Ilden knitrede en dej brændende pejs og krostuen virkede som et vizar af lyde og lugte, duften af krydrede kartofler og frisk øl fyldte salen mens sang og højlydt snak fyldte luften. Ved siden af den knitrende pejs, ved et lille egetræsbord, sad Trace, den hurtigste sprinter verden endnu havde set. En titlen han var erdeles stolt af, men alligevel ikke råbte højt om. Foran ham stod et stort fad øl, den hvide skum nåede helt op til kanten og afslørrede at den lige var blevet erhvervet, thi han endnu manglede at smage på sagerne. Ved bordet var kun to stole og den anden plads var tom, alligevel stod der allerede en fadøl klar til den kommende gæst. Trace ventede roligt. Foran ham lå en lille plakat og så man nøje efter var det en af byvagternes advarsler. henover toppen stod der med store fede røde bogstaver. 'VIGTIGT'
Der var rigeligt af dem, så Trace havde blot snuppet den første og bedste han kunne få fingrene i.
Blikket faldt ned på øllet, det så fristende ud, men hans gæst var endnu ikke ankommet og han vidste bedre end at drikke på forhånd.
Resten af salen lod knap mærke af ham, men da en mand manglede en stol og så den tomme ved Trace gik han ubesværet hen for at tage den. Han nåede dog aldrig at røre det blanke træ, før Trace fik ham sendt tilbage med et advarende blik. Han ville ikke forstyrres. Egentlig brød han sig ikke om situationen, men han vidste det var det bedste valg, så hvor slemt kunne det være?

Alexander gik fik børstet det værste sne af sin frakke inden han bevægede sig ind i den store og varme krostue, han vidste for det første ikke hvem brevt havde været fra og det var også meget kort fattet, men med det samme han havde læst det vidste han at det var ihvertfald i nogen interesse for ham, det kunne han bare mærke, han vidste dog ikke hvem han mødte og det var grunden til at han ikke bar sin inkvisator uniform, den ville bestemt ikke hjælpe ham i at være uspottet for alle andre end personen han skulle møde, og desuden var han ikke bange, der var egentlig kun en person Alexander havde mødt som han vidste han ville have problemer med at kæmpe, altså udover spie selvfølgelig, men det ville være den hurtigste mand han havde set, nemlig Trace og ham havde han ikke set i årtier.
Alexander bevægede sig hen imod det aftalte sted i kroen og nåede at fryse et par sekunder idet han så hvem det var der afventede ham, ingen anden end Trace, Alexander knugede øjnene sammen og det ene forvandlede sig hurtigt til sin blod røde form, man vidste aldrig med Trace og han var særdeles hurtig, Alexander vidste han ikke ville nå at opdage et eventuelt angreb fra Trace hvis hans øje ikke var i sin aktiverede form, han bevægede sig dog hurtigt over og satte sig ved siden af Trace.
"Jamen goddag Hr. Trace, det er længe siden man har set noget til dem, nu håber jeg ikke jeg behøver at holde mit øje aktiveret? Jeg kom her trodsalt ikke for at slås med nogen"
Sagde Alexander og afventede Trace's forklaring.

"Hvis du spørger om jeg vil angribe er svaret nej, der er for det første for mange mennesker og for det andet havde jeg mere interessante ting i tankerne" Sagde han, men trak alligevel ud i sin kåbe så Alex kunne få udsyn til det voldsomme arsenal af sværd og knive, som Trace altid bar omkring med sig. Det var dog hverkne for at true eller prale, men for blot at vise Alex at han ikke prøvede at skjule det for ham.
"Men skal vi springe direkte til formålet eller vil du nyde din øl først?" Spurgte Trace med et skævt smil inden han rakte imod glasset of løftede det i en skål. Han ventede på Alex besvarede (hvilket han forhåbentlig gør XD) inden han roligt drak af den kølige væske. Det gjorde godt.
Hans lukkede kort øjnene og analyserede Alex, hans påklædning, kropsholdning og udrustning blev alt sammen analyseret i det korte øjeblik han lukkede øjnene for at nyde smagen af øl. Intet virkede særlig faretruende, men han vidste dog alligevel at det farligste ved Alex hverken var hans våben eller fysiske styrke, men tværtimod hans evne til at tænke sig om og lynhurtigt tage en beslutning, samt den særlige hånd han bar. Trace havde set observeret Alex i en tid og havde set hvordan den overgik enhver klinge i holdbarhed og væsken der kunne udledes fra den, var ikke noget at spøge af, Trace ville hvertfald ikke for tæt på uden sikkerhedshandsker.
Fra den fri arm under bordet trak Trace papiret op og rakte det til Alex. Det var intet særligt, blot en af byens advarsler imod elementaler og en beskrivelse af hvordan du mindst smertefuldt ville dø et sammenstød med dem. Han vidste ikke hvordan Alex ville reagere på et sådanne dokument, de var trodsalt almindelige og betydningerne kunne være utallige.

