Eskilds gave havde forvoldt megen svie og smerte. Han havde opholdt sig på værelset lige siden han havde pakket gaven op foran alle drengene i læsesalen, og en erfaren rytter havde pointeret overfor ham, hvad det var han havde fået. Men VÆRST af alt, var Iáins fordømmende ansigtsudtryk stadig printet i Elemérs hukommelse.

Måske var det ikke lige i dag, han skulle opsøge Eskild. Han var mentalt drænet, og havde allermest lyst til at gå tidligt i seng. Gaven havde stået fremme i fodenden af hans seng, og først efter lang tids pinlig berørthed, turde han åbne æsken igen og undersøge gaverne. Han havde nu en ide om hvad det skulle bruges til, men… Han havde svært ved at se hvad den skulle kunne gøre godt for… Men han måtte prøve den an for Eskilds skyld…

Han gik hen til døren og kiggede ud ad gangen for at sikre sig, at der ikke var nogen der opholdt sig ude foran hans værelsesdør, og det var der heldigvis ikke. Så trak han stolen fra skrivebordet hen under håndtaget for at blokere døren. Han fik dog ikke lige tjekket hvor effektivt hans hjemmelavede lås virkede, før han allerede var i gang med at afklæde sig sin rødbrune silketunika og den sorte trøje indenunder, samt de sorte, løse bukser, indtil han var helt afklædt. Alenetiden på værelset med sine egne tanker, havde for længst gjort ham lystig. Men han var længe om at komme i gang med at handle på det… Så nu var han næsten klar til at prøve noget nyt. Han smed sig i den store enkeltmandsseng – Elemér havde ikke fået lige så fint værelse som Sata, med masser af areal eller balkon. Hans eget værelse havde kun lige plads til sengen og skrivebordet. Og vinduet var utroligt lille, og man skulle stå på stolen for at kunne kigge ud til byen.

I sengen kælede han for sin krop, udforskende og eksperimenterende… Olien fra Eskild fandt frem til hans krop, og han gned først en smule på sin hånd, og derfra varede det ikke længe før han prøvede at gnide sig lidt. Afprøvede produktet… Indtil rummet fyldtes med duften af citron og olie. Han prøvede med lidt mere af det, indtil hans fuldt erigerede penis glinsede vådt i luften, og de overskydende dråber gled ned ad ham og ned på de kongelige lagener under ham. Han mærkede hvordan dråberne føltes smertelindrende mellem hans baller, og han skulle lige mærke hvordan det føltes hvis han nu kælede for sig selv dernede, og måske lod en finger eller to glide ind.

Det mindede ham om Eskild, og så alligevel… Eskild havde slet ikke gået så forsigtigt frem som Elemér gjorde. Han lukkede øjnene og prøvede at tænke på Eskild. Han havde jo memoreret hans ansigt i det øjeblik, inden de skiltes ad… Han forestillede sig ham være lige så blid ved ham, som han selv var lige nu. Han forestillede sig at det var Eskilds to fingre, der forsigtigt udvidede ham, med tanken om at legetøjet skulle bruges. Du må have givet det til mig af en grund… Sagde han til Eskild i tankerne. Sjovt nok kommunikerede han på krystalisiansk med ham, selv i fantasien.

Trækuglerne var ret store i det, og slet ikke begyndervenlige… Som om de ikke var tiltænkt ham. Men Elemér kunne ikke forestille sig, at legetøjet havde været brugt af en anden, før ham. For delte man sådan noget!?

Udforskende legede han med legetøjet. Han havde svært ved at få glæde af det, bare ved at gnide sig mod det. Men så snart han fik varmet sin krop nok op, og han blev lidt utålmodig, poppede den mindste kugle op i ham, uden den mindste modstand, og Elemér gispede forbløffet. Han fortsatte med at lege med det, og den næste kugle, og så den sidste gled op i ham og fyldte ham ud, end smule mere end Eskilds dimensioner havde kunnet det. Det var en overvældende… lidt anstrengende følelse at ligge med. Men han var tændt, og holdt øjnene lukkede, og drømte Eskild tættere på. Hvis bare han var her lige nu… til at tage ham... I stedet for det dumme legetøj…

Med begge håndrode pressende ned over øjnene vred han frustreret en sukken ud af sig selv. Det nagede den mangeårige ørkenelver hvilken situation han havde sat det unge menneske i, trods for at Elemér talte flydende elvisk og nemt kunne misforståes som en elver, var han et menneske der var voksent. Men Iáin så ham som et barn på mange måder. Så vildfarende, opmærksomhedsøgende og forstyrrende. Han tog inspiration for Sata på alle tænkelige måder, gode som dårlige. 

Men han kunne ikke slippe den følelse han havde i sig, han havde den anden i en så forlegen position og set så vantro på ham som nogen kunne. Det var ikke hans sted at være en som fordømte sine venner eller kollegaer, så at han havde gjort det med en der var mindst lige så chokeret som han havde været over pakken, var ikke retfærdigt. 
Iáin kom og op sidde i sin seng og vendte blikket mod sine stakke af bøger der havde været læst tyndt af flere gange, hvis han kunne give dem så meget tid, kunne han også godt undskylde til Elemér for den position han havde placeret ham i. " Aller helvede Sata, du fordrejer hovedet på de små.. " sukkede han som han rejste sig. 

Det var ikke ondt ment om Sata, han var en voksen mand, forstod hans handlinger havde konsekvenser, men om Elemér forstod det, vidste han ikke. 
Ærligt, så tvivlede Iáin ganske vidst på det. 

