En tidlig aften på 'Svinet'

Sin'thya

Sin'thya

Svindler og prostitueret

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 169 cm

Krystal 02.06.2012 19:24
Trædøren til "Det Halve Svin" gik op med en knirkende lyd, og blev åbnet lige akkurat så meget, at en slank, mørkhåret kvinde kunne smyge sig indenfor.
Adskillige mennesker havde allerede taget plads ved baren og rundt om i lokalet, selvom det endnu var tidligt på aftenen. De nye tider i landet var tydeligvis godt for omsætningen hos de forskellige beværtninger.
Sin'thya mærkede dog ikke selv meget til forandringerne, for livet på Toropolis Isla gik sin vante gang. Nu havde hun dog fået et par dage fri for at gøre nogle nødvendige indkøb i hovedstaden.

Iført en tynd kjole af et silkeagtigt materiale bevægede hun sig hen for at tage plads i et hjørne af lokalet. Det lange, sorte hår hang løst ned af hendes ryg. Der var ikke mange, der havde bemærket hendes ankomst, og hun kunne ubemærket tage plads ved et lille bord.
~ Sin'thya Tari Kartikeya ~


Maiken

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Maiken 02.06.2012 19:35
Kort efter blev døren smækket op igen så hårdt, at den rammer væggen. Ind af døren kommer Maiken med en lædersæk over skulderen og et smil på læben. Hvis folk kiggede på hende, tager hun sig ikke af det. Hun træder nogle skridt ind i lokalet, stopper og tager sækken ned. Den er tung og hun gider ikke rende rundt og holde på den i lang tid. Hendes blik spejder rundt i lokalet, og langsomt forsvinder smilet. Hun havde håbet på, at se nogle bekendte, men manglet af disse, giver hende en lidt trist fornemmelse.

Fornemmelsen forsvinder hurtigt, da hendes mave rumler - sikkert ikke hørligt for andre i den larmende stue, men hun selv høre den og slæber sækken hen til det nærmeste ledige bord for at sætte sig og få noget mad. Hun får fat på en krovært og bestiller hurtigt noget grød med brød og stort glas mjød, hvorefter hun igen kigger rundt.
Sin'thya

Sin'thya

Svindler og prostitueret

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 169 cm

Krystal 02.06.2012 19:45
Efter en kort stunds overvejelse bestemmer Sin'thya sig for at købe noget at spise og drikke, for det er trods alt på ingen måde velset at bare sidde her uden at betale for noget.
Hun har netop rejst sig, da der lyder en bragende lyd bag hende, og hun farer sammen med et sæt. En ung kvinde er kommet ind i kroen, og man kan vidst roligt sige, at hun ikke er bange for at gøre opmærksom på sig selv. Over krostuens almindelige larm, høres en dør, der brager ind i væggen alligevel ganske tydeligt.

Lidt brød og et krus mjød er alt, hvad Sin'thya får bestilt, for pengene er knappe, og hun ønsker egentlig ikke at ødsle dem bort på mad.
Nu er et andet problem dog opstået: Det før ledige bord, hun sad ved, er blevet optaget af den nyankomne kvinde. Hun tripper lidt uroligt, men bestemmer sig så for at sætte sig ved bordet alligevel.
Uden at spørge eller præsentere sig går hun lige så stille hen og sætter tallerken og krus på bordet, trækker den nærmeste stol ud og sætter sig over for Maiken.
~ Sin'thya Tari Kartikeya ~


Maiken

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Maiken 02.06.2012 19:57
Da Maiken i forvejen kiggede rundt, lagde hun godt mærke til den langhårede kvinde, men tog sig ikke besynderligt af det, da hun ikke virkede bekendt. Til gengæld får den mad, der bliver bragt til hende stor opmærksomhed, og hun når dårligt nok at bemærke at kvinden sætter sig ned ved bordet før det er sket.

Maiken, med grød i munden, kigger op på den anden kvinde lidt overrasket og derefter rundt i kroen. Hun kan se, at der er ikke så mange andre pladser, så hun skynder sig at synke og smiler til den anden kvinde. Hun håber, at det er derfor kvinden har sat sig, men man kan aldrig vide. Krystallandet har tit bragt hende overraskelser før, så man kan ikke vide sig sikker.

