Her ligger klæderummet. Det blev oprindelig brugt til at opbevarer tøj, af alleslags. Her kunne kvinderne klæde om til deres kjoler, mændene til deres krigsdragter ovs ovs. Men udover tøj, er der også sko og tilbehør - alt er sat flot op, og næsten aldrig blevet brugt.
Rummet er stort, selvom det ikke virker større end alle de andre rum. Man starter med at komme end i et aflangt værelse, for enden af de værelse er der en dør og bag den dør, hænger alle klæderne. Men inde i det første værelse, er væggene omgivet af spejle, og i det enkelte hjørne ved siden af døren, står der et enkelt spejl for sig selv. Udsmykket og flottere end alle andre - med en stor tung trækiste ved siden af sig. Rummet er oplyst af en enkelt lampe, der hænger i luftet så det giver et tåget lys i lokalet.

Der lyder en klikken, da låsen går op og Morgoth træder ind med Horisont i hælende. Han trækker døren helt hen til væggen, så den blidt støder imod det væggen - som er lavet af spejle. Han rynker brynene og betragter kort lokalet, inden han træder frem til den næste dør. Han åbner den, og træder ind i mørket. Der er en underlig tung luft derinde, han rynker brynene og famler rundt indtil han mærker noget imod sit hovede. En snor hænger ned fra loftet, som fører op til en lampe. Han trækker hånden frem, og hiver kort i snoren så lyset tænder. Han vender sig om, og ser hen imod Horisont.

Horisont som har fulgt tæt efter Morgoth hen til klæderummet, stopper brat op da hun næsten lige er trådt ind i forværelset. Så mange spejle samlet på et sted. Hun havde aldrig set så mange spejle før, hvertfald ikke samme sted, og derfor gav hun sig god tid til at betragte de mange spejle, betragte deres rammer og rummet om dem. Det virkede lidt uhyggeligt, men alligevel et sted spændende dragene, og utroligt facinerende. At Mogoth overhovedet havde sådan et rum overraskede hende. Hun vidste jo godt hvor meget han gik op i at have makeup på, men havde han også en svaghed for tøj..?
Med en nystillet nysgerrighed skyndte hun sig efter Morgoth hen i det andet rum. *paw* Et mindre pump lød da hun ved et uheld kom til at snuble over et eller andet på gulvet i klæderumemts mørke, og tog fra sig, lige ind i Morgoth.
" Ups.." Mumlede hun, og skar ansigt da lyset blev tændt. En let rynken på næsen og en hurtig samling af sig selv så han ikke ville opdage hendes rødmen, selvom han nok kendte hende godtnok til at vide at hun gjorde det.
Hun så ned på kåben hun havde om sig og børste den hurtigt af for usynligt støv. Derefter så hun forsigtigt op og måbede let ved synet af alt det tøj der var. Det mindede til dels om det rum hvor hun første gang havde set Cassa, men dette rum havde mange flere detaljer og nibstilbehør til tøjet.
Med et spørgene blik så hun på Morgoth, som om hun slet ikke kunne tro at han overhovedet havde så meget tøj gemt på sit palæ.



( kewl.. hvorfor er du ikke til at få fat på på msn..? Tsk.. har ellers en lille ting jeg vil vise diiiig~ )

Han vendte øjnene da en skikkelse så ud til at falde frem imod ham. Han strakte armene frem og greb Horisont, hvorefter hun tilsyneladende så ud til at trække sig selv op. Han rynkede brynene, da han så hende rødme, og små smilte lidt.
Han lagde en hånd imod hendes overarm, nussede den lidt og vendte blikket kort rundt omkring sig selv også på hende. Han kunne godt se på hende, hvordan hun betragtede lokalet, og virkede små facineret af des udsmykninger ovs.
Han sukkede let, og rømmede sig får at få hendes opmærksomhed,
,,Det var min søsters, og moders klæderum. Her er fra balkjoler til, en kjole man kan vandre sig en tur i" forklarede han, og sendte hende et roligt blik.
Han trippede frem og trak ud i et par, og betragtede den kort. Han vendte blikket hen imod hende,
,,Hvilken farve klær dig bedst?" spurgte han, og sendte hende et kærligt smil.