Så den lange ørkenelver fik rejste sig og forlod sit sovekammer, for at gå på jagt efter vogteren i rødt. Til hans store skuffelse, måtte han lade sig infomere om, at knægten ikke havde lade sig vise siden hændelsen, eller de havde hvert fald ikke set ham. Så det betød vel blot, at Elemér endnu var på sit værelse og skammede sig. 
Ørkenelveren fandt sig selv gå med lette skridt mod den lukkede dør, og som han satte hånden på håndtaget, gik det op for ham, at han burde nok banke på. Men måske Elemér blot trængte til en snak mellem venner, så hvorfor sådan en påpasselighed. Men som døren blev åbnet, lød vælten af en stol og Iáin fik kigget ind som døren kom mere op. 

Nok havde han været rød musset før i ansigtet, men hele hovedet vendt sig i rødme som en malerspand var tabt ned over ham. Nok havde han set de andre nøgne, men dette, det var noget andet. 
Glinsende som vandoverfalden i aftensolen, den højtrejsende pik og han ville ikke vide hvad mere. Febrilsk smækkede han døren i og efterlod Elemér i sengen til sig selv, mens han selv stod på den anden side og dunkede hovedet mod døren og anede ikke hvad hans skulle gøre af sig selv. 

Øjnene var åbent på vidt gab og han følt hjertet hamre og kroppen ryste som aldrig før. Alt reageret og han følt en let løben fra det ene næsebor. " El..Elemér.. Er du .. Ehm... Okay? " spurgte han på den anden side af døren og håbede på, at der blev sagt, at alt var fint, så han bare kunne gå igen. Hvorfor havde han sat stolen der? Skulle den holde folk ude? Den holdt snare folk som fange for nysgerrighed og undren over dens vælten. 

Uden at vide noget som helst om Eskilds indretning, drømte han sig hen til hans seng. Han havde ingen ide om hvordan et simpelt hjem så ud i Dianthos, men han forestillede sig at det var lidt ligesom et af værelserne på paladset, bare med flere personlige ting. Vigtigst af alt var Eskild til stede, og selv i drømmene var han lige så mystisk og charmerende som i virkeligheden.

Han hørte slet ikke de nervøse og funderende skridt ude fra den lange gang, der førte hele vejen ned til slottets mindste gæsteværelse, som Elemér tilfældigvis havde fået, og på en eller anden måde, havde hans snart ubudne gæst heller ikke hørt hans pinagtige, nydende og småt lidende lyde, der kom ud af de mange suk der blev sluppet ud sammen med hans suk.

Kort inden der blev taget i dørhåndtaget, ville Elemér samle mod til sig, og prøve at få den første kugle ud – Det vil sige den sidste der kom ind, som også var den største. Hans hul havde slugt dem med barnlig lethed, men som han ville trække den ud forsigtigt, var det som om hans ringmuskel lukkede sig om den, snævert, og ville ikke give sig det mindste. Han begyndte at gå i panik, og blev faktisk afbrudt af sin fantaseren om Eskild. Han åbnede øjnene og var tilbage på kammerværelset. ”Iiihg!” Hvinede han, stadig lavt, fordi han ikke ville høres af nogen. Men så fløj døren op, og Elemér stivnede på stedet med øjnene spilet op. Stolen ved døren væltede ved et rabalder, og han nåede at få et glimt af rædslen i Iáins øjne. Det var som om at sjælen forlod hans krop…! Hvad i al helvede sker der!?

Selvom det var alt for sent, trak Elemér i lagnerne under ham og forsøgte at dække sin krop til. Men han lå jo på lagnerne, så de ville ikke give sig – og hans krop var nærmest lammet på stedet, fordi han havde ting og sager stoppet op et vist sted!!!

”Fuck fuck, pis pis pis…!” Verden måtte gerne gå under nu! Lade meteor-regn komme og dødens kløft strække sig og tage hele hovedstaden med! Iáin havde brudt ind på hans værelse og set ham i en skrøbelig, og yderst pervers tilstand, som ingen, ikke engang Eskild måtte kaste sit blik på. Flere lidende lyde kom fra hans værelse. Han prøvede at hive legetøjet ud med en større vilje end før, men nu hvor han slet ikke slappede af, ville det slet ikke give sig. Hjertet begyndte at hamre i ham. Han kunne ikke forlade værelset sådan her. Hvad ville de andre ikke tænke eller sige!? Hvad ville healerhuset ikke tænke om ham, og hvad ville Calanis ikke tænke!?

Han måtte sige op som dragerytter og flytte langt langt væk! ”Argh, åh nej…!” Den sad virkelig fast i ham…! Eskilds gave var jo et torturredskab…! Han var jo Zaladin selv! Han hørte slet ikke Iáins skælvende stemme ved døren, fordi han virkelig var i panik.

Verden var ved at brase sammen, han kunne mærke hvordan det hele summede i jorden, hvordan de snart var sunket ned i dybet og aldrig se morgendagens sol igen, høre fuglene kvidre eller se deres elskede drager flyve stolt rundt på den blå himmel og skabe små stormskyer i morskabens leg. 

