Tesseract, en af byvagterne fra hovedstaden, stod udenfor borgens murer, borgen som Rutilus Taurus har bosat sig i.
Tesseract havde fået en masse klager fra forskellige folk i Krystallandet mod RT-banden og ville derfor forsøge at sætte en stopper for deres gøren.

Tesseract stod udenfor borgen store port og med sig havde han sin hest og sit sværd. Samson Ocean China! Kom ud fra dit hul din beskidte hund! råbte han med en stemme af autoritet. Du er anklaget for flere ting! Kom herud så vi kan have en lang snak om det! fortsatte han i samme tone. Stille og roligt steg han af sin hest og gik et par skridt mod porten.

Stemningen omkring borgen var meget trykket. Bygerne hærgede himlen og nede på Toropolis Isla var lyset ganske vidst dæmpet, da solens stråler ikke fik lov til at trænge igennem skyerne.
Inde bag borgens mure lød der høje skridt. Samson var i fuld hast mod borgens store dør, for at kunne gå videre ud mod borgens port. Han havde hørt ham: byvagten.
Dens store dør svingede op inde fra borgen og alt man næsten nåede at se, var Samson der et kort øjeblik kiggede mod den store port. Magnetismen hjalp Samson med at komme på blot et par sekunder over til den store port. Bag et par tremmer, som porten var bundet sammen med, kunne man nu se Samson. Han blottede sine tænder i et stort grumt smil. Pupillerne udviddede sig og indskrænkede sig ganske få øjeblikke efter. En byvag!

"Kære, kære byvagt.. Hvad er jeg dog anklaget for? Nogen der har våget sig ud på at melde mig og mine hensynsløse bedrifter?" Han hævede let sine øjenbryn og blikket var intet andet end gennemtrængende at være vidne til. Tesseract havde tydeligvis begivet sig ud til borgen alene. Der var vidst en hel del han ikke vidste noget om. F.eks. hvilke folk der overhovedet befandt sig der.

Tesseract var ganske vist blevet en smugle forskrækket da Samson kom frem, mest fordi han nu kunne se at dette nok ikke ville blive en nem opgave. Han rømmede sig kort og fandt et stykke pergament frem. Samson China Oceans. Du er hermed officielt anklaget for; Foragt mod kongehuset, Forræderi, Pimperi og mange andre sager, der endnu ikke er afklaret. sagde han med en stemme så autoritær han overhovedet kunne.
Han så derefter på ham og tænkte at det nok ville være et dumt spørgsmål. Samson! Vil du følge fredeligt med? spurgte han roligt, mens han prøvede at bevare overblikket. Han vidste ikke om han ville kunne klare Samson, men hvis de andre beboer fra borgen kom ud, ville han ikke stå en chance.

Samsons øjne hvilede tungt på byvagten.
Den tunge port svingede pludseligt op, men Samsons blik flyttede sig ikke fra byvagten. Smilet var kun blevet bredere på hans læber.

"Efter alle de år, og først nu kommer I og vil anklage mig? Jeg føler mig skuffet, men yderst beæret over denne kåring.." En lille indelukket latter kommer helt inde fra hans indre, hvilket blot fik ham til virke mere skummel.

Samson var ikke i tvivl om, at denne byvagt ville prøve at få ham med på en eller anden måde, men det var nu alligevel lidt utroligt at han overhovedet mødte op alene. Dog var der helt sikkert en grund til at denne mand var byvagt, så for at Samson ikke skulle miste nogen lemmer, måtte han trods det tilkalde en af sine "medmennesker".

*Tara... Gør din entre ved porten... Tara, gør din entre ved porten...* Samsons tanker blev ved med at gentage denne sætning nogen gange, i håb om at der så ville være større chance for at lade hende høre hans tanker.

"Hvad får dig til at tro, at jeg fredeligt vil gå med? Det står jo langt ud af dig, at du alligevel ikke regner med at jeg ville gøre det?" Samsons pupiller var aldeles smalle og klar til enhver kamp der skulle byde sig. Sagen var den, at disse øjne ville fryde sig ved synet af død i dag. Og nej, det ville ikke gå fredeligt for sig.

"Jeg går fredeligt med, hvis du overhovedet skulle have noget at sagt som en livløs krop.. Men så igen.. hvordan skulle jeg kunne gå med hvis din krop ikke skulle være i stand til at følge mig?" Brummede Samson i et svingende toneleje fra at være normalt til nærmest hviskende.

