Elveren rettede kort på rustningsoverdelen, inden hun klikkede den op i siden, så trak hun den over hovedet og rakte den til den mørkhårede kvinde der uden et ord satte den over på en gine der var meget lig Taras egen kropsbygning, derefter blev armskinner, våben og benskinner ligeledes rakt til kvinden som ligeledes satte dem på plads, derefter rakte hun ind i skabet og fandt en simpel grøn kjole frem som hun trak over hovedet.
Det lange hår blev sat op i en høj dekoreret hestehale, og nøglen blev hængt omkring halsen, så lukkede hun støvlerne og vendte til sidst sin fulde opmærksomhed mod kvinden der blot stirrede tomt tilbage på elveren.

"Åh Jina. Du skal vide, at det var en fornøjelse så længe det varede!"

Tara sendte kvinden et bedrevidende smil, uden der kom så meget som et blink tilbage fra Jinas tomme blik. Så trak elveren på skuldrene, inden hun vendte sig mod hendes natbord. Der lå de to ringe, de artifakter. Med den forstyrrede viden Tara de seneste dage havde fået ud af Jina havde hun besluttet sig for, at give Denaro ringen der havde tilhørt Laetus. selv ville hun beholde Tenebris ring i håb om at fornægte dæmonen yderligere adgang til Denaro. Hun burde nok vidregive informationerne til Samson, men det kunne hun jo altid gøre.

"Lad os komme afsted!"

Tara første an, låste døren efter sig og vendte så igen snuden imod Denaros kælder, Jina fulgte ufortrødent efter en sløset zombielignende gang, men det virkede ikke til at genere elveren, tværtimod var det ganske som forventet.
Denne gang valgte hun at banke på, tre faste slag, i tilfælde af, at denaro ville slå hende ihjel så snart at hun trådte ind ad døren var det nok bedst at lade ham komme til hende, så kunne hun heller ikke blive beskyldt for at træde ind på andres medlemmers 'grund' uden lov.

Siden Tara's sidste besøg havde Denaro haft tid til at rengøre kælderen. Den forfaldne cellen var blevet genskabt, dog med et mere sandet look. I stedet for at forgive at dette var en kælder af sten, så havde området begyndt at antage et ørkenmæssigt udseende, med sand springende frem fra hver en revne, så de små bløde sten dannede et fint tæppe henover jorden. Det afslørrede også sporene af folk, der modvilligt og i desperation, var blevet trukket hen over gulvet og ind til cellerne. Sporet havde han ikke fixet, det var trodsalt en fin dekoration.

Da Tara nærmede sig hans hjem var Denaro dog ikke i gang med sine gæster, faktisk var cellerne overraskende tomme, kun tre personer var i cellerne, den første var Tam, der sad ved siden af ham på en lille skammel. Den anden var en ung blond kvinde, der han i den første celle på højre hånd. Hun var lige faldet ind i en sjælden søvn. Den sidste var Denaro selv.
Foran ham stod skrivebordet, hvor løse noter blev skriplet ned med en noget ulæselig skrift. Bag papiret stod en lille olielampe og et glas med en tyktflydende rød væske. Blod. Om flasken var totter af gulligt hår. Fra tid til anden kiggede han op fra sine skriplerier og stirrede på flasken for en stund, inden han forsatte sit 'arbejde'.

Lyden af slag på hans dør stoppede dog den rolige rytme. Fjerpinden blev sat i blækhuset og han krøllede papiret sammen, rev det i stykket og kastede det fra sig på gulvet. Ubrugeligt.
Han kastede et kort blik på Tam inden han lod magien flyde gennem kroppen. En bølge af sand skød op bag ham inden han rejste sig og gik imod døren. Sandet fulgte med som en bølge der konstant syntes at skulle sluge ham, men hver gang sandet lige skulle til at røre ham, så trak den sig tilbage og en ny bølge satte i gang. En måde at strække sig magisk ud, det var unaturligt for den rødhårede mand ikke at frigive sin magi med en konstant ratio.

Han åbnede selv døren, overrasket over hvad der mødte ham i døren. Første instikt fortalte ham at skyde hende ned hvor hun stod. Kunne han slå hende en ti meter bagud, var der et frit fald direkte ned i et af Samsons dybere huller. Derfra kunne hun næppe komme op fra, hvis hun da overhovedet overlevede. Hans næste tanke var dog mere rationel.
"Har du medbragt te?"
Tankerne, der før havde været malet i ansigtet på ham, så man ikke behøvede mentale egenskaber for at forstå hans følelser, var blevet fejet til side. Han svang nu mellem ideen om at hun måtte have et formål, eller om han skulle hænge hende ved siden af blondie. Det var en svær beslutning, men indtil han vidste med sikkerhed, så kunne han da ligeså godt køre den traditionelt.

Det var først nu Denaro så skikkelsen bag ved. Hans blik blev et øjeblik skarpt, hvorefter et smil skød henover hans læber og han trådte til side og gjorde mime til hun hellere måtte træde indenfor.
"Jeg har desværre allerede spist, men måske et glas vin ville være på plads?"
Hans agressive ydre var væk. Hun havde bragt en zombie med sig, måske hun havde leget videre med hans ideer? Det ville i hvert fald forklare hvorfor hun turde træde så nært hans celle uden Samson at stille sig bag.

