Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Shadye LeverentéKaldet: Shady
Køn: Kvinde
Alder: 26
Fødselsdag: 26. marts
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Kile (lettere fanatisk troende)
Erhverv: Dragejæger
Nuværende levested: Omrejsende -
Race: Menneske
Udseende
Højde: 179 cmVægt: 62 kg
Shadye er en spinkelt bygget kvinde uden nogen særlige former. Hendes hår er langt og blodrødt, - hun samler det ofte i en form for fletning eller hestehale ned ad ryggen. Ansigtet er blegt, næsen lettere spids og hendes læber smalle.
Hendes venstre øje er brunt - det højre rødt.
Magi
Magisk evne (1): Camouflage. Hun er i stand til at falde i et med sine omgivelser, og herved fremstå næsten usynlig. Hun kan dog ikke gøre dette, mens hun bevæger sig særlig meget.Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Magisk evne (2): Mørkesyn. Hendes øjne fungerer lige så godt, selv om der er mørkt omkring hende - og hun kan lynhurtigt få øje på bevægelser.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Personlighed
Shadye er lettere ustabil og paranoid. Hun stoler ikke på andre mennesker - måske pånær sin søster - og hun er meget dårligt socialt fungerende. Til tider hører hun stemmer.Hun er meget indelukket, og går hurtigt i forsvarsposition, hvis nogen forsøger at nærme sig hende, og det er heller ikke ofte, at man ser et smil på hendes læber.
Hun forsøger på sin egen vis at skabe retfærdighed i verden - og det er også af denne grund, hun har valgt sin specielle levevej. Hun tror at der lurer farer overalt - og ofte sætter hun det som sin opgave at udrydde den.
Stærke sider: Hun har gode kampfærdigheder og en hurtig reaktionsevne. Hun har lært at fremstille gifte, - hvilket gør hendes våben endnu mere dødbringende. Selvom hendes overordnede personlighed virker meget kaotisk, er hun et menneske, der godt vil udrette en masse gode ting.
Svage sider: Hendes paranoide tilstand gør, at hun egentlig er en smule til fare for sig selv. Hendes dårlige sociale egenskaber og alle de barrierer hun sætter omkring sig selv, er til tider langt mere en svaghed, end en styrke. Hendes spinkle kropsbygning gør også, at hun rent fysisk ikke er specielt stærk.
Baggrundshistorie
Født og opvokset på i en lille, nordlig landsby - for lille til overhovedet at have et navn - her boede Shadye sammen med sine forældre og søsteren Leonora. De var meget fattige, og når det kneb med pengene, druknede faderen sine sorger i alkohol - hvilket ofte gjorde ham voldelig og utilregnelig.I nærheden havde en bande af urostiftere, tyve og andet rakkerpak samlet sig under en leder, der havde bestemt sig for at udnytte de fattige familier, der levede i de små, nordlige landsbyer. De kom ofte forbi for at true sig til penge, og kunne man ikke betale, var det ikke godt at vide, hvad der ville ske.
En kold vinterdag, hvor faderen havde drukket de sidste småskillinger op, kom bandemedlemmerne igen forbi for at opkræve penge - men da familien ikke kunne betale, bestemte de sig for i stedet at tage døtrene.
På denne måde blev Leonora og Shadye brutalt taget fra deres hjem, da de kun var henholdsvis 10 og 12 år gamle. De opholdt sig dog ikke længe i bandens lejr, før de blev adskilt - og Shadye blev solgt til et tempel.
Templet tilbedte guden Kile, men det var et hårdt liv at tjene her. Ofte blev Shadye i lange perioder forbudt at tale. Templet tog sig af dem, der var døde i kamp, og de mange ensomme timer kun i selskab med de døde, var ved at drive Shadye helt til vanvid. Ofte begyndte hun at høre stemmer i mørket - for de var de færreste steder i Templet, der var oplyst.
Her udviklede hun imidlertid også sine magiske evner, og da hun blev gammel nok, lærte hun kampens kunst - her var hendes fortrukne våben buen og sværdene. Man tager dog ikke et liv, uden at give noget igen, lærte hun i templet. Hun var i løbet af årene blevet fuldstændig overbevist om guden Kiles eksistens, og hun blev i templet indviet i 'blodritualet' - et særligt ritualt, hvor man ofrede noget af sit eget blod, hvis man havde taget et andet levende væsens liv.
Fra sin læremester i Kiletemplet lærte hun også kunstent at brygge gifte, for én der kæmpede for Gudens magt, skulle lære at påføre døden på adskillige måder.
Hun var imidlertid stadig slave af templet, men så begyndte den store krig mellem Mørket og Lyset at tage til, og selv om templet havde adskillige kampdygtige slaver til at beskytte det, blev det ødelagt i krigen.
Shadye flygtede derfra, og nu fornemmede hun tilstedeværelsen af en person, hun ikke havde set i mange år: søsteren Leonora.
Med templet ødelagt, følte hun, at hendes mål i livet var væk. Kile vågede stadig over hende, men hun ønskede at tjene mere aktivt .. gøre noget.
For en stund var hun genforenet med søsteren og brugte tid på at forsøge at jage og opspore drager for at sende dem tilbage til dødsgudindens rige: imidlertid efarede hun ved sit første møde med en rigtig drage, at disse væsner langt overgik al menneskelig styrke. Hun lever derfor nu i overbevisning om, at enden er nær: at dragernes komme varslerede Krystallandets snarlige undergang.
Barndomshjem: En landsby i det nordlige Krystalland
Familie: Søsteren Leonora. Det vides ikke om resten af familien stadig lever.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: Under middelSmidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3
Lige nu: 0 | I dag: 3