Miranda slog øjnene op med et sæt. Hun huskede godt at Toretto gik, men hun huskede ikke helt hvornår da søvnen havde overtaget hende kort tid efter. Men noget havde alligevel forstyrret hendes slumren, som velkendte lugte ramte hendes næsebor. Hendes evne gjorde ligeledes at hun var i stand til at lugte ting kraftigere end andre varulve var, hvilket i dette tilfælde var en fordel. Miranda åbnede vinduet og mærkede den kolde luft omringe hende, mens den tykke lave tåge generede hendes blik. Hun tog en stor indsnusning og åbnede igen sine øjne. "
Lestat.." Hun hoppede ud af det åbne vindue fra første sal, og satte direkte i løb som hun ramte jorden. Hun havde inden springe spændt bæltet rundt om livet på sig, hvori hendes foretrukne våben, et sværd, hang fra. Ikke at hun havde i sinde at bruge det, som den tydeligt velkendte anden lugt havde ramt hende. Det var problemet med at være forelsket i en vampyr. Det stred imod racens instinkter.
Miranda løb frygtløs ind i tågen og forsatte indtil de var synlige for hendes blik. "
Toretto, stop!" kaldte hun ud, som hun kom ud af den tykke tåge. I modsætning af hvad man kunne forvente, løb hun hen til Lestat i stedet, som stod i sin varulveskikkelse. "
Faktisk gælder det jer begge to." hun var overraskende rolig, som hun tog foran den store varulv som hun lagde en hånd på skulderen af. Lestat ville tydeligt kunne lugte hvem hun var, hvis han var blindet af sin ulveskikkelse til at genkende hendes ansigt. "
Man kan fanme heller ikke efterlade jer alene i et eneste sekund!" kom der vredt fra hende som hun vendte sig og så på Toretto med et desideret vredt blik. "
Hvad fanden havde du gjort hvis det var mig?!" lige nu var hun revnende ligeglad med om Lestat fandt ud af at Miranda, der ellers nærede et ganske stort had til vampyre, havde et desideret forhold til en.
Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017
Krystallandet
