Inde i skoven kunne der høres lyde af spark der ramte træer og som også endte med at velte nogen til sidst.
Der kom også en svag lyd af en kvinde, hvor man kunne høre det næsten lød som om hun trænede, der var ihvertfalde lette svedperler på panden mens hun let slog mod et træ med den bare knytnæve og hun blev ved indtil det endte med at bløde, så holdte hun en kort pause til hendes sår var healet og startede igen.
hendes lår og arme var let trænet og det var tydeligt at hun var blevet stærker med tiden, det kunne hun også se på sig selv og hun stoppede så kort for at finde en flaske frem idet hun åbnede den og tog en tår vand.
støvlerne hun altid havde på lå ved siden af en træstup hvor hendes jakke også var samt flasken og hun kiggede nu kort rundt og nød egentlig den stilhed der nu var eftersom hun ikke lavede noget lige nu.
Det lette blonde hår bevægede sig let i den svage vind.

En ung mand trådte gennem skoven, han var ikke synderlig høj, tværtimod. Hans krop skød kun halvanden meter op over den løse jord, som lå under hans fødder, men alligevel kiggede man ofte en ekstra gang på ham, før man vedhæftede en provokerende kommentar.
Lyset faldt let gennem træernes kroner og reflekterede sig væk fra Trace. Hans sværd glitrede let i solen og en læderhandske uden fingre glemte blidt om skæftet. Trace bar våben, mange våben og selv om de alle var sværd, så havde de forskellige former og formål. Sværdene der krydsede bag hans ryg var af almindelig størrelse, men vægt og bredde var vidt forskellige, mens sværdene ved hans hofte var kortere og slebet skarpere nær spidsen. Ligeledes adskilte de sidste sværd sig fra de andre på hver sin måde.

De blå øjne kastede et blik rundt. Lyden af slag havde trukket ham nærmere og hvis hans kilder var korrekte, så var det heromkring han fandt sit mål. Havde de løjet for ham var det trist, han kunne trodsalt ikke spørge dem igen, men på den anden side så kunne de bare have været hurtigere til at spytte ud.
Han åbnede roligt sin jakke og afslørrede derved den hårde vest han bar på indersiden. Tyndt læder, der var hærdet til at afværge lettere hug eller stik. Det ville dog ikke kunne holde en fuldtræffer væk, men på den anden side huskede han ikke sidste gang havde var blevet ramt rent.
Med dette i tankene trådte han frem.
Lyset slog ned i ansigtet på ham og han holdt armen op for at skærme imod den kraftige sol, mens en skikkelse formede sig for hans øjne. Et smil bredte sig på hans læber. Hun var ikke mere end 50 meter væk, men han kunne tydeligt se hvem det var. Foxy Shorty. Nu var spørgsmålet bare. Havde hun den stadig?

Foxy havde godt hørt en lyd af fodtrin komme nærmere og hun vendte sig let om da hun viste hvilken retning han ville komme fra og var parat til hvad som helst.
Da han trådte frem i lyset kiggede hun først lidt spørgende men havde aligevel lagt ørende tilbage og knurrede en smule
"hvem er du og hvad laver du her?" kom det dog fra den blonde tøs.

En sky trak en foran solen og tillod Trace at fjerne hånden. Han rettede sig let op, og selv efter Foxys kommentar, så svarede han ikke, men trådte blot nærmere. Afstanden mellem dem var alt for stor til at snakke og den måtte lukkes før han ville åbne munden.
En let brise skød gennem trækronerne og lyden af bladenes raslen fyldte luften, men kun for et øjeblik, men mere behøvede han ikke.
Med en hurtig bevægelse, for hurtig for det blotte øje, skød han sin krop frem. Lyden af luften der susede forbi hans øre fyldte ham, men først da fødderne igen satte i jorden hørte han den. Den og braget der fulgte. Luften, der var blevet skubbet til side af hans spring, lukkede sig nu bag ham med en sådan kraft at et voldsomt brag fyldte skoven og lufttrykket igangsatte et hårdt vindstød. Trace rejste sig roligt op. Nu var afstand lukket. 5 meter, ikke for tæt, ikke for langt væk. Nej den var perfekt.