"Her er mange mennesker, hva'?" Siger hun lidt forsigtigt for at prøve at starte en samtale. Hun finder det dog lidt akavet og skynder sig at tag en stor slurk af mjøden, i et forsøg på at se rolig ud.
Sin'thya

Sin'thya

Svindler og prostitueret

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 169 cm

Krystal 02.06.2012 20:08
Sin'thya fortryder næsten med det samme, da hun sætter sig. Hun er ikke særlig god til at snakke med andre kvinder - andet end lige sin søster. Men gjort er gjort, og det vil virke endnu mere akavet at rejse sig og gå igen.
Desuden virker den anden venlig og imødekommende: hun får ihvertfald et smil, og det er jo ikke en dårlig start.

Hun begynder at pille brødet på tallerkenen fra hinanden, så hendes hænder har noget at foretage sig. "Ja, det er ikke for at mase mig på, men jeg sad her altså før. Og her er jo godt fyldt.." Hendes fyldige, brede læber skilles i et smil, for hun kom til at tænke på, at hun måske lød lidt forurettet. Og hun mente det jo egentlig ikke så slemt.
Hun tager en bid af brødet og skyller efter med mjød. Det er bestemt ikke den dyreste mjød, hun har købt, men den er faktisk ganske god.
~ Sin'thya Tari Kartikeya ~


Maiken

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Maiken 02.06.2012 20:19
"Årh, undskyld!" Siger hun hurtigt, i dét den anden virkede lidt anklagende. Det var jo ikke hendes mening. Da hun kom ind var bordet tomt, så hun kunne jo ikke vide det. Da den anden kvinde smiler, føler hun lidt af denne pludselige nervøsitet forsvinde igen.

"Jeg håber ikke, at De har noget imod at jeg sidder her til jeg har spist færdigt," tilføjer hun og smiler svagt. Hun fører skeen med grød op til munden og tager en bid imens hun tillader sig at smugkigge lidt på kvinden overfor. En køn frøken, beslutter hun sig for at konkludere. Gad vide hvad sådan én går laver? En smule misundelig over hendes lange, mørke hår, vender hun dog hurtigt blikket nedad igen. Det er ikke super høfligt at stirre på folk - så meget etikette har hun dog.
Sin'thya

Sin'thya

Svindler og prostitueret

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 169 cm

Krystal 02.06.2012 20:30
"Det er skam helt i orden, jeg havde alligevel intet selskab." lyder svaret fra Sin'thya. Hendes stemme er blød, men en anelse dybere end en normal kvindes. De grønne øjne betragter nysgerrigt den anden, der langt fra ligner en fin frøken. Sin'thya ville næsten ønske, at hun havde taget noget mere praktisk tøj på, men dagen havde været varm, og den tynde kjole virket passende.
Til gengæld kunne den også hurtigt tiltrække nogle uønskede blikke her i den travle krostue.

Lidt mere af brødet bliver spist. Sin'thya er egentlig ikke særlig sulten, men det er sikkert godt at få noget i maven. Hun har netop sat kruset med mjød til læberne, da hun kommer til at tænke på, at hun ikke har så meget som fortalt sit navn, og hun skynder sig at stille det fra sig igen.
"Jeg er Sin'thya Kartikeya," siger hun venligt. "Er De her fra byen?"
~ Sin'thya Tari Kartikeya ~


Maiken

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Maiken 02.06.2012 20:43
Maiken smiler taknemmeligt til den anden og får taget en ordentlig bid af brødet. Hun er ret sulten og den afslappede stemning der dannes mellem hende og kvinden overfor, får hende til at sluge maden hurtigere, da hun nu ikke føler, at hun sidder på spidse pile og skal holde øje med pludselige angreb. Kvinden virker flink, og lidt fin, så Maiken prøver så vidt muligt ikke at smaske eller ræbe, som hun ellers ville have gjort normalt.

Hun kigger med et lidt løftet øjenbryn på kvinden, da hun siger sit navn. "Undskyld, vil De ikke være sød at gentage det?" Spørger hun, da hun ikke lige fik fat i det hele. Sikke et indviklet navn. Hun smiler lidt undskyldende til den anden.
"Maiken her," siger hun så, og føler sig pludselig lidt ussel ved ikke at kunne slynge et flot efternavn ud. Det har ikke været nødvendigt for hende i lang tid, men lige nu føler hun, at et efternavn er påpasseligt. Hun har bare ikke noget, og håber ikke at den Smukke kvinde foran hende spørger ind til det. Hun skynder sig derfor at svare på det næste spørgsmål: "Ja egentligt. Men jeg har været bortrejst i nogle år, og er først lige kommet tilbage. Dem?"
Sin'thya

Sin'thya

Svindler og prostitueret

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 169 cm

Krystal 02.06.2012 20:55
Tallerkenen er ved at være tom bortset fra nogle få brødkrummer. Selvom Sin'thya er meget nervøst og vagtsomt anlagt, er hun også begyndt at slappe af. Hun læner sig tilbage på stolen.
Maiken ser ud til at være ret sulten, for hun er begyndt at indtage sin mad med en forbløffende fart.

