Alexander skubbede et par grene til siden og kom derpå ud i den store lyse åbning, et lille smil bredte sig på hans læber idet solens varme stråler ramte hans ansigt, det var en særdeles dejlig følelse efter at have gået inde i den mørke tætte skov i et par timer. En let brise kom fra tid til anden ind over lysningen og rystede lige så stille træernes kroner og bevægede let hans hår og kølede ham en smule ned, et særdeles fantastisk vejr, og der efter at have stået og nydt det et par sekunder smed han sin taske fra sig og trak et tæppe ud på jorden og satte sig på det, han knappede roligt sin skjorte op og lagde den derpå pænt ved siden af sig. Bare fordi der ikke var nogen mennesker omkring betød det jo ikke man behøvede at være sløset, tænkte han inden han lagde sig til rette for at få en anelse sol, det kunne godt være at for mange var det smukt at være bleg som døden selv, men det havde Alexander aldrig nogensinde forstået, i hans øjne var der nærmest ingen ting smukkere end en kvindes krop som var blevet farvet af solens varmende stråler, det betød jo også at hun ikke var en fisefornem kvinde som blot sad indendøre og lod sine tjenere varde hende op i hoved og røv.

Lysningen ved den mørke skov var en af de mere sikre steder i Jills øjne. Hun var ikke helt vild med de tætte områder, hvor hun ikke kunne løbe hurtigt grundet krat og tætbegroede planter. Hun kunne normalvis ganske godt lide planter, ja... Men der var noget over dødens skov som gjorde de fleste væsner utrygge. Men på den anden side var det jo også spændende, og det var i hele taget grunden til at Jill havde begivet sig derud. Hun morede sig lidt ved at hendes overkrop gik fra grå til hvid, da hun trådte ud i lysningens skær. Hun strakte sig, og kiggede med missende øjne op mod solen. Hun havde, ligesom alle andre dage, ikke rigtigt noget tøj på. Det behøvede hun jo ikke. Til gengæld sad en ganske pæn bladkrans i håret på hende, som hun havde lavet mens hun langsomt var travet igennem skovens dyb. Mørkt, dunkelt, ensomt. Spændende, egentlig. Hun baskede kort med halen og nynnede kort, inden hun lod blikket falde igen ned mod lysningens mosbeklædte underflade, og fik pludselig øje på en møjsommeligt fintfoldet skjorte. Og derefter en fod. En menneskefod, som hun fulgte med blikket indtil hun så et ansigt. Spøjst... Mennesker var ellers ikke særlig vilde med at drage dybt ind i skove. Vildt og farligt. Hun grinte indvendig ved tanken. Det var efterhånden dem, som var de uciviliserede.

Grundet solens stærke lys som ramte ham direkte i ansigtet var hans øjne ikke åbne, han lå blot med solen skindende direkte i sit ansigt med lukkede øjne og et kæmpe smil som tydeligt viste at han nød at være ude i naturen og føle den dejlige og kærtegnende varme som lige nu dækkede ham.
Det mærkelige var dog at han ikke havde lagt mærke til væsenet som var travet direkte ind i lysningen, normalt var der ikke noget som kunne snige sig ind på Alexander, en slags sjete sans og så hans ufattelige gode syn, men det var måske fordi dette væsen ikke lod til at vilde ham noget ondt.
Han begyndte lige så stille at fløjte en glad melodi, i den tro at han var her helt alene.

Et hanmenneske, som umiddelbart ikke havde lagt mærke til hende. Spændende... men på den anden side, Jill var normalt aldrig særlig opmærksom over for noget, så hun kunne på sin vis godt forstå ham. Og han virkede fredelig, sådan som han bare lå der og nynnede for sig selv. Hun smilede kort, og gik derfor venligsindet over mod fyren, indtil hun kun stod få meter fra ham. Hun kiggede lidt på hans figur, indtil hun med et lille fnis tog sin bladkrans af, og kastede den blødt over mod fyren, så hvis hun ramte rigtigt, hvilket hun ofte gjorde, ville den lande på hans hoved. Hun smilede og trak noget hår væk fra det lyse ansigt. Som kentaur var det ikke lige blufærdighed man gik op i, og hun tænkte ikke rigtig over sin letpåklædning. Det var noget pjat, mennesker lavede, synes hun. Alle så jo alligevel stort set ens ud, så hvorfor dog skjule det og lave små finurlige hemmeligheder.. Det forstod hun altså ikke.

Alexander mærkede bladkransen ramme hans hoved, og der gik blot et par sekunder inden han havde sprungtet tilbage og stod nu i en stilling som klart viste han var parat til kamp, hans Øjne var blevet blodrøde, og en mærkelig bevægende sfære var hans venstre hånd, sfæren var blodrød og så nærmest ud som om den havde sin egen vilje, ja den virkede nærmest som om den var i live, i det den konstant skiftede sin form en lille smule, selvom den dog hovedmæssigt holdte sin runde form.
Alexander så nu hvad det var der havde kastet noget i hovedet på ham, og han blev en anelse flov, hun var ikke bevæget, hun havde ikke engang trøje på, hvilket ligeledes gjorde ham flov, og fik hans kinder til at blusse rødt.
Sfæren gik tilbage ind i hans hånd, og han stillede sig på en mere normal måde således at han ikke virkede alt for aggresiv.
"Frøken ved de ikke det er uhyre farligt at snige sig ind på andre? Jeg kunne have angrebet dig uden tøven"
Sagde han med en kærlig og varm stemme som fik det til at lyde mere som en advarsel end en trussel.

[list][/list:u]

Alexander tænkte et øjeblik på sin nøgne overkrop, og var netop på vej hen for at tage sin skjorte på, men det var vel egentlig ligegyldigt når kvinden selv ikke bar nogen, han var faktisk en kende ubekvemt ved denne situation, at en fremmed kvinde stod med barmen fremme til frit skue for omverden var ikke noget han var vant til, selvom han havde set sin del af nøgne bryster.
"Mit navn er Alexander Schwartz, mig en glæde at møde dem, ville det være for meget at forlange at de tog min skjorte på for at dække over deres krop frøken?"
sagde han og lagde ekstra tryk på frøken så hun vidste at han samtidigt bad om hendes navn.

[list][/list:u]

Alexander lagde hovedet lidt på strå, han følte lidt at han måske var kommet til at forulempe hende ved at bede hende tage noget over sin nøgnekrop, han rødmede lidt igen og kløede sig derefter lidt i baghovedet inden han fik billedet ud af hovedet igen.
"Altså det var ikke fordi deres krop ikke var ufattelig smuk, tværtimod, men vi forbinder bare en nøgen krop med noget sexuelt"
Sagde han lige så stille og roligt til hende, det var trodsalt dejligt at der nu var nogen at snakke med, men han måtte indrømme at han synes det var lidt mærkeligt da kvinden eller hvad man skulle kadle den begyndte at trampe i jorden med sine fødder, hove, hvad man nu kaldte dem.
"Undskyld mig, hvad står de egentlig og laver?"