der var lyd af fugle sang og godt med dyreliv i skoven og solens stråler skinnede igennem trænernes toppe.
Godt med dyreliv var der og idag var endnu en dag hvor den lille ulve flok skulle ud og jage for overlevelse og dem der blev tilbage var dem som så over de små hvalpe.
Foxy der var blevet accepteret i flokken som en af leder hunende var med til at beskytte flokken for evetuelle fare og til tider skulle hendes kræfter også sættes i brug pga. de små unger, da der var mange jægere der ville efter både dem og de andre ulve så flokken lærte hurtigt at hun var en af dem.

Idag var hun ikke i hendes ulveform men gik igennem skoven med hendes med jagere for at holde øje efter bytte der ville være nok til at mætte familien.
Hun havde ingen støvler på da de ville kunne blive hørt når hun fik igennem skoven og hvis hun skulle forvandle sig skulle det kunne være nemt at komme ud af eventuelt tøj og der ville støvlerne være et problem.
Solens stråler varmede når man stod i dem og det var et godt tegn på at sommeren virkelig var ved at være der.

Det var her, nord for Tusmørkedalen, at alt det rige dyreliv havde flygtet op fra Mørkets Skov og fundet sig hjemme sammen med elverne. Mange af de mere fredelige væsner og racer drog også hertil, væk fra elementernes kaos og Krystallandets krige - Det var derfor at Irren, en massiv og muskuløs kentaur fandt sig selv i skoven, med sine sanser komplet afslappet og glemmer at være på vagt.
Hans klove var stille i den bløde skovbund, men for den nærmende ulve flok, var hans hårde lugt af hest, langt fra nem at skjule. Ulve flokken vil sandsynligvis tro det var et vildt bytte der roligt gik i blandt det tætte krat af bærbuske, som Irren havde halv sin krop inde i for at nå de mest saftige bær. Udefra, lignede han blot en bred, fed heste rumpe der stak ud af busken, med en lang hale daskende til siden.

Glad, tilfreds og komplet uopmærksom, fortsatte den store kentaur med at spise store mængder af bær nok til at kunne mætte en form som hans.

Ulve flokken fik hurtigt færten af et større dyr og det gik hurtigt op for dem at det var lugten af hest, helt sikkert nok til at mætte hele flokken og derfor bevægede de sig langsomt tættere mod færten de havde fanget.

Da de kom tættere på bevægede foxy sig ned på alle 4, stadig i hendes menneskeform bevægede hun sig tættere på og sendte de andre til at spræde sig ud, hendes øre bevægede sig lidt frem og tilbage som hun lyttede til de andre og til det dyr de nu skulle fange og hendes øjne fik endelig fanget synet af heste rumpen som stak ud, det så ud som et let bytte og den var sikkert alt for optaget til at registrere den var overvåget.

som de andre havde sprædt sig ud lagde de sig klar og ventede på orderen og hun bevægede sig så igen lidt tættere på dog da det hele så ud til at være perfekt kom hun til at knække en gren på jorden der gav lyd fra sig og hun kiggede ned og banede så innerligt inde i hendes hovede, dog dukkede hun sig ekstra meget og sørgede for at hesten ikke så hende.
Før den kunne nå at reagere og muglivis løbe sin vej besluttede hun sig for at springe frem og gav tegn til at opringe den til de andre og hesten blev nu omringet af knurrende ulve samt et menneske med dyriske tegn, klør fremme og med ørrene lagt truende tilbage.

Selv med en knækket gren, virkede det ikke til at det brede væsen gjorde sig nogen umage om at stoppe sin froden af bær. Dog da Foxy kom tættere på den de bronze-brune ryg, kom noget andet til syne på hesten. Den var dækket i hvide striber som løb sammen i ukendte symboler og fortsatte op af resten af kroppen, som var dækket af busken. Måske var hesten en elver trænet hingst? Det var da også lidt mystisk at denne hest var helt alene, når de normalt er i flokke?

Det var først da Irren var fuldstændigt omringet af knurrende ulve at det massive dyr frøs stille inde i busken. Den bakkede forsigtigt bagud og endte næsten med brat at gå ind i Foxy hvis hun var for tæt på.
En høj overkrop kom nu frem, et stort brød af en menneskekrop i en 2 meters højde, dækket i samme hvide striber og symboler. En smule lilla bærsaft var spredt ned ad hans hage. Han kiggede uroligt rundt på hele flokken og endte med at bakke lidt ind i busken. Hans dybe brune øjne faldt ned på Foxy, da hun stak ud fra mængden og så nærmest menneskelig ud, havde det ikke været for det glubske blik.
"J-Jeg.. Ahm," han virkede lidt panisk og var helt ubevæbnet, med mindre han begyndte at bruge af hans tunge krop's styrke.

