En vogn læsset med hø og halm kommer rullende ud fra borgen.. på kuskens plads sidder Cery, og gemt væk i høet er Ayoka..
Da Cery fortæller at der er fri bane, kravler Ayoka fremad i høet, til han når op hvor han så kan titte ud bag Cery, som tilsyneladende gør plads til Ayoka ved siden af sig..

Ayoka sætter sig ikke frem, men lægger blot armene korslagte op på træsædet, så han kan se op på Cery.
Han ser træt og udmattet ud, men smiler ganske stille... uden rigtig at sige mere.. bare et taknemmeligt smil

Ayoka retter blikket frem så det falder på hesten foran.
"Ja.. måske vi burde stå af vognen.. den laver spor i jorden.. det kan opspores meget nemt.." han lukker øjnene lidt i.. hviler så bare på træsædet med armene..
.. Jeg føler mig så afkræftet.. tænker han utilpads.. hans mave knurrer ubehageligt.. men okay, han har jo ikke spist noget i snart en uge.. klart at han bogstaveligt talt snart er sultedøden nær

Ayoka åbner øjnene et efter et, og ser udmattet på Cery.
"Flyve?" gentager han en smule undrende.. han kravler frem på bænkstykket på vognen, hvorfra han så lader sig hjælpe ned af Cery.
"Jeg kan ikke flyve.." han ser lidt ned.. han tænker ikke specielt skarpt ligenu, og overvejer ikke at Cery sikkert kan, siden han siger sådan..

Ayoka giver først nogle halvpanikne spjæt fra sig, da han letter fra jorden.. men det går hurtigt op for ham, at det er Cery der løfter.. det får et lille smil frem på hans læber..

De kommer op i de højere luftlag.. Ayoka lukker Cerys jakke bedre om sig.. men han fryser stadig noget så grusomt..
Da han får overrakt kappen, skal han ganske rigtigt lige til at protestere.. men han tier igen, da Cery lægger låg på den måske opståede diskution..

Han forsøger at slappe så meget af han nu kan.. men stadig har han en lille frygt inden i for at falde ned.

//nemlig xD emneskift

Tarrak kommer stille gående med sin søster ved sin side. Deres lange rejse gennem landet har blot opfrisket hans kræfter efter kampen mod Damia. Det var sen aften da de ankom til området nær borgen. Tarraks syn spidsede ind på borgens port, høj og tilsyneladende meget solid, Tarrak fnyste, den ville på ingen måde kunne holde hvis han først bankede ind i den, men der var vel lettere metoder at bryde ind i stalden inde i borgen på. Han stoppede sin gang imod borgen, og skævede bagud på sin søster " Hvad gør vi så nu, smadrer porten og dræber alle der står i vejen, eller er der nemmere løsninger?" Fnøs han overlegent og spyttede på hjorden.

Katah trak på skuldrene "Jeg er ligeglad, vi kan gøre begge dele for mit vedkommene!" sagde hun bestemt og strakte sig, den friske luft have gjort hende klar i hovedet, og da aftenens kølighed indtraf blev hun blot mere frisk, efter dagens hede. Hun så vurderende på porten "Jeg kunne også bare kaste dig over muren, og så kan du åbne indefra, men du er vel for klumpet til at lande på benene!" grinede hun kæktog stak blidt men provokerende til ham, med hendes spydspids

Han slog det afværgende til siden med en irreteret mine som dog fortog sig hurtigt " I det mindste splatter jeg ikke ud som et andet insekt eller en død ko i dit tilfælge" Lo han med samme provokerende tone, som dog var mere alvorlig. Han sparkede til en sten på hjorden og kikkede op imod borgens høje mure, dem ville han let kunne gennembryde i kastet, men var han uheldig fortsatte han jo ind i slotten inde i borgen. " Hmm.. Ja det er så iorden, men så har du også bare at ramme deres gård, og sørg for at kaste mig over muren ellers tror jeg ligeså godt vi kan spise menneske kød!" Fnøs han og spyttede igen før at han bed tænderne sammen og forvandlede sig i en kæmpe flamme til hans metal skikkelse. Pisken svang ind imod ham og blev et med hans krop, den skulle nødigt komme i klemme under hans vægt i faldet.

