Det havde sneet et stykke tid, ude på landet og i tågedalen havde det været problematisk at få gjort hjemmet nogenlunde sikkert for den unge Lune, men det var da lykkedes.
Nu vandrede to af palæets dæmoner i byen efter de for en gangs skyld havde været enige om en ting.. at finde en vintergave der kunne underholde deres unge herre..

Den pjusket-hårede af dem sukkede tungt som han gik med hænderne begravet dybt i sine lommer for at holde dem varme, skulene til sin blonde arbejds'kollega'. Han var alt andet end tilfreds med at han var nødt til at se på denne glimtende mands mange smykker, de fik traumer frem i Asher og generelt kunne han ikke lide ting der var som dem.

Luca var da heller ikke alt for begrejstret for at blive sent afsted. Sneen kastede sollys tilbage, så nu måtte han også skeele uroligt mod jorden. Som om det ikke var nok at han skulle have paraply med. I det mindste var der rigeligt med skyer, som hjalp lidt på det.

I dagens kolde vejr havde den blonde dæmon sat sit hår op omkring hovedet i en kunstfærdigt knold, med fine små fletninger løbende omkring den. De var naturligvis fyldt med ædelsten, som var hans foretrukne hårpynt. Denne dag havde han valgt rød som sit tema, og det var derfor rubiner der pryddede de gyldne lokker. Han bar en lang bordeaux kappe med hvid kaning pels rundt i kanterne. Den var lukket af et fint guldspænde - også dekorert med robiner. Naturligvis matchede paraplyen det røde tema og havde også en dekorativ pelskant.
Havde Luca blot påført sig en smule mere øjn make up og rød lædestift ville enhver uden tvivl begynde at kalde ham en kvinde. Det var et af hans mest feminine out fits til dato. Dette havde to formål; at gøre ham uigenkendelig for dæmonen Kazoya og for at pisse dæmonen ved hans side af. Luca var nemlig udemærket godt klar over Ashers holdning til Lucas smykker og prangende tøj.

"Hvad præcist leder vi efter?" Spurgte han, i et kedsomeligt tonefald. Han kunne helt sikkert spændere tiden bedre.

Et lavt fnys kom fra den yngre dæmon som han blev ved at skule til Luca. Han trak på skuldrene. " Hvad ved jeg af..? noget der ikke på nogen måde kan skade ham.. og som han ikke kan dræbe..?

Han satte tempoet en smule op, i det lille håb om ikke at være nødt til at se på den feminine udseendet blonde dæmon. Selv var han klædt i en langærmet jakke, mørke bukser en brunlig trøje og langskaftede støvler så han ikke fik sne ned til fødderne. Hvor han dog hadede kulden, men idet mindste holdt den de fleste fra at klæde sig feminint.. Hvis bare det havde gjældt Luca ogs.!

Luca rystede på hovedet af den anden. Han begrab ikke hvorfor den anden havde så meget imod smykker og den slags. Misundelse? Så ville han ihvertfald ikke være den første. I følge Luca altså.
Eller var den anden bare kun til svende ilde lugtene store fede mænd?
Han droppede at tænke mere over det. I stedet måtte han til at koncentrer sig om at finde den forbandede gave. Jo hurtigere det var overstået jo hurtigere kunne de komme hjem i sikkerhed igen.
Luca var blevet ret paranoid siden hans møde med Kazoya, hvor han imod information havde lovet den sadistiske dæmon at underholde ham en hel nat.
Til at starte med var det ganske rart at Kazoya ikke var kommet efter sin nat endnu, men jo længere tid der gik jo mere sikker var Luca på at den anden snart måtte dukke op, og tanken gjorde ham paranoid. Han så sig over skulderen en enkelt gang... Kunne han ikke bare dukke op så det i det mindste kunne blive overstået? Så behøvede han ikke gå rundt og blive nervøs over hvad den anden havde i tankerne for den hele nat. En ting var hvis de skulle sidde og snakke... eller knalde... men hvis nu den anden fandt på noget forfærdeligt.... Luca gøs. Han ville ikke tænke over det. nej han ville hellere koncentrer sig om den pokkers gave!
"Hvad med en pude?" spurgte han og trak på skuldrene. Den burde være svær at misbruge.