Venus trak op i skørterne. Hun var ikke meget for at lade sin eneste pæne kjole blive alt for snavset. Den sidste tid havde der været mere regn end sædvanlig, så jorden var blevet mere fugtig end tør. Eller faktisk var der forkert formuleret. Hun havde en kjole til, der godt kunne bruges. Men den var blevet for snavset i kanterne, som skulle have været hvide.
Hun tog en dybere indånding end det sædvanlige. Det lød næsten som et suk; som om hun ville trække bare en smule af de farverige efterårsblade og det muntert lysende palæ ned i lungerne. Så trådte hun op ad trapperne til døren, nikkede venligt smilende til vagterne, der reagerede ved forsat at se statueagtige ud, og gik ind gennem dørene.

//out

Charles går langsomt mod indgangen. Han gned træt sine øjne under masken.
Måske skulle han ikke have taget med, men disse fester var få nu, så han ville ikke undgå dem.
Derefter trådte han gennem døren, ind i det store hus.

//out

Mainia glattede sine skørte og så nervøst mod indgangen,
men kom så uvilkårligt til at smile ved synet af salen.
Hun samlede mod til sig og bevægede sig indenfor.

//out