Nilas sas på en stor sten og tænkte ,han havde lige snuppet et halv brød fra en af bagerne og sad og spiste af det, han så ud over gaden, han sad i udkanten af gaden og så på alle menneskerne, her sad han stort set hver dag, det var han ynglingssted, her sad han i fred og ro, han var væk fra sine søskende som alligevel altid drillede ham med hans øje, det gjorde stort set alle børn her i byen. Han tog en bid af brødet og tyggede lidt på det inden han så på det og sukkede. han savnede nogen at snakke med og være sammen med. Han sukkede stille og faldt ind i sine egne tanker, han lukkede kort øjnene og sad og dagdrømte..

Som en doven kat uden den mindste bekymring i verden, slentrede Caitlin hen af gaden. Vejret var fint, handlen gik strygende og ingen tog sig af en ung pige med lidt for vågne øjne og et lidt for uskyldigt smil. Hun så ældre ud end hun var, bevægede sig som en der var ældre og forsøgte i det hele taget på alle måder at virke sådan, for det var blevet farligt at være gadebarn i Krystallandet. Børn forsvandt og der gik de særeste rygter.

Så hun havde mange grunde til at virke som alt andet end sig selv og det gav hende mulighed for at komme tæt nok på til at liste ting væk fra boder og krystaller ud af lommer og punge. Med en sidste af sådan forsvarligt gemt væk faldt hendes blik på en lille gut der sad alene på en sten. Hun lagde hovedet let på skrå. Ham havde hun set der før siddende der og set familieløs ud. Stille skiftede hun retning og gik hen til ham. "Hej. Hvorfor sidder du her?"

Nilas der sad i sine egne tanker, uden at se noget, opdagede han først at der var kommet en over til ham, da personen talte, han rev sig ud af sine dagdrømme, og åbnede stille øjnene, hans højre øjne kigge den modsatte vej af hvad det venstre gjorde "Hej, øhm, det gør jeg bare" sagde han stille en smule usikkert, han tog hurtigt hånden op for det højre øje for at skjule det, så hun ikke opdagede det, hvis hun ikke havde opdaget det. " det her faktisk mit hemmelige sted" sagde han og så lidt på hende og prøvede at virke hård, det var lige svært fordi hun var en pige. han havde set hende før, men aldrig snakket med hende.

Caitlin hævede et øjenbryn, som det så ud til at drengen havde været helt væk i sine egne tanker. Modigt - det måtte hun give ham - eller dumt. Hun ville ikke have turdet være så forsvarsløs på så åbent et og befolket sted. Så smilede hun dog let som hendes blå øjne mødte hans.. vel ene. Det andet så ikke ud til helt at ville det samme som det første og det var åbenbart noget drengen forsøgte at skjule siden han dækkede for det. Eller også irriterede det vandrende syn ham? For Caitlin var det lige meget og hun tog sig nu heller ikke videre af hvordan folk så ud.

Hun lagde hovedet lidt mere på skrå og så fra ham til gaden og tilbage igen. "Det er da ret kendt af et hemmeligt sted, er det ikke?" Han var en spøjs en, men dem var der jo så meget af og måske gemte han på mere end han så ud til? Hun fandt et hegn bag stenen og lænede sig let tilbage mod det, mens hendes blik gled fra ham til gaden. "Det er nu heller ikke noget helt dårligt sted..." Solen varmede hendes ansigt og hegnet gav lå for den ellers blæsende efterårsvind.

Nilas viste godt det ikke var smart at side på åben gade og bare dagdrømme, men det skete bare ofte for ham at han faldt ind i sin dagdrømmer rig. Han så på pigen og smilede og tog noget af sit brød spiste det inden han sagde ” tjo måske men mine brødre og søstre ved ikke jeg er her og det er dejligt ” sagde han stille og så på hende med et lille trist blik, han tog stille hånden væk fra sit øje og så ned i jorden. ” nej jeg synes det er et godt sted ” sagde han og smilede forsigtigt, han så op på hende ” er du sulten?” spurgte han stille og smilede til hende brækkede et stykke af brødet af og rakte det til hende, han kunne alligevel ikke spise det hele selv

Azia kom løbenden ned af gaden som førte ind på den store åbne markedsplads. Mange mennesker havde søgt ned på pladsen denne dag, især fordi at solen stod højt på himlen og vejret var lunt. Azia var iført nedringet og slidt tøj, også på grund af det gode vejr. Hun kiggede rundt på alle madboderne og mærkede sulten i hendes mave, det var længe siden hun havde fået noget at spise. Hun gik roligt hen til en af madboderne og tjekkede først sin lille pung, men der var ikke meget at finde i den, kun et par få skillinger. I mens bodens ejer kiggede væk og beskæftigede sig med en kunde, skyndte Azia sig at snuppe et enkelt æble og fik det ned i lommen inden hun løb væk fra boden, ubemærket.

Længere oppe på pladsen fik hun øje på Nilas, og en pige som hun ikke kendte eller havde set før. Hun besluttede sig for at skræmme den lille dreng. Hun løb længere op og gik om bagved, listede op bag stenen og satte hænderne på Nilas' skuldre, i mens hun gav et højt skrig fra sig.

