den tomme mave der spillede en rolle i hans manglede kordination med sine sætninger og tanker på nuværrende tidspunkt men det spillede da en rolle i det så helt løgn var det ikke. " Jeg kan præsentere min hemmelig opgave for dig, bag efter... mad. " sagde han så og puffede til hende igen. Hendes berøring gjorde ham distraheret fra samtalen og det irriterede ham en smule. Dog ikke på hende, men på sig selv. Han blev irriteret på sig selv. " Men det er altså virkelig vigtigt at du ikke fortæller nogen om dette gøremål.. "sagde han så med et kort fast nik. " også selvom det ikke engang er sikkert du har lyst til at tage med så langt ud i verden og.. ja.. det farligt.. tror jeg.. har du forstand på drager? " spurgte han så lidt efter at have forvirret sig selv nok med sin sætning.

Hun lyttede til ham mens hendes hånd blev liggende på hans lår, det fandt hun meget behageligt, men hun kunne se på ham at han bed sig i læben da hun gjorde det og at det nok var grunden til at han nok mistede sin koncentration omkring hans tanke og sætning, og det var jo bestemt ikke meningen. Hun var noget spændt på den opgave de åbenbart skulle ud på, hun var hvert fald meget nysgerrig efter at vide den og hun ville hellere end gerne med ham ud i verden, hvor deres vej den dag sendte dem hen.
Hun kiggede ham dybt i øjnene, smilte og sagde roligt, ”Dine hemmeligheder forbliver hos mig, stol på mig, Neio. Jeg kunne aldrig finde på at sige noget af det du fortæller mig til andre, aldrig” hun tænkte sig lidt om og forsatte, ”Drager?!” sagde hun lidt mere uroligt, hun havde ikke rigtig tænkt det som en mulighed og det eneste hun vidste omkring dem var at man ikke skulle nærme sig dem, med mindre man var en mindre hær og de var jo kun to, men hun havde altid ønsket at se en på lang afstand.

”Hvis du kan vise mig dem på lang afstand, vil jeg gerne med” sagde hun grinende, ”Ej, hvor end din vej fører mig i dag er jeg hos din side, men jeg aner intet om drager, ikke andet at hvis man ikke har forstand på dem og ikke kan håndtere våben, så skal man ikke nærme sig”.

Azia var enig med Neio, de skulle have mad først og dette ville Azia sørge for, så hun rejste sig fra bænken de sad på, ”Jeg finder mad til vores to små søde tommer maver” sagde roligt og sendte ham et charmerende blik som nok skulle få hans rødmen frem i kinderne igen og så gik hun ud på markedet, hvor der var begyndt at komme mange mennesker og derfor ville det nok også gøre det lidt nemmere for Azia at finde lidt små mønter til noget lækkert mad.
Hun fandt sit bytte, en ædel dame som kom imod hende. Azia begyndte sin gang, hun havde gjort det her mange gange før og vidste hvor de normalt havde deres punge. Hun stødte ind i damen og undskyldte mange gange, men hun fik fat i hendes pung og tog hurtigt en håndfuld mønter og tabte pungen igen. ”Undskyld, dame!” råbte hun ”Du tabte din pung”. Damen kom hen og tog sin pung, takkede og gik sin vej igen. Azia tællede mønterne og gik hen til en bod som solgte portioner med en gryde ret med tilhørende brød. Dem købte hun to af og gik glad tilbage til Neio og rakte ham den ene, ”Værsgo, søde”.

Neio forsøgte ikke at lade Azias hånd distrahere ham mere end højst nødvendigt. Men det var ikke så tit af der sådan lige var en kvinde hånd på hans lår.. Faktisk, var det ikke noget som nogensinde var sket - hvert fald ikke med vilje.
" Det er jeg glad for " sagde han så lidt mens han nikkede men bed sig så kort lidt i læben. Han satte meget pris på at Azia var til at stole på, eller han valgte udfra hvad hun sagde at stole på hende. Hvorfor skulle hun sige sådan noget hvis det ikke passede. Han synes hun virkede loyal og tillidsfuld. Fuldt ud. Han lod blikket hvile lidt på hende nogen sekunder men smilte så skævt, et skævt smil som dog blev til et lille kort grin. " Nemlig, drager " sagde han så og puffede til hende endnu engang. Det var virkede ikke til at hun var forberedt på at det var drager det drejede sig om.

Neio rodede sig lidt i håret men lod så bare hans hånd glide ned i hans nakke hvor den blev liggende lidt. " Jeg tror måske ikke det helt er nok at stå på afstand " sagde han så lidt og rystede lidt på hovedet. Egentlig havde han brug for at man kom helt tæt på, så tæt at man kunne røre. Måske var det alligevel en umulig opgave han havde fået. " Men du ved hvor de opholder sig? eller findes de kun i de der stærkt bevogtede stalde? " han rynkede brynene en smule tænkende men trak så bare lidt på skuldrene. Om ikke andet så kunne de finde på andre ting undervejs. Eller bare finde på noget helt andet. Mon der fandtes vilde drager? kunne man tæmme sådan en?