"Misundelse er en grim ting Tarrak, bre fordi jeg kan lande på benene!" sagde hun bestemt og så alvorligt på ham mens han transformerede sig til metal, nu ville det bare bliveendnu sværre at kaste ham, men det ville ikke være noget problem, selvom hun havde foretrukket at kaste ham mens han var af kød og blod. "Du lander hvor du lander, andet kan jeg ikke gøre!" sagde un bestemt og gik hen til ham hvor hun satte sit spyd i jorden, så hun kunne bruge begge hænder

Tarrak spredse armene så katah kunne få fat om ham og kaste ham som hun nu havde i sinde. Hans smil var allerede til at skue på mundvigen, han elskede ideén, især hvis der kom lidt kamp ud af det. " Hvis du da overhoved kan løfte noget med de der spinkle arme" Fnøs han men så så alvorligt bagud på hende, selvom at de mange nakkemuskler forhindrede ham i at dreje hovedet nok til at få øjenkontakt.

!"Pas på hvad du siger, ellers kunne du let ryge gennem muren, i stedet for over!" hvæsede hun koldt og tog med et stærkt greb fat om ham, og svingede ham af alle kræfter og med et gevaldigt brøl op over muren, og inderligt håbede hun at han landede et rigtit ukomfetabelt sted. Da han var røget over gik hun roligt hen til porten og ventede utålmodigt på at han skulle åbne porten

" Nu skal du ikke blive flabet tøs!" Udbryd han få sekunder før at han blev kastet op i luften, højt op endda. Han kunne se over muren, som han fløg over den. Han kunne se fæstningen, og gården foran. Han begyndte pludselig at dale, hurtigere og hurtigere. * Måske var det en lidt dum ide!* Tænkte han panisk som han pludselig hørte et højlydt knald, da han koliderede imod fæstningen, og bankede ind i en hjørnestolpe som sprang i luften idé han ramte den og han hamrede så lige ind i en hestevogn der stod ved siden af døren indtil fæstningen, dog uden heste. Han efterlod en røgsky bag sig af knust sten og på hjorden lå en masse træsplinter. Tarrak lå bevægelsesløs på hjorden, i et aflangt krater, tilsyneladende død. Pludselig rørte han sig dog, og han rejste sig fast og børstede sig af, det havde ikke gjort ondt for faldet havde gjort ham mere eller mindre bevistløs, hvis det da ikke var sammenstyrtet med fæstningen der havde ramt ham lidt hårdt, det var vel ligemeget. Han så imod porten og gik lettere fortumlet hen imod den, og flåede den tykke bjælke der holdte porten af, og sparkede så hårdt til den så den åbnede med et brag. " Det gør vi aldrig igen!!" Råbte han højlydt og vredt af sin søster, hvor havde han dog ondt i hovedet, og at han hævede stemmen gjorde det ikke bedre.

Katah fulgte interessant med i de mange brag og knald, og idet han åbnede dørem og hun fik øje på hvor fortumet han så ud, skreg hun af grin og pegede ihærdigt på ham, hvis hun kunne havde hun foreviget dette billede, tårene begyndte ihærdigt at trille ned over hendes kinder af grin, hun vidste udemærket godt at holdt hun ikke snart op, ville han stikke hende et par på hovedet, men hans situation var simpelthen så gylden.
Efter lidt tid stoppede hun og rømmede sig "Det var da ellers en prægtig idé, du kom da ind!" sagde hun med et anstrengt smil, og skulle lige til at bryde ud i grin igen, men tog sig så sammen