Sin'thyas navn er ganske rigtigt ikke helt almindeligt og nemt at udtale, men det er nu engang det navn, hun har fået. "Sin-thya Kar-ti-keya" gentager hun langsomt og håber, at det kan høres over larmen i krostuen. Ved bordet bag dem har en flok havnearbejdere slået sig ned, og de er ret larmende.
Hun nikker kort, da Maiken præsenterer sig. Det er ihvertfald til at huske - manglen på familienavn dvæler hun ikke så meget ved. Selvom hendes eget efternavn lød fint, så var familien hverken kendte eller rige på nogen måde.
"Spændende," siger hun høfligt og overvejede, om man skulle spørge ind til den andens rejse - bortrejst kunne jo betyde så mange ting. "Nej, jeg er i øjeblikkende bosiddende på Toropolis, så jeg er et stykke væk hjemmefra," svarer hun.
~ Sin'thya Tari Kartikeya ~


Maiken

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Maiken 02.06.2012 21:11
"Sinthja Kartikeja," gentager Maiken lidt spørgende og håber på en rigtig udtale. Hun skynder sig dog at tage en sidste skefuld grød ind i munden, lægger skeen fra sig og læner sig tilbage i stolen med sit krus mjød i hånden. Hun har stadig et halvt brød tilbage, men tager den lige lidt roligt nu. Hun drikker en ordentlig tår mjød og stiller kruset ned på bordet igen.

Hun skæver lidt til de havnearbejdere der har slået sig ned og ser lidt muggent på dem. Det er ikke lige at foretrække, når man prøver at have en normal samtale med en anden person. hun overvejer lidt med sig selv om man burde sige noget.

Da Sin'thya fortæller, hvor hun kommer fra, vender Maiken dog opmærksomheden tilbage til hende. "Toropolis? Det tror jeg er et af de få steder, jeg faktisk ikke har været!" Siger hun smilende til den anden med nyfundet nysgerrighed. "Hvordan er der der?"
Sin'thya

Sin'thya

Svindler og prostitueret

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 169 cm

Krystal 02.06.2012 21:26
Sin'thya kan ikke lade være med at smile lidt over den andens forsøg på at udtale hendes navn. Hun gør et lille nik - det er tæt nok på. Selv drikker hun også lidt mere af sin egen mjød - den har en dejlig sød smag, men nu er Sin'thya heller ikke så vant til mjød i det hele taget.

"Tja," siger hun lidt tøvende, da Maiken spørger ind til Toropolis. Hun har faktisk ikke engang selv været særlig meget rundt på øen.
"Der er en større klan, der ejer øen." forklarer hun. "En ret krigerisk en af slagsen, og de holder det hele under kontrol. De har en stor borg på øen."
Hun strækker benene lidt under bordet. Under kjolen bærer hun et par løse bukser og et par bløde, snørrede støvler. Desuden sidder der flere hylstre med knive - vægten af dem giver Sin'thya en tryg følelse.
Krostuer har trods alt heller ikke ry for at være fredelige, men Sin'thya kender egentlig ikke særlig meget til 'Svinet.'
~ Sin'thya Tari Kartikeya ~


Maiken

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Maiken 02.06.2012 21:39
Hun nipper lidt til brødet, mens den anden forklarer. Hun er ikke så sulten mere, men synes ikke, at brødet skal gå til spilde. Nu har hun jo betalt for det. Hun skylder det ned med mjøden som hun finder ganske smagfuld. Det er lang tid siden, at hun har fået mjød fra en krystalisiansk kro, så hun nyder det i fulde drag.
"Kan du ikke lide dem? Klanen," spørger Maiken, da den anden kvinde snakker lidt fjernt om dem. Maiken har ikke selv nogen mening om dem, da hun ikke kender dem, så hun virker ganske neutral og kigger bare på Sin'thya med oprigtig interesse. Hun er bare nysgerrig og måske er det også lidt mjøden. Kruset er snart tomt, ser hun, da hun kigger ned i det.
Havnearbejderne larmer stadig og Maiken skæver igen lidt surt til dem, før hun læner sig lidt frem og sætter albuerne på bordet, så hun er tættere på Sin'thya og derfor forhåbentligt kan høre hende bedre.
Sin'thya