Det var ikke længere noget han kunne bebrejde Sata eller Idrys for, de ville have sørget for enten at tage det med ro og mag og bare fortsat, hvis ikke tilbudt ham deltage, for at se ham bakke pinligt ud igen. Men dette var et kaos, kaotisk som var værre end hvad dragerne kunne skabe for den simple mand eller kvinde. Så hvordan tacklede man noget som dette? 
Hovedet lå endnu mod døren og han forsøgte at få kontrol i kroppen igen, hans spørgsmål hang i luften mellem de to vogtere, den eneste ting der var i mellem dem var en trædør. 

Det hele lød så væltende derinde, men da han fangede et forpint nej, vågnede han op igen og stirret på døren. Hånden lå endnu på håndtaget og han sank en klump, eller ren luft snarer, munden var størknet. Tørlagt som Rubiniens midland uden regnvejr. " Okay " svaret han til sig selv og åbnede døren og lukkede den hurtigt bag sig og så på .. hvad så han egentlig på. Elemér var i sandhed i en kattepine, og Iáin vidste ikke hvordan han skulle have det, foruden at være rød i hovedet og gjorde alt for at holde fokusset væk fra pikken og kampen med røven. 

" Hvad kan jeg hjælpe dig med " spurgte han og knyttede sine nævner og bed usikkert og anspændt sammen og alligevel fik han kigget og søgte blikket mod vinduet på væggen. 
Dette var ikke noget man talte med nogen om, aldrig i hans liv ville Sata få noget af dette fortalt, skønt han fortalte den anden stort set alt. Sata bar på al hans tillid ene mand, men tillid havde nu mødt sin modstander og det ville kræve alt i ham at fortælle noget som helst ved dette. 

”Iáin…” Skælvede den rødhårede, nøgne vogter. Aldrig havde han været særlig tæt på ham. Han vidste bare at han havde en nuttet hundrage, og altid rendte Sata lige i hælene. Åbenlyst var Iáin én ud af mange af Satas elskere, og måske den der var tættest på ham. Aldrig havde han set Sata eller Idrys sammen, så han forstod ikke noget af det, da han den nat så dem i øjnene…

”Jeg..” Han havde brug for hjælp, men han kunne ikke finde ud af hvem han skulle bede ham hente. Han havde ikke lyst til at nogen skulle vide det. Ingen skulle se ham sådan her, så ville han hellere dø…! Bare det at den nervøse, søde Iáin så ham nu… med sit nervøse blik skræmt rettet mod den stadig vildt erigerede penis, der havde et klæde halv over sig, som om det skulle skjule på noget som helst… Klædet havde tydeligt formet sig efter hans klistrede pik.. Det måtte være noget af et syn. ”Fuuck…” Bævrede han med begyndende fugtige øjne, da han slog hovedet tilbage i puden under ham. ”Jeg kan ikke få den ud. Jeg tør ikke gøre det. Jeg tror jeg dør!!” Ååh, ingen måtte finde hans lig sådan her…

”Jeg ber' dig…Iáin… Undskyld..” Det smertede ham tydeligvis at bønfalde ham om det her. Det var så ydmygende. Men nu var det begyndt at blive uhyggeligt. Og Elemér frygtede for sit liv. Stakkel Iáin! Han havde virkelig ondt af ham, men han måtte først undslippe torturredskabets tag i hans indre, og så kæmpe sig til et undskyld bagefter. Han var virkelig bange nu. Den ene hånd var under tæppet, hvor han trods alt havde gemt resten af showet. Den holdt endnu fast i den spinkle ende på kæden for alt i verden, for ikke at miste den helt.

Linned der lå tæt og klæbende om den olieret pik gjorde ikke meget for at skjule den. Gjorde det endelige noget, gjorde det den kun synligere og mere iøjenfaldende, at Iáin næsten havde lyst til at bede ham drop linned fuldkommen, men han havde nu heller ikke behov for at se pungen af den anden. 

Kunne hans øre bløde af hvad end han oplevet lige nu, havde de gjort det, men det var nok at det dryppede ud af det ene næsebor på ham. Han stod så påpasselige ved siden af den væltet stol og prøvede at finde ud af hvad han skulle gøre eller ikke gøre, men alt han kunne gøre var at komme med nogen fortrøstende ord. " Du dør ikke. Man dør ikke af at have... noget i numsen " ellers burde Sata og Idrys da så sandelige være døde nu, for de måtte have fået diverse ting op i sig, foruden en erigeret pik. Men han rømmede sig forsigtig og valgte at træde hen til sengen. 

" Ikke undskyld, lad os tage det med ro " sagde han på elvisk med sin rubiniske dialekt og tog sin yderste trøje af for ikke at have de store løse ærmer så de kom i vejen eller blev indsmurt i hvad end olie det var han flød omkring med. Den knækket hvide indertrøje var som uset for sollys. Stille fortsat han på elvisk: " Læg dig om på siden " forsøgte han og ventede på at Elemér gjorde det, så han kunne få fingre i lædersnoren som han tidligere selv havde leget med. 
Åh, han håbede at kunne gøre det uden at skulle løfte klædet der dækket vennen. 

" Jeg gør det forsigtigt, men jeg tror, du skal forsøge at slappe af " fortsatte han på deres modersmål og afventede stille Elemér. 

Midt i panikken, løftede Elemérs forpinte blik sig og fokuserede et øjeblik på det der skete omkring ham. Iáin tog sin trøje af. Hvad betød det? Betød det at…? Elemér havde ikke engang ord for det. Han var ny i denne her løsslupne verden, hvor alle bare hoppede i seng med alle. I et hvilket som helst andet scenarie ville Elemér sikkert have været frisk på at udforske Iáin i sengen, men lige nu ville han bare havde det her overstået. Han lod sig langsomt blive mindre panisk, men ikke tryg af den grund. Han lod sig bare vejlede af den langt mere erfarne ørkenelver… som dog ikke anede hvad det her legetøj var til for.