Hun smilte skævt idet hun vendte opmærksomheden imod Morgoth igen. Facineret over at dette rum kun var tilegnet to kvinder. Hans slægt måtte være rig, eller idet hele taget bare storslået. Hun som selv havde omkring 5-6 kjoler hængende derhjemme og en enkelt balkjole, fandt dette nærmest som en lillepiges største drøm der var gået i opfyldelse.
Hun smilte lidt betuttet ved hans spørgsmål og så på kjolerne han hev frem. " Tjae. Jeg foretrækker at få rundt i lilla, men tror det er grøn der klæder mig bedst." Svarede hun, mest hentydene til at det grønne næsten altid så godt ud sammen med hendes dybgrønne øjne. En hånd blev rakt frem, og mærkede forsigtigt på stoffet. Så udsøgt en kvalitet det var. Hende der kun var vandt til bomuld og hør, og kun gik i silke-tøj og lignene, ved særlige arrangementer. Så fint..

Han hævede øjenbrynene, og nikkede til hendes svar. Han lagde en hånd imod sit hår, og lod en forsigtig hånd glide fra panden og ned omkring nakken. Han sukkede let, og så frem imod hende:
,,Okay," var det eneste han lige sagde. Han trippede ned i enden, og begyndte at trække frem i nogle kjoler. Efter et par minutter, kom han frem imod hende med en kjole over armen. Han sendte hende et lille tandsmil, som hurtigt forsvandt igen, og holdte kjolen frem imod hende - under lampen selvfølgelig.
Kjolen var mørkegrøn, men på grund af stoffet havde den en underlig lys grøn som skær - hvilket gjorde den rigtig flot at se på. Den gik ned omkring skuldrene, hvor der var syet et nyt stykke stof på, og sat en masse flotte blonder, i let mørkere grønne farver end selve kjolen. På midten, oven over brystet, sad der en helt sort sten. En blodsten, flot og små skindend, men ikke utrolig fremhævende. Bare en tilbehør der skulle være på kjolen, for at gøre den specielt.
Ellers var der et enkelt bånd, også syget fast til kjolen, der var snoet lige omkring brystet så det ville få en poset form, også nåede kjolen ned under anklerne, med et rigtig flot fald. Med underkjoler, der selvfølgelig også var syet fast til kjolen. Ærmerne når lige ned omkring underarmen, hvor de hang ud i forskellige fald, ligesom underdelen af kjolen.
Han vendte blikkket frem over kjolen for at betragte den kort, og vendte et afventende blik frem imod Horisont. Han lod et lille smil glide frem og sagde så:
,,Det har så været min søsters," forklarede han og rettede sig op.
Han slog blikket ned af kjolen, og betragtede den kort inden han så tilbage imod Horisont. Han vendte blikket ned af hendes krop, indtil det nåede hende spinkle bare fødder. Han kunne ikke lade være med at finde dem pæne, og på en underlig måde nok søde. Han rynkede brynene, og syntes kort at fantasere om dem - hvilket virkede ret normalt, i den tid han nu gjorde det. Da han var kommet så langt, at han faktisk fantaserede om resten af hendes krop og hende begyndte han lige så stille at små stirre lidt. Hans ansigt begyndte at få den form, man kalder babyface. Et fuldstændig afslappet ansigt, hvor mundens underlæbe kan hænge lidt, og øjenlågene let nedglidende. Der stod han, sexficseret og helt væk i sine egne unaturlig perverse drømme.

Hvis Horisont ikke have stirret før, så stirrede hun i den grad nu. Med et blik som kunne øjnene trillel ud af hende hvert et øjeblik, betragtede hendes dybgrønne øjne den smukke grønne kjole. Selvom kjolen i sig selv var enkel, både i snittet og farverne, så var det stoffet og den lille blodsten der gjorde at kjolen nærmest syntes at få sit eget liv. Som en frisk forårs eng fuld af lyst græs og med små dynger af smørblomster imellem. Sådan betragtede hun den charmerende kjole. Hun glippede kort med øjnene da hun pludselig blev sig selv pinligt bevidst at hun stod og stirrede. Hun tog et halvt skridt hen imod Morgoth og stivnede midt i sin bevægelse hvor hun ellers have tænkt sig at tage ud efter kjolen som tydeligvis faldt i hendes smag. Hendes øjne var faldet på hans ansigt, og et kort øjeblik lignede hun en der kunne finde på at skælde ud når som helst, før den stramme mine blev afbrudt af et stort smil og en perlende latter.
Som han dog så ud! Med en fin lys pegefinger duttede hun ham på næsetippen. " Og hvad står du mon og fantaserer om siden du kan lave sådan et udtryk? " Spurgte hun med en 'smilende' stemme.