Trace havde på et splitsekund sprunget et hul i luften, nærmest fløjet 35 meter og var landet på fødderne, men dog ikke uden en pris. Hans ben dunkede af smerte idet han strækte dem ud, og en krampeagtig følelse skød gennem benene på ham, men han kendte den alt for godt og afslørede intet. De løse bukser forhindrede sågar at man så muskelsammentrækningerne. Trace afslørrede sjældent mere end han ønskede. Stort set hele hans krop var dækket af tøj. Lange bukser der sad løst over benene skjulte hans benmuskulatur, som ellers vil få selv landets hurtigste og stærkeste løbere til at måbe. Hans jakke og trøje skjultehans overkrop og arme, der ellers besad en utrolig smidighed og ligesom benene var de bygget til hurtigere bevægelser. Hænderne var skjulte bag den stærke handsker, men fingrene var blevet skåret ud, så han kunne gribe bedre fat om sine sværd. Helt op til halsen var han dækket ind. Principielt lod han kun sine fingre og sit hovede være blottet. Resten var hemmeligt.

"Jeg er en budbringer. Jeg søger en ung kvinde, Foxy Cleopatra Shorty. Ved De hvor jeg finder hende." Et let smil over hans læber afslørede at han allerede vidste det og blikket spillede drilsk over hendes ansigt. Han ville egentlig blot have understreget sin teori og indsamle de information han kom efter. Og måske lidt mere end det, hvis han da havde heldet med sig.

Hun holdte stadig et fast øje med ham og så godt alt det hokus pokus han lavede med vinden, der var noget ved ham der ikke var helt til at stole på og han kom også lige lovligt for tæt på i sådan en hurtig fart og lethed.
Hun skulle nok passe på med ham her for man kunne jo aldrig vide hvad han ville.
"en budbringer siger du? hvordan kan jeg vide at du ikke bare er en eller anden morder der er ude efter at se blod? og som tilfældigt fandt på et navn som du så håbede på var rigtigt på personen?" sagde hun så og havde stadig let sine øre tilbage.
Lyset kom kort tilbage og den skinnede kort ned på en halskæde hun havde rundt om halsen.
"er du eller er du ikke til at stole på?"

"Havde mit formål været blot at dræbe dig, så havde jeg fundet en anden indgangsvinkel" svarede han roligt inden han lod en hånd glide genne håret. Et stort træ bag Foxy skyggede med sine blade, så Trace faldt i skygge. Blikket faldt på halskæden. Så hun havde den stadig. Glimrende.
"Men jeg må indrømme. Du har ret i jeg ikke blot er her for at levere en besked." Svarede Trace roligt og hævede blikket fra halskæden til hendes ansigt.
"Eller nærmere. Beskeden jeg har er ikke til dig" Endnu engang spillede smilet over hans læber og med tungen vippede han let til piercingen, der gennemborede hans læber.
Det gamle slavesymbol var blevet en af hans mest elskede ejendele. Den symboliserede hans fortid, men samtidig hvad han kæmpede sig væk fra. Han var ikke en slave længere, men alligevel fulgte det altid i hans baghovede.

Han var sikker. Hun ville elske at høre hvem beskeden var til, men muligvis mere beskedens betydning. Han tvivlede dog på at hun blot ville lade ham gå videre hvis hun fandt betydningen og dog. Hvis hans informationer var rigtige ville hun udnytte det. Hun havde trods alt noget der skulle færdiggøres med målet.
Det var tydeligt at se der lå mere bag hans ord, han skjulte det ikke. Tværtimod. Hvis han spillede sine kort rigtigt ville han rent faktisk få bonussen, der var blevet lovet ham.
Den højre hånd lå stadig på sværdet. For en sikkerheds skyld. De havde trodsalt advaret ham imod hendes temperament.

hun stod lidt og skulede til ham, men han havde egentlig ret i det han sagde først så hun slappede lidt mere af, men var fortsat stadig lidt på vagt.
"hvad er dit formål så ved at være her?" spurde hun så og afventede blot hans svar.
Tydeligt betød den halskæde hun havde på at hun havde været en slave, men det var som om halskæden lidt havde mistet sin kraft og eftersom hun ikke rigtig hadet den person mere som havde gevet ham den så havde den egentlig heller ikke gjort noget ved hende da hun jo egentlig for længst havde accepteret sin plads, dog havde hun heller ikke set meget til denaro med tiden så hun havde faktisk tilbragt meste af sin tid alene og trænet i at blive stærkere, hvilket også havde lykkedes.
Hun satte sig ned på træstuppen og tog sine støvler på idet hun så lod sig læne lidt tilbage på håndfladerne så hun igen kiggede hen på ham med et roligt blik og hun svingede så det ene ben hen over det andet.

