Det var en fredelig søndag eftermiddag. Hecate havde været en tur til Isaris Tempel for at afgive sine bønner, som det nu kun var passende, og sad nu i sit eget køkken med en kop urtete for at have lidt at styrke sig på. På bordet havde hun nogle bøger om historiske perioder i Krystallandet, som hun håbede at tage et kig på senere - men for nu nød hun blot freden og stilheden. 

Ind til en larm ude på gaden afbrød hendes ro.

"I Isaris Hellige navn." Udbrød den ældre kvinde, der hastigt rejste sig fra køkkenbordet. Hun samlede et sjal om skuldrene og gik med så hurtige skridt, hendes dårlige ben tillod hende ud af døren, gennem den lille have og rundt om et gadehjørne. Munden var sammenbidt og de isblå øjne gnistrede af vrede.

Allerede inden hun fik øje på årsagen til larmen, kunne hendes skingrende stemme høres i gaderne, som ellers for et øjeblik siden havde været så fredelige:

"NEJ NU HAR JEG ALDRIG! HVAD ER DETTE FOR ET FRYGTELIGT POSTYR!?"