"Ah.." Kom det neutralt fra Caitlin. Hun havde aldrig haft søskende, så hun havde lidt svært ved at forstå hvorfor det skulle være dejligt. Og så alligevel. For hun kunne da godt nyde at være et sted hvor ingen vidste hun var, men så var det så også ingen og hun var skjult helt. Måske var det bare anderledes med søskende end med bandemedlemmer? Hun så lidt nærmere på ham og afviste ham som medlem af en bande. For blød og uskyldig til det, men så var han også venlig, noget hun sjældent stødte på, og ville rent faktisk dele af sit overflød.

"Altid." Hun smilede let til ham, som hun tog imod det afbrækkede brød, men tøvede før hun brækkede en mindre bid af stykket. "Men det betyder ikke at jeg skylder dig noget." Livet på gaden havde gjort hende hård på det punkt. Venner var noget sjældent at have og tillid noget man skulle passe på med. Alle ønskede noget af en før eller senere, så det var med at trække stregerne op for hvad der galt fra starten. Det var en af grundene til hun foretræk at være sig selv og ikke en del af en bande.

En bevægelse fangede hendes opmærksomhed, som en pige på omkring hendes egen alder ville hun gætte hende til, nærmede sig dem. Den anden var mere udfordrende klædt end Caitlin, der som næsten altid var i bukser, skjorte og vams frem for skørter. Hun tog en bid af brødet, som hun diskret holdt øje med pigen og alligevel var hun ved at hoppe, da denne lænede sig frem og skreg bagved drengen. Hun fik dog et stykke brød alt i halsen og rykkede sig hostene væk fra de tog, som folks blikke fra markedspladsen faldt på dem.

Nilas så på hende og smilede og lod hende tage brødet og smilede ” nej det det iorden, bare du ikke gør mig ondt ” sagde han og smilede, han var ikke vant til at have venner og viste slet ikke hvordan man fik venner, eller hvordan man var når man var sammen med venner, for ingen ville være venner med en som ham. det gjorde ham lidt trist at tænkte på men prøvede at skjule det.

Han hørte ikke at der var en der listede sig ind bag på ham og han skreg alt han kunne og fløj op og dækkede sit ansigt med hænderne og græd da han blev gjort forskrækket ” de må ikke gøre mig noget ” sagde han bange og tårerne trillede ned af kinderne på ham, han hadede at blive forskrækket han tudet altid, fordi han blev så bange. Han havde hørt historier om hvad man gjorde ved hore unger, og så var nilas bare ret følsom. Han så op og så en anden pige, ” dig ” sagde han og prøvede at være hård, ” din lille ” sagde han og viste slet ikke hvad han skulle sige eller gøre lige nu, han tørrede hurtigt sine øjne for at skjule han havde grædt, han så på hende og gik hen og skubbede hende alt han kunne.

Azia grinte og røg bagud da hun følte skubbet fra Nilas hænder. Hun røg et par skridt bagud, snublede og røg på røven. Hun rejste sig op og kiggede på de to børn. Hun aede Nilas på kinden, "Det var bestemt ikke for at gøre dig ked at det, Nilas. Du ved jo i driller hinanden". Hun kiggede på pigen og smilte "Jeg håber heller ikke at jeg fik skræmt dig". Hun tog æblet op af lommen og rakte det til Nilas, "Er du sulten, ven?". Hun kiggede igen og på den pigen, "Hvad hedder du? Hvis jeg vidste at du var her ville jeg have fået et ekstra æble med til dig"

"Aftale." Det kunne Caitlin sagtens love uden at have i baghovedet at ville bryde sit ord. Hvorfor skulle hun gøre drengen fortræd? Han virkede ikke til at have noget værd at stjæle eller være i stand til at stjæle det store for hende heller. Nogen ville måske banke ham bare for sjov, men det var ikke ligefrem der hendes humor lå.

Den lå så heller ikke ved at skrige højlydt af andre på den måde for sjov. Som hun fik hostet brødet op igen og rykket sig væk, gned hun en arm over munden, mens hendes blå øjne hvilede vurderende på de to andre. Knægten skingrede op som var verden ved at gå under og tudede ovenikøbet også. Han ville virkelig ikke klare sig længe på gaden. Nok meget godt for ham at det lød til han stadig havde familie. I det mindste slog han ud efter fredsforstyrende og tog ikke behandlingen helt liggende. Ikke at Caitlin var imponeret over nogen af dem.

Alligevel rystede hun let på hovedet og fandt et skævt smil frem, som tøsen lod til at bemærke hende. "Der skal mere til end det. Overrasket måsk, men bestemt ikke skræmt." Pigen var trods alt hverken end drage eller en snuser. Det sidste gadeslang for en med magisk forstærkede sanser der altid kunne finde en færd igen. Caitlin lænede sig atter op af hegnet og hævede et øjenbryn. "Navnet er Caitlin og jeg klare mig vist fint uden skrig-æbler. De ser ikke helt sunde ud...?" hun lod sin sætning slutte spørgende efter et navn at kalde pigen.