Det var blevet tusmørke. Skoven var rolig, og dog alligevel kunne man ikke vide sig sikker her. Det kunne man i det hele taget ikke nogen steder her i Krystallandet længere, nu, da Mørkets Lord havde overtaget tronen. Træerne tårnede sig op mod himmelen, og først op ved deres kroner, stak der nogle flere grene ud. Skoven var tæt bevokset, og der kom derfor ikke meget sollys ned - når solen endelig skinnede, men det havde man ikke set noget til, nu, da mørket havde overtaget i det ellers nogle lunde fredelige land.
Mellem de mange bare stammer, kommer en skikkelse gående. Det lange sorte hår svang let fra side til side på den muskuløse krop.
Samson var iført sit leder-tøj, som han var begyndt at vænne sig til. Kappen bølgede let omkring ham, og mønterne på den bevægede sig en smule i takt med svingningerne.
Han havde ikke været i dette område noget tid, og havde lige været oppe og se til sit gamle hus, som så ret så forladt ud. Han havde banden i tankerne. De skulle snart ud igen, gerne lave lidt ravage..

fra de tætte træer, kom der en lidt mindre skikkelse ud og som gik roligt hen af jorden med lette skridt.
Frank havde et roligt blik som altid, men her omkring var det temmelig dystert og det gjorde ham en smule nervøs og det gjorde også at han gik lidt hurtigere.
Han var iført en lyserød kjole som så mere kimono agtig ud, den havde små grene og blomster malet på kjolen og som gik ned til lidt under knæende.
Hans hår var sat op i en hestehale og der hang nogle få tåtter ned foran hovede, da de ikke var lange nok og hans let krøllede/bølgede hår svegede også i den rolige aftenlugt ide han stoppede op og rettede lidt på sin ene sko, han havde fået en lille gren ind i skoende.
Det var nogle sorte sko, med en lille hæl som ikke alle mænd kunne gå i, men fordi han nu var som han var, havde han vennet sig til at gå i høje hælde.
Alt i alt lignede han en kvinde, men hvis man kendte til ham ville man godt vide det var en mand.

Samson nærmede sig bredden af den røde flod. Han kunne høre det røde rinnende vand, og ville lige lytte det for en stund, for at kunne tænke sine egne tanker et øjeblik, inden han fortsatte, eller.. måske blot for at slappe af?
Han standsede lige ved bredden og så ned på det nu lidt mørkere røde vand, nu da mørket var ved at lægge sig. De kolde øjne så ned på vandet, som flød i sin helt egen retning.
Langsomt rettede han hovedet lidt over, og så vandet som løb væk fra ham. Han kneb sine øjne en smule sammen. Hvor lang var den flod egentlig? Og hvor førte den hen? Det havde han egentlig aldrig fundet ud af, da han boede herude. Men han havde selvfølgelig også haft for travlt med alt muligt andet, end til sådan noget pjat, som han ikke kunne bruge til en skid alligevel.
Met ét, hørte han hastige skridt hen af jordbunden. Samson kastede et blik over skulderen og til sin store foragt så han Frank.
*Jeg lader bare som om, at jeg ikke har set ham* tænkte Samson hurtigt, inden han hurtigt vænnede sig mod floden igen.
Der gik få øjeblikke før han kom til at tænke på, hvad Frank sidst gjorde mod ham, da han så ham sidst. Langsomt, blev Samsons næver knyttet hårdt sammen inde under kappen.

så klodset som Frank var, slublede han over en sten der lå halvt nede i jorden, men som han ikke havde set og han faldt ned på jorden ide hans sko gik i stykker.
han satte sig op og ømmede sig lidt ide han så sin ene sko.
"skønt!" sagde han lettere irreteret og tog nu begge sine sko af ide han kastede dem væk.
"kan den her dag nu også blive værre!" sagde han vredt ide han vendte sig om med armende over kors og så ned imod vandet.
Til hans store overraskelse stod der en velkendt person nede ved vandkanten og han fik dog en lille smil på læben, men det forsvandt hurtigt da han husker hva han sagde af vrede ord til samson sidst de så hinanden og han kiggede så lidt ned i jorden, men gik dog ned til ham.
"hej... samson.." det var tydeligt at han ikke var glad mere trist og han bed sig let i underlæben.

Samson kunne mærke hvordan Frank nærmede sig ham, men det fik ikke Samson til at vænne sig om.
*Nu har vi ham her.. og var det noget med, at han havde sagt at han kunne slå mig?* En let rynken skar henover Samsons næse, bare ved denne tanke. Den behagede ham ikke ligefrem.
Franks ord "hej Samson" gav flere gange genlyd inde i Samsons hoved.
Ved ballet, blev Samson virkelig irriteret.. nærmere vred på Frank. Han havde været en pestilæns, og var kommet på et meget forkert tidspunkt. Lige midt i, hvor Samson faktisk skulle give sig udtryk for, at han var en magtfuld person, og så var Frank kommet og havde simpelthen spoleret det til enden for anden.