Han smilte stadig. Det samme selvglade smil, som hele tiden havde spillet henover hans læber. Hans ben var friske igen, ønskede han det kunne han med lethed springe forbi hende og efterlade et var klinger i kroppen på hende, men det var ikke hans mål.
"Jeg skulle jo lige vide hvor min besked var" Sagde han og forsatte "Der er trods alt en der er meget interesseret i at finde dig." Hans fingre slog let imod hans sværd. Hun var ifølge hans kilder en dæmon, men ikke en fri en af slagsen. Hun skulle efter sigende være bundet som slave af en ukendt person. Ingen han havde mødt havde kunne give hverken navn eller beskrivelse af personen og efter sigende skulle forholdet være mere symbolsk end virkeligt, men det ændrede dog ikke på faktummet.

Han tog et par skridt nærmere og lod sin magi overstrømme hende, slikke sig kærligt op af hendes hærdede hud og arfrie krop, analysere hendes muskelmasse, vurdere hendes potentiale, men ikke mindst. Halskæden.
Hans øjne blev smalle og farede direkte mod halskæden.
Det var overraskende.
Fra kæden fornemmede han en magisk kraft, den strømmede gennem metallet, men ikke så meget som en dråbe forlod den. Han kunne se kraften, flyde igennem den, men den var forseglet. Grebet om sværdet blev strammet. Han følte den stadig. Konstant og uden den mindste hvile flød den voldsomme magiske kraft igennem smykket, men det var ikke det eneste. Nej der var mere derinde, men lige meget hvor hårdt han fokuserede, så kunne han ikke se hvad. Det var dog ikke fordi han ikke fornemmede det, nej han vidste blot ikke hvad det var. Det var hverken magi eller et materiale. Det var hverken synligt eller usynligt, nej det var der bare. Og det var stærkt.
Under trøjens ærmer rejste hårene sig fra hans arme. Han havde før fornemmet magiske objekter, men denne var alligevel speciel.

hun havde fortsat ørende lagt lidt tilbage mens hun dog med et roligt blik så på ham.
Der gik en masse tanker igennem hendes hovede og det at han stirrede sådan på hende gjorde hende lidt mistroisk, det var som om noget på hende havde fanget hendes opmærksomhed så hun lagde nu en hånd på den halskæde hun havde om halsen og kiggede på den anden igen.
"det skulle vel ikke være en ved navn Keiran? for ham agter jeg at slå ihjel" sagde hun og lød ikke det minste bange.
Hun viste jo godt han ledte efter hende og hun viste også at han sikkert ville prøve at slå hende ihjel igen, men hendes plan var så at det var hende der skulle slå til først og hun vente de bare på det rette øjeblik hvor hun kunne slå til, for så ville han falde og hun vinde.
Hendes blik gik dog lidt rundt på den anden og hun gennemkiggede ham også lidt for at studere ham nærmere, men det var lidt svært at se om det bare var normalt tøj, eller om der var gemt noget under det, det var også derfor hun stadig var på vagt og klar til at undgå, hvis han skulle angribe.