Tara havde brugt det meste af dagen inde i byen, efter at have kedet sig halvt ihjel på borgen, men hen ad aftenstid havde hun besluttet at det nok var bedst at vende hjemad. Mens hun fløj over himlen befandt hun sig mest i sine egne tanker, indtil en alt for velkendt stemme havde runget igennem hendes hoved *Tara... Gør din entre ved porten*. Der var ikke et sekundts tvivl, Samson var ikke til at tage fejl af, og eftersom hun efterhånden havde boet et godt stykke tid på Borgen, havde hende og Samson fået et stærkt mentalt bånd, hun ville efterhånden kunne finde ham på få sekundter, og han kunne tilkalde hende når det passede ham. Ganske praktisk.
Efter få øjeblikke gled en større skikkelse ind over de to, der stod overfor hinanden, indtil Tara landede ved siden af Samson, og ikke langt fra byvagten. "Jamen dog, gæster! Det er længe siden fremmede har vovet sig til Borgens porte!" lo elveren med den dybe honningbløde stemme, det var dog ikke det eneste der var ved hende, lykkedes det hende at fange byvagtens blik, ville en bestemt frygt hurtigt indfinde sig hos ham, en frygt han ikke ville kunne sætte fingeren på

//her kommer Tess backup, håber at det er i orden..//

Illya havde ikke regnet med at det var en arrestion hun skulle være vidne til da hun begyndte at følge efter Tesseract. Hun havde haft vagttjeneste på torvet og havde som hun plejede lukket øjnene for diverse smårapserier, hvilket gjorde vagten utrolig kedelig at være på, men da hun så en af de andre byvagter, Tesseract, hed han vist nok, begynde at bane sig målrettet afsted et eller andet sted hen, fortalte hendes instinkter hende at hun skulle følge efter. Det kunne jo sikkert blive mere interessant end denne dødssyge vagt. Generalen ville ikke blive glad for at hun havde forladt sin post, men ved kile.. det gik jo nok..

Da hun havde set den flyvende skygge på jorden stod hun heldigvis ved et par huse, og havde gået ind i en døråbning, så normalt som muligt for at virke mindst muligt mistænksom. hun så undrende efter den, men lagde lige kort hånden til jorden og straks vidste hun hvor den anden byvagt var. hun gik hurtigt, for med en skabning flyvende samme vej som han stod, kunne det kun være slemt. Illya havde aldrig brudt sig om flyvende væsner på grund af hendes tilknytning til jorden og dette her gjorde hende ikke mindre mistænksom overfor væsner med vinger.

Som hun nærmede sig borgens port begyndte hun at kunne se nogle skikkelser. Den ene var Tesseract, men de to andre hvem var det? Langsomt begyndte hun at gå nærmere, mens at hun håbede på at hendes lidt elveragtige tøj og det ubekvemte byvagtsværd ikke vækkede alt for meget opmærksomhed. de små spidse ører stak lige præcis op igennem det røde hår.

Tesseract så rundt om sig og fik først øje på Tara og derefter på hans kollega, Illya. Han så op på Tara og pegede. Dette ved kommer slet ikke dig, dette handler om at samson skal for retten. sagde han med en bestemt tone. Illya, du kommer lige i rette tid. Kunne nok godt bruge din hjælp. sagde han roligt til hende, mens han holdte blikket mod Samson og Tara. Samson! kom her eller jeg bliver nød til at komme der over og tage fat i dig. råbte han med en bestemt tone, som godt kunne tyde på at han var ved være gnaven.

Samsons smil blev helt sygeligt at se på kombineret med resten af hans ansigtsudtryk. Det lange sorte hår lå fladt ned langs ryggen og den sorte hat med de to smileys ovenpå hovedet. Øjnene strålede langt væk af, at denne situation aldrig ville komme til at ende godt. Adrenalinen farede rundt i årene på ham. Det var efterhånden længe siden at han havde haft nallerne i en byvagt sidst. Den sidste byvagt der faldt, ved navn Kovhu, var i hvert fald ikke i stand til at forblive Kovhu. Det mindste man skulle have for at være byvagt var livet i behold, og det havde hun tydeligvis ikke været i stand til at beholde efter hendes møde med Samson.

Samson så Taras skygge over sig, og frydede sig ved synet. Da Tesseract henvendte sig til en helt anden, fulgte blikket kort over mod skikkelsen et stykke længere væk.

