Krystallandet
Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Jill Mijou SariettaKaldet: Jill
Køn: Kvinde
Alder: 19
Fødselsdag: 08/9
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Ingenting I guess
Erhverv:
Nuværende levested: Omrejsende - Skoven under humlely, men flytter sig af og til over til de andre skove
Race: Kentaur
Udseende
Højde: 165 cmVægt: 280 kg
Hudfarve: Lys, næsten hvid
Hårfarve: En tyk, sort manke
Hårstil: Det går ned til taljen. Hun har af og til blomster i håret, men håret er altid løst. Se evt. billede
Øjenfarve: Mørkeblå.
Kropsbygning: Slank, men ikke direkte spinkel.
Hverdagstøj: Øh.. Nu går Jill ikke særlig tit beklædt med noget, da hun ikke behøver det så meget, men hvis det er, bærer hun en tynd hvid bluse.
Særlige kendetegn: For det første er hun en kentaur, såe.. Det jo meget nemt at se. Derudover har hun meget kraftigt sort hår, og har meget smalle asiatisk-lignende øjne.
Magi
Magisk evne (1): Alkymi. Jill er i stand til at finde forskellige og specielle herbs, svampe, urter og planter i skoven, som hun har let ved at sammenblande til en eliksir, både af de gode og dårlige slags. Dog foretrækker hun at lave kurerende og hjælpende salver og safter, eftersom hun ikke er ond af natur.Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Magisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Talenter: Jill er som sagt god alkymist, og derudover en meget varmhjertet pige, der er meget forsigtig omkring hvad hun foretager sig, og tjekker altid en ekstra gang inden hun påbegynder at foretage sig noget. Hun er derudover ekstremt hurtigt, altså en fantastisk løber, netop på grund af sine hesteben. Hun er stærk, men hendes usikkerhed omkring styrke gør, at hun ikke bruger det. Hun er meget venligt stillet og er altid imødekommende overfor fremmede, trods deres race og udseendeSvagheder: Jill er en kende usikker og naiv. Hun har intet imod folk, og dømmer dem kun ud fra deres personlighed. Derfor er hun ikke hurtig til at gætte hvornår tingene bliver farlige. Derudover er hun ikke den mest geografisk orienterede person i verden, og farer derfor ofte vild.
Interesser: Naturen som sådan... Og andre væsner. Hun elsker at socialisere sig, selvom hun er en kende genert. Hun elsker bålfester, og at lade folk ride på hende, fordi det er så hyggeligt. Hun kan lide alt, der har med blomster at gøre og bliver altid en smule forfængelig når hun er i kontakt med dem, eftersom hun ynder at lave blomsterkranse og alt den slags.
Drømme/ønsker: Hun har det rimelig godt som hun har det, så hun har ikke forhåbninger om fremtiden. Hun lever blot, og ser på hvordan livet udformer sig.
Elsker: Blomster!
Hader: Der er ikke så meget Jill hader... Så skulle det da være ørkener, golde områder og uvenlige racer
Helindtryk af personlighed: Jill er en meget imødekommende person, der altid tjekker en ekstra gang, før hun dømmer. Hun er glad for selvskab i stort set alle former, og bliver ikke nemt skræmt af udseendet, hvor markant det så end kan være. Hun er glad for naturen og dets gaver, og foretrækker at være i åbent landskab, da byer giver hende en smule klaustrofobiske følelser. Hun er en smule naiv og godtroende, og kommer derfor tit, uden at vide det, galt af sted. Hun føler dog stadig at hun kan slippe fra de fleste ting grundet hendes hurtighed, og ser derfor meget let på livet - en rigtig livsnyder, egentlig. Hun er som sagt utrolig glad for blomster og smukke ting, fordi hun føler at det er gaver givet fra naturen. Derfor er hun meget forsigtig/skånsom mod naturen, men kan dog aldrig dy sig for at tage blomster i håret alligevel. Hun er helt igennem en livsnyder der kommer de steder hen hun går, møder de folk hun ser på sin vej, og tænker ikke videre over livets gang, eftersom krig og usmagelige forandringer ikke interesserer hende.
Baggrundshistorie
Barndom: På en varm sommerdag blev et kid sat ud i verden. Hun fik navnet Jill af sin far, en stærk kentaur, og hendes mor så stolt til, da Jill kort efter fødslen kom på alle fire ben. Hun havde arvet sin asiatiske træk fra moderen, og de mørke farver fra faderen. Hun begyndte snart at lege med de andre kid, og dannede sig hurtigt en slags afhængighed af socialitet. Når de legede i skoven sad hun for det meste altid med pigerne og flettede blomster, og deraf kom hendes kærlighed til naturen, hvilket var naturligt for en kentaur, samt blomsterne selv. Alt i alt en temmelig normal barndom.Fortid frem til nu: Som Jill nåede de 13, før hendes forældre og flokken måtte begynde at flytte sig fra en skov til en anden. Der var blevet for trængt til den store flok, og Jill måtte enten forlade gruppen eller tage med dem. Det var en stor beslutning for stadig kun et barn, så da hun valgte at blive, vidste hun, at det muligvis ville knække hendes bånd til familien. Da resten af flokken tog af sted, var hun næsten ved at fortryde og red mod dem, men fandt ingen. Herfra måtte hun leve selv sammen med et par få andre, som havde valgt at blive, og herfra begyndte et slags overlevelseskursus for dem. Den ældste kentaur der var blevet hed Sarietta, et navn Jill Senere tog til sig. Denne gamle kentaurkvinde vidste alt om urter og deres sorter, og hun havde bemærket Jills kærlighed for naturen, som ikke kun gjaldt som mad, men også en skønhed. Derfor tog hun Jill til sig som sin lærling. I flere år lærte Jill herefter om planter og deres kunskaber. Hvad man kunne spise for at lindre smerter, og hvilke svampe man skulle knuse for at lave søvnende pulver. Da Jille fyldte 18, og på vej til at lære om de onde eliksirer i verden, blev Sarietta syg. Træt og syg. Alderdommen havde taget over, og der gik ikke lang tid, før den gamle kvinde Jill havde lært alt af, og elskede som en mormor, døde. Jill sørgede i 2 uger sammen med sin lille flok i skoven, og begravede herefter Sarietta under et kæmpe træ. Herefter stoppede Jill med at sørge. Hun følte ikke, at man burde græde over de døde, og synes at man burde glædes over de gode stunder man havde haft med dem i stedet. Jill lærte herefter sig selv mere om naturen, men gik aldrig videre i sin læren om den farlige side af alkymiens verden. Det mente hun ikke var vigtigt.
Værste minde: Da hendes familie drev videre uden hende.
Bedste minde: De gode stunder hos Sarietta
Barndomshjem: Skoven under Humlely
Familie: Faderen Mijou og moderen Reletta, der begge er flyttet til dødens skov. Det er uvist om disse stadig lever. Derudover er der Sarietta der ikke længere lever, men har været som en mormor.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1