Trace blik blev alvorligt i takt med han tog endnu et skridt nærmere. Han tvivlede på hendes hjerne overhovedet vil modtage et advarselssignal før sværdet gennemborede hendes hjerte, men det var vel hvad man kunne forvente.
"Et godt råd." Sagde han og kastede et blik imod himlen i modsatte retning af Foxy. "Giv op. Din krop vil ikke kunne holde til presset og jeg tvivler på den vil vare mere end to minutter." Han vendte roligt ryggen til hende og kastede et blik over skulderen. Han analyserede hende med øjnene.
"Dine muskler vil ikke engang tillade dig at komme tæt nok på til at du kan færdiggøre et slag og selv hvis du skulle, så mangler du stadig at komme forbi det stærkeste forsvar." Han trak roligt på skulderne. "Du ville ikke engang være i stand til at fange mig i din tilstand." Han smilte og kastede blikket imod træerne.
"Hvis jeg var dig ville jeg bare give ham hvad han vil have og så gå min vej" Trace tog et par skridt. Hun var nu i udkanten af hans kontrolfelt.

"Men må jeg stille dig et enkelt spørgsmål?" Spurgte han roligt og stod stadig med ryggen til hende. Hans hånd hang på sværdet, men det var mere af natur end for at forsvare sig selv. Han havde allerede vurderet hendes muskler.
"Hvem gav dig den halskæde?" Hans stemme var alvorlig og selv hans øjne var skarpe. Han vidste han ikke ville kunne skjule udtrykket i hans øjne, hvilket var grunden til han nu stod med ryggen til hende. Det var ikke et udtryk der skulle vises til andre.

de første ord han sagde til hende gjorde hende en smule irreteret.
Hun mærkede hvordan hendes blod langsomt kom i kog og hvor meget hendes irretation sådan set blev større jo mere han åbnede sin mund og talte til hende
Hvem troede han lige han var ? seriøst han viste jo intet om hende og han viste intet om hvor stærk hun faktisk var, dog var kun ikke så stærk med at slå, de hårde slag manglede hun stadig men hendes ben ku få træer til at velte dog ikke med første slag, men det var også kraftig nok til at slynge folk flere meter igennem luften og give buler i mure på huse så han skulle hellere passe på.
Det hun så ikke var så god til var kamp med våben det var nok også det der var den svage side af hende, men dog havde hun altid nogle kasteknive på sig som hun altid havde fyldt og de var også gemt lidt rundt omkring på hende.
Da han så vender sig om og står lidt fra hende igen med ryggen til, med drejet hovedet og så spørger hende om hvor hun havde fået sin halskæde fra kigger hun på ham og siger intet.
først efter lidt tid ryster hun på hovedet og kommer med et lille smirk smil.
"det min fine ven er og forbliver en hemmelighed" svarede hun igen og rejste sig op.

"Fine ven?" Man kunne høre han smilte "Er det sådan en slave tiltaler sin herre nu til dags?"
Han stod stadig med ryggen til hende, men han så hende alligevel. Han så hvordan hendes puls sted, hvordan musklerne modtog mere ilt og klargjorde sig. Hun virkede til at kunne springe hvert øjeblik det skulle være, og når hun gjorde.
Selv med ryggen til fik hun ingen fordel. Tværtimod så lod han sig ikke snyde af øjet og ville uden den mindste millimeters fejlvurdering være i stand til at undvige hendes angreb. Han ville dog vente. Han ville vente til hun sprang. Hun måtte springe. Hendes krop viste ham det.
"Da jeg var knægt viste slaverne en del mere respekt, men det er vel hvad man kan forvente af din standart."
Han slap sværdet, løftede hænderne en smule og trak på skulderne på den mest selvfølgelige måde. Dette skulle lokke hende til. Med hænderne i deres fjerneste position fra sværdene ved hans hofter ville hun havde den største træfsandsynlighed og samtidig længst tid til at reagere hvis han slog kontra. Det var dog blot endnu en af Trace tricks. Hans arme var trodsalt ikke hævet uden overvejelser. Under jakken bar han to halvlange daggers, som med lethed kunne hives frem før hun nåede ham, og samtidig ville det give ham overraskelsesmomentet.

Foxy ville rigtig gerne springe på ham med det samme, men hun havde lidt lugtet noget ved det så hun lod hver og forholdte sig i ro.
Nøj hvor hun virkelig ville se ham lide, det ville more hende og hun lagde sine arme over kors indtil han var færdig med at snakke og hun fik så et kynisk smil på læberne, hvorefter hun begyndte at grine.
" du er ikke en skid min herre og hvis du var, ville jeg stadig snakke som jeg selv bestemte" sagde hun idet hun kom med et fnys.
Seriøst troede han virkelig hun var så dum? bare fordi hun var blond faldt hun ikke i hans plan lige med det samme.

