Det var ved at være godt ud på aftenen, da Leon Rafixul, sammen med et andet medlem af RT var godt i gang med at bryde en let lejr op. Det var meningen at der skulle indtjenes en smule til ry og føde, og hvem bedre end Tara at gøre dette med. Godt nok var hun en lidt sær person, men Rafixul, der ikke forstod sig synderligt meget på lige sådan nogle som hende, var ret ligeglad og tog det egentlig bare som det kom. Tara var en udmærket kammerat og han så frem til at have hende med til den herregård de havde udset sig. Der skulle laves godt rav i den, der skulle ranes og rippes for værdigenstande. Det skulle blive hyggeligt!
Mens Rafixul pakkede sine ting sammen, havde han godt fat i en flaske med noget stærk væske i, som han nogle gange drak lidt af. Han kunne godt lide at være, bare en smule beruset når det kom til sådan noget som dette.

Det tog ham ikke længe at tage ringbrynjen på og få hængt sin store kampøkse på ryggen. Tasken fik han også op så den hang over den ene skulder. Om Tara var klar vidste han ikke helt så han valgte bare at stå lidt.
"Er du klar? Det skal blive nydeligt at få tæsket nogle små mennesker lidt. Måske kan vi finde nogle ordentlige ting vi kan rane denne gang," Spurgte han mens han hoppede let på stedet. Allerede nu var adrenalinen godt i gang med at bygge sig op i hans muskoløse, adræte krop.

Tara skuttede sig en kende under den tunge sorte kappe, mens hun så hvordan bålet langsomt døde ud. Det havde været ubeskriveligt rart at være væk fra borgen og alle de herskende tanker og minder der hærgede der. At det så havde endt med at være Rafixul Tara endte på en lille camping med, var så hvad det var. Elveren havde ikke noget specielt forhold til ham, hun havde faktisk dårligt snakket med ham efter han kom ind i banden, på den anden side havde hun også været buret inde på sit værelse længe nok til, at hun var blevet helt tabt om hvad der var sket i verdenen omkring hende på det sidste.
I en langsom bevægelse rejste hun sig fra jorden og børstede det værste jord af kappen, på trods af, at foråret endelig var kommet var det stadig køligt ved aftentide, især for den spinkle elver.
Det lange røde hår var sat op i en lang hestehale som var flettet og lang helt ned på midten af låret, det var mest praktisk, og tøjet var endnu det grønne outfit af stærkt naturmateriale, som var praktisk til bevægelse.
"Så klar som man bliver tror jeg. Og tæsk du bare løs, det er et øde sted, der kommer nok ikke andre end de allerede tilstedeværrende!"
Tara hævede et øjenbryn og tog den store mand i øjesyn, personligt havde hun ikke noget behov for at tæve folk, det kunne hun som sådan heller ikke, stort set alle i Kryatallandet var i stand til at folde Tara sammen, hvad fysisk styrke angik i hvert fald. Hurtigt trådte hun lidt i gløderne, så bålet ville dø af sig selv, inden hun skævede imod den spinkle grussti der længere væk ledte op til herregården. Hun var bevæbnet med to sværd, bare i tilfælde af, at de stødte på modstand som Rafixul ikke kunne tage sig af.
Så vendte hun igen blikket mod den store mand, inden hun satte et kækt smil op. "Skal vi gå?"

Rafixul smilede bredt som Tara fik slukket bålet med sin fod. Nu skulle det snart være. Tilbage i gammel tid hvor han jagtede sit bytte i nordkrystallandet og hvor han var en del af en stamme der var lige så krigslystne som ham. Han var klar, forberedt. Hans økse var velsleben og han var klar mentalt. Nu skulle det snart være. "Det ville være lidt uheldigt hvis halvdelen af hovedstadens byvagt dukkede op. Heldigvis er det langt væk derfra, så selv hvis nogen når at flygte skal vi nok være over alle bjerge hvis de kommer," svarede han mens han strak sig let. At Tara muligvis ikke var helt klar, måtte Rafixul bare tage sin højde for. Heldigvis var hans evner i kamp gode nok for flere end blot én mand.

Som hun var ved at blive færdig med at slukke gløderne helt, fik han gjort sig helt ordentligt klar. I modsætning til hende, frøs han overhovedet ikke. Han havde en kappe på uden over ringbrynjen, men den var nærmest unødvendig, da han var vant til nordens modbydelige vejr. Dette var ingen ting i forhold til norden. Tara spurgte ham kort efter om de skulle til at gå. Han nikkede mens hans øjne lyste op af adrenalin. "Ja, lad os," svarede han, mens han begyndte at gå, med hende i hælene, op af den smalle sti.
Herregården kom snart til syne. Der var ingen mur rundt om. Døren var dog bevogtet af en enkelt vagt. Klogt valg. Rafixul ville dog helst ikke opdages lige endnu, så han startede ud med at kigge spørgende på Tara.
"Har du nogle idéer til vores start?"