Tarrak blev helt rød i hovedet af arrigskab, men tiden var ikke inde til at give hende hvad hun fortjente i situationen, men det var meget tæt på... Meget! Tarrak slog hånden arrigt ind i portens ene side så han lavede et flot lille håndtryk i det tykke metal. " Holder du ikke snart kæft bliver du kastet næste gang, og så skal jeg nok samle dine små knogle rester op fra voldgravens vand, rød af blod!! Lad os nu bare tage den kødklump af en tyr og gå, jeg er pokkers sulten!!" Råbte han arrigt ind i hovedet på hende, og så alle i hele området sagtens kunne høre det, når han først hævede stemmen var den ikke til at undgå at høre indenfor en stor radius. Han vendte sig vredt om og gik mere fattet imod stalden, selvom at det var tydeligt på hans gang at han stadig ikke helt havde kommet sig. Lyden af hans inderlår der slog imod hinanden gav samme lyd som en brynjebeklædt soldat.

(( Iorden, bring it on, men lad lige Katah svare først^^ ))

Katah grinede kort igen, men holdt så op, hun hev hurtigt sit spyd op af jorden og gik hurtigt efter. Det irriterende hende inderligt at han til hver en tid kunne knuse hver en knogle i hendes krop, og han ville gøre det hvis han fik lov "Hvor har de stillet den satan af en tyr?!" hvæsede hun irriteret, hun havde ikke fået ordentlig mad siden hun kom til syden, hernede var der kun kaniner og hjorte, det var længe siden hun havde fået tyr eller bjørn.

(Tylor: I joiner bare ^^)

Samson stod oppe i sin sovesal, sad og spiste en god middag med kød og det hele serveret. Han sad godt tilrette, men bunden var endnu ikke lagt. Han havde kun spist det halve af det som var på hans tallerkken. Et højt råb hørtes, samt en masse buldren efterfulgt. Samson sad et øjeblik, men der gik ikke længe før han stod henne foran det meget lille vindue, som var godt gemt af vejen, så man ikke kunne se det nede fra.

"Hva' faen... Uventede gæster?" Hans pupiller blev yderst smalle. Han drejede hurtigt rundt på hælen og satte hurtigt afsted mod døren. For at bevæge sig langt hurtigt end benene var i stand til, benyttede han sig af sin magnetismeevne, så han nærmest fløj susende gennem luften. Den tunge sorte solide dør blev nørmest smækket op så det gav et ordentligt rabalder. Samsons øjne strålede af raseri, og hans pupiller var ikke til at se. Han kiggede kort rundt på de smadrede ting, og knyttede herefter begge sine næver.
Samson nåede lige akkurat at høre en barbar af en kvindes ord, og dette gjorde ham bestemt ikke gladere. Var de virkelig ude efter Brutus? Heldigt for ham, at Brutus rent faktisk er ude for at fange føde - da den er kødædende, og har været væk i et godt stykke tid, men det ville jo så også sige, at den sådan set kunne komme tilbage når som helst.

"HVAD HELVEDE LAVER I PÅ MIN GRUND!???" Brølede Samson hamrende rasende. Han trådte nogle faste skridt frem mod dem. Samson bar en sort kappe, med mønter hængende i kanten og enden. Indenunder havde han sorte bukser, og udover dem han der et langt sort slag, hvor hans eget personlige mærke var tegnet op i guld. På ryggen af kappen var der tegnet bandens logo tilsvarende op i guld.
På fødderne havde han lange solide støvler med sporer ved hælen, og ellers hans letgenkendelige hat. Det lange sorte hår lå fladt ned på ryggen, og de store yderst overpumpede arme blev blottet for alle, da kappen lå omme på ryggen også, og da det sorte lange slag var blevet skåret sådan, så det fremhævede hans kæmpe arme.

