Våbenbæltet sad stadig om livet på ham, trods vægten var lidt uoverskuelig, for han var blevet meget paranoid af sig allerede nu. Det var lige før at han så skyggekloner over alt!
Men der var ikke tid til, at tænke på sig selv. Thorn skulle både sørge for Toorahs sikkerhed og så selvfølgelig give rapport, både omkring Leerdams spioner og Kravenoh, naturligvis. Han gik derfor i et hurtigt tempo ud af healerrummene og begyndte at lede.
Han var ikke sikker på, om hun var på arbejde endnu, men han overvejede hendes kontor som det første sted. Ret heldigt, for der stod to vagter foran døren og da han spurgte om hun var der, nikkede de, men den ene forklarede at hun havde travlt. Overskuddet faldt omgående, og det sagde klik for den ellers meget tålmodige elver.
"Jeg.. Er ligeglad!"
Snerrede han vredt af dem, efter en meget kort tøven. Hans blik blev meget advarende, og aggressivt, som han lænede sig ind over én af dem.
"Hun vil nok selv sende mig ud, hvis jeg forstyrrer. Luk mig så IND!"
Det sidste var næsten et råb, og vagten, der både var bange for at Toorah ville komme ud og kræve en forklaring, og at Thorn ville bide hovedet af ham, endte med, at åbne døren, men før han kunne nå at forklare sig for Toorah, gik Thorn direkte og smækkede døren bag sig. Lige i hovedet på vagten, der lige havde nået at komme ud af vejen i tide.
"Vi har store problemer..."
Startede han ud, mens han stod der, meget bleg og meget træt, men han endte med at stoppe, mens han forsøgte at få styr over sig selv. Han stod stadig med hånden på dørhåndtaget og hans blik var stadig vildt. Der var vrede at spore i dem, men samtidig også en vis rædsel. Han havde haft en rigtig dårlig dag i dag.