*Endnu en byvagt* Samson vidste at jo flere byvagter var, desto mere uheldig kunne slaget falde. Der var en grund for at de var blevet byvagter, tænkte han.

*Dog er der også en grund til at jeg står, som jeg gør i dag... Og ved Tara ved min side* Den overdrævede bredskuldrede mand vidste godt at Tara kunne høre hans tanker, dog gjorde det ham intet lige netop i denne situation. Så længe han holdt sine helt og aldeles private tanker ude i hovedet i den tid.

"Hvis du kommer og griber mig, er du så overhovedet sikker på at du kan holde mig fast? Der er en grund til at I ikke er kommet efter mig noget før. Desuden.. hvis I gjorde noget klogt, så ville I vente til efter mørket er faldet. For det kommer det til... at falde. Men nu da I er kommet her, må det være fordi at I har samlet mod nok. Utroligt. Og så endda ikke et baghold, hvilket jeg nok havde forventet mest af alt." Samson vred hovedet et par gange til hver sin side, hvorefter et frydeligt knæk af en lyd kom. Ikke just en rar lyd at høre på, men det var netop også meningen.

"Men når nu du er så klar på at gribe mig, så kom da ind og grib mig!" Samsons slikkede sig om sine læber, og derefter en enkelt spids tand. Han trådte et par skridt sidelænstilbage, og porten åbnede sig nu helt. Han stod nu midt i åbningen nogen meter væk fra den store åbning.

Taras blik slog hurtigt over på kvinden der ankom, og de rosafarvede læber trak sig til at skævt småhånligt smil "Årh jamen dog, de sender flere for at hente dig, det er egentligt lidt sødt, syntes du ikke?" grinede hun så, og strakte vingerne, jo større hun kunne gøre sig, desto mere frygtindgydende virkede hun, og ved siden af Samson var hun i forvejen bare en splint.
Tara lod blikket glide over de to byvagter, hun åndede langsomt ind og kneb så øjnene sammen, en ubegrundet frygt ville højst sandsynligt indfinde sig hos de to vagter, Taras evner kunne let nå dem på den afstand, og det var en af mentalistens mange gaver.
Roligt og næsten ubemærket lagde elveren to fingre imod Samsons ene brede skulder, det var letter at få ordre på den måde, når hun i forevejen skulle tænke på at gøre det yderst ubehageligt for de to fremmede vagter

Illya spærede øjnene op da hun så de store vinger, og kunne så småt mærke frygten snige sig ind, hvorfor vidste hun ikke, men hun fortød så småt at hun var kommet her. bag de ellers så solide psygiske barrierer som hun havde i sit sind kæmpede hun med frygten der bare havde slået sig lige igennem dem, og hun tvang sine usikre ben til at fortsætte frem imod den udlærte byvagt foran hende. Man kunne muligvis ikke se det på hende men hun var stadigt kun i træning som byvagt.. Generalen ville flå hovedet af hende hvis han vidste at hun havdde forladt sin vagt, men hun var vant til at gøre som hun selv ville og det havde ikke ændret sig..
Langt om længe fik hun dæmpet den lidt, da var hun nået op på siden af Tesseract. Han ville nok som den eneste af dem vide at hun i princippet stadig var i træning..

"Men hvordan kan du vide at vi ikke kan holde dig fast?"
Illya smilede et lille tøvende smil, og vidste inderst inde at hun højest sandsynligt var stærk nok til at holde ham hvis hun brugte alle sine evner, men så var spørgsmålet hvor meget.. hendes kontrol over den ene og den stærkeste af hendes evner var nærmest ikke eksisterende, så hvis hun først begyndte ville hun højest sandsynligt ikke kunne stoppe igen.. hun håbede bare på at byvagten ved hendes side var stærk nok til at kunne holde det arrogante menneske..
hun kneb øjnene sammen da hun fik kigget nærmere på skikkelsen med vingerne.. en elver!? hun havde set et par stykker i sit liv men kun på afstand.. og hun skulle stamme fra den slags væsen.. hun havde pludseligt endnu sværere ved at forstille sig hvordan hendes mor mon kunne have set ud..

Tesseract stod kort og overvejede hvilket evner Illya måske havde, for at kunne ligge en taktisk plan.
Han så kort mod Tara, som han havde hørt nogle rygter om, men dog aldrig stødt på før.
Han trak sit sværd fra byvagten og stod og stirrede et kort øjeblik, da han blev ramt panisk angst, en kæmpemæssig hovedpine. Han faldt på knæ af smerte og frygt, mens han havde sluppet sværdet og holdte sig for ørerne.
Stop det! var det eneste han havde formået at fremstamme.
Han prøvede at koncentrere sig, men det var svært.