Sin'thya

Svindler og prostitueret

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 169 cm

Krystal 02.06.2012 21:55
Hvis Sin'thya skal være helt ærlig, så er hun ret bange for Rutilus Taurus-klanen. Den består trods alt af mange, stærke, farlige personer, som man gør klogest i at holde sig på god fod med.
Men hun har ikke lyst til at lyde som en forskræmt, lille kylling så hun gør bare et let skuldertræk. "Tja, jeg har intet udestående med dem, - tværtimod. Der er bare nogle ret ubehagelige typer imellem, så man gør klogest i ikke at blive uvenner med dem."

En eller anden dag håber Sin'thya bestemt på at kunne flytte helt væk fra Toropolis. Men ikke nu .. der er så mange ting. Familien .. og pengene.
Bag dem er havnearbejderne om muligt blevet endnu mere højrystede, som de har fået noget at drikke. Sin'thya begynder så småt at håbe på, at en af kroarbejderne snart kommer og smider dem ud.
~ Sin'thya Tari Kartikeya ~


Maiken

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Maiken 02.06.2012 22:09
"Æv, så er det ikke rart," siger hun og rynker på næsen. "Folk der bygger deres magthavende op på trusler og skaber frygt og væmmelse hos folket er ikke rigtige ledere. De er mere nogle tyranner!"
Halvt påvirket af mjøden, hvor kruset nu er tomt og irriteret over larmen fra havnearbejderne kommer der nogle lidt aggressive udtalelser frem over Maikens læber. Men hun er heller ikke typen, der holder sine meninger for sig selv.
Hun kigger ned på bordet, hvor hun ser sit rest-stykke af brød og tager det op i hånden. Hun kaster det en enkelt gang op i luften og griber det igen, hvorefter hun kigger på Sin'thya og laver et ryk med hovedet i retningen af de larmende mænd ved bordet ved siden af. Hendes blik er spørgende med et lille glimt i og hendes smil vokser lidt til et smørret grin. Hun har virkelig lyst til at kaste brødet på de irriterende larmende mænd, som stinker af havn og fisk.
Sin'thya

Sin'thya

Svindler og prostitueret

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 169 cm

Krystal 02.06.2012 22:18
Sin'thya kan ikke være mere enig. Men som en enlig kvinde, der har brug for de penge, klanen kan give, er der ikke meget at stille op. Tyranner er der vidst desværre rigeligt af her i landet. Og Rutilus Taurus er langt fra de værste..
Maiken virker som noget af en handlekraftig frøken - hun ligner bestemt ikke én, der finder sig i at blive kostet rundt med .. måske er det noget, Sin'thya kunne lære lidt af.

At begynde at kaste mad efter en flok fordrukne havnearbejdere virker dog som en åbenlys optakt til ballade .. dog er rummet efterhånden så fyldt, at man næppe vil bemærke, hvor det kommer fra. Sin'thya giver et lille nik med hovedet - nysgerrig efter at se, hvad der kommer til at ske.
~ Sin'thya Tari Kartikeya ~


Maiken

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Maiken 02.06.2012 22:33
Da Maiken ser Sin'thya nikke, bider hun sig, stadig smilende, i læben og kigger på havearbejderne. Hun udvælger sig den grimmeste, mest larmende mand og tyrer brødstykket afsted mod ham og rammer ham på siden af hovedet, lige på kæben. Maiken skynder sig at tage det tomme krus mjød og lader som om, at hun drikker af det, mens manden slår hårdt i bordet, rejser sig op og kigger arrigt rundt i krostuen.
"Hvem var det?" Råber han højt og holder brødet i hånden, så alle kan se det.
Nogle af hans kammerater griner lidt, nogle andre stiller sig op med ham og kigger rundt. Men der er ingen i krostuen der melder sig - selvfølgelig.
Maiken kigger på Sin'thya over kruset og man kan tydeligt se, at hun er ved at flække af grin, men der kommer ikke en nogen lyd fra hende.
Sin'thya

