Satira har sat på sit værelse hele dagen - tænkt og tænkt, men stadig ikke kommet i tanke om, hvad der ku' være sket med hende. Hun ville derfor gå en tur. Men James stoppede hende på vejen.

"De ved ikke, hvad der venter Dem der ude. Frk. - Prøv nu, at lad deres hoved, få lidt hvile."
Han lagde beroligende, sine hænder, på Satiras's skuldre, da han med det samme bemærkede, at det berørte hende.
"Jeg ved hvor glad De er for Deres have, Frk., men jeg har taget mig den frihed, at lave en balkon, i en af Deres træer. Med denne, vil du kunne se ud over muren, hvis det skulle lyste Dem."

Satira, har altid syntes godt om den gamle butler og han om hende. Normalt, ville hun være hoppet om halsen, af ham og have givet ham, et kæmpe smækkys på kinden, som tak. Sådan havde hun altid reageret, og det havde taget James noget tilvænding. Men med hendes manglende livsglade syn, gør hun det ikke. - Hun smiler blot, kort og forlader ham.

For hende, syntes det ikke, at have taget lang tid, at nå haven, men sådan sker det jo, når tankerne vandre.
Hun står nede for den flotte balkon og beundre den.
Har James virkeligt lavet den? Jeg vidste han var talentfuld, men... han ser så gammel ud.
Hun har svært ved, at vænne sig til, at alle ser ældre ud, end de var for hendes i går.
Satira ligger hånden på det mørke trægelænder, som følger en trappe, hele vejen til toppen. Balkonen, flugter med muren og går ikke en milimeter ud over, så den stadig er under Cassa's beskyttelse. Hun går langsomt op af trapperne, mens hun nøje studere de smukke og nøje overvejet detaljer, i træet.

Da Satira kommer til toppen, kigger hun med det samme op, i et oplyst loft, af små lamper, som får det sortmalet loft, til at ligne en stjernehimmel.
Hun sætter sig over på en granitbænk, som er sat op af muren, så hun kan sidde med armene på muren og stadig være beskyttet. Satira lukker øjnene og lyder sommerbilledet, af hendes smukke træbalkon.

[Citere Cassa:

Cassa er rejst fra palæet efter at mørkets lord har overtaget. Han har efterladt alle sine tjenestefolk, og sørget for at de har skabt en stærk beskyttende baierre, der gør det muligt for folk og fæ, som nu bor der, at være i sikkerhed..
DERFOR! hvis du er indtrænger af palæét, vil din karakter ikke kunne sætte en fod på gulvet uden at få stærke stød igennem benene, og luften vil føles som gift at indånde. Palæét er nærmest blevet levende, og læser folk om de har onde hensigter.

De som bor her, kan dog frit gå ind.

De som bor her, får ligeså at vide af tjenestefolkene, at Cassa ikke længere befinder sig på palæét. så hvis de har en besked til ham, må de fortælle det til James (butleren) så får han overbragt beskeden.

Ellers er alt som før.]

(Har tilladt mig selv at kunne bestemme over Satira's have. Alle er velkomne, til Satira selv siger andet. I det folk ikk er velkomne længere, gælder Cassa's beskyttelse oss for haven. Så hurtigt som hun kan starte det, kan hun oss stoppe det igen.)