Da han syntes at blive afbrudt i sin livlige drømme, vendte han blikket op imod den andens ansigt. For første gang i meget langtid, syntes han faktisk at små rødme lidt. Han hævede øjenbrynene og mærkede den underlige varme der steg op i hans kinder, en underlig følelse, men han vidste lige præcis hvad der skete. Han skød underlæben tilbage, og svarede hende med et sibbet tonefald:
,,Ingenting. Aldeles ingenting." kom det hurtigt fra ham, og trak kjolen frem imod hende, som en hentydning til at hun kunne tage den. Hun så ud til at være ganske interesseret i den. Eller det opfattede han i hvert fald, udfra det han kunne se selvom han var helt optaget af noget, før hun vækkede ham fra det hele. Han kunne ikke lade være med selv at smile lidt, efter at have hørt hendes grin. Det smittede sådan af på ham, når Horisont var i godt humør. Hun var nok den eneste der kunne få ham til at smile, eller grine for den sags skyld. Men det undrede nu ikke nogen, det var jo Horisont man talte om, ikke?.

Hun sendte ham et drillende blik og et mindst ligeså drillende smil idet hun tog imod kjolen. Hun smilede ikke drilsk på grund af hans sippethed, men mere på grund af at hendes øjne havde spottet noget der mindede meeeget om en rødmen på hans kinder. Så er der noget skjult bag den hårde facade, trods alt. Hun sender ham et sidste blik, før hun med kjolen i favnen tripper hen til den nærmeste skærm, som hun går om bag. Det kan godt være at Morgoth næsten lige har set hende nøgen, men hun havde skam stadig sin blufærdighed og stolthed.
Med langsomme bevægelser bandt hun badekåben op og lod den med et gys glide ned langs hendes ryg indtil den landede på gulvet. Derefter fandt hun et bånd et sted på en knage i nærheden af skærmen. Hun valgte et bånd som passede i farven som kjolen havde. Med trænede bevægelser satte hun håret op i en hurtig frisure på toppen af hovedet, så håret ikke ville komme i vejen mens hun tog kjolen på.
Ikke en lyd gled fra hende da hun i et nu trak kjolen over hovedet, og lod den falde på plads på hendes krop. Fingernemt bandt hun båndet ved brystet, inden hun lod det blondt krøllede hår falde ned over hendes ryg, og istedet lavede hun et par hurtige små fletninger; en i hver side, og samlede dem sammen et sted bag hovede og bandt den med det grønne bånd hun før havde holdt håret på plads med. Forsigtigt tittede hun ud fra skærmen, inden hun lod resten af kroppen følge med ud i lokalet og drejede kort rundt så Morgoth kunne se hvordan kjolen sad på hende.
Selvom hun ikke sagde noget syntes hendes øjne alligevel at spørge: " Nåh, hva synes du? "

Hendes smil fik ham til at se den anden vej, og et let fnys lød fra ham. Så sippet han pludselig blev, han var lidt ligesom en lille hysterisk hund - en rigtig tæppetisser - der let blev hidsig, hvis den ikke fik sin vilje. Sjov sammenligning.
Han nåede knap nok at se hende gå ombag skærmen, før han vendte blikket frem imod hende. Han undrede sig kort, men da han opfangede bevægelserne henne i hjørnet ved skærmen fandt hans blik hende. Han hævede brynene og lagde afslappet armene overkors. Det var sjovt at se, hvordan de egentlig var vokset med årene. Han var jo snart 30, og med de otte års tid havde de hurtigt vokset sig større. Siden han kom tilbage til Krystallandet, var hans udseende hurtigt ændret sig. Han husker at han rent faktisk engang havde kort, helt helt blåt hår der sad strittende ud til alle sider. Hvor må det have set klodset ud, nu når han tænkte på det. Der var han til gengæld meget taknemlig over, at Kazoya havde givet ham den lille forvandling.
Han lagde en hånd imod sit hår, strøg fingerne igennem spidserne og lagde den tilbage over den anden arm. Igen vandt Horisont hans opmærksomhed, og hen slog blikket frem imod hende da hun trådte ud fra skærmen. Han hævede øjenbrynene, og sendte hende et sigende blik, hvorefter han begyndte at betragte hende. Utroligt at den sad så godt på hende, formen omkring brystet var måske lidt for smal til hende - syntes han at se, hvilket ikke undre nogen, at han ser den slags detaljer! -, men han lod hurtigt blikket glide videre rundt på hendes krop.
Den passede utrolig godt til hendes ansigt, og hendes kropsform i det hele taget. En kjole der virkelig stod til hende. Det var meget muligt at han ikke var den bedste til at kunne udsige sådanne ting, men det der var i hvert fald sikkert!.