Sin'thya

Svindler og prostitueret

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 169 cm

Krystal 03.06.2012 22:34
Brødstykket flyver gennem luften lige ved siden af Sin'thya. Hun løfter også selv sit mjødkrus, imens et lille, smørret grin breder sig over hendes læber. Det er længe siden, at hun har moret sig sådan.
Hun vender sig halvt i stolen, da havnearbejderen råber op. Han er en rigtig grim karl: en stor mand, hvis næse ser ud til at have været brækket adskillige gange.
Der er næsten blevet helt stille i krostuen, alle kigger nysgerrigt på havnearbejderen. Man kan se, at en del af de tilstedeværende morer sig kosteligt: det er ikke hver dag, at en stor mand som denne hidser sig op over at være blevet angrebet med brødstykker.
Sin'thya skæver forsigtigt til Maiken hen over sit mjødkrus. Hun ser heldigvis ud til at være i stand til at holde masken.
~ Sin'thya Tari Kartikeya ~


Maiken

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Maiken 03.06.2012 22:48
Den grimme store mand, slår hans grinende kammerat oven i hovedet. Man kan se på ham, at han ikke finder det spor sjovt, og slet ikke nu, da alle kigger på ham. Man kan se at han frustreret kigger rundt efter en synder, men ikke rigtig kan beslutte sig. Hans kammerat der før grinte, har nu valgt at surmule efter slaget.
"Det kom derovre fra," mumler han irritabelt og peger i retning af Sin'thya og Maiken, men bevæger derefter hånden længere rundt i krostuen, så det ender med at han har peget på over halvdelen af bordene.

Maiken, som har godt øjesyn til dem, gen over sit tomme krus mjød, blev et øjeblik nervøs, men hans kammerat ser meget fuld ud og har åbenbart ikke helt set, hvor brødet kom fra. Gudskelov!

Manden med den mangegange brækkede næse skubber stolen tilbage og træder rask hen mod et bord med nogle knap så muskuløse mænd og hiver fat i kraven på den første og bedste. "Du!" Siger han arrigt. "Var det dig??"
den vrede mand er så stor, at han næsten løfter den skrækslagne mand, han har hævet fat i. Stammende ryster den lille mand hovedet febrilsk. Maiken stiller kruset ned og griner ikke så meget mere. Hendes hånd er hurtig til at gribe sværdet, hvis det skulle ende i en slåskamp.
Sin'thya

Sin'thya

Svindler og prostitueret

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 169 cm

Krystal 03.06.2012 22:56
Sin'thya kan mærke en nervøs fornemmelse i maven, da der bliver peget hen imod deres bord. Hun placerer en hånd på sit lår for at mærke om hylsteret med kniven, der sidder gemt under tøjet, stadig er der. Det gør hende lidt mere tryg, selvom det næppe vil nytte meget imod sådan en flok stærke mænd.
Heldigvis kan man jo håbe på, at dem, der bestyrer kroen ikke ligefrem er interesserede i at få noget ødelagt, og vil stoppe dem, hvis der bliver lagt op til slagsmål. Men Sin'thya er ikke helt sikker. På nogle kroer er det nærmest dagligdag, at der bliver slåskamp, har hun hørt.

Hun skæver til Maiken og så til den store mand, der har taget fat i en af de andre gæster. Man kan tydeligt fornemme, at der er optræk til ballade.
En af den lille mands kammerater ved bordet bliver en anelse overmodig: "Lad ham være, vi har sgu ikke gjort dig noget!" lyder det forurettet fra ham.
~ Sin'thya Tari Kartikeya ~


Maiken

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Maiken 03.06.2012 23:18
"Nå, så det har I ikke!" Udbryder han og kaster den lille mand hen af gulvet, for at træde truende hen mod den mand, der sagde noget. Bag den vrede mand har nogle af hans havne-kammerater rejst sig for at følge efter. Nogle af dem smiler lumskt. De vil gerne op og slås kan man se.
Frontmanden vælter en stol på vej hen til den modige herre, der havde sagt ham imod. Derefter trækker han pludselig en kniv frem. Hele kroen gisper nærmest, da dramaet udfolder sig for næsen af dem. Alle følger det med øjnene, men ingen ser ud til at ville blande sig.

Maiken kigger på Sin'thya, læner sig over bordet og hvisker: "Kan du slås?" Hun kigger på Sin'thya med et forventende blik og et lille smil på læben. Balladen har startet hendes pirat-gen og hun er frisk på at deltage i slagsmålet - om ikke andet så hive det med udenfor. Måske er det mjøden, men hun har tendens til at være lidt overmodig, og muligheden for at slås med sværd vil hun ikke sige nej til. Hun har jo trods alt startet det, og føler ikke, at det burde gå ud over uskyldige mennesker.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1