Elveren virkede iskold og i komplet kontrol idet Denaro åbnede døren, også selvom hans første blik godt kunne minde om en, der var parat til at slå ihjel. Så lænede hun hovedet en kende bagud, så spidserne på den lange røde hestehale strejfede de nøgle lægmuskler, så brød hun ud i et bredt smil. Elveren havde ikke i sinde at undskylde, Denaro havde startet med at slå hende sidst, hun havde gjort retfærdig gengæld og derfor følte hun ikke hun havde begået en fejl. Problemet havde i Taras verden været, at hun bare havde slået hårdest.
Smilet på elverens læber kunne skræmmende meget minde om Denaros eget, så trak hun på skuldrene og vendte blikket imod Jina.

"Jeg tog noget meget bedre med en te, Denaro!"

Tara kunne godt fornemme at der foregik en masse ting bag Denaros ellers kønne øjne, og hun var ikke et sekund i tvivl om hvad det var. Alligevel tøvede hun ikke længe da han inviterede hende indenfor, og med lange skridt gik hun ind i cellen, der forestillede et værelse, Jina fulgte hvileløst efter hende.
Da hun ankom sendte hun kort et blik til Tam, men vendte så opmærksomheden mod den mørkhårede kvinde hun selv havde medbragt. Så lænede hun sig ind mod kvinden og strøg hendes hår om bag øret, så strøg hun næsten kærligt kvinden over kinden og smilede så opmuntrende, selvom det for Jina var fuldkommen ligegyldigt.

"Jeg tænkte at du ikke ville have imod at få en ny til samlingen Denaro. Hende her er dog yderst effektiv, hun har formået at servere mig te og hjælpe med rustning de sidste dage!"

Elveren vendte sig langsomt imod Denaro, emnet lod hun ligge for nu, Denaro måtte selv vise interesse, der var jo intet her i livet, som var gratis og slet ikke for den rødhårede mand. Tara lod kort øjnene glide rundt i lokalet, sandt at sige var der kommet en del mere sand, det generede hende ikke, hun følte sig ikke mere i fare end hun havde gjort sidst.

"Vin, ville være dejligt!"

Denaro nikkede. Han havde gjort stedet meget mere sit eget siden sidst. Selv om det stadig blot var en række celler til borgens krigsfanger, så var det lykkedes ham at føle sig hjemme. Han trådte lidt tilbage og satte sig på hug ved gulvet. Sandet skød let omkring ham og greb en sten midt i gulvet, den blev elegant løftet op, hvorefter mere skød ned i et hulrum for en stund. Kort efter dukkede det op igen med en ganske fin flaske rødvin. Denaro tog den i hånden og børste kort en kombination af sand og støv af den. Den havde ikke lagt der længe, men den havde allerede været støvet da han havde flyttet den til sit personlige lager.
Mens han kort betragtede sit valg fløj sandet let ned i hullet igen og hentede ham et par glas. Han greb disse i den anden hånd og modsat flasken var de allerede rene.

"Jeg tror du vil kunne lide denne her"

Denaro sendte Tara et smil, der modsage ethvert forhold de havde. Som en høflig vært. Han kiggede kort rundt. Han havde godt nok vin, men han manglede et sted for to personer at sidde. At bygge noget af sand var ikke hans stil, så konklusionen blev at de måtte stå. Han måtte huske at få sig et bord.
Med sandet åbnede han flasken med et puff og fyldte let det første glas, som han gav til Tara, hvorefter han fyldte sig eget. Blikket faldt kort på Jina og han hungrede efter at vide mere, men han var ikke dum. Dette var en skrøbelig sag.
Han gjorde let mime til en skål inden han selv drak. Ikke som mange af de andre på borgen, der blot satte flasken for munden og holdt en konkurrence om hvor meget de kunne få ned før de løb tør for luft. Nej han lagde glasset let til læberne og vippede. Han smagte på vinen et øjeblik inden han tog en rigtig slurk. Forsigtigt, som frygtede han selv den var forgiftet.

"Jeg må sige det overrasker mig du har fået dig en dukke"
Hans blik blev nu rettet direkte imod Jina. Hun var blevet nævnt, så nu kunne han tillade sig at kigge mere direkte. Han bed dybere mærke i den violette hud.
"Selv om hun har lidt at en speciel nyance." Påpegede han kort og gjorde mime imod hende med glasset.

"Et nyt design?"

Der kom hans egentlige spørgsmål. Hvordan havde hun lavet en ny dukke, var det i stil med hvad han havde gjort? Kunne hun den slags? Hvad var denne kvinde egentlig? Nysgerrigheden sang i hans øjne. Han ville vide mere!

Tara vippede let på fødderne, hun havde absolut ingen stamina til at stå komplet stille i længere tid. Det var med slet skjult fascination, at hun betragtede Denaro bruge sin evne. Hun havde altid været nysgerrig omkring aktive evner, hun havde selv kun haft evner inden for den mentale verden, folk der kunne kontrollere elementerne havde virkelig inspireret hende, måske var hun endda lidt jaloux, fordi de besad nogle fysiske kræfter hun aldrig ville komme i nærheden af.
Langsomt tog hun imod glasset, det var ikke så tit hun drak vin, men hun nød det når det af og til skete og vinen i så fald var værd at snakke om. den duftede fantastisk, men med vilje ventede hun tålmodigt med at drikke til Denaro havde taget det første sip, så smagte hun selv på det.