Samson vendte sig langsomt om. Pestilænsen så ikke ligefrem ud til at være i sit samme humør, som han ellers plejede?
"Jamen.. Frank.. Sikke en velsignelse at se dig på disse afveje?" kom det fra Samson med en stor sarkasme i sin stemme.

han kunne allerede høre på samsons stemme at han nok ikke skulle have snakket til ham, men nok hellere lade ham være.
han knyttede let sine hænder som hang ned langs siden på ham ind i kjolen ide han bed sig kort i læben igen.
"samson... hør... det var ikke min mening at opføre mig sådan til ballet dengang... jeg øhm.. mente ikke hva jeg sagde.. det gjorde jeg virkelig ikke.." han kiggede lidt ned i jorden igen ide han bed sig i læben igen.
måske jeg bare skulle have ladet ham være... måske jeg bare skal gå igen... jeg burte slet ikke snakke med ham.. alle mulige tanker kørte oppe i hovedet på ham og han viste ikke hvad han mere skulle sige eller gøre, det var som om han var frosset til jorden og ikke kunne bevæge sig.
han sank så en klump i halsen og kiggede op på ham igen med et lettere nervøst blik.
Ville samson nu gøre ham ondt? eller ville han tilgive ham og opføre sig som om det aldrig var sket?

Samson hævede let sine øjenbryn mens han betragtede Frank fyre undskyldninger af. Undskyldninger, det havde han da. Men nu var Samson jo selvfølgelig ikke den, der tilgav. Han havde i lang tid følt sig plaget af Frank på flere forskellige måder, så hvordan skulle sådan en enkelt undskyldning kunne gå ind og redde det hele?

"... Undskyld du hellere for....." En hurtig reaktion skød fra Samson. Hans skikkelse blev nu sløret i luften, da magnetismen buldrede ud fra sin krop, direkte mod Frank, og slyngede ham direkte tilbage mod en stamme af et træ nogle 15 meter væk, så det gav et ordentlig jag gennem luften. Dette var naturligvis ikke få smerter det medførte sig.
Samson holdt Frank op mod træet endnu, med sin magnetisme evne. (Har fået lov)
Samsons ansigt var stramt, og man kunne læse ondskaben i hans øjne.

"... at du blev FØDT!" kom ordene, for at fuldende sin sætning, som han var begyndt på.

Samson lagde sit hoved en smule på skrå.
"Jeg forstår ikke, hvorfor Mimiko er så GLAD for dig! Det gør jeg virkelig ikke.. Frank.. Det gør du måske?" Samson åbnede sin mund let, lettere spørgende, og afventede et svar fra Frank.

Ide han så samsons blik nåede han ikke at reagere og røg så med voldsom fart ind i træet og han udbrød et smertefuldt støn ide det gjorde temmelig ondt i ryggen.
han hang nu et lille stykke oppe i træet og prøvede at vride sig fri fra Magnetismen, sa han så kiggede på samson med et lettere skræmt blik.
"mimiko har ikke noget at gøre med det her, hun kan lide mig fordi jeg har taget mig så godt af hende, du aner ikke hvad hun har været igennem!" svarede han tilbage og knyttede sine hænder i ren irretation, hvorfor skulle han nu blande mimiko ind i det her?

Samson så på Frank med foragt i blikket.

"Så skal du måske fortælle mig om det?" snerrede Samson og et lille ondskabsfuldt smil kom frem på læberne af ham.

"Du kan åbenbart tage dig af Mimiko? Men kan du nu også passe lidt på dig selv? Nej nej! Shh!" Samson satte en finger op til munden på sig selv, mens et stort smil kom frem på hans læber.

"Nej.. lad mig svare for dig!... Du kan måske tage dig af Mimiko.. Men du kan ikke beskytte hende, for du kan ikke beskytte dig selv!!" Samson trådte et skridt tilbage. Han holdt stadig sin magnetisme ved lige mod træet. Han havde slået den over til træet, så det var træet der sugede Frank til sig. Samson gik langsomt en tur rundt om træet..