”Okay..” Kæmpede han for at svare og tiltede sin stakkels krop om på siden, i en lidt mere akavet stilling end før – følte han. ”Det var dumt.. jeg skulle ikke have gjort det alene..” Han vidste ikke hvordan Iáin havde tænkt sig at bære det ad, men han slap enden af analkæden og førte sin arm op til ansigtet og skjulte sig ansigt lidt bag skyggen af armen. Han kiggede lidt nysgerrigt om på hans ansigt for at følge med i hvordan han tog situationen… om han bare hadede det, eller stadig stirrede glubsk efter hans krop, som om han aldrig havde set en stiv pik før.

Han prøvede at slappe af, og prøvede at fokusere på vejrtrækningen. Prøvede at erstatte sin fantasi fra før med det der skete nu… og prøvede at se Iáin i et romantisk lys, for at falde for ham, og kunne slappe af med ham.

Der var pludselig langt ned til sengen, men han fik sat sig i sengen ved fodenden og gjorde en stor indsats for ikke at røre rigtig ved Elemérs nøgne krop på nogen måde, linned eller ej. 

Vennen fik lagt sig om på siden som aftalt og tilløb skulle tages. Iáin prøvede at finde ud af hvor han skulle starte og slutte, men eftersom han ikke ville se på den andens bare numse, var der en risiko for at tage forkert, så nu sad han i en indre krig med sig selv. Skulle han satse eller få den blottet. Men han valgte løfte linned op og afklæde den anden numse for sig selv. 
Han fortrak ikke en mine, eller forsøgte ikke at indikere noget, men som han så hvordan lædersnoren var forsvundet ind i ham og kun stak lidt ud, lod han sin finger nærme sig og han fik kringlet lykken om fingeren. " Tror du ikke.. at de er til at have i sig mens man.. onanere for at få begge former af nydelse? " det var gætterier, han havde ingen anden idé om hvorfor man ellers skulle lege med sig selv på den måde. Han kunne ikke forestille sig det, måske var det fordi han var så vanilje, at han var uvidende for det hele. 

" Jeg trækker nu " sagde han, løftet blikke imod Elemérs, for at kigge tilbage ned mod numsen og trak let i snoren. Stille kom mere af læderet til syne, nu var det blot at den sidste indsunket kugle kunne passere ud. 

Det var ikke fordi det interesseret ham, men lidt interessant var det. Han var ikke til mænd, men sådan noget kunne også ske på kvinder. Det vidste han da, han havde da prøvet at være sammen med kvinder, men igen, han var så vanilje som noget kunne blive. " Sig hvis det gør ondt eller noget, vi holder pause hvis du ... jah " .. giv nogen form af lyd fra dig. 

Iáin virkede så nervøs, og det hjalp ikke på at Elemér også var det. Han bebrejdede ham lidt for ikke at gøre det lettere for ham at være i situationen, men havde også dårlig samvittighed over det. At han overhoved var gået ind til ham for at hjælpe, var stort af ham. Elemér ville nok have været over alle bjerge, hvis han var kommet ind til sådan noget her.

Travlt med at lide over skammen, ventede han på at Iáin skulle operere. Men i stedet for at gøre noget lige med det samme, hørte han ham fundere… ”J-joh, måske,” Fremstammede han nervøst og var en smule forvirret. Han vidste ikke at Iáin slet ikke var homoseksuel. Og han vidste heller ikke at han var vanilla. Han havde altid virket lidt sær og enspænderagtig. Og det var set fra en anden sær og enspænderagtig persons synsvinkel! Så… den måde han funderede på, virkede som om han ønskede at Elemér skulle onanere nu. Her foran ham.

Elemér samlede mod til sig til at gøre det foran en ny person. Hans ene arm der havde skygget for sit ansigt gemte ham lidt mindre nu, men rykkede sig ikke meget. Den anden hånd fandt ned til pikken og holdt den let i fingrene. At den stadig var så stor som den var var et under, for der havde været et øjeblik af panik, der kunne have taget alt lysten fra ham på et splitsekund. Men Elemér tændte meget på ideen om at Iáin gerne ville se ham sådan her. Se, det havde han aldrig gættet… Måske hadede folk ham ikke så meget, som han troede?

Der skulle noget til, før Elemér kunne slappe nok af til at gøre lyde foran Iáin. Armen der hengemte halvdelen af hans ansigt, var nu blevet til en hånd der lagde en dæmper for hans mund i tilfælde af at han skulle komme til at lave en ufrivillig lyd. Men i takt med at han var gået i gang med at gøre sig det komfortabelt, og Iáin begyndte at trække, skælvede han forpinte suk. Suk der blev til et overrasket ”ÅH!” da den største kugle udvidede ham maksimalt i åbningen, og dermed poppede ud som en leg. Det gjorde slet ikke ondt, som han troede det ville. Elemér vidste ikke hvad han havde forestillet sig hvad der ville ske. Elemérs markerede mavemuskler og bryst hævede og sænkede sig i takt med lettelsen der skyllede ind over ham. Han kunne allerede mærke at han var mindre fyldt op. ”Gør det igen,” Bad han ham blidt. Det var dejligt, især med Iáins blide håndtering og erfaring med mænd, sikkert.

