Renatika 17.10.2010 22:18
Han gav et grin fra sig, og tog en bid af sit brød. En sødlig smag – der var brugt mere sukker en nødvendigt. Også en lidt speciel kornart, det var de færreste bagere der gad at besvære sig med at få fingrene i den. Brødet kostede uden tvivl en formue. Tjah. Kun det bedste af det bedste, vel.
Det smagte ikke engang særlig godt.
”Det er også det vigtigste,” påpegede han, undersøgte hurtigt hendes tallerken. En frugtelsker, åbenbart. Frugterne var trods alt også noget at det mest spændende i buffeten, eller i hvert fald det mest særprægede. Han skævede lidt til bordet, hvor flere farver end han kunne tælle spraglede sig vejs hen over fadene, ”Må jeg have lov at spørge om Deres navn,” spurgte han henkastet.
Efterhånden var begyndt at komme flere til, og langsomt blev rummet fyldt med snakkende, leende og smilende personer af forskellig stand og rang, et væld af farvestrålende kjoler og rober. De fleste af bordene blev besat af spisende gæster, og lyden af klinkende bestik ekkoede hele vejen op til det høje loft. Med andre ord begyndte det efterhånden at ligne en rigtig fest. Larmende.
”Ah, nej,” sagde han og skævede forlegent til sit sparsomme og umådeligt kedelige måltid, ”Det er nu ikke dét … For at være ærlig er jeg ved at være træt af eksotisk mad og fine retter. Nogle gange trænger man til noget basalt og … roligt, hvis De forstår.”
Overvejende førte han vinglasset til munden. Væsken: En krydret duft. Dyb smag. Ingen gift.
Han rystede diskret på hovedet.
| Elias Eld | Profil| Mundskænk |
Min fantasy-roman - Nyt kapitel hver anden weekend.