"Ikke dårligt!"

Hun hævede øjenbrynene, vinen var god, ingen tvivl om, at den var kommet fra et af de finere presserier i landet. Så slog hun blikket op fra den mørke røde farve i glasset og op på Jina.

"Hvorfor kommer det bag på dig?"

Spørgsmålet var reelt, hun var nygerrig overfor hvad denaro tænkte om hende, hvad fik ham til at tænke som han gjorde og hvad regnede han egentligt med omkring mentalisten? Jinas farve havde faktisk også undret Tara, det var som en fysisk manifestation af en mental evne, egentlig ganske spændende.

"Design vil jeg ikke kalde det. det var en sidste krampagtig handling for at forsvare sig. Naturligvis..."

Tara bukkede sig forover og tog fat i Jinas hånd som hun kort betragtede inden hun slap den og den faldt ned langs kvindens side.

"Havde hun ikke en chance!"

Elveren tog endnu en tår af vinen, så vendte hun sig om mod Denaro og vandrede ham tættere, så tæt, at hun ikke skulle anstrenge sig for at røre ham, det var lige ledes en demonstration for, at hun ikke frygtede ham. Så tiltede hun hovedet i en studerende mine,

"Jeg forslår en byttehandel. Du får Jina her og du fortæller mig, hvordan du gjorde ved Tam!"

Denaro lagde hovedet let på skrå og lod sandet tage finen og bære den ind på bordet i hans kammer. Med tiden var hans aktive evne blevet en så væsentlig del af ham at den var blevet lige så normal at håndtere som hans egen hånd. Mere faktisk. Han udnyttede ofte sine evner til at klare de mest basale ting af dagen, til tider, når han gad, huskede han sågar at have redt seng med sandet.

"Sidst vi snakkede virkede det til at du ikke var helt på det rene med at fratage folk deres frie vilje og efterlade en tom skal"
Denaro kastede et kort blik på hende. Var dette en uventet kommentar? Hendes spørgsmål havde ikke virket som et man brugte til at feje til siden, men han kunne tage fejl. Socialisering havde aldrig været hans stærkeste side.
Blikket blev dog hurtigt flyttet tilbage til den violette hud. Det var som om noget havde lagt sig over hendes krop. På overfladen af huden. Han var fristet til at gå hen og prøve at tvære det af. Måske med en kniv.
Hendes tilbud kom ham dog i forkøbet og han skærpede sine øjne. Det var næppe en retfærdig handel. Stak der mere under eller havde Tara fejlvurderet hans interesse for disse folk?

"Jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle betale så dyrt for noget jeg allerede har?" Han nikkede let imod Tam. Ikke meget, han skulle jo nødig give hende en skalle, men nok til hun kunne se det.
Han bragte let vinglasset op imellem dem så den eneste grund til den ikke ramte hende i hovedet da han drak, var takket være højdeforskellen.
"Selv om hun ikke ligefrem er villig til at følge mine ordre længere"
Påpegede han let og gjorde end antræk i skulderne. Skulle han være eksakt havde han jo egentlig foræret hende til Tara, men elveren havde efterladt gaven hos ham, så ejerskabet havde han antaget var gået tilbage i hans hænder. Ellers måtte hun i hvert fald snart afhente den lille unge.
"Men mit tilbud om spydet er stadig stående."

Tara blinkede interesseret, så drak hun igen af vinen, inden hun kneb øjnene sammen imod manden foran hende.
Sidst vi snakkede virkede det til at du ikke var helt på det rene med at fratage folk deres frie vilje og efterlade en tom skal. Sandheden var at hun tænkte, hun tænkte kraftigt. Havde det virkelig været hende et problem?
Kalder du dét der en velsignelse? Han har jo intet overlevelsesinstinkt. Knægten er død Denaro! Fatter du ikke det?
mindet rungede igennem hovedet på hende, langsomt fugtede hun læberne, så fandt hun igen smilet frem og vendte det imod Denaro.

"Rigtigt. Jeg var en anden person på det tidspunkt!"

Tara hævede de slanke bryn, hun tog sandt at sige direkte adfærd fra de mennesker hun omgik sig med, deriblandt Denaro, Denaro som han stod foran hende og som hun selv havde kreeret ham. Det gjorde ikke noget, hun var stadig sig selv, ikke?

Elveren var ikke til at skyde igennem, smilet spillede endnu på hendes læber trods hans afvisning af hendes forslag, han var udmærket klar over, at Tara var parat til at slå ihjel for den information kun han kunne give, med mindre hun skulle bryde sit løfte.

"Oh, men du har det jo ikke i forvejen kære. Ikke som du vil have dem. Jina lytter efter hvad end du siger, det er ikke en effekt der aftager. Og selvfølgelig går lydigheden fra Tam, hun er lavet til at lytte efter mig. Men, det kan jeg selvfølgelig rette op på?"

Elveren flyttede sig ikke en centimeter, heller ikke da Denaro drak, magtspillet generede hende, hun var selv god til det. Lige nu gjaldt det bare om at få prisen for hans viden så langt ned som muligt, måske, hvis hun virkelig tog sig sammen, kunne hun vriste det fra ham, uden at blande artifakterne ind i billedet. mest af alt, fordi hun ikke anede hvordan hun skulle forklare ham det, uden han ville fatte mistanke til, at der manglede noget i hans sind.

