Efter næsten en dags vandring fra mørkets skovkant med utallige afvisninger fra forbipasserende hestevogne er destinationen endelig nået. Det må være rent uheld, forsøger hun at overbevise sig selv om…
I håb om at finde alkohol og sødt, er næsen sat direkte mod den søde ende af markedet hvor hun hurtig bliver mødt med duften af brændte mandler. Straks sætter det tankerne i gang og Eveene forestiller sig de små glitrende juveler smelte på tungespidsen og munder ud i en ekstase af lyst og tilfredsstillelse på samme tid. Hun begynder at savle..
Hun trasker lystigt igennem markedspladsen med savl hængende fra mundvigen imellem de tætpakkede boder og mennesker, stopper op - og får øje på en langhåret høj, slank og smuk kvinde der står i udkanten og smukkeserer sig i et kobberfad. Mennesker passerer forbi uden videre at lægge mærke til Eveenes tilstedeværelse. Øjnene følger langsomt den smukke kvindekrops udformninger fra top og nedad men stopper ved brystet. Sikke nogle fine bryster, jeg tror hun kan få alt serveret med den flotte krop – tænkte Eveene og skuede sit eget flade bræt af et bryst, der endte med et dybt suk og et mindre smilende ansigt. Hun kiggede op på kvinden igen, og fik en kortvarig akavet øjenkontakt og skyndte sig videre til det oprindelige mål, nemlig de søde mandler.

Tilfredsstillelsen er nær og Eveene kan nu se sit mål. Hjernen er ved at gå kold efter at få brændte mandler, og intet ville kunne stoppe hende på nuværende tidspunkt – ud over en god mørk øl naturligvis. Hun krydser flokken af mennesker og står nu overfor den halvfede mand der rører rundt i de små søde juveler. Efter en stund med løbende mundvand reagerer manden og tager fat i hende:

”Hva’ har du gang i? Du kan ikke stå og savle i mandlerne din skøre skøge! Har du tænkt dig at betale for det her?!” hvorpå Eveene vågner op fra sin ekstase af trængsel og bliver forlegen et kort øjeblik. Hun undskylder mange gange og rækker ned efter sit hjemmesyede læderhylster med pengene i, til en forskrækkende nyhed.. Den er væk.. Hun kigger op på manden der stirrer ned på hende med et ondskabsfuldt sultent blik i øjnene hvorefter han svarer:

”2 Jader og så er du sluppet billigt din møgskøge! At aflevere..” Hun kunne fornemme en svag brummende lyd komme fra manden, og blev hurtigt enig med sig selv om at han bestemt ikke var af menneskeracen. Selvom han så ud til at have lidt for meget elskovsfedt kunne man stadig fornemme en vis ondskab bag laget af endeløse mængder ølmave-fedt. Eveene forsøger at forklare situationen med det mistede læderhylster - men til ingen nytte. Manden der oprindeligt stod bag boden med de søde juveler står nu foran Eveene og siger med en vred brummen:

”Den historie har man hørt før, skøge… Enten betaler du nu, ellers må du betale med din krop og blod!” Eveene vurderer situationen, kigger ned i det varme fad med brændte mandler og minimum en halv liter kogende savl og tænker: Hvorfor skal alting gå så galt i dag? Almægtige Isari, Jeg kunne godt bruge en hånd sådan cirka nu..
Hun kigger skræmt op på den næsten 2 meter høje småfede mand og undrer sig over hvordan han i det hele taget er havnet i en mandel-bod som denne.

Markedspladsen var et stort og forvirrende sted. Dette sted var måske ikke lige stedet for den lille lillae dæmon, men han havde alligevel kedet sig så uhyrligt meget, at der måtte ske noget i dag. Normalt kom man her kun, hvis man havde et ærinde at klare, men sådan var det nu ikke for Nickazhos vedkommende. Han havde fundet lidt mere underholdende end så meget andet. Her skete altid noget, samt intet på samme tid. Det var lidt facinerende, som han godt kunne lide at betragte med skiftende ansigtsudtryk.
Han lå på maven oppe på nogen af de større vintønder. Hagen blev støttet af de to lillae håndflader. De lange, sorte negle stak et stykke op mod dæmonens hovede. De røde øjne stirrede efterhånden blot tomt ud i intetheden af de vrimlende mennesker.
Øjnene blev tungere og tungere, og gled på halv. Munden åbnede sig en smule, så tungen var ved at falde ud.
Han fik sig dog pludselig et chok, hvor han hørte en mand råbe op. Han spjættede, og fik sat tønden under ham i bevægelse.

"WOO...OOOOAAAAAH!!!" Panikslagen så han ud, mens han balancerede på den rullende tønde som en cirkusartist. Tønden rullede direkte mod den nærmeste bod, hvor manden der havde råbt, stod og klagede overfor et menneskebarn. Alle mennesker var børn i hans forstand, så det var lige meget hvor gamle de så end var.
Han hoppede, og kom af tønden, så han faldt bagover. Han landede på sin bagdel og så forvirret frem for sig. Hans øjne fulgte tønden som styrtede direkte mod manden, der så sig forskrækket bagud, da han hørte den rumlende lyd der blev højere og højere.
SLAM! Der lå manden pludselig på jorden, som var blevet væltet omkuld af en rullende vintønde. Vinen var blevet rystet for meget, så det resulterede i, at den sprang, og der strømmede vin ud af diverse huller, som endda fik badet manden ind i den rødlige vin.
En klat blev sprøtet op i dæmonens ansigt, og han slikkede det lystigt af med sin tunge. Han smagte på det et par gange, og vurderede, at det var et af de billige slags. Ad.

Han skulede mod kvindemennesket, som vidst nok havde fået en sød tand for de brændte mandler. Han lagde hovedet let på skrå, og betragtede hende indgående. Han var ikke glad for mennesker, de var ikke ligefrem hans kop te, og det blev de bestemt heller aldrig.

"Nu kan du æde dig fed i diverse godter, han har vidst taget sig en lille lur... Det var så lidt." Han rejste sig op, og børstede sit lange sorte klæde af for snavs. Det var ikke ligefrem fordi det var blevet vasket for nyligt, men han behøvede jo ikke at gøre det mere beskidt end nødvendigt.