Det som blot skulle have været et forsøg på at konversere og lette stemningen, ændret sig drastisk og et sted så knækkede harpestrengen fuldstændig. Den lyd, fik Iáins indre til at krumme sammen og kunne han blive hvid i hovedet, gjorde han det. Han gjorde alt i verden for ikke at se hvad der skete nu. 
Skulle man som den voksne af de to, sætte spørgsmåltegn eller var det fordi Elemér havde sådan et behov for at få lettet trykket der spændte til i pungen under ham. Uanset hvad, skrumpede Iáins personlighed blot ind til skyggen af sig selv, og han holdt fokus den fyldte numse. 

Som blikket var svejset fast på numsen, løftede blikket sig alligevel let og så hvordan armene skifte position. Kunne han ikke se hvor akavet det hele var..! Iáin følt sig med i en dårlig joke, men det var for pinligt til overhovedet at være en joke. Det kunne umuligt være andet end dårlig karma. Og det havde han tilsyneladende ikke nok af. 

Fingeren træk langsomt. Han så hvordan kugle stille formede sig modudgangen af indengangen, men i sidste ende poppede ud og Iáin hoppede let i sædet over reaktionen fra den forpinte Elemér. Hjertet hamret som han troede, at Elemér følte en så stor smerte. " Er du o-" men den blidende bedende stemme kom ham i forekøbet. Iáins skuldre sank og han så skiftende fra Elemérs numse til hånd og ansigt. 
Han var ikke homoseksuel, men alligevel ramte det ham en smule. Det var delen med numsen. Men han rømmede sig og rettet let på sin siddende stilling for at undertryk og skjule det. " De skal jo alle..ehm... ud af dig og der var tre.. så der er endnu to i dig, Elemér " forsøgte han at forklare, at selvom det var en besynderlig bøn, skulle den nok blive hørt. Medmindre: " Eller beder du mig stop den op i dig igen ? " og lad det endelige ikke være tilfældet. Det kunne han ikke. 

Iáins stemme var så dejlig blød, og hans ørkenelviske dialekt var så magisk og kælende at lytte til. Han havde aldrig tænkt over, at det var noget der kunne tiltale ham før nu. Og nu hvor hans hånd for munden havde flyttet sig ned langs siden igen, kunne han se på det bekymrede ansigtsudtryk. Han var virkelig nuttet med sine bløde træk og det dovne blik, og han var tilmed fin med de mange smykker som han havde pyntet sig med. Det gav ham lyst til at ærklære sin tiltrækning overfor ham… fortælle ham hvor sød og smuk han var. Men han holdt sig selv tilbage, da han ikke kunne stå til ansvar for sine egne ord. Hvor stod han i det hele taget med Eskild, når nu de også var på gaver nu? Og hvad med Sata? Han var en røv, men de manglede stadig at rede trådene ud…

”Ja, jeg er okay,” Sagde han og nikkede. Det afbrudte spørgsmål havde Elemér opfanget. Bare ikke årsagen bag forbløffelsen hos den anden. Elemér stoppede op for at tænke over det. Han anede ikke hvad han præcist havde ment med det. Det fløj jo bare ud af ham. Men ja, det var vel følelsen han ville prøve igen… men måske behøvede det ikke være med den store. Så selvom han lignede en der skulle til at nikke ja tak, så rystede han på hovedet i sidste sekund. ”Nej, du skal stadig hjælpe mig…” Svarede han fast besluttet ”Det var bare dejligt, på en eller anden måde. Da du gjorde det…” Han bed sig i læben et øjeblik, for ligesom at holde igen med at snøvle derudaf og komme til at gøre Iáin utilpas. Han lignede godt nok en der var utilpas… på et punkt hvor han så helt dårlig ud? Men måske var rollefordelingen heller ikke helt fair?

”Prøv at komme tættere på…” Hviskede han. Han rakte ud efter ham – eller rettere hans buksekant, men Iáin sad lige præcis langt nok væk til at han ikke kunne nå ham, selv med strakte fingre.

Ørkenelveren lod sin frie hånd falde omkring den mere løse kæde om halsen og knugede den ind i fingrene, som han ville holde sig selv i snor. Fingrene slap den igen og han lod hånden glide ned ad den knækkede hvide trøje, tørret hånden fri for den begyndende sved. Måtte han dække Elemér til, flå dem ud og bare stik af? Kunne man det? Selv om det var i overvejelser, ville han ikke kunne gøre det. Det faldt ikke ind i hans natur. Måske en gang, men det var ikke fordi han var ung mere. 

Blikket stirret ned på numsen igen. Så hvordan det med små trækninger spændte og løsnede sig. Det var et farligt syn for hvem som helst der aldrig kom ud. Kunne man kalde det at komme ud, når man bare gik Sata i nakken? Men roligt rømmede han sig og fangede næsten ikke alle de små indikatorer for tanker der måtte blive afsløret af Elemér. 

" Jeg trækker de sidste to ud " sagde han og prøvede at ignorere alle de andre ord der havde forladt den andens læber. Den frie hånd blev lagt mod hoften af Elemér som en støtte for at trække. Fingeren som havde lædersnorens lykke om sig lukkede og han trak. 
Som han trak, rykkede han igen på sin position, ubevidst fik han efterkommet den anden ønske om at han skulle tættere på. Det var en dårlig stilling de var i, men han ville heller ikke have Elemér op på knæene, det ville bare komplicere det, og han ønskede ikke at se ham liggende på ryggen med den stive pik og hånd der kælede for sig selv. Men olien der flød over det hele, fik hånden på hoften til at glide frem og ganske hurtigt trak han hånden til sig. I frygt for at have ramt, rørt, den anden. 