Denaro gengældte smilet let tilbageholdt. Det var rigtigt nok at hans Tam ikke var komplet, men hun var kun prototypen. Snart havde han en mere, en blond model. Han manglede bare at de samlet energien til at gøre det. Han tvivlede dog på at hun kunne lytte mere til ham end Tam. Det var stadig noget kun Tara kunne give ham.
Han prøvede at skifte spor.
"Du virkede chokkeret over hvad jeg havde gjort ved Tam, er det virkelig lykkedes dig at gøre mig kunsten efter uden min hemmelighed?"
Han lod blikket møde Taras. Han havde den vigtigste vare, han skulle blot få forhandlet den bedst mulige pris i land. Hvis han da overhovedet besluttede sig for at sælge den. Kunne han holde den hemmelig behøvede han ikke bekymre sig om dens svaghed. En af hovedgrundene til at han opholdt sig så langt fra de andre medlemmer. Tilbageslaget af brugen var så voldsom han ikke kunne beskytte sig selv imod de andre medlemmer.

"Men du må have mere at byde med. Jeg ville ikke engang sælge mit spyd for den pris."
Blandt hemmeligheden og hans ødelagte spyd var han egentlig ikke sikker på hvilken han holdt mest af. På den ene side var hans evne magtfuld, men på den anden side var den ubrugelig uden spydet. På den måde var spydet vel vigtigst. Men det var en ting han altid kunne købe sig tilbage, det var hans viden ikke. Højst dræbe dem han havde fortalt.

Denaro trak væk. Han vendte Tara siden og gik hen til Jina. Hvis hun virkelig var hendes tilbud, så var han også nød til at kaste et ordenligt blik på hende. Særligt farven bekymrede ham. Tara havde ikke sagt andet end det var selvforsvar, så ville det sige at det ikke engang var Taras værk? Det ville være risikabelt. Hvis det var en mentalist ville han nødig have hende til at gå amok mens han sov. Han greb let om hendes kæbe og begyndte at rette hendes hovede, så han bedre kunne se hende.

Tara vendte sig efter Denaro da han gik over for at undersøge Jina, hun tøvede kort inden hun besluttede var det rigtige at sige til ham.
"Jeg har aldrig været interesseret i teknikken Denaro. Teknikken er let, det er ligemeget. Det der interesserer mig er hvordan du gør. Sidst jeg tjekkede var du ikke bekendt med mentale evner!"
Mentalisten tog sig ikke sønderligt at Denaros inspektion, Jina var på mentalt lockdown og Tara havde afskåret hvad der var brug for for at fungere som et normalt menneske, der var ingen fare, kan kunne kigge lige så tosset han ville.
Hvad bekymrede elveren nu var, at hun kunne risikere at skulle i kontakt med spydet igen. sidste gang havde det givet så voldsomt ekko at det havde været en indædt kamp at slippe det igen, det var som at åbne døren til et mareridt man ikke bare kunne lukke ned igen. Til sidst sukkede hun.

"Okay. Jeg tager et sidste kig på spydet og jeg fortæller dig hvad end jeg kan omkring det, men i så fald beholder jeg spydet, du tager Jina og Tam med en let korrektion og så fortæller du mig, hvordan du har gjort!"

Tara stirrede direkte imod Denaro, inden hun tømte glasset for den sidste kraftige røde væske og stillede det så fra sig på jorden, ved siden af de simple læderstøvler. Tilbuddet pinte hende, hovedsageligt fordi det krævede at hun igen skulle i kontakt med spydet, men det var det værd, det var hun sikker på.

"Du har ret, jeg har ingen mentale egenskaber, ellers havde jeg jo aldrig haft behov for din hjælp med Tam."
Han indrømte det blankt. Hvad mentalister angik var han et nul.
Denaro kiggede på hende over skulderen. Så nu ville hun have bådet spydet og hans viden? Det var et højt bud at komme med, særligt når hun hævdede der var så lidt at vide fra spydet.

"Det er ikke personligt, men jeg tror ikke du vil fortælle mig alt, så hvad med vi begge forhøjer indsatsen en smule"

Han rettede sig op og vendte sig imod Tara. Sandet skød ind i hans kammer og greb spydet til ham. Hvis noget skulle gøres, så skulle det gøres ordenligt.
"Du tager mig med ind, så jeg selv kan se hvad der sker og jeg beholder spydet bagefter, som jeg fortalte dig sidst kan jeg ikke gøre hvad jeg skal uden."
Han greb de to halvdele af spydet fra sandet og samlede dem foran sig.
"Til gengæld så viser jeg dig hvad jeg gør inden du går herfra."

Han nikkede kort imod cellen med den blonde kvinde.
"Jeg har allerede klargjort et offer og hvis du virkelig vil vide hvad jeg gør, så er der ingen bedre måde at finde ud af det på end at opleve det ske."
Han rakte let spydet frem. Tilbuddet var sat frem. At beholde spydet var at sætte grænsen højt, men han havde brug for våbenet. Ødelagt eller ej, så var det en kræftkilde og han havde endelig fået spor til smeden der kunne lave det igen. Fik han det smedet sammen ville han måske endda genvinde noget af sit sind. Han vidste ikke hvorfor, men han følte det gav mening. Spydet var vigtigt!