Alexander mærkede sin interesse blive piret, mere interessante ting han havde i tankerne? dette måtte bestemt være vigtigt da han udmærket var klar over at Trace ikke ville tage kontakt til Alexander som en af de første, tvært imod ville han kun gøre det hvis han virkelig følte at han havde brug for Alexanders hjælp, selvom Alexander tit havde fundet Trace provokerende så vidste han udmærket godt at manden på ingen måde var uintelligent, ja faktisk stik modsat, Trace var en yderst begavet fyr som man bestemt skulle have respekt for.
"Dette lyder yderst interessant, lad os bare starte"
Sagde han efter han havde kigget lidt på Trace's våben, han vidste godt Trace ikke ville true ham, det var han alt for intelligent til, Alexander valgte derfor også selv at deaktivere sit øje, han vidste Trace ville se dette som en peaceoffering og at Alexander heller ikke ønskede unødige konfrontationer
Alexander tog imod det stykke papir han havde set, men forstod ikke helt hvor Trace ville hen, han havde selvfølgelig set dem, de var trodsalt overalt men han havde aldrig følt frygt for disse væsner, han var sikker på at han selv ville være i stand til at enten dræbe eller i de mindste unslippe et sådan væsen.
"Trace hvor vil de helst præcis hen med det papir?"

"Har du nogensinde set eller mødt en elemental?" Spurgte Trace roligt, men følte allerede han kendte svaret. De var yderst sjældne. "Jeg har hvertfald ikke, men jeg har et par forbindelser der kender mere til dem end de selv har lyst til."
Trace virkede rolig og trak lidt af sit glas inden han forsatte.
"Hvis du læser sedlen igennem har du faktisk en ganske god ide om hvad der ville ske en almindelig kriger i kamp mod en elemental. Ganger du et par gange op, så har du en mere præcis ide om det."
Trace satte sit glas tilbage på bordet.
"Med andre ord, de kan ikke overvurderes." Han så direkte på Alex med et intensivt blik. "Hvilket er grunden til jeg hentede dig her. Jeg har godt nok aldrig set en elemental, men jeg har set sporet efter dem. En enkelt elemental udslettede end mindre hær for nogle dage siden. Eneste overlevne kommer aldrig til at gå igen, ikke engang med healernes hjælp."
Nu måtte der være nok, han havde beskrevet deres styrke som han havde set og hørt den, det var på tide han nåede til sin pointe.
"Grunden til jeg kaldte dig her, er for at finde ud af om det passer." Trace smilede roligt og lænte sig tilbage i stolen. Det burde være nok til at give Alex en ide om hvad det hele gik ud på, så nu måtte han blot se Alex reaktion på det hele før han tog det næste skridt. Hans forretningsliv havde trodsalt lært ham noget om dette.

Alexander lyttede nøje efter til alt det Trace havde at fortælle ham, og da Trace endelig blev færdig begyndte Alexander at grine en lille smule, han var helt sikker på at han vidste hvor det var Trace ville hen, at forsøge at udslette en elemental, det var nærmest unødvendigt og dumt, men.... spændende! respekten man kunne få indgydet ville være enorm, og så måtte der bestemt være økonomiske fordele ved at slå en ihjel, desuden måtte deres kropsdele da bestemt kunne bruges til magiske våben og objekter.
"Så det de siger er at de skal bruge min hjælp til at slagte elementaler?"
Sagde Alexander kortfattet, han lod dog sin krop være helt afslappet, han sendte ingen ting til Trace han ville ikke lade ham få den psykologiske overhånd i denne samtale.

Trace lod roligt tungen glide henover læbepiercingen og videre op i ganen før han slog en smæld med den.
"Kan vi droppe de fornemme taleformer, jeg er en mand af gaden og vi er alle dus." Sagde Trace roligt inden han rettede sig op og forsatte.
"Hvis rygterne er sande vil vi blive slagtet selv om vi er os to, men hvad sjovt ville der være ved at kæmpe 7 imod 1?" Spurgte Trace roligt og prøvede forsat at pirre Alex "Og se det som en udfordring og overvej den ære der følger at bringe hovedet af en elemental for fødderne af byvagternes hovedkvarter, og hvis du ønsker det. Pengene."
Trace talte med rolig stemme. Han var selv opstemt på ideen og ville elske at være den der leverede det afgørende hug, et let snit hen over halsen i forbifarten kunne sagtens skille hovedet fra kroppen, så længe væsnet da ikke nåede at reagere, som Alex havde gjort.
"Så basalt set vil jeg prøve at træde imod en elemental, men jeg kunne sagtens bruge noget selskab i fornøjelsen. Interesseret?" Der kom tilbudet.

Alexander blev ufattelig interesseret i forslaget man han var nød til at se Trace an, han var en farlig mand, en af få Alexander rent faktisk bar respekt for, en ting som Trace bestemt kunne være stolt af, der var ikke mange mennesker Alexander respekterede, specielt når de ikke havde nogen magt over ham.
"Trace jeg er smigret, og dit forslag lyder yderst interessant! Jeg vil dog vide en ting, jeg ved jo at de har en masse kontakter, kender de en særdeles dygtig smed? Penge har jeg masser af, selvom jeg selvfølgelig godt kunne bruge flere, men det jeg er mest interesseret i er æren ved at dræbe en, og så tror jeg at man kunne skabe fantastiske magiske våben fra deres dele"
Sagde Alexander og smilede, han tog sig en god tår af sit krus og afventede nu Trace's svar, han havde dog besluttet for at tage imod tilbuddet, at fange diverse skurke og torturere dem var selvfølgelig altid sjovt, men han savnede en ordentlig udfordring som disse elementaler kunne gi.