Det var en kamp af dæmoner han skulle forbi efter det her. 

Mens Elemér forsøgte at få fingrene i Iáins buksekant, blev der pludselig trukket i snoren igen, og Elemérs hånd greb derfor ud efter det nærmeste han kunne nå, og det var Iáins inderlår. Som de sidste to kugler blev trukket ud med lige lovligt meget desperation, blev Elemér sendt tilbage, og hans hoved smed sig hårdt tilbage i den meget bløde, dunede pude.

”Å-RH!” Nydelse strømmede igennem ham, og nu hvor kroppen var fri for legetøj, kunne hans indre slappe af og restaurere. Det dunkede ildevarslende i hans krop, men Elemér havde hurtigt lært at forbinde den slags smerte med nydelse. Den smerte var kun noget han oplevede, når han legede med andre voksne mænd, på denne her måde, så det var en slags belønning. Han himlede med øjnene. ”Wow…! Ååh wow… Iáin…” Denne gang havde han formået at gøre det igen. Denne gang med to mindre kugler, men med mere insisterende kraft. Hvordan vidste han mon hvad der føltes godt? I stuen havde han skjult det godt, at han vidste hvad det var… Men Elemér troede ikke længere på, at han ikke havde kendskab til produktet.

Han var holdt op med at gnide sig selv, for han havde tænkt, at han nok hellere måtte spare på kræfterne, hvis nu Iáin skulle have lyst til noget seriøst nu, nu hvor de alligevel var herinde på værelset sammen, og Elemér var helt blottet og skamfuld, mens Iáin kun havde afklædt sig fra et enkelt stykke tøj. Han ville så gerne se lidt mere af ham nu.

Men hov? Han kunne faktisk nå ham nu. Lidt svimmel ovenpå turen, men nu frigjort fra det fængslende værktøj, kom han halvt op at sidde, og han greb fat i overarmene på Iáin og slyngede ham ned i sengen til sig, nu med puden under hans nakke. Elemér var ovre ham, nøgen og åh så kampklar, pulserende og lykkelig på adrenalin i kroppen. ”Din tur…! Sig hvad jeg skal gøre og jeg gør det.” Hans hænder kælede ned langs armene på sin kollega. Det her var første gang de rørte hinanden, var han sikker på. Så han startede blidt ud. Han smilte fra øre til øre, og blikket i de brune øjne var varme og kontaktsøgende. Sådan lidt berusede og forelskede i det. ”Må jeg?” Hvis Iáin havde fulgt med, var Elemérs hænder glædet nærmere buksekanten og havde snørret dem løse. Men i stedet for at dykke ned, var fingerspidserne på vej til at grave sig ind under hans bluse, men håbet om at få tilladelse til at kører hænderne op ad hans maveskind. 

Al den skrigen og sukken i nydelsens tegn stak ørkenelveren dybt i mellem gulvet og blikket havde været så optaget af hvordan kuglerne ville slippe ud. Huller der syntes så lille og uigennemtrængelig kunne pludselig udvide sig og gøre plads var tryllebindende og efterlod desværre elveren med en rundforvirret stiv pik i bukserne. 
Han adskilte tingene i sådan en grad, at han ikke identificeret numsen med en mand (eller det fortalt han sig selv). 

Men han løftede kuglerne let op som løkken endnu hang om hans finger og han nåede knap nok at se på dem. Undre sig over hvordan de kunne virke så .. upåvirket. Olieret og fugtige af den unge mands ende. Men han var blevet hevet ned, vendt rundt og så forskrækket op på den alt for livlige nøgne vogter. Maven sank, blev trukket ind og han sank hvad end spyt og slim han havde i svælget. “ Min tur ..?! “ fremstammet han og så ned ad sig selv, eller forsøgte at gøre det uden at se på den andens pik på sig. 

“ Elemér.. jeg er ikke ehm.. jeg er ikke.. “ hvordan kunne man sige det pænt uden at gøre det hele værre for dem? 
Iáin glemte for et moment at han havde analkuglerne båndet til hånden, så da han løftede hånden for at guide den anden væk, så han bare hvordan kuglerne hang og dinglede i mellem dem; og hurtig som aldrig før, sænkede han hånden igen og fangede en af kuglerne i sin næve.. og han forsøgte ikke at tænke på hvorfor de var våde eller hvor de lige havde været. 

Han rømmede sig små forpint: “ Du sidder på mi… mig “ min penis.. men han ville ikke have fokus på den. 

Okay. Iáin var i en forfærdelig suppedas med en erigeret pik foran en alt for åbenlys homoseksuel person. 

Spændingen i hans krop kunne sidestilles med hans første flyvetur på Dion. Han havde prøvet at flyve før, men ikke på Dion, som jo nærmest var utæmmelig. Iáin. Tænk sig at han aldrig havde set ham som andet end en forhindring mellem ham selv og Sata? Han havde måske endda syntes at han var lidt småirriterende, hvis han da overhoved havde lagt mærke til ham. Men alting var ændret sig nu, nu hvor han vidste, at Iáin havde kigget på hans krop med en sådan interesse. Og under sig kunne han mærke ham lige så tydeligt. Voksende og livlig!