Samsons meget svage lyseblå øjne, nær hvide, vendte sig mod Illya hvis ord han blot frydede sig over. Hvordan han kunne vide hvordan Tess ikke kunne holde ham fast?

*Dumme pigebarn* tænkte Samson som så skulede lidt til Tara bagefter, da han så hvordan hun gjorde mod Tesseract. Han kunne ikke være mere tilfreds med Taras tilstedeværelse.
Han vendte sig igen mod Illya, og forventede at hun gerne ville have et svar på hendes tidligere spørgsmål.

"Jeg VED at han ikke kan holde fast. Hvorfor tror du, at der ikke er kommet nogen efter mig noget før? Det er jo ikke ligefrem fordi at jeg er pletfri? Det formoder jeg at du ved, kææære frøken." Det sidste blev sagt meget fremprovokerende og nedtalende. Nok var hun en byvagt, men hun var også en kvinde. Dog måtte kvinden også kunne noget, men spørgsmålet var bare om man fik byvagterne til at føle frygt, for det er først der, hvor de rigtig skal passe på at det ikke går hen og ender galt.

"Jeg besidder evner som ingen andre jeg er stødt på før." Sagde den bredskuldrede, overdrevne pumpede kulørte mand.

Da Tesseract lå på jorden, kunne Samson slet ikke lade være med at sparke ud efter hans bryst mens han lå ende på alle fire. Et brutalt spark kom fra Samson og styrede direkte mod byvagtens bryst, og afslørede allerede her ingen nåde. Byvagten var kommet efter ham, og han skulle få ren besked, at det ikke var muligt, medmindre at de var kommet mange flere. De glemte nemlig en ting. Det var jo her han holdt til, så hvad havde han regnet med? Han og medlemmerne fra RT boede på dette sted og herskede godt over stedet. Der var ingen barmhjertighed at spore.

Den rødhårede elver smilede ved synet af sit værk, den faldme byvagt, hun lagde hovedet en anelse på sned og trådte så et par skridt imod ham, índen hun sparkede det tabte sværd i retning af Samson (?). Dernæst rettede hun det overlegne blik imod Illya "Og du, en sølle lærling, hvis jeg var dig ville jeg tage benene på nakken og stikke af mens du stadig har muligheden.!" snappede hun imod kvinden, Tara bemærkede kort de spidse ører Illya havde, "Halv-menneske, tænk at de overhovedet tager folk som jer ind i bygarden!" knurrede hun fortsat, Tara holdt stift Tesseract i skak, men gjorde intet ved kvinden, hun skulle have lov til at stikke halen mellem benene som lovet.

"jeg sagde jo heller ikke "ham", jeg sagde vi.. hvis du har problemer med hørelsen, menneske.. Det rager mig en høstblomst om du så var en af guderne selv. Du er muligvis speciel men der har været så mange før dig der har været lige så arrogante som du er nu, og som har siden har måtte se sig overvundet."
Hvis halvelveren havde følt sig halvt så selvsikker som hun lød ville hun have været taknemmelig, men hun kunne godt mærke at oddsene var på de andres side. hun skjulte et suk og så med foragt ned på mennesket der skulle forstille at være byvagt. Hvad havde hun tænkt på da hun var begyndt at følge efter ham.. hun måtte have lidt af midlertidig sindssyge.. Hun forbandede sig selv i sit stille sind, men fik travlt da hun så manden overfor dem hæve benet til et spark, og sparkede så i stedet ud efter ham, da hans ben nærmede sig Tesseracts brystkasse. med sin magi kunne hun sagtens forhindre sparket på mindst et dusin måder, men hun vidste at hvis hun brugte for meget magi så ville hendes magi løbe løbsk, og det turde hun ikke risikere, ikke i dette selskab.

Hun undlod helt at kommentere på kvindens første ord omkring hvorvidt at hun var en byvagt eller ej.. det var der desværre ikke noget at gøre ved, men hun mindede sig om at næstegang at hun fik sådan en indskydning, i stil med denne her, så burde hun nok fjerne alle tegn på at hun endnu ikke talte som en byvagt.. Men da kvinden kommenterede på hendes blandede blod kunne hun mærke at en hvis hidsighed var begyndt at melde sig. hun hadede når folk kommenterede på det.
"Efter at have mødt dig ved jeg ikke længere om jeg skal være stolt af min mors folk."
Hendes rød-brune øjne gnistrede hidsigt og så mørkere ud end normalt, mens at hun indeni skar tænder over den rødhårede kvinde. i det mindste var det en lettelse at hun næsten ikke havde noget til fælles med kvinden.