((Maji kommer først i morgen, hvis det stadig står på til den tid.. Yang kommer nok senere, da hun er i gang med en opgave.. så indtil videre er det vidst bare mig og Taylor))

Tarrak slog øjnene op som Samson kom farende. Han fnøs nedgørende af ham og råbte højlydt med hans hærdede stemme " Tjo, lige nu går jeg bare hen for at hente mit måltid, og hvis du ikke snart lader værre med at hæve din stemme som en lille utilfreds snotmide, bliver det jo også nødvendigt at dræbe dig" Sagde han med et ondt smil på læben men også med en dybsindig alvor. Hans blik farede hurtigt bagud imod Taylor da han kom med tilråd " Vi var på vej til at få os et måltid, som i står ivejen for, så hvad med at holde kæft når de voksne snakker og gå tilbage til jeres senge, det er langt over jeres sengetider hva?!!" Råbte han arrigt, stadig med tempramentet fra Katahs lille grineflip men tav hurtigt, han kunne allerede nu mærke hvordan situationen udviklede sig. Pisken var stadig med et i hans krop og dermed ikke synlig. De var jo bare små drenge i hans øjne, ingen større trudsel ville Tarrak mene.

(Tror oss jeg joiner den her, hvis der ikk er nogen indvendinger.)

Arkk der havde ledt efter sine to stammefæller Katah og Tarrak, havde endelig fået færten af dem og fulgt dem til borgen, hvor han nu stod udenfor.
Han bar sine normale rober, som bestod mest af læder bukser,bælte og støvler, samt diverse smykker og hans varulve trofæ han havde bundet om højre arm. På ryggen bar han som altid sit sværd og sin trofaste økse.

Han kneb sine gule øjne sammen og spejdede efter en indgang, og han bemærkede porten så en smule smadret ud, men han tænkte det næsten ville være for nemt. Det var garanteret en fælde!
I stedet fandt han det nærmeste store træ, borede sine kraftige fingre ind i det, og flåede det op af jorden.
*Det her ska nok virke som afledning!* tænkte han, og med et brøl kylede han træet af fuld kraft over borgmuren, i håb om at ramme noget.

Træet landede et sted inde for muren med et brag, og Arkk satte efter og med fuld skrue tonsede igennem i den beskadigede port, der splintrede ved sammenstødet!

Forvirret kiggede han rundt for at se hvem der var der.

Katah lagde kækt armene over kors og smilede ved synet af Samson "Jamen dog, en mand, den første jeg er stødt på hernede i syden!" grinede hun og lod vurderende blikket glide over Samsons muskuløse krop, ikke at det skræmte hende, på nogen måde, det mindede hende blot om mændede fra stammen. Derefter vendte hun det stålgå blik mod Tylor "og hans stalddreng!" sukkede hun opgivende og satte tungt spydet i jorden "Desuden unge mand, må jeg oplyse dig om, at der er stor forskel på hulemænd og medlemmer af Kathork stammen!" hendes stemme var nedladene, dog trode hun ikke sine egne ord, hun var ikke vant til at bruge 'pæne' ord "!ærgeligt at du er for dum til at kende forskel!". Hun så overlegent på Tylor, der var ingen der skulle komme og belære hverken hende eller hendes bror

Sølvdjalen fløj hen over dem omkring de hundrede meter over dem på pladsen
Den skreg og kunne se problemmerne der var, den dykkede ned og landte på porten (den venstre udefra)og så skarpt ned på de intrængende.

Kanismo som der netop kun lige var noget til Bordellet fra hoved landet, løb hvad han kunne op til borgen da han kunne skimte noget ramme ind i borgen på den afstand, det måtte havde været noget stort så det skulle han jo ikke gå glip af.
Da han nåede derop med flagrende jakke og med buen med en klar pil, stod han roligt og overvejede situationen.
pokkers ikke den kvinde og hendes mænd.... han vill nødig i kamp med den slags tyber, men Samson's borg var under angreb og han arbejdede jo for ham så der var intet at gøre.
Han spændte buen og gik langs muren og stod så hundrede meter fra Katah.
''for f**den da også ikke dig....''