Ulvene blev hvor de var og afventede signal og Foxy skulle til at give det, da hun blev næsten helt målløs over at se det der lignede en menneskekrop på hesten, det var næsten et helt mærkeligt syn, halv hest og halv menneske, hvad for et væsen mund det kunne være og da hun fandt ud af det også så ud til at kunne tale stoppede hendes knurren og hendes ulve øre røg lidt op i en lettere nysgerrig måde.

"du er ikke en hest.... men heller ikke et menneske..." hun tiltede hendes hovede lidt til siden og følte sig egentlig skuffet over at det ikke var det hun troede det var og at flokken måtte finde noget andet at spise og da de andre ulve så af foxy fald mere til ro stoppede deres knurren også.

"hvad er du?" spurgte hun og virkede pludselig meget nysgerrig istedet for truende.
Hun havde aldrig før set sådan et væsen og det fascinerede hende næsten og tanken om at dræbe var for længest forsvundet da hun fandt ud af det ikke bare var en normal hest.

Med fortsat uro og mistro, stod kentauren klar til at hoppe væk hvis flokken forsøgte at hoppe på ham. Selvom han var stor, var det næppe et problem for så stor en mængde at bringe ham ned, hvis de ville. Dog da Foxy begyndte at tale i en rå og kradsende stemme, vågnede Irren mere op og trådte forsigtigt frem. "Hvad er du?" spurgte han tilbage med en dyb og brummende stemme, der nemt kunne forventes at hvile i så stort et brød af en menneskekrop.

Det var første gang han også havde mødt en kvinde med så dyriske træk. Der var noget fascinerende og eksotisk over hende, som Irren fandt sig underligt betaget af. Han var selv dyrisk, men ikke på samme måde.
Han var dog stadig enorm i forhold til et menneske - og ikke mindst en ulv. De andre dyr havde nok fundet det lidt truende at han besluttede sig for at træde længere frem imod Foxy, hvis det nu var sandt at hun fungerede som alfa hun.

Lugten af hest hang stadig tungt i luften og gav den fortsatte indbildning af at der stadig var et enormt stort måltid at få ud af kentauren.

At den anden trådte stille frem mod hende gjorde at nogle af ulvene begyndte at knurre igen, men det holdte op da hun knurrede tilbage og gav tegn til det var okay, denne hestenligene skabning virkede ikke truende på nogen måde så det var okay og hendes nysgerrighed for at vide mere om ham hang stadig ved hende.

Da han så spurgte hende om ca. samme spørgsmål blev hun en smule forvirret
"jeg spurgte dig først" hun pegede på ham og tiltede hendes hovede lidt til siden og bevægede sig endda lidt ud til siden for at få det hele med, den var god nok han havde virkelig en hestekrop.
"hvad kaldes din skabning? jeg har aldrig set sådan en som dig før" hun virkede ikke truende men lugten af hest gjorde hende stadig sulten så de skulle nok finde noget andet at jage istedet først.

Hun bevægede sig stille og rolig frem og besluttede sig for at stikke hendes hånd frem for at prøve at prikke til ham for at mærke hans pæls, nogengange kunne hendes nysgerrighed godt tage over og i dette tilfælde gjorde det.
"du virker ikke som mad... men lugter stadig lidt sådan"
Hvad i alverden var han det var helt vildt at hun aldrig havde set sådan en før.

I det Foxy var meget mere rolig, hvis ikke nærmest sky fra hans perspektiv, fandt han sig mindre og mindre bekymret over at blive til en flok ulves måltid. Kentauren fulgte Foxy's bevægelser, skridt for skridt, men træk sig ikke væk da hun rakte ud efter ham. Det gav kun et lille bask fra hans flettede hestehale i det den lille ulvepige gav et prik til hans krop.

Hendes finger vil blive mødt af hård muskulatur under det tykke lag læder hud, og tynde pels. Ikke ligefrem nogen behagelig ting at prikke til. "Jeg er en kentaur." kommenterede han og kiggede fortsat ned imod den lave alfa hun.
Selv i nysgerrighed prøvede Irren at lænede sin menneskekrop ind ad imod Foxy og forsigtigt prøvede at hive lidt op i hendes ulve øre. Var de virkelig ægte?

"Jeg er bestemt ikke mad! Jeg er Irren. Jeg kommer fra sumpen nær Mørkets Skov."

en kentaur.. hmm hun skulle ihvertfalde nok prøve at huske navnet på dette væsen, så det var altså hvad de var kaldet, halv hest halv mand.... facinerende.

Ulveflokken havde sat sig ned og foxy lavede et mærkeligt ansigts udtryk efter at have prikket ham da han føltes mærkelig, men der havde stadig været pæls så det havde ikke været helt slemt, dog tog hun hurtigt hånden til sig igen da det så ud til at forstyrre ham eller rettere gav ham mod nok til at tage fat i hendes øre og hun puffede hurtigt den andens hånd væk efter at have hevet i dem.