Han skulle lige til at høre ad om han skulle gå med hende da det virkede som om at hun var hurtigt på vej afsted. Men så fik han endnu et af der smil som fik blodet til at blusse op i hans kinder og han smilede bare skævt og slog blikket ned. " Helst ikke lam! " sagde han så hurtigt efter hende før han satte sig på en lidt anden måde og klappede kort lidt på sine kinder for at få dem til at tage sig sammen. Azia måtte altså snart passe på med at få blodet til at pumpe sådan rundt i hans krop. Det kunne ende enormt akavet for ham.
Han sad bare lidt og vippede med sine fødder mens han betragtede folk der passerede. Der fandtes mange mærkelige skabninger, dog var der ikke voldsomt mange af dem her.. men engang imellem var der nogen som virkelig stod ud i mængden. Han lod blikket lande på Azia da han kunne se hende komme gående med lækker mad i favnen. " Hvor dejligt! " sagde han så med et smil og duftede maden da hun kom helt hen, han tog imod maden. Det var meget mad, men så helt utrolig godt ud. " Tusind tak " sagde han så med et smil men rettede så noget af opmærksomheden mod sin mad. Det var helt perfekt.

Azia tog en skefuld af sin mad og kiggede undrende på Neio, hvad havde han helt tænkt sig? Hvorfor ville han så gerne tæt på drager? Det var hun ikke sikker på at hun kunne forsvarer sig imod og hun havde ikke tænkt sig at ende livet i dag, men måske, nu var hun jo ved hans side så gik det nok. Hun tog endnu en bid og tykkede af munden inden hun spurgte; "Hvad er det helt du har tænkt dig, søde Neio?" hun kiggede på ham, "Der skulle gerne stadigvæk være nogle i det fri, og ellers er der nogle på paladset hos Lysets riddere, de har alle en drage som de drager i krig med" Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle sige til ham, for det var kommet lidt bagpå ham, men hun ville stadig gå med ham, altid.

"Du skal bare vide at jeg gerne vil i levende live hjem" grinte hun kærligt til ham, "Og så må du hellere følge mig hjem i aften, det bliver nok en farlig opgave du har fundet på, så en stærk mand som dig må hellere tage sig af mig i aften" Hun kunne nu godt tage sig af sig selv, men noget skulle hun sige for at være sammen med ham hele dagen.

Og der var brød, dejligt brød. Neio sad lidt med et smil om læben og plukkede små stykker af brødet som han spiste før han så også gik i krig med det andet, alle de smage på en gang. Det smagte fantastisk. Det var længe siden han havde fået mad der var i denne kategori - Han levede stort set kun af brød og frugt. Til tider mærkelige planter fra skoven. Han var stille lidt efter Azias spørgsmål men smilte istedet bare lidt skævt før han rettede blikket mod hans ansigt. " Egentlig var opgaven at skaffe drageskæl.. men jeg tror, efter hvad du siger - ikke at det er en mulighed.. Jeg har abselut ingen forstand på drager så det er måske bare voldsomt risikabelt " sagde han så lidt mens han nikkede. " men jeg vil gerne se en drage.. tæt på - så det kunne måske være en start " sagde han så lidt med et smil om læben. Han ville ikke tage ansvar for pludselig at være skyld i at de begge mistede livet eller noget. Grillet vædder var ikke målet for idag.. slet ikke.

" Ingen af os skal dø idag.. det alt for tidligt og verden har brug for sådan nogen skønne nogen som os, det ville jo slet ikke gå hvis vi ikke vendte tilbage " sagde han så lidt med et skævt smil før han tog en bid af sit brød. Som han lige måtte tykke færdig for ikke at få det galt i halsen da Azia omtalte ham som en stærk mand. Det måtte være en spøj. " Jeg vil altid gøre hvad der står i min magt for at beskytte dig " sagde han så og bukkede kort hovedet, før han så kort efter med et smil rettede sig op.
Han havde ikke planer om at lade der ske Azia noget, også selvom han slet ikke var en stærk mand. Helt svag var han dog heller ikke, men det var begrænset hvad han ville kunne beskytte hende imod.

Forkert person

Azia nød ligeså meget sin mad som Neio, eller måske nød han den mere end hende, hun kiggede hvert fald glad på ham i mens han sad og nippede til brødet. Det ville hvert fald blive en svær opgave hvis de skulle skaffe drageskæl, men hvis han var klar var hun også, men det kunne godt lyde at han var ved at forstå at det var al for farligt, men da han snakkede om bare at se dem, så var hun på, det havde hun også altid gerne ville, så derfor var det også noget de skulle idag, når han så gerne ville.
"Jeg synes at det ville være en god start, bare at opsøge dem og tage et kig på de flotte dyr, men det ville være for farligt at få drageskæl fra dem. Hun grinte lidt over hans ide, hun havde slet ikke troet at det var sådan noget han ville.

"Jeg er meget glad for at du vil passe på mig" Sagde hun glad og skubbede lidt til ham, nu måtte hun gerne give lidt igen, Selvom du måske ikke tror så meget på dine egne evner, så kan du mere end du ved" Sagde hun støttende og kiggede på ham, "Så du følger mig gerne hjem i aften?" Spurgte hun håbefuldt.