Trace rystede på hovedet af hende.
"Hvordan en slave som dig overhovedet får det privilegium at ånde den frie luft, er mig en gåde" Sagde Trace og vendte sig med et selvsikkert smil. Hun havde lugtet lunden og var veget tilbage for hans styrke. Det morede ham lige så glimrende, som hvis hun rent faktisk havde angrebet.
"Men hvis vi vender tilbage til emnet. Hvor meget koster halskæden?"
Trace rakte ned til bæltet og lagde de blege fingre om den lille pose. Lyden af krystaller der ramte hinanden slog igennem luften da han løsnede posen fra bæltet. Han havde penge med og selv om hans påklædning ikke afslørede den store velstand, så var han langt fra fattig. Hans arbejdskraft var en dyr handelsvare og for hver opgave han tog lavede hans økonomi et fornøjet job. Der var ikke mange almindelige krystallianere, som havde råd til hans tjenester.

Hans opgave denne gang havde kun lydt at finde Foxy Kleopatras position. Halskæden var i hans egen interesse. Den besad en fremmed magisk kraft, som pirrede hans nysgerrighed, men han måtte have fat i den før den kunne blive undersøgt.
"Sig din pris" Lød det roligt idet han fiskede den første krystal op af pungen. "Er du i besiddelse af blot en smule intelligens, ville du kunne købe din frihed og et nyt liv."
Han smilte provokerende.

Foxy ryggede lidt i hendes øre, mand hvor ville hun bare vride hovedet om på den opblæste nar, men hun gjorde stadig intet og forholdte stadig sine arme over kors.
Da han så spurde ind til hendes halskæde igen lagde hun nu endnu engang sin hånd på kæden idet hun rynkede brynet.
"og hvorfor er du pludselig så interreseret i min halskæde? " spurde hun men rystede på hovedet
"lad hver med at svare jeg har allerede et svar til dig" hun satte sin ene hånd i siden og slog hoften ud til den ene side, hvorefter hun smilte kort.
"svaret er nej den her halskæde bliver hos mig og der er ingen pris der er stor nok til at få mig til at sælge den" svarede hun.
Kæden syndes hun jo om og havde allerede for længst allerede acepteret hendes plads for denaro var jo ikke hendes problem mere, nej det var en anden der var i hendes øjne en der skulle dø.

"Du burde overveje det. Tager jeg ikke meget fejl, så vil den snart bringe dig i store problemer!" Trace var alvorlig, det var tydelig at se at han ikke lavede sjov denne gang.
"Og selv om du måske ikke har lyst til det, så synes jeg alligevel du bør være opmærksom på en ting." Han hægtede sin pung fast til bæltet igen. Den attitude var ikke til at betale sig igennem, så meget havde han lært.
"Ikke nok med at, som du nok har bemærket, at halskæden bærer en stor magisk kraft" For Trace var dette så åbenlyst, som at vand var vådt og is var koldt, så han tænkte ikke over at Foxy muligvis ikke kunne føle eller havde oplevet den magiske kraft fra halskæden.
"Så er der noget andet derinde." Blikket hang intenst på halskæden, som prøvede han at stirre gennem det hårde metal og se hvad der gemte sig inde i den. Det hjalp dog ikke. Den var uigennemtrængelig for hans øjne og hans magi slikkede kun overfladen. Det der lå dybere var ham stadig et mysterium.
Hans fingre bevægede sig rastløst, mens hans magi slikkede sig omkring ulvepigens krop. Han tog et skridt nærmere for at slynge hele hendes skikkelse ind i sin magi i håb om at finde et spor til mysteriumet, der lå for hans fødder.