Tesseract var ved at kunne koncentrerer sig igen, da Samson skulle til at sparke ham i maven. Lige i det halve sekund før sparket ville ramme, nåede han at gøre sig usynlig og flytte sig en halv meter længere væk.

Da han var kommet på benene igen, havde han stadig en stor følelse at angst, men med den trænin han havde fået både før og efter han kom ind i byvatgen, havde han lært at ignorer sådanne følelser, eller helt at bekæmpe dem.

Da han nu var blevet usynlig kunne han stille liste rundt uden at blive opdaget. Hvis nu jeg kaster en kniv efter ham, vil hun nok opdage det først og advarer ham. tænkte han roligt, selvom at dette måske ikke var planen.

Samsons pupiller ændrede endnu engang størrelse og trak sig både ud og ind inden for blot et par sekunder da nybegynder byvagten begyndte at tale til ham på en sådan måde. Ingen respekt. Absolut ingen respekt. Han vidste ikke hvilke evner de to besad, men mon ikke Tara kunne finde ud af dette for ham?

*Find deres evner Tara, og kom med en flabet kommentar hvori du både informerer mig om deres evner og dermed også truer dem* Tænkte Samson, som selvfølgelig regnede med at Tara kunne høre ham, selvom hun dog havde gang i at snakke til begge byvagter og lidt til...

Den bredskuldrede mærkede nu at hans fod ikke fik noget modstand andet end den kvinden gav ham med sin egen fod og at byvagten der pludselig forsvandt for hans syn.
Samson begyndte at le. Han lo som om at nu rablede det fuldstændigt for ham med sindssyge. Adrenalinen havde taget sin fart i Samsons blodårer, og nå dét skete, skete der oftest mindst et mord.

"Utroligt.. At sådan et par som jer havde forestillet jer noget så galt som at dette skulle gå godt for jer? I befinder jer på et område med omkring 10 af vores slags, og disse er selvfølgelig ikke helt tilfældigt valgt? Og du, byvagt som fandt dig klogt i at usynliggøre dig, tror du at du bare kan snige dig rundt uden at blive opdaget? Selvom du er usynlig kan du sagtens rammes, og du kan stadig høres hvis du rør dig forkert bare én gang!" Samson trak dybt, samt lydløst vejret.
Samson foldede sine hænder, og frembragte en enorm mængde ild som blev sendt ud i det rene hav mod Illya og 90 grader rundt på hver side af hende. Der var kontrol over ilden, den styrede nemlig direkte udenom Tara, men hun ville helt sikkert kunne mærke den hede varme fra dette, dog blev ikke et eneste hårstrå på hende rørt. Så man godt efter inde i ilden, var det en tyr af ild der red forrest i ildhavet rundt på dette areal. Flammerne kunne afsløre Tesseracts skikkelse, hvis flammerne nåede frem til ham. Bredden af flammerne er lidt over 3 meter, og længden på godt 10 meter.

Tara smilede fortsat kækt til Illya, "Naturligvis ved du ikke om du skal være stolt af din race, din hjernekapaciter er tilsyneladende ikke stor nok til at vide, at dit elviske blod har forstærket din evne til at betvinge jord, ærgerligt at du kun er halv af hvert, det værste fra begge sider hva?" grinede hun og trådte en anelse tættere på.
Tara tog en dyb indånding og vendte så ryggen til Illya, hvorefter hun sendte Samson et advarende blik "Samson, hun er ikke blot jordbetvinger, hun kan ligeledes manipulere med tiden, dette vil dog koste hende en god del energi. Taras stemme ville være som en almindelig samtale for Samson, de andre ville dog ikke kunne høre et kvæk.
Dernæst vendte Tara sig mod den 'usynlige' byvagt, "Prøv igen Tesseract, nok er du ikke synlig for det blotte øje, men dine tanker afslører dig!" en slank men stærk arm pegede direkte imod Tesseract, han skulle ikke være i tvivl om, at han ikke kunne slippe udenom, hans lille forsvindingsnummer kunne muligvis gemme ham for Samson, men for Taras evner kunne man ikke skjule noget som helst!

