Teltlejren, der ikke lå så langt fra landsbyen, var så småt begyndt at røre på sig. Fra teltene i midten af lejren begyndte Den Askefødtes trofaste undersåtter at vågne og gøre klar til endnu en dag under åben himmel. Duften af mad fra diverse lejrbål bredte sig i luften, og lyden af stemmer fik lejren til at summe af rygter om dragernes fremmarch.
Helios sad for sig selv i det største telt for enden af pladsen rundt om det enorme bål, der udgjorde lejrens midte. Han håbede, at hans ødelæggelse af springvandet i hovedstadens midte ikke havde skæmt potentielle frivillige væk, men han ville altid kunne hverve dem i andre byer.
Han kastede et blik ud mod horisonten i håb om at få øje på nogen.