Det var et varsomt og forsigtigt blik der blev kastet rundt i den næsten tomme krostue, umiddelbart var der ingen elveren kunne genkende, og de som var til stede virkede ganske uinteresseret i skikkelsen der kom ind i kroen. Det var heldigt, Taras ansigt var efterlyst i hele Krystallandet efter Samsons fald, de andre fra banden havde haft visse fordele, enorm magisk kraft eller mægtig fysisk styrke. Tara havde ingen af delene, hun var en af de største magikere der længe havde gået i Krystallandet, men hendes kontrol var væk og nu havde jagten fra Denaro også sat ind.
I en sløset bevægelse trak hun hætten ned, vejret i Tusmørkedalen var som altid, gråt og kedeligt, men nu var regnen også begyndt at plaske ned, og flete døgn på flugt havde indledt en enorm sult og udmattelse hos elveren, som tvang hende til at søge ind.
"Dagens ret og et krus varmt mjød - tak!"
Tara hang den gennemblødte kappe op på en knage. Indenunder var hun diskret klædt, et par store sorte posebukser og en grøn tunika, der tydeligvis havde tilhørt en mand og som gemte de kvindelige former. Det lange røde hår var flettet i en fletning der gik helt ned til knæhaserne, udover det klistrede en masse små hår til ansigtet, men blev hurtigt strøget væk af et ærme.
"Og et værelse, hvis i har et ledigt?"
Krofatteren nikkede bare og henviste elveren til et bord, betalingen kunne de ordne senere, nu skulle hun bare have varmen og noget energi.

Det var ikke med Theodores gode vilje at de var holdt ind i en by i Tusmørkedalen. Han var ikke klar over hvad den hed og det interesserede ham heller ikke. Det eneste der interesserede ham var at de kunne komme hurtigt videre. At rejse var noget han både hadede og elskede. Så længe han sad i den tospændte vogn og kom fremad var det fint. Men de kedelige stop som kunne være nødvendige anså han som tidsspilde. At overnatningen i øvrigt skulle foregå så trist et sted fik ikke den småirriterede elver til at smile, da han forlangte at vognen kørte så tæt på døren til krostuen at han kunne komme ind efter bare to hurtige skridt på det gennemregnede underlag. Kareten og hestene måtte kusken tage sig af.
Han lod døren lukke bag sig og uden at kaste mere end et enkelt blik på krostuen omkring sig og de få besøgende. Af dem i rummet var han den der var klædt finest på. Kun få dråber havde ramt den farvestrålende frakke med pelskant og det tilbagestrøget hår var stadig tørt. Uden tøven gik han den direkte vej op til kroværten.
"To værelser og hvad er menuen?"

Tara havde dårligt fået sat sig, inden hendes bestilling kom, der var ikke ret mange besøgende så tiden var der tydeligvis til hurtig betjening. De honningbrune øjne gled langsomt ned på skålen der blev stillet foran hende, det lignede en stuvning af en art. Diskret stak hun lidt i det med skeen, der sladrede om, at der var mere kål i end kød. Hun krængede kort overlæben op, hun var blevet kræsen på borgen. Men hun boede der ikke længere, banden var gået i opløsning, så de luksuriøse vaner kunne hun godt lægge fra sig. I en hurtig bevægelse stoppede hun en skefuld i munden til hendes store misfornøjelse var det endda halvkoldt. Hun sukkede og tog en slurk af den lune mjød, inden døren igen gik op. Blikket gled omgående hen mod døren, det kunne være hvem som helst, men værst af alt kunne det være Denaro.
Det var det ikke, en ganske elegant elverskikkelse trådte hurtigt ind, hvordan han havde undgået at blive komplet gennemblødt i det aggresive vejr var hende et mysterie.
Hun kneb øjnene sammen, kendte hun ham? Havde hun set ham i Elverly? Det var mange årtier siden hun havde været der sidst, men det kunne være? Nej. der var ingen genkendelse at hente, til gengæld maste det nye spørgsmål sig på; Hvad lavede en elver som ham her?
Hun sagde ikke noget, men tankerne kværnede, mens hun åndsfraværende skovlede endnu en skefuld af den lunkne stuvning i munden og åbenlyst stirrede mere, end hvad normalt var, men sandheden lå i, at hun ikke længere selv lagde mærke til det.

Theodore var ikke videre begejstret over udvalget af mad der lod til at bestå af dagens ret i en eller anden variant. Men hvad var der at gøre ved det? Der var sikkert ikke midler nok til at lave andet og han bestilte to portioner og hvad kroværten nu havde at drikke. Efter en opremsning bestilte han mjød til kusken og vand til sig selv. Kroværten gik ud for at hente sin bestilling og Theodore snurrede omkring og for første gang kiggede han ud i rummet for at studere hvordan stedet så ud og hvem der ellers sad der. Fraværrende fulgte de grønne øjne bordene, mens han sendte en telepatisk utilfreds tanke til sine søskende om hvor han var endt.
Logisk nok standsede hans blik ved den eneste anden elver i den lille kro. Han konkluderede hurtigt at han ikke kendte hende, selvom hendes udseende mindede ham om noget han havde set eller var blevet fortalt inden han tog af sted. Der kom en eftertænktsom linje omkring hans mundvig inden han sendte et lille hilsende nik i hendes retning og lod sit blik glide videre.