"du har sikkert ret, elver.."
Illya smilede muntert tilbage til elveren, men hendes mørke øjne fortalte en anden historie. De ulmede af vrede og da hun trådte tættere på bøjede hun lidt ned i knæene, styrkede sit mentale greb om sin magi og stålsatte sine mentale sikkerhedsbarrierer. hun havde mærket en lille bitte stød af en andens tilstedeværelse i sit hovede og vidste at hvad hun kunne ikke var nogen hemmelighed længere. Det var i hvert fald hvad hun selv ville have gjort hvis hun havde en tankelæser med sig, Finde ud af sine modstanderes styrker og svagheder.

Hun gad ikke længere svare på hverken manden eller elverens flabede kommentarer. hun vidste hvorfor de gjorde det, og det havde da også virket nogenlunde for dem. elveren havde ramt et blødt punkt, hendes blandede blod, men hun blev nød til at ignorere det, ellers så ville hun komme til at miste kontrollen over sin magi og det måtte ikke ske! Hun fik også hurtigt noget andet at tænke på da ilden dukkede frem foran manden og begyndte at styre imod hende.
Nu fik hun lejlighed til at afprøve noget som hun flere gange havde overvejet kunne lykkedes og hun sendte sine magiske evner ud i jorden omkring hende og lod den suge hende ned. Det tog hende kun et par sekunder så lå hun nede under jorden. Ilten var et problem, så hun måtte snart op til overfladen igen, men først lokaliserede hun manden og elveren.. lige foran hende.. godt nok.. hun søgte ud til siden for hende, længst ovre mod elveren og lod sig sive igennem jorden indtil at hun nåede omkring fem meter væk fra elveren, hvor at deres udsyn var dækket af et vildt tornekrat. Den anden byvagt måtte klare sig selv.

Tesseract har regnet ud at Tara nok kunne læse tanker og var derfor gået om bag hende. Der stod han i kort tid, mens Samson legede pyroman.

Stille tænke han kun på at Illya burde se at komme væk, da dette ville blive alt for farligt for hende, hun burde slet ikke været kommet.

Bag Taras ryg, havde han nu trukket en lille kniv og kastede den, med sådan en kraft, at hvis det lykkedes hende at undvige, ville kniven fortsætte mod Samson. Idet han kastede blev han delvis synlig igen.

*Jordbetvinger?* Samson studsede over tanken en ekstra gang. Jord mod ild? Det skulle nok blive interessant. Det med tiden var han knap så glad for, for det var ikke noget han havde set før. Han måtte være på vagt overfor sine egne gentagelser, for så var det et tegn på at hun havde brugt denne evne. Gik han da ud fra?

"Måske var det klogt for dig at spole tilbage til den tid hvor du kom herover af, og så ombestemte dig og gik den anden vej?" Brølede Samson hen over ildens mange flammer, som nu begyndte at aftage, for at finde ud af hvor Illya var blevet af. Ilden forsvandt og Illya var ikke til at se. Hun havde måske allerede gjort som han fortalte hende? Nej, så ville jorden ikke ryge sådan som den gjorde nu efter alle flammerne. Han missede med øjnene og strakte begge arme ud til hver sin side, så der var 180 graders vinkel mellem dem.
En bølge gennem luften kunne anes hvis man havde et falkeblik og var opmærksom nok på sine omgivelser. Bølgerne bevægede sig hurtigt og blot på få sekunder havde de spredt sig udover hele området. Han havde fundet to personer udover ham selv, og nu mærkede han hvordan den ene bevægede sig og noget andet pludselig havde sin egen fulde skikkelse; et våben. Bølgen som allerede var henne ved denne genstand dannede nærmest en pol i genstanden og fik den vendt rundt mens den endnu var i luften, og sendt den direkte tilbage hvor den kom fra i høj hast. Tess skulle anstrenge sig for at kunne undvige. Samson vidste at hans usynlighed ikke ville kunne få ham til at kunne undvige, for han havde trods alt stadig en fast form under det usynlige.
Uanset hvad, så kunne han ikke mærke Illya. Men kvinden virkede for stædig af sig til at forsvinde helt fra området, og dermed have taget imod hans råd.

"KRYSTER!!! KOM OP OG LEG!" Brølede Samson som en gal gorilla. Han hadede at vente på denne måde.
Samson spejdede ned mod jorden. Den var farlig at stå på med sådan en jordbetvinger, men det kom også an på hvor dygtig hun var til at mestre sin evne. Ilden kunne om ikke andet nedbryde.