Tara slugte råt hvad Denaro sagde omkring sine mentale evner, så langt så godt. Af og til havde man hørt om folk der var i stand til at adoptere evner enten i en lille periode, eller mere permanent, var det sket for Denaro var der ingen anden udvej end at slå ham ihjel. Han ville blive alt for magtfuld og med tiden ville det komme fuldkommen ud af kontrol.
Hans afslag irriterede hende, hun måtte tilsyneladende ende med at give sig mere end hun selv brød sig om for sagen, hvis hun virkelig ville kende til hans trick. I virkeligheden kunne det jo være komplet ligegyldigt, hun vidste at det ikke var en mental egenskab, hun vidste også at kraften kom fra spydet, måske havde det endda noget med Tenebris at gøre? Men for Tara var det alt, hendes nysgerrighed var slet ikke til at tøjle.
Hans bud kom bag på hende, det var fuldkommen udelukket.

"Jeg kan ikke tage dig med ind Denaro, det er ikke personligt, men det er for farligt, for os begge to!"

De lysebrune øjne stirrede alvorligt på Denaro foran hende, det var løgn, en normal mentalist ville nok ikke være i stand til at udføre tricket, en middelmådig ville måske være i stand til at bringe en anden person med ind men kun ganske kortvarrigt. Tara var langt bedre end det, hun var suveræn, men det gik ikke at Denaro fandt ud af sandheden om spydet, og det var det første de ville komme til. Desuden var spydets kræft så enorm, at Tara ikke kunne tøjle den med et andet væsen på slæb og sidst men ikke mindst ville det efterlade hende fuldkommen forsvarsløs i Denaros selskab efterfølgende. Altså, kom det ikke til at ske.
Tara lænede hovedet en kende tilbage, hun måtte spille det sidste kort hun havde på hånden i forhandlingen.

"Okay, her er mit sidste tilbud. Jeg har fundet en magisk genstand, jeg mistænker den for at være forbundet til spydet på en eller anden måde. Uanset hvad, er spydet for dig en kilde til kræfter du ikke ville besidde uden det. Ergo vil genstanden nok forøge din styrke i en eller anden retning..."

Tara stoppede op, hun vejede nøje ordene, det var en hårfin grænse hun bevægede sig på, så fugtede hun læberne, hendes skuldre faldt ned til en afslappet stilling.

"Jeg er villig til at give dig det magiske objekt, hvis du fortæller mig din hemmelighed!"

Han trak spydet tilbage til sig selv. Denaro var egentlig ikke overrasket, han havde set hvordan hun havde reageret sidste gang hun havde rørt spydet, men om det var på grund af overraskelsen eller simpelthen på grund af spydet vidste han ikke. Han kunne i hvert fald ikke benægte at hun sagde sandheden.
Han stak metallet i bæltet og slikkede sig let om læberne. Så det blev åbenbart ikke i dag han fandt sandheden. Troede han.
Hendes ord gjorde hans blik skarpt. En ny magisk genstand? Hun havde hans interesse og det var tydeligt

"Forbundet hvordan?"
Ordene kom ud før han overhovedet havde tænkt dem. De var det vigtigste spørgsmål, men han fortrød øjeblikkeligt. Han havde spurgt for direkte. Det var alt for let at feje hen som 'bare en følelse'.
Han rystede let på hovedet, for at vise han godt vidste det var for direkte og forventede ikke et alvorligt svar.
"Vi kan hurtigt se om det virkelig er forbundet med spydet."
Denaro rakte let hånden frem så håndfladen vendte opad, afventede at hun lagde hvad end det var i hans hånd. Hvis hun da havde det med. MÅske var det et skjold? Et andet spyd? Et sværd måske? Hvad end det var, så kendte han følelsen han fik når han tog spydet i hånden. Han kendte den kræft der blev frigivet når han stod med sit våben. Hvis det var det samme, så ville han kunne mærke det.

"Hvis det virkelig er som spydet, så har vi en aftale."
Han gjorde det klart. Med hendes syn på spydet, Tam og denne Jina samt et objekt der kunne gøre ham stærkere. Så var han villig til at give sin hemmelighed fra sig. Måske dette sågar var hvad han skulle bruge, så ville risikoen måske ikke engang være så stor?
Hans blik afslørrede dog intet om disse tanker. Han kiggede på Tara med et skarpt blik.
Han holdt stadig det halvfulde vinglas i hånden.

Tara kunne ikke lade være med at smile triumferende, hun havde ramt et ømt punkt, og hun vidste, at hun nu for alvor havde hans interesse. Problemet var bare, at hun ikke anede, om genstanden ville hjælpe, hun anede ikke engang hvad den gjorde. Om den hjalp hans kræft på vej, eller om den neutraliserede den var for hende et mysterium eftersom ringen havde tilhørt Laetus og spydet tydeligvis Tenebris. Hun turde bare ikke give Denaro den anden ring, som ligeledes havde været Tenebris' mest af alt, fordi hun havde set hvad hun havde set i Jina, det var alt for risikabelt, før hun vidste mere ville hun ikke give Tenebris adgang til noget som helst, af samme grund ville hun helst vriste spydet fra Denaro.