Hun sendte ham et lille uskyldigt smil, glad for resultatet hun kunne aflæse fra hans ansigtsudtryk. På tåspidserne trippede hun hen imod hans favn og lod sig falde imod hans bryst, og han kunne li det eller ej!
" Nu mangler skoene bare..?" Hviskede hun spørgende til ham, idet hun lod en finger lege kærtegnene med en af hans lange, mørke hårtotter. Hvor sjovt egentligt. De var jo som Yin og Yang.. Han lille og kantet og med mørkt hår. Hun høj, blød og med langt blondt hår.. Selv deres personligheder var hinandens modsætninger. Og alligevel elskede de hinanden.. Eller... Hun elskede hvertfald ham, og hun følte at hun var ved at gøre båndet med ham stærkere end det nogensinde før havde været.

Han lagde forsigtigt armene omkring hende, og strøg blidt begge hænder igennem hendes lange bløde hår. Han lagde panden imod hendes, og brummede nikkende,
,,Jah, nu når du siger det" svarede han hende, og sendte hende et lille blidt smil. Han sukkede let, og strøg hende blidt over ryggen. Han blev helt stille, og kiggede blot imod hendes øjne uden rigtig at gøre noget. Han nussede blot hendes ryg, og undlod at bevæge sig overhovedet. Hun virkede bare så varm, syntes han, i forhold til ham. Og det var jo egentlig underligt, da hun var vampyr og var så død som man næsten kunne være. Sådan nogle kunne man jo ikke finde varme i, men det kunne han altså. Måske var det den varme, som kom fra hans hjerte, hvergang han så hende, der gjorde han følte det sådan.
Efter at have stirret lidt på hende, sukkede han højlydt og kom i tanke om det med skoene,
,,- var det en hentydning til at jeg skulle finde nogen?" spurgte han til sidst, og hævede let øjenbrynene med en let 'fnisen'.

Horisont der næsten var get hen i en afslappet nydelses tilstand gav et lille spjæt fra sig. " Ehmm... Muligvis..." Hun smilede skævt, inden hun lænede sig imod ham igen. Det va så meget dejligere at stå sådan her og mærke hans kærtegn imod hendes krop. hun følte sig så tryg. Følte en fred som hun ikke havde kunnet finde i flere år, lige siden den dag hendes mor flyttede fra huset i skoven og til huset i byen. Det hus som knap 7 år senere blev sat i brænd af tilhængere af Mørkets Lord efter at de havde gjordt det af med både moderen og stedfaderen for øjnene af den knap 11-årige Horisont. Lige siden havde hun følt en uro i sig, som kunne hun ikke tillade sig selv at slappe af, en uro som havde varet i næsten 8 år nu. Den uro var vidst endelig ved at se sin ende.. Forhåbentligt.. Hun lukkede øjnene stille i og gav et suk fra sig.

Han kunne ikke lade være med at sætte et stort smil over læben, da hun svarede ham. Han sukkede afslappet og svarede hende:
,,Okay. Gør det.. Lige om lidt" han lukkede øjnene og forsatte atter kæretegnen. Inden længe lod der et gab glide over hans læber, han rystede i hele kroppen da han gabte, og hans øjne blev omringet af vand. Han hadede at gabe, da hvergang han gjorde det flød hans øjne i vand og gled ud i hans makeup. Han brummede og trak sig fri fra den anden,
,,Vil du ikke med ind i seng? Den er mere end den egentlig virker som" konstaterede han og strøg hænderne op af hendes overarme. Der lod han dem glide op og ned flere gange, indtil de sluttede oppe ved hendes skuldre. Der masserede han nærmest fingrene imod dem, og sendte hende et af sine små smil.
Hvor kunne han godt tænke sig at ligge og putte med hende nu, og det strålte nærmest ud af hans små sagelige smil. Han lagde hovedet let til den ene side og sagde så:
,,Så kan skoene vendte til den anden gang," han lod smilet bredde sig lidt mere.

"Hmm.." Hun brummede sagligt over hans kærtegn og åbnede langsomt øjnene idet han begyndte at tale. En seng. Ja det lød faktisk temmeligt tillokkende lige nu, især efter at hun havde været i bad. Der var et eller andet ved varme bade der altid syntes at gøre hende døsig. Hun nikkede let med et lille smil. " Så la gå da.. Skoene kan vente til jeg får brug for dem.." hun tog fat i hans ene hånd og flettede fingrene ind i hans. Godt klar over at en putten i sengen sagtens kunne blive til mere end bare putten, men det var hun egentligt ligeglad med, så længe hun var sammen med Morgoth var hun lykkelig.

Han grinte varmt, på sin egen små dybe måde, og trak sig fra hende. Han sendte hende et kærligt blik og knugede let i hendes hånd, da hun flettede den sammen med hans fingre. Han vendte blikket den anden vej, og vandrede roligt ud af lokalet sammen med hende.