Det var eftermiddag. Solen stod oppe på himlen og kun få skyer kunne ses. Market var fyldt med mange mennesker og andre væsner, de handlede og byttede og meget mere. Rin var i dag kommet til marked for at sælge sine skind fra de dyr hun havde skudt og spist. hun havde brug for pengene, hendes nederdel var gået i stykker og hun var ikke just mester i at sy. men der fandtes da skræddere.

Rin var en ung halvdyrs kvinde, hun var ikke gift. hun var ikke sammen med nogle. hun levede livet og nød det. hun skulle ikke tilbage til et liv som hun havde haft som ung. faktisk ville hun ikke tage tilbage før hendes far var gået bort. og han var en stærk ulv.

Rin gik mod en bod der solgte skind og skindtæpper. hun gik direkte mod det og begyndte at snakke med handleren.
"jeg har disse skind, kan vi handle os frem til en god pris?" 
handleren så på Rin og derefter på skindene. de var pæne, rene og i god stand.
han forslog en pris og da Rin havde brug for krystallerne måtte hun takke ja og gik så videre til skrædderne. hun fandt en der ikke havde noget at lave og fik en hurtig behandling for sin nederdel og måtte godt låne et par bukser. imens. hun gik ud på marked og så på alle folk. hun observerede hvordan folk opførte sig imens hun sad på en bænk.
hendes øjne var røde som en rubin, hendes pels hvid og grå så det skindede. Rins hale viftede lidt i vinden imens hun så på nogle par der gik hånd i hånd. hun så hvordan de smilede og grinte hun havde aldrig selv haft det sådan. men hun kunne smile og grine hos sin gamle kammerat og rednings mand. hun havde dog ikke set ham i noget tid.

Rin sad stille og nynnede imens hun ventede. hendes stemme var lav men når hun endelig sang havde hun en flot klar stemme. hun sang for det meste kun når hun var alene eller sammen med nogle hun kendte. Rin tog sit hår over på den højre skuldre og begyndte at flette det imens hun så rundt.