"Jeg er ikke klar over forbindelsen endnu, men jeg kan føle den!"

Tara blinkede, det var halvvejs sandt, hun var godt klar over hvordan forbindelsen hang sammen, men hun vidste ikke hvad den gjorde, det var ligeledes hvad hun skulle til at finde ud af.
Mistænksomt så hun ned på Denaros fremstrakte hånd, stolede hun nok på ham til at give genstanden fra sig sådan?
Tøvende lod hun ringen glide af sin ene finger, Tara havde ofte mange fingerringe på, så den havde været meget godt kamufleret i masserne, så lod hun den rulle ud mellem to fingerspidser, inden hun betragtede den kort.

"Fint! Men hvis du finder ud af yderligere, eller genvinder mere kontrol over dit lille trick, så vil jeg vide det!"

Elveren strakte hånden ud, så ringen svævede ikke mere end fem centimeter over hans håndflade, men hun gav ikke slip, ikke før hun havde hans accept af hendes tilbud.

Denaro hævede øjenbrynene. En ring? Han stirrede direkte på ringen mens Tara syntes at genoverveje sit tilbud. Han kiggede nøje på den, men så intet specielt over den. Et mentalt link ville måske være muligt, ikke at han vidste hvordan. Det var trodsalt bare to døde genstande, i hans hovede, men hvis de begge havde magisk kræft, så var det vel muligt?

"Hvis den hjælper på mit trick skal du nok få det at vide, og hvis den har en forbindelse ved du det ved at jeg accepterer. Så vi har en aftale."

Denaro var for utålmodig til at vente på at hun slap. Han havde været en artig knægt og ventet længe nok. Accepteret hendes krav og det hele. Nu kunne han ikke vente længere.
Med en svirpende håndbevægelse greb han fat i ringen.

Et chok skød gennem Denaro krop. Sandet faldt til jorden bag ham. Glasset gled ud mellem hans fingre og splitredes på jorden. Det var som magien blev skåret af og et lyn havde gennemboret hans krop. Han følte nærmest han blev slået tilbage og overraskelsen var tydelig i hans ansigt. Han tog et halvt skridt tilbage mens han knugede fingrene om ringen imens magien faldt til ro i hans krop.
Han stod et par sekunder, som prøvede han at finde sig selv igen inden han trak armen til sig og stirrede på ringen. Den var virkelig som spydet. Eller nærmere. Han kunne mærke forbindelsen, men følelsen var en helt anden. Spydet havde gjort ham stærkere, hurtigere og mere holdbar. Denne var anderledes. Den havde blandet sig hans magiske kræft og...
Sandet rejste sig bag ham igen, men han følte knap nok vægten af sandet. HAn kiggede sig hurtigt over skulderen for at være sikker på det var der. Et smil gled over hans læber idet han vendte blikket tilbage imod Tara.

"Den virker"
Konstaterede han og uden at vente satte han den på fingeren. Den passede som en drøm.
"Vil foretrække hvis du kigger på spydet inden jeg bruger det på kvinden, Tam og Jina kan vi ordne bagefter"
Originalt havde han ikke tilbudt at vise hende noget før han var sikker på alt var på plads, men den magiske kræft virkede nærmest berusende.

Tara skulle til at protestere da han greb fat i ringen, men hvad der skete efterfølgende fik hende til at klappe i, hun betragtede Denaro, det var med en blandet følelse af frygt og dyb fascination. Hun trådte et skridt baglængs, hvad ville hun ikke give for at være i hovedet på Denaro nu? Hun bed sig i læben, et øjeblik var hun i tvivl om at ringen ville fortære ham, på den anden side havde ringens magiske impulser været voldsomme, voldsomme nok til at slå en voksen mand omkuld.
Hjertet hamrede voldsomt i brystet på hende, hun var godt klar over, at detville være smart at stikke af, men hun gjorde det ikke, hendes uendelige nysgerrighed holdt hende boltet til stedet, og hendes belønning var lige rundt om hjørnet.

Denaro virkede til at komme til sig selv, Tara gik igen et par skridt tættere på. Så betragtede hun ham med en vis beundring.

"Hvad skete der?"

Elveren spærede øjnene let op, hun kunne næsten ikke bære at hun ikke havde været en del af foreningen mellem Denaro og ringen. Men hans kommentar fik hende til at tøve.

"Kigge på spydet, det var ikke en del af aftalen, at jeg skulle se på det!"

Stemmen var kølig og kontant, tara havde haft rigelig kontakt med den knækkede artifakt, nu ville hun bare se, hvordan den virkede.

Denaro kiggede på Tara, han overvejede.
"I så fald fortæl mig i det mindste om ringen, så glemmer vi spydet. Hvor har du den fra?"
Han følte sig en smule ør i hovedet og følte ikke nogen trang til at lægge mere vægt på spydet end højst nødvendigt. Faktisk følte han langt mere for at teste sine nye kræfter. Måske et nyt angreb på Medanien? Hvor mange huse kunne han mon begrave med denne styrke? Måske Hovedstaden?
Han tvang sig selv til at skubbe tankerne væk. Han måtte holde fokus nu. Han havde jo ikke leveret sin del af aftalen endnu. Han skulle nok gøre det, men fortrød Tara, så var der ingen mulighed for at få ringen tilbage. Hvis hun så meget som foreslog det ville han smide murene op omkring hende før hun overhovedet nåede at tænke tanken til ende. Han kendte hendes klaustrofobi, man skulle være noget tung i hovedet for ikke at have opdaget det endnu.