"Desuden.. man siger gerne, at fordrukne krystalisianere siger sandheden! Men du er måske ikke nogen krystalisianer?" Samson kom nu hele vejen rundt om træet, og stoppede da han var på den samme plet som han havde stået på før, lige foran Frank. Samson rettede sine kolde meget lyseblå øjne mod Frank og så intenst på ham.

han prøvede stadig at vride sig fri fra træet og han havde stadig et lettere skræmt blik i ansigtet.
"j...jeg er krystalisianer... samson slip mig nu... det er ikke sjovt mere... hvis det er fordi du er sur over jeg sagde jeg let kunne klare dig i kamp.. så vinder du, ja du er stærkere en mig kom nu slip mig.." sagde han og det sidste lød nu mere rystende i stemmen, da Samson nu faktisk havde gjort ham temmelig bange.
vil han nu dræbe mig for det?... nej det må han ikke jeg kan ikke dø ikke nu.. tænkte han og var lige på kanten til at få tåre i øjnene.

Samson lod sit ansigt nærme sig Franks. Hans blik gled ned på hans mund, mens Frank talte. Han nød at høre Frank med noget frygt i stemmen.

"Du har undervurderet mig alt for længe... været en pestilæns.. alt for længe.." Samson åbnede let sin mund, inden han lukkede den igen, og i dette øjeblik så han bare ind i Franks øjne.

"Giv.. mig en god grund for, at jeg skulle lade dig gå? hmn?" Samson så afventende på Frank.
Ville han monstro komme med en god forklaring? Eller bare den der med, at han elskede livet, og at det var det bedste? Havde han overhovedet nogen gøremål i livet, udover at tage vare på Mimiko?
Samson og Mimiko, var ikke venner. De var kun drukmakkere. Om den tid snart var ovre, vidste ingen, nu da Samson havde taget en stor plads, sammen med banden. Han kunne nemt finde en derfra at drikke med, hvis det var det han ville.. Eller drikke en af tjenestefolkene under bordet og røvbule hende, eller bare tage til bordellet. Han var ligeglad. Han behøvedes ikke at voldtage, men engang imellem skulle han næsten gøre det, bare for at vide sig sikker på, at han stadig vidste hvem han egentlig var - godt nok havde han fået lidt mere ære i spil nu, da han var ved at blive mere moden i det, og ikke længere en stor drengerøv.

hans blik var stadig fyldt ned frygt og han kiggede ned på samson mens han bare nærmest sad fast i træet og kunne ikke rigtig gøre noget.
"je....jeg kunne jo forlade landet og aldrig komme tilbage? eller hvis du slap mig fri og lader mig gå, så kommer vi aldrig til...." han stoppede sin sætning og kiggede nu væk ide han bed sig i læben igen og knyttede let sine hænder..
"så kommer vi aldrig til at se hinanden igen, da jeg vil lade dig være og aldrig jage efter dig igen..." sagde han men holdte stadig blikket væk fra samson, da det entlig gjorde temmelig ondt i hjertet at sige lige netop det til samson.

Samson rynkede lidt på næsen. Var det Franks svar? Det var jo slet ikke dét han spurgte ham om!

"Du svarer på det forkerte!" snerrede Samson og hævede hagen lidt.

"Forlade landet.. tsssk! Jeg spørger til en god grund til, hvorfor jeg skulle lade dig gå! Hvad har du måske udrettet, eller noget du SKAL have udrettet? HVA?" Samson råbte direkte Frank ind i hovedet.
Samson havde kort og godt, fået nok af Frank. Det havde Samson også udtrykt sidst. Om idioten så havde været fuld eller ej, så var det ingen hindring i, at han skulle give Frank tæsk.

"Når nu vi snakker om at udrette.. Hvad har du så ellers udrettet her i landet? Noget godt? Mimiko vil du sikkert sige.. men det ved jeg jo allerede godt.. er der andet?" Samson så afventende på Frank. Ville Frank fyrer en overdrevet løgn af, eller ville han fortælle 'sandheden' og sige, at han ikke havde udrettet andet?

han kiggede bare fortsat ned i jorden ide han hørte samson råbe ham ind i hovedet.
det fik ham til at knytte sine hænder hvorefter han kiggede lige ind i samsons øjne med et fast blik og virkede pludselig ikke bange mere.
"jeg har ikke udrettet noget, intet... ingenting!" svarede han lige ud og det sidste blev sagt med en lidt højere tone en det andet.
hans blik var nu vredt og han holdte stadig sin øjenkontakt med samson, lige nu var det et godt tidspungt at bruge sin hypnotiske evne, men han gjorde det dog ikke da han ikke rigtig følte det var det rigtige at gøre og detsuden var hans evne også ubrugelig, så hvorfor havde han den overhovedet ?

Samson så på Frank og hævede sin hage lidt, så han så meget højrøvet ud, hvilket han jo egentlig også var.