men som den andens magiske kræft kiggede nærmere efter, ville der kunne ses en sort skikkelse i form a en ulv det var hendes ulveformiske skikkelse som nærmest stod om hende som en beskyttende gardian, men der var noget ved den der ikke var normalt det var som om den var anderledes en normalt som om den sorte stærke aura var blevet lidt større.
Pludselig mærkede foxy en hård smerte i hendes brystkasse som hun lidt efter begyndte at gløde.
"gaaah!! hv...hvad sker der?" hendes tænder voksede ørende skiftede farve og hun fik langsomt en hale, hvorefter hendes ben blev til poter og hovedet var allerede igang med at laves om til en ulvs med snude og det hele.
Før hun viste af det var hun den hvide ulv med 3 haler, men den krid hvide farve var blevet forstyrret af noget sort som om noget var galt.
Hun lå og vred sig på jorden og blev til sig selv igen, idet hendes vejertrækning blev tungere og hun fik koldsved på panden.
"hvad er det her!?" hendes ene øje skiftede farve fra den rødeglødende til et kunsort et.
Den sorte ulveaura rundt om hende var blevet til et bæst et bæst der ikke længere lignede den normale ulv hun havde, det var som om noget havde blandet sig med hendes magiske kræft og var ved at ødelægge det.

Trace øjne skød op og øjeblikkeligt trak hans sine to sværd. Den magiske kraft fra halskæden havde pludselig sprunget ind i hendes system og igangsat en reaktion. Han havde aldrig set noget lignende!
Han stod blot og betragtede forvandlingen, han følte hvordan den magiske energi lagde sig omkring ulveskikkelsen inden den nærmest blev suget tilbage i halskæden, som var den sluppet fri og indfanget igen.
Et par sekunder holdt han sine sværd parat inden han langsomt smækkede dem tilbage i deres holdere.
Han tog et par hurtige skridt nærmere og de blå øjne stirrede på halskæden. Hendes situation var for ham ligegyldig, nej det var halskæden, han bekymrede sig om.

"Den slap ud"
han lød på en gang forbløffet, men samtidig pirrede interessen gennem hans krop.
"Den kom ud af sit skjul. Kan du få den frem igen?"
Han kunne ikke lade være med at række en hånd frem for at føle på halskæden. Gad vide om dens magiske kraft ville prøve at gribe ham, som den havde grebet hende.
Han forstod udmærket hvorfor hans klient ønskede kæden og var villig til at betale fuld pris, blot for at finde pigen. Den var jo fascinerende!

Men som den anden lagde en hånd på halskæden kom der en magisk kræft som næsten skubbede ham væk fra hende, som om den ikke ville have han rørte ved den.
Foxy lå og gispede efter vejret kort, da den pludselig strammede om hendes hals
Hendes krop lå og vred sig og hun forsøgte ivrigt at få halskæden af sig, men pludselig stoppede den og hun lå kort og fik lige vejret før den begyndte igen.
Det at den anden var kommet tæt på var nok til at få hendes magiske kræft til at forvandle hende igen, men denne gang var det kun en halv forvandling så hun fik hugtænderne samt alle de andre spidse tænder, lange klør de nu tofarvede øjne og pæls, samt hale og det var lige ved at være en fuld forvandling, men lige nu lignede hun mere en form af en kvindelig varulv
Nu stod hun der og knurrede samt viste børster af ham og man skulle nok ikke gå nær hende lige nu, ellers ville hun angribe.

Han skød et kort stykke tilbage, han var udenfor armenes rækkevide, men det ville ikke tage varulven lang tid at få ham indenfor rækkevide. Han var dog stadig selvsikker. Kroppen gav heldigvis ingen tegn på at kunne måle sig med hans tempo, men styrken bekymrede ham. Det ville tage mere end et hug at gennembore den rustning af en muskelmasse.
Sværdene faldt i kampposition.
Så halskæden er ustabil?
Hans øjne blev smalle
Har aldrig hørt om sådan en artifakt før

Fødderne vippede let op på tæerne. Hun ville ikke kunne fange ham, ingen ville kunne fange ham. Han var for hurtig. Det følte han sig hvert fald sikker på.
Blikket hang stadig på halskæden. Han kunne fornemme magien der strømmede ud fra den og søgte efter kilden. Et hul i kæden, en skramme, bare et eller andet, som kunne tyde på at magien kunne slippe ud? Eller også var det bare for længe siden den sidst havde været i kontrakt med dens vært. Det var i hvert fald tydeligt at tøsen ikke var dens naturligt territorium.