"Ringen er fyldt med magisk kræft, da jeg rørte den blandede den sig med min egen og..."
Han tænkte et øjeblik, hvordan skulle han forklare det.
"Jeg mistede balancen for en stund. Vi får nok grænserne for dens magi at se når vi når til min del af handlen."
Med disse ord forsikrede han hende om at han stadig havde i sinde at overholde deres aftale. En aftale var en aftale og han stak ikke af fra den. Hvis Tara kunne skaffe denne til ham, så kunne hun måske skaffe mere? Han måtte finde noget mere at handle med.

Tara higede, det krævede hver eneste fiber i hendes krop at holde sig fra, at tage et lille smugkig i Denaros hoved og krop, det var en indre kamp udspillet i løbet af meget få men for Tara uendeligt lange sekundter og bag en utrolig følelseskold facade.

"Det var heller ikke en del af aftalen, at jeg skulle fortælle dig om ringen..."

Elveren tøvede kort, hun vidste snart ikke hvad hun skulle sige til Denaro mere, hun var snart viklet så langt ind i sine egne løgne, at hun dårligt kunne finde rundt i dem.

"Men nuvel. Efter at have været i kontakt med spydet var det som om, at en magisk kraft var til at finde andetsteds i krystallandet. Det krævede ikke at jeg ledte ret længe, men jeg fandt den faktisk hos en bazar på markedet i hovedstaden. Hvordan den er endt der er mig et mysterium, men den kostede mig ikke alverden. Så jeg tænkte at det var besværet værd!"

Løgn, løgn og atter løgn, det var hvad det var, hvis Denaro havde nogen som helst idé om det besvær Tara havde været igennem for at finde de magiske objekter, ikke nok med det, den fare hun havde udsat sig selv for ville han nok undre sig en del, af samme årsag gemte hun pænt sandheden og byttede den ud med noget mindre kompliceret. Desuden var det vigtigt, at han ikke fandt ud af, at der var flere artifakter, hvis hver genstand forstærkede hans i forvejen kraftige magi ville det være rent selvmord at overrække dem. Desuden havde Tenebris advaret imod dette, hvorfor havde han det? Kunne man overhovedet stole på dæmonen? Selvfølgelig kunne man ikke det, det var vel ikke en dæmon for ingenting.
elveren blinkede langsomt med øjnene, så sendte hun Denaro et forventningsfuldt blik. langsomt knugede hun hånden, pludseligt var det som om der manglede noget på hendes hånd, følelsen af, at man ligesom havde glemt et eller andet.

"Skal vi?"

Denaros blik blev tænksomt. Umiddelbart lød det ikke til Tara havde haft et stort besvær med at finde ringen, tværtimod lød det til at hun blot havde brugt en lille formiddag på at hente den hjem. Samtidig, et spyd og en ring? Der var ikke ligefrem stor sammenhæng mellem de to. Han kiggede kort på ringen, søgte den for et symbol han kunne sammenligne med spydet, et spor til forbindelsen. Der var dog intet at se. Hvis forbindelsen ikke var direkte mellem de to, så måtte der være et tredje led der forbandt dem. NOget tydede på han ikke havde dem alle endnu, og var der nogen der kunne finde dem, så var det Tara.
"Lyder til vi har et større partnerskab på vej"
Sagde han med et let smil.
"Men som du vil, så er det vist tid til at blive rituelle"

Med et hug cuttede han sin magiske forbindelse med alt i nærheden. Sandet faldt til jorden bag ham, loftet gav et kort knirk, som faldt det pludselig til rette på ny og fra hans tøj dryssede små sandkorn frit. Selv med større styrke måtte han være påpasselig med hvad han brugte af energi inden.
Han gjorde et let udfald imod cellen med blondinen. Hun kunne stille sig ind at vente, personligt havde han dog noget han skulle gøre først.

Han vendte på hælene og gik ind i sit kammer. Fra bordet tog han den lille flaske blod og hårene. Han betragtede dem kort, som vurderede han deres værdi. Holdt det let imod lyset for at sikre sig der ikke var noget unaturligt ved dem.
Efter at have tjekket bevægede han sig tilbage til Tara og blondinen.

"Nu er jeg ingen mentalist, men jeg vil fraråde du opholder dig i hende mens jeg arbejder." Det blev sagt henkastende, han forventede ikke at hun ville blande sig i hans arbejde.

Han stilte sig helt hen til kvinden og løsnede let lænkerne så hun faldt til jorden med et bump. Først bevægede hun sig ikke, men så prøvede hun langsomt at få sig rettet op. Svag og udmattet kæmpede hun en kamp med sig selv og med besvær fik hun sat sig på alle fire og løftet hovedet nok til at se hendes fangetagere.
Hun åbnede munden for at sige noget, men det var som ordene ikke kunne komme ud. Hun bed sig i læben og prøvede igen. Ingenting. Fortvivlelsen malede sig langsomt dybere i hendes ansigt i takt med Denaro stilte flasken mellem ham og kvinden.

