Det er midt på dagen, solen står højt på den frostklare himmel og kæmper for at bringe lidt varme ned på bymurens kolde sten og på den ensomme sjæl, der går rundt dernede. Levon har gået rundt langs med muren i nogle timer nu uden at få mere styr på sine forvirrede tanker.
Hans fødder sætter dybe spor i sneen, der snart ligger i et ti centimeters lag, hvor det er føget op ad murens grå sten.
Han er iklædt et par mørkebrune bukser stoppet ind i sorte vinterstøvler, og over silkeskjorten og vesten bærer han en tung uldkappe, der omslutter det meste af ham, denne i sort. Hans gyldne lokker danser stift om hans ansigt i vinterkulden, og små dampskyer i hvid står fra hans mund i takt med hans åndedræt.

Catherine går stille rundt ved den store bymur, hun slår armene rundt om sin krop, i håb om at få varmen rundt i kroppen. Selvom det var biddende koldt, havde hun ikke fået alt for meget tøj på, en pirat skal jo holde sig look, men en tykkere jakke havde hun dog fået på, og i stedet for den obligatoriske hat, havde hun fået et stort tørklæde om hendes hoved som holdt håret på plads.
Selvom solen stod højt på himlen, der var ikke mange mennesker ude i dag, men hun kunne dog få øje på få skikkelser som gik op af muren. Det var nok den tunge sne og kulden som holdt dem indedøre. Catherine var ikke en gang sikker på hvorfor hun egentligt selv var ude i dag.

Ligesom den foregående dag venter et angreb lidt længere fremme, men denne gang er det ikke over Levon. Højt oppe er sneen ved at give efter, og da den endelig gør det og styrter mod jorden i stor hast og mængde, står Catherine for skud. Levon får tilfældigt øje på sneskredet deroppe og sætter i løb direkte mod hende for at skubbe hende væk, men han kan ikke nå det.
"Pas på!" Hans råb når forskrækket fra hans strube, mens han blinker en gang, så jorden begynder at ryste og bugte sig under kvinden, så hun burde vælte bagover og væk fra den tunge mængde sne. Ellers må han vel grave hende ud, hvis ikke det lykkes, men for nu må han koncentrere sig om at nå frem.
Fandens også, det er ikke meget bedre end gårsdagen, hvor det valgte at vælte ned over ham fra et hustag, og han fik mindst en halv liter ned ad nakken. Bandende kun lige højt nok til en mumlen, satte han farten op hen mod hende.