"Det var ikke det store.." brummede Samson med en let hæs stemme. Han gik en smule rundt på stedet, inden han atter vendte sig mod Frank.

"Jeg lovede dig... en slåskamp, for at bevise det en gang for alle..." Han så ned i jorden, og atter gled hans lettere skæve smil med de to blottede hjørnetænder, henover hans læber.

"Ser du.. jeg holder altid hvad jeg lover..." brummede Samson og kunne ikke lade være med at grine i en lav brummen.

Samson gik over mod Frank. Han så lidt på den lyserrøde kimono som han bar, og lod sine fingre køre lidt henaf stoffet. Pludselig tog Samson fat.. ((jaha.. og jeg må jo gøre hvad jeg vil, siger du jo? xD ))
Han rev til, så det begyndte at blive revet op. Frank var stadig som bundet til træet.

han kiggede nu med et lettere overrasket blik da samson nævnte noget med at ville slåds og det havde han også frygtet, men han måtte så bare yde sit bedste hvis samson ville have en kamp så måtte han få det, dog kunne han ikke rigtig gøre noget da han sad fast til træet.
Da samson så kom hen imod ham igen, løb det koldt ned af ryggen på ham og han så nu lettere skræmt ud igen.
Han fik så fat i kimonoen og da han rev til begyndte den at flænse og den flænsede op langs siden og hen af midten af låret, hvis han rev hårgere til ville det ryge helt af og næsten hele hans ben ville være blottet samt noget af hans side.
"nej lad hver..!" sagde han og lukkede hårdt sine øjne sammen ide han rykkede hovedet væk.

Samson rev nu til, og kimonoen røg af, langs Frank's side, så den blev blottet.

"Lad være med hvad?" spurgte Samson ondskabsfuldt.

"Nej.." Samson havde været hjemme, ja.. Men helt præcist hvad han havde lavede, det var netop det han tog frem nu.
Et flot sværd med guld aftegninger kom frem under kappen.
Han lod en finger køre langs klingen, inden han skævede mod Frank.

"Hmmn.. naah.. det ville gå lidt for hurtigt.." brummede Samson lavt for sig selv, men Frank kunne sagtens høre det, og det var også meningen.
I en hurtig bevægelse lod han sværdet bore sig ned i jorden, og gjorde også sådan, så Frank faldt ned fra træet, da magnetismen ophørte.
Samson så på Frank med et nedladende blik.

frank kiggede nu igen ned på samson ide han så faldt ned fra træet igen.
han landede godt nok på benende, men han støttede sig kort til træet endnu hvorefter han vendte sig imod samson og kiggede nervøst hen på samson.
"hv...hvad vil du have mig til at gøre?" spurte han og sank en klump ide han kiggede på sverdet.
han kiggede så kort væk igen og bed sig i læben, nu var tiden kommet til hvor han skulle dø, men han ville ikke bare give op så let så han langsomt lod sin ene hånd røre på en dolk i en holder der sad fast om hans lår.
Hvis samson prøvede på noget, havde han idet minste den at forsvare sig med.

"Jeg er ikke fej.." brummede Samson og så over på Frank.

".. ikke her til aften.. Du skal vide, at jeg har tænkt mig at viderbringe dit hoved til Mimiko.. Ellers, så hænger jeg det op i hallen på borgen..," Samsons øjne rettedes mod Frank, efter at have betragtet sværdet nøje, og tjekket efter om det var skarpt nok, hvilket det var.
Samson tog nogle skridt mod Frank. Fej, kunne han hurtig blive. Han kunne hurtigt få nogle magiske kræfter på spil, men i første omgang, ville han lade sværdet komme lidt på arbejde i stedet for.
Samson lod sin kappe glide af, og han kastede den over mod en træstub lidt derfra. De store bare overarme kom til syne. Ellers, havde han et langt slags 'slag' på. På midten var Samsons personlige tegn, som han brændte sine slaver med.
Han stillede sig nu klar til kamp.

"Har du noget.. jeg skal sige videre?"

han lukkede kort sine øjne ide vinden let tog fat i hans hår og åbnede så sine øjne igen hvorefter han kiggede med et roligt blik på samson.
"sig til mimiko at jeg håber hun kan klare sig uden mig.." sagde han da han allerede nu viste han nok ikke ville holde særlig længe og det nok snart var overstået.
Derefter fik han et fast blik på ansigtet og fik taget dolken op i den ene hånd hvorefter han nu stod med den anden hånd frem af og lavede en lille bevægelse med hånden som at han sagde han bare skulle komme.
samson... det her vil jeg aldrig glemme.. tænkte han og stod nu klar til hvis samson ville angribe ham.