Han kastede et kort blik på Tara. Publikum bekymrede ham stadig.
"Når jeg er færdig ordner du de to piger og forlader kælderen. Der bliver hverken tid til spørgsmål eller halve høfligheder. Og forresten"
Hans blik blev skarpt.
"Hverken Samson eller nogen anden hører om hvad der sker i kælderen."
Han overvejede kort at forklare hende konsekvensen af at tale over sig, men han var egentlig sikker på hun udmærket kendte hans reaktion på den slags. Hun ville aldrig kunne føle sig sikker igen.

Tara trak på skuldrene, hun havde intet problem med, hvis Denaro fik det indtryk, at finde ringen havde været let. Sådan kunne hun også lettere overbevise ham om, at der ikke var mere at komme efter. Hans planer om partnerskab blev hurtigt fejet til side af en lille diskret hovedrysten, inden noget pludselig slog ned i elveren. Kun hvis hun kunne få lov til at besøge Denaros sind, kunne hun måske overtales til at indvillige i, at overrække ham endnu et artifakt.
Hun rynkede kort brynene, ville det overhovedet være passende? Hun havde fra start af besluttet, at Denaro havde nok i sit forbandede spyd, nu havde hun overrakt ham en ring udelukket for at få sin nysgerrighed stillet og ikke nok med det, så stod hun og overvejede, om endnu et besøg i Denaros hoved, ville være en artifakt og dermed en magtforøgelse værd.
Den efterhånden ret fraværende kvinde slog pludseligt blikket op, da hun fik løsrevet sig fra sine overvejelser, det var Denaros aktive handling der fik fanget hendes opmærksomhed, og forsigtigt uden at virke for ivrig fulgte hun efter Denaro ind til den blonde der hang slapt fra væggen, i hvert fald til at Denaro frigav hende og kvinden sank sammen.

"Du har en evne til at få det til at lyde så primitivt!"

Tara tiltede hovedet en kende og beskuede kort Denaro, kvinden skulle nok få sin portion opmærksomhed når tiden var til det, et øjeblik overvejede elveren om Denaro overhovedet havde nogen som helst idé om, hvordan den mentalistiske evne fungerede. Så kneb hun øjnene sammen imod Denaros lille medbragte flaske der blev placeret imellem den rødhårede herre og kvinden.

"Hvad er der i den?"

Tara stirrede på Denaro, der var ingen tvivl om, at hun ikke forventede svaret 'blod' men en specificeret udredning af det, hvilket blod? Hvor gammelt var det? Var det fra kvinden? Hvilken funktion havde det?

"Aftalen var at jeg skulle vide hvordan du bar dig ad, ikke bare se det, jeg skal nok forlade kælderen når du er færdig, men jeg kommer tilbage efter svar en af de kommende dage!"

De lyse ravfarvede øjne så på Denaro med et blik der fortalte, at han ikke skulle prøve at rende om hjørner med hende, det ville i hvert fald ende værst for ham selv. Så foldede Tara ringrene og gav sig til at beskue kvinden, utroligt nok følte hun ingen medfølelse for den blonde kvinde, medlidenhed var en ting der var forsvundet fra Tara, i hvert fald, hvis det medførte, at hun fik hvad hun ville have.

Det var nok for ham. Han kunne nok opretholde et skuespil længe nok til hun forlod kælderen, måske ikke længe nok til hun ikke ville høre ham dumpe om på jorden, men det ville sikkert ikke blive et stort problem. Så længe hun ikke blandede sig i hans tanker, så ville det være muligt at feje det væk som noget andet end sandheden.
Han løsnede knuden af hår fra flasken og lagde det fra sig på jorden.
"Jeg anvender blod og hår fra hende, begge ting trak jeg fra hende da jeg alligevel arbejdede i går."
Han trak let proppen af flasken og stilte den fra sig.
"Jeg anvender blodet og håret som et medium til at føre min magi direkte ind i hendes krop og sind"
Med to fingre tog han håret op og puttede det i flasken inden han sendte hende et kort blik over skulderen.

"Med min magi vil jeg være i stand til at ændre hendes tilstand som jeg ønsker, men for hver ændring jeg foretager mig vil en tilsvarende modreaktion finde sted. Med min kræft kan jeg modarbejde denne reaktion, men i min nuværende form vil jeg ikke have tilstrækkelig magisk kræft til rådighed uden at slå mig selv ihjel, så inden jeg går i gang vil jeg skifte stadie."
Han vendte blikket tilbage til blondinen, de burde vel egentlig have fundet hende et navn? nåh, det måtte Tara stå for at finde ud af, det var trods alt hende der havde fundet navne på de to andre piger.
"Med nok energi kan jeg modarbejde hendes egne ønsker, men det bliver betydelig lettere, hvis min og målets intentioner er ens."

Han rystede let flasken med blod for at blande håret og blodet ordenligt.
"Hvis du har flere spørgsmål må du stille dem inden jeg skifter, for så snart jeg gør vil der ikke være plads til at lytte eller snakke med andre. Ritualet tager prioritet."
Han sendte hende et spørgende blik. Ville hun have spørgsmål nu, eller ønskede hun at få sin nysgerrighed stillet med det samme og så komme tilbage for at få dækket sine resterende behov, hvis han da ønskede at besvare dem.