Solen stod højt på den skyfri himmel og på trods af, at det meste af landsbyen stadig lå i ruiner, vrimlede det med liv i dag. Et samling omrejsende sælgere var nået frem til landsbyen og havde slået et lille marked op, hvilket lod til at tiltrække alle folk fra de omkringliggende gårde og huse. Værtshuset især nød godt af den pludselig aktivitet, der fyldte gaderne, for folk langvejsfra sad nu og snakkede og drak og morede sig i den lille stue, der udgjorde underetagen.
Selv den menneskesky Micah, der ellers helst holdt sig på lang afstand af alle former for menneskelige sammenkomster, havde simpelthen ikke kunne holde sig væk. Hans nysgerrighed havde taget over, da ahn så, hvordan folk strømmede til den lille landsby, og han befandt sig nu selv midt i værtshusstuen.

Micahs eneste problem lige nu var, at det vrimlede med lækker mad og drikke, men han ingen penge havde. Det var dog et problem, han vidste lige præcis hvordan skulle løses. Han havde allerede udset sig sit offer, en bredskuldret, beruset mand, der var dum nok til at have sin lille læderpose med penge hængende fra sit bælte - lige til at blive snuppet af et par små tyvehænder.
Micah sneg sig ind på ham og hev pengeposen til sig, hvorefter han på listefødder sneg sig ubemærket ud af værtshuset - eller det troede han i hvert fald. Han skulle lige til at springe af sted, da en stor hånd pludselig greb fat i nakken på hans kappe og løftede ham op, hvor hans fødder ikke kunne nå jorden.

"Hvad tror du lige, du har gang i, din lille tyveknægt?"
Det var den store mand fra før, der nu råbte så højt af Micah, at spyttet stod til alle sider. Micah selv kæmpede for at komme fri, rev i mandens hånd med sine små, spidse negle og sparkede ud til alle sider.
"Sæt mig ned! Jeg har ikke stjålet noget!"