Angelina kunne ikke beslutte sig for, hvorvidt hun hadede eller elskede det årlige midsommerbal. På den ene side var det en god mulighed for at iføre sig den yndigste kjole og høre gæsterne ad om det nyeste sladder i byen. På den anden side var der hendes partner Timothy, hendes evighedsforlovede, og spørgsmålene om deres kommende ægteskab var endeløse. Hvorfor var de ikke blevet gift endnu efter tre års forlovelse? Dette var hvad folk ofte undrede sig over, og ja, hvor var Timothy når disse spørgsmål blev stillet? Langt borte.

Endelig havde Angelina undsluppet de udspørgende gæsters talestrøm, og hun havde nu placeret sig ved et bord, der kiggede ud mod balsalen, hvor flere par havde fundet sammen til dans. Selv var hun ikke blevet budt til dans, ikke engang af hendes uduelige forlovede, hvilket hun nok ville få høvl for, hvis han ikke snart tog sig sammen. 

De brune øjne studerede, vurderede og gav nok lidt af et elevatorblik til hvem end der gik forbi. Hvor måtte det dog være kedeligt at være mand. Tænk, at man altid iklædte sig det samme stive puds uden variation. Af den årsag kiggede hun selvfølgelig kun på kvindernes farverige kjoler. Især dem, der viste figuren frem - kvindekroppen var jo kreeret til at blive beundret… eller kvinders tøj var bestemt mere interessant end mændenes. Dog nåede Angelinas øjne ikke at vandre i lang tid før en stemme nåede hendes øre.