"hey hey... det mine øre, de er ægte hvis det er det du prøver på at finde ud af" hun kørte hendes ene hånd over ørret han havde rørt ved og tænkte hun nok også skulle sige hvad hun var siden han allerede havde fortalt hvem og hvad han var.

"Mit navn er Foxy, jeg er en ulvedæmon og please ikke spørg længere ind til mit navn.... det har en... længere historie" hun kørte hendes hånd ned bag hendes nakke og kiggede lidt rundt.
Selv om hun snakkede nu opfangede hun stadig meget dyre liv omkring dem.

"Ulvedæmon? Er De så mest dæmon eller mest..." sagde Irren og kiggede rundt på den nu mere afslappet flok af dyr. "Ulv? Er det derfor disse dyr følger efter Dem?"
Da Foxy kiggede rundt gjorde kentauren det også, mest blot i nysgerrighed over hvad hun mon havde opfanget. Hans sanser var næppe så gode som hendes, da han trods alt stadig havde en menneskes overkrop.

Imens at Irren ventede på hendes svar, plukkede han et par bær mere som han stablede i sin ene store hånd, hvorefter han blot satte sig med sin brede heste rumpe ned på jorden. Han kløede sig kort over en af de hvide striber langs hans brystkasse, før han begyndte at gnaske på et par bær ad gangen.
Kentaurens blik hvilede mere, nu da flokken omkring ham også så ud til ikke at være aggressive, så han tog sig tid til blot at kigge på Foxy og hendes mystiske form, samt de mange ulve rundt om ham.
"Lever De så også her i Lindeskoven?"

en flue havde sat sig fast at den da ville irretere foxy så hun fik hurtigt opmærksomheden på den og prøvede at daske den væk idet hun forsøgte at lade som om den ikke var der.

"jeg ville nok sige jeg er halv menneske halv ulvedæmon og de der er min familie, jeg tager mig af dem og hjælper med at beskytte dem og de tager sig af mig" hun sendte flokken et tegn på at de kunne gå og finde mad uden hende og så det gjorde de og hende og den store heste fyr var nu alene.

"Jeg havde et andet sted at bo I en hytte jeg ikke engang husker hvor var mere, for har levet blandt ulvene i nogle år nu så man kan vel godt sige jeg bor her nu ja dog kan jeg godt lide at gå på opdagelse nogengange" Fluen som havde været omkring hende før valgte at komme tilbage og hun fik endelig klasket den imellem begge hendes hænder foran hendes ansigt... endelig.

"hvad med dig? jeg syndes ikke jeg har set andre som dig her rundt omkring" hun valgte at sætte sig op på en sten og afventede den andens svar.

Med mere ro i sindet, nu hvor de mange glubske ulve var væk, fangede Irren sig selv i endda at smile til Foxy. Hans fulde opmærksomhed hvilede hos hende og det store brød af et væsen lignede mere et fredfyldt byttedyr, som i starten, før han blev fanget. De hvide symboler gav dog en fornemmelse af at der var mere i ham end noget så simpelt som en smule fred.
"Jeg stammer fra sumpen i Mørkets Skov, men rejste nord igennem hovedstaden og er nu havnet her. Jeg hørte om elverne i byen, så jeg tænkte jeg kunne opleve deres kultur og vidundere."

Irren havde allerede spist sin håndfuld af bær, så han skubbede sin tunge krop til siden, hen imod busken og satte sig blot der og plukkede løst fra den. Dog da han vendte sig om kunne man se massevis af blanke piske ar langs hans brede ryg, lidt som de få han havde i ansigtet.
"Jeg var engang med en klan i sumpen, fyldt med kentaurer som jeg... Men jeg ønskede frihed fra undertrykkelsen på de mandelige kentaurer."

Foxy havde valgt at sætte sig i skræder stilling på den brede sten som ikke var vanvittig stor men nok til at løfte hende lidt fra jorden imens hun lyttede til den andens ord.

Hendes øjne havde godt lagt mærke til alle arrene på Irren og mærkerne i hans ansigt og det gjorde hende bare nyskerrig efter at vide mere om ham.

"Undertrykkelse...." hun lod ordret køre rundt i hendes hovede og fortsatte

"så klanen var styrret af de kvindelige kentauer, eller forstår jeg det forkert?"
Så han var en udstødt og lod til at være blevet straffet for noget han havde gjort i fortiden? kun flere og flere spørgsmål formede sig i hendes hovede.

"hvad gjorde du siden du har fået de piske mærker på dig?" var så hendes endelige spørgsmål uden at have stillet for mange.