Tara spiste endnu et par skefulde af den smagsløse masse i skålen, inden hun skubbede den fra sig, hun havde været nødt til at tage på. Det drastiske vægttab hun havde lidt på borgen ville ende med at få hende slået ihjel og hun var skræmmende bevidst om det, af samme årsag havde hun sat sig for, at de obligatoriske tre måltider skulle passes, men det behøvede ikke være mere end hvad godt var.
Blikket var endnu fæstnet på skikkelsen der endte med at give hende et lille nik, samme hilsen som mange elvere brugte i Elverly, men det vidnede også om, at han ikke anede at hun var eftersøgt i hele Krystallandet. Dette gav hende en lejlighed til at få noget information den anden vej. I en hurtig bevægelse greb hun kryset med mjød, inden hun gik over mod den anden rødhårede elver.
"Goddag. M.t navn er Ethiil..."
Startede hun inden hun nikkede igen, denne gang lidt dybere end første, den normale hilsen, det var ikke normalt i Elverly at give hånd.
"Må jeg spørge hvad en Herre som Dem laver så langt nord på?"
Hun sendte ham et lille diskret smil, inden hun tiltede hovedet en kende

Theodore betragtede ud af øjenkrogen hvordan hun kom hen til ham. Det passede ham udmærket. Han havde overvejet at tage maden op på væreslet og tilbringe tiden der, til de skulle videre. Det eneste andet acceptable alternativ var at han ville kunne sidde og spise dagens ret med hende. At spise alene ville måske også blive for meget eneboer-agtigt. Selv for ham.
Han smilede høfligt til hende og bukkede kort for hende.
God dag. Mit navn er Theodore la Bastille.... Jeg bor så langt nordpå. Jeg er på vej hjem. Hvad med Dem?"

Tarasika betragtede elveren foran hende, hun kunne godt give det forsøget og finde de informationer hun egentligt skulle bruge mellem de spidse ører, men med hele Krystallandet i hælene og en befolkning der var yderst sulten efter en solid dusør var det ikke risikoen værd. Istedet nikkede hun kort og sendte ham et lille smil da han præsenterede sig.
"En fornøjelse at møde Dem Theodore. Oh, De er ikke fra Elverly, kan jeg høre?"
Hun blinkede kort, det var sjældent man fandt elvere der ikke var fra den klassiske hjemby, især elvere så velklædte som ham, i en langsom bevægelse sippede hun kort til den lune mjød, inden hun stillede den fra sig, ikke langt fra den anden elver.
"Jeg..." Tara tøvede kort, hvad i alverden skulle hun sige? Hun havde faktisk slet ikke tænkt på en passende løgn der ville dække over hendes ophold så usselt et sted som Tusmørkely. "Jeg er på vej hjem fra en handelsrejse nordpå!" Det var en lodret løgn intet andet, var der noget Tara ikke kunne, så var det at handle, men det var det første og det bedste hun kunne komme på, og det måtte gå for nu.

Som altid var Theodore langt fra glad for at høre, hvad han anså for pøblen, bruge hans fornavn. Det var ikke noget han lod vise i det neutrale ansigt der havde lige så meget mimik som en fin dukke.
I lige måde frøken...? Han holde en kunstpause. Hun havde ikke oplyst ham sit efternavn og han havde ingen planer om at gå på fornavn med en fremmed kvinde. Det var uhørt og respektløst af hende at tro det. Godt nok var de begge elvere, men de var ikke lige.
"Det er længe siden jeg har boet i Elverly Han smilede kort ved mindet om deres fælles by og skjulte den uønskede afslæring ved kort at vende blikket mod gulvet.
Kroværten kom tilbage med de to retter og drikkelsen. Kusken var stadig ikke kommet, men han havde også både hest og vogn at tage sig af inden han kunne komme væk fra det dårlige vejr. Han lod maden stå. Bare synet af det dæmpede hans appetit og det ville være uhøfligt, hvis han var den eneste der spiste.
Han havde ikke virket specielt interesseret i hvad hun havde at sige, men da hun fortalte at hun kom nordfra blev han nysgerrig og hans blik der havde været afslappet, næsten dovent, lyste op. Selv om norden var et stort område, var det kun få steder og enkelte byer hvor man ikke frøs ihjel.
"Hvor henne i norden var De? Det vakte altid hans interesse, når folk havde noget at gøre i "hans" landsdel. Især fordi den var så begrænset og ubeboet. Der var en reel chance for at hun havde handlet i en af de byer der lå på vejen eller tæt på Cordage Keep. Hvis der foregik handel der ville han gerne informeres. Han var adelig og krævede procenter af alt.