”Jaah?” Spurgte han ivrigt, og forsøgte at tyde hvad det var han forsøgte at fortælle ham. Ordene kludrede jo i munden på ham. Han måtte virkelig være genert, eller sådan noget. Elemér følte sig ret høj og selvsikker lige nu. Han begyndte at tro på, at han kunne tage ham, og endda få ham til at nyde det, uden at stille spørgsmålstegn til om han havde prøvet det med nogen anden før. Elemér havde selv prøvet at blive taget, så han vidste hvad der var dejligt og ikke dejligt for ham, så mon ikke han var klar nu?

Det lød på Iáin som om han helt havde givet op på det han var ved at sige før, og det passede jo meget godt, for Elemér havde også givet op på at prøve at forstå. Han måtte kigge på hans ansigt, og prøve at tyde om han kunne lide hvad han gjorde ved ham eller ej. Elemér lo lidt, og så trak han på skuldrene. ”Heh.. Det gør jeg vist også,” Hvad ville han dog med at pointere det? Nu kom han jo bare i drillehumør – især fordi Iáin var så skrøbelig og nem at drille.

Elemér flyttede sig ikke, men pressede sig derimod mod ham. Hans olierede, store pik skubbede ham lige præcis mod hans egen bule. Og fordi han ikke havde sagt til eller fra endnu, lod han blot hænderne glide op ad maven på ham, så håndfladerne formede sig efter hver en beskeden kurve på hans drengede krop. Blusen blev rullet med op så han kunne se på ham. Hans ører blussede lystigt op til synet. Nøj, hvor var han dog dejligt..! Nu så han ind i de gyldne øjne efter hans accept.

”Jeg synes vi skal knalde.” Sagde han og smilte bredt ”Jeg har virkelig virkelig lyst til dig.. Hvad synes du?” I modsætning til hans søde partner, kunne han sagtens samle sig om at sige noget. Måske var det fordi han indtog giver-positionen? Eller også var det fordi han kendte Iáin godt, uden at have været forelsket i ham i årevis? Elemér var så ny i den seksuelle verden, at alt bare var godt og dejligt. Mens han ventede på svar fra hans nyeste legeting, øvede han sig lidt på ham, og vuggede kroppen frem og tilbage mod ham. Det meste var overladt til fantasien. Han vidste hvad der gemte sig bag buksebulen, men han havde aldrig rigtig set den. Han havde ingen ide om dens form eller størrelse, men mon ikke den var chokoladefarvet, som resten af ham? Måske havde han gået så langt og fået den piercet.

Forsøget på at formidle ud til den anden gik fuldkommen i vasken og Iáin følte sig ganske fanget i det. Han ville ønske, han kunne se det var første gang, men det var det ikke. Hvordan kunne nogen blive fanget i noget så rodet? Havde det været Sata, havde han ikke skænket det en tanke, for det var Sata for Isaris skyld da. 

Analkulgen i hånden og en — åbenlys — legesyg Elemér var bare ikke hvad der lå for hans dagsorden eller ønskeliste. Iáin forsøgte at finde ord for at sige nej, men selv det simple ord ville ikke forlade hans mund. Så han bed bare sammen og lod fødderne kort hænge udover sengens kant. Der var da kun indtil han mærkede hvordan Elemér begyndte at presse deres underlig. Rokkede i hans med underkroppen, og selvom der ikke var mange muskler i ham, reageret kroppen dog. Han fik presset hænderne i madrassen og skubbet sig selv lidt højere op i sengen, så han sad med hovedet oprejst ad væggen med det halve af overkroppen. 

“ Er du ik- h.. har du ik.. er.. du har lige haft kuglerne i dig Elemér..!” Han burde være færdig, havde han ikke onaneret samtidig med Iáin havde trukket dem ud af ham? Hvad var mennesket dog drevet af. 
Den frie hånd blev løftet og og med spredte finger dækket han kort sit ansigt i en fuld forlegenhed. Så skamfuld over det hele. 

”Jo, men dem skal vi ikke lege med mere,” Svarede han og løsrev lædersnorens fængslende greb om Iáins finger, og han flettede sine egne fingre ind i hans og holdt hans arm nede mod madrassen. Gæstesengene på slottet var yderst behagelige at ligge på. På en helt anden måde end de sovepladser de havde hjemme i Ango Corda. Så det her ville blive en fortryllende nat, bare ham og den smukke ørkenelver.

”Det var en gave fra en sød og flot mand, som jeg egentlig godt kan lide. Men… vi bor jo så langt væk fra hinanden, så det er vist ikke noget alt for seriøst,” Forklarede han, eftersom det var det han antog at Iáin prøvede at udspørge ham om. Elemér var ikke en taget mand. Men det var Iáin vel heller ikke? Han var vel bare én ud af Satas mange elskere på tempeløen? Men det var overraskende nok ikke noget der betød noget for ham lige nu. End ikke var han misundelig, på nogen måde.

”Hvis du vil kan det her også bare være useriøst?” Smilte han kærligt ned til ham, det arme pus. Mens han snakkede havde han fået et godt tag om buksekanten på ham, og fordi han tidligere havde løsnet snørerne, kom de ned på lårene af ham med et hurtigt ryk. Og Elemér lettede sig fra hans møvende siddestilling på ham, og afbrød bollebevægelserne et øjeblik, for at få revet bukserne af hans dinglende ben. Bukserne smed han over på skrivebordet, i det lille værelses modsatte ende, og ubevidst traumatiserede ham yderligere. ”Woops, der fløj bukserne,” Grinede han, men blev så straks optaget af at kigge ned mellem de nu nøgne ben. Elemér var ikke meget anderledes en mænd der kiggede sultens efter piger. Hans hulemandsinstinkt havde bare peget på tøsedrenge.

Okay. Okay. Iáin forbandede lige nu Sata og Idrys. De var roden til alt ondt. Nok undgik han selv Idrys på ene hånd og foretrak at være med Sata for at have en at snak med, men de havde jo giver mennesket en uforstående virkelighedssans. Skulle han være guiden og redningsplanken for dette? Kunne han bære det? Nej. 

Iáin ville hjem. Hjem til øen. Hjem til sin hule med planterne og begrave sig selv levende med dem. Men en gud sad og morerede sig på hans bekostning. Ordene hjalp ikke. Hvad hjalp? “ Hvad mener du med useriøst? “ var det ikke bare — ikke fordi det skulle ske — en engangsting? 

Men han troede selv, han var hurtig og smidig, men det stunt var. “ mine bukser … “ klynkede han på elvisk og gned begge hænder i ansigtet af niveauet højere end skam. “ Elemér .. jeg beder dig “ stemmen var usikker og bange. Hvem var sådan at de flået bukserne af andre og forventet at man kunne lide det? 
Ørkenelveren sukkede opgivende som der ikke var andre muligheder og ført hænderne om i nakken og løsnet sin choker fra halsen en smule. Den kom ikke af men sad blot løsere. 
Han ville bukke benene, men ønskede ikke at røre mere ad nøgne Elemér end højst nødvendigt og han blev vurderet som han var guld; men han følte sig som kul der ikke egnede sig til at være guld. 

Huh? Vidste han ikke hvad det ville sige at være useriøse? Elemér skulle tænke sig om for at finde på en god forklaring på det. ”Du ved… noget uforpligtende... Der føles godt. Og det er sjov og ballade. Lidt ligesom du og Sata?” Han havde med vilje undgået at nævne Sata, fordi han var lidt sur på ham lige nu… men han vidste ikke hvem Iáin ellers knaldede med. Ingen fortalte ham noget, jo.

Fordi han tiggede så yndigt efter det, og Elemér vidste lige præcis hvordan han måtte have det nu, eftersom han selv lige havde været i samme båd, da han tiggede Eskild efter mere… Det gjorde ham enorm glad at få accept til at gå videre. Han vidste bare ikke helt hvad han ville have. Betød det at han skulle røre ved ham? Eller gå i gang med at penetrere ham, nu? Allerede?

Eskild havde dårligt gjort noget for at forberede Elemér, men han var ikke selv så ond, og nu havde han jo lige testet citronolien på sig selv, og det havde virkelig gjort underværker. Måske skulle han bare sørge for at bruge godt med olie, for at sikre sig, at det ikke gjorde det mindste ondt på Iáin. Han var jo ret tynd og skrøbelig i det, men man skulle huske på at han havde prøvet det mange gange før. Elemér håbede bare at han ikke var den værste…!

Så han kom godt med olie på håndfladen, og begyndte uden videre at gnide Iáins pik ind i det, så olien gled ned bag forhuden og gled videre ned ad ham. Der var nok til at det hele løb ned lang røvballerne og fandt ind til det snævre hul. Han begyndte straks at gnide ham. Nok havde han været jomfru indtil i går, men han vidste godt hvordan man gned en pik. Han havde trods alt måtte klare sig selv i 26 år. ”Ej, hvor er du dejlig. Jeg kan ikke vente med at få lov til at kneppe dig,” Lød det vovet fra ham, og i et forsøg på at lette stemningen. Iáin så virkelig ud til at være desperat efter at komme i gang, og hans pik føltes jo hård og klar i hånden på ham. Det overraskede ham alligevel, at han selv var meget større end ham. Mon han generelt var større end andre?

" Hvad? " lød det uforstående fra ham. 

Iáin var ikke helt idiot, men lige nu følte han sig som en. Elemér troede at han lå med Sata, at han var mere end erfaren seksuelt og rent faktisk havde et seksuelt liv. Hvilken naiv tro at have om Iáin som det var lige nu. " Sata og jeg er kun venner! " rettede han det. Ikke at det ville hjælpe på situationen lige nu, hvad værre var, og ville være, var hvis nogen gik rundt ude på gangen, de ville få en spændende dialog for sig. 

Men som han ville forsøge, i håbet om det lysnede sig lidt for ham i at have sagt det, ville han forsøge at få en reel øjenkontakt med Elemér, måske det kunne få menensket til at sænke farten en snert. Lade vær med at tro det hele handlede om at have sex. For det var nok, at han nu ville have drømme (mareridt) om at han ville kneppe ham. Det var et så groft sprog, det talte de ikke med, men byen havde sandelige sat sine præg på mennesket. 

Et gips forlod ham. Det var ikke nydelse, blot fordi det lød sådan. Olien der blev gnidet ind i ham, den andens berøring der var uønsket. Den simple ørkenelver med den gennemsnittelige penis der bare ville grave sig selv ned lige nu. 

" Jeg vil ikke kne..- " ordene døde hen i tvungen støn og ærlige klynk. Det var ikke sjovt at være Iáin i dag. Han vidste ikke hvordan han kunne komme uden om det, kunne man overhovedet sige noget for at komme væk fra det? Skulle man virkelig spørge til kuglerne? " Hvad er de til for " skød spørgsmålet ud af ham, hvis det altså.. kunne afholde Elemér fra at..