Påklædning  


Det var tid til at lægge til kaj ved Lazura, Den Flydende Ælling havde efterhånden været til havs, i mange måneder og derfor var det tid, til at få tjekket skibet igennem og sikre sig, at alt var som de skulle. De var netop ankommet på dækket stod Vashti og råbte an, sikrede sig at alle mandskab kendte til planerne, der var altid ting de skulle ordne før de kunne få deres fridage. 
Hun sikrede sig at alt var okay, og at der var sat en stor lås på skattekammeret der var placeret ved siden af hendes kahyt, før tøjet blev tjekket samt hun fik hentet sine to store knive, som blev hængt på ryggen på deres plads, klar til at blive brugt skulle det være nødvendigt. 

Den blå bandana blev efter bundet, før hun forlod skibet for kort at smutte hen til en velkendt biks, hvor hun fik en aftale i hus omkring, at skibet skulle tjekkes og halvdelen af betalingen blev lagt, før hun endelig var fri fra pligter. Nu stod det på et par dages fri, hvilket betød hun skulle finde underholdning, men først gik turen til den lille markedsplads for at søge noget ordenligt ædelse end hvad skibet havde serveret! 

Vashti fandt en bod med brød og noget gryderet, hun bestilte dette " HAR i IKKE ROM ?" lød det fra hende med en højrysten stemme, så den stakkels bod ejer nærmest skælvede men forståeligt, for Vas var ikke ligefrem en sød kvinde " beklager... men de kan få en mjød på min regning " fik staklen fremstammet, og hun stirrede på ham med smalle øjne men nikkede dog. 
Inden længe kunne hun slå sig ned ved et bord og bænke, længere henne på pladsen, manden kom nærmest løbene for at sætte hendes mad på bordet foran, før han skyndte sig tilbage til sit arbejde. 

Kaptajnen sad og stak lidt til maden, før hun dog begyndte at spise og drikke af mjøden, skar et ansigt da det ikke helt var hendes smag, men så måtte hun vel finde rom efter? Blikket gled en smule rundt, som hun betragtede andre folk der var ikke nogen der ønskede at sætte sig ved hendes bord, sikke en skam hun var da ellers pæn ikke? 
Smilede en smule for sig selv, før hun proppede mere brød i kæften, og prøvede at slappe lidt af ikke at hun var god til at at sidde stille, den ene bestøvlede fod trippede ned imod jorden og den fri hånd legede en smule med de mange ringe der sad på. 

Hestevognen og hestene nærmest fløj som i en silkeblød larm på brostenene igennem åbningen af Lazura. Davian havde haft lidt tid til Azura og hestevognen var fyldt med mjød og  øltønder og andre spiritus flasker som slog imod hinanden som små glas der klirrede. Han havde været en smut forbi Dianthos de sidste par dage for at få ingredienser til den hjemmebrygget bærmjød. Han fløjtede en lystig melodi som han satte vognen ind til den nærmeste hestestald og hoppede ned fra vognen. Han kunne have taget vejen lidt videre og stoppet ved amazonitskoven og jage lidt men det var han alligevel lidt for træt til. Han skulle nødig falde i søvn på hestevognen og den løb løbsk og han ikke havde styr på det.

Den hvide skjorte stod åben og fremviste et tomt bryst for hår, de markeret brystmuskler stod frem i skjorten som den virkede til at være klistret fast. Bukserne var i en let sort farve og meget tynd som selv sad fast ind til de markeret benmuskler. Han bevægede sig over til staldmesteren og afleverede nogle krystaller, inden han gik tilbage til vognen og dækkede den over med et hvidt stykke stof.

Gaderne virkede hyggelige, det var lang tid siden han havde været her, og her så jo ud som her plejede. Nu skulle han bare finde en kro han kunne overnatte på når mørket faldt lidt mere på. Han kunne ikke huske om maden på kroen var god eller om han skulle finde noget ude i byen. Det var jo årevis siden han havde lagt sine ben her ind. 

En sagte fløjten lød fra ham som han bevægede sig ned ad gaderne og kiggede rundt. Dog fik han det for varmt og måtte knappe en ekstra knap op i skjorten, det var jo ulideligt! Var der overhovedet et badehus? Nå det måtte tiden jo vise. Straks nåede han bymidten og her lugtede jo ganske fornuftigt af mad. Han strakte hals for at finde det bedste sted at sætte sig og hvilken bod der var mindst folk ved. Han så en mørklødede kvinde som sad helt alene og han gik over til hende. "Har De noget imod jeg sætter mig her?" han vidste jo ikke om hun var adelig eller hvad hun var desuden skulle man snakke pænt.

Vashti sad lidt i egne tanker og spiste eller retter sagt åd, manere havde hun ikke mange af, men hvad kunne man forvente når hun ofte var omgivet af 15 mænd på skibet til spisetid. Hun gumlede lidt på det brød der netop var proppet i munden, da hendes øjne spottede en flot bar overkrop, før blikket vandre videre op til et pænt ansigt, det fik hurtigt lidt lumske tanker i gang dog gjorde hun ikke noget. Blikket gled tilbage på maden, hun havde allerede spist en del men det smagte bedre, end det havregrød hun de sidste par dage var blevet serveret på skibet. 

Lyden af en stemme fik hende til at løfte hovedet, men et skævt smil fandt hurtigt frem på læben ved synet, det var jo den mand hun før havde begloet. Måske han havde bemærket det eller var det blot held? De ravfarvede øjne gled over ham uden at lægge skjul på det, men hun var også altid en meget direkte kvinde. Hendes kjole skjulte ikke meget og barmen var godt sat op så kavalergangen var meget tydelig, den ene side kunne man se det fyldige lår, derudover bar hun et utal af smykker og en bandana på hovedet. Hun lignede langt fra en adelig men skreg mere pirat... 

Tungen gled let over piercingen lige under underlæben, før hun endelig var klar til at svarer ham " ikke spor, jeg advarer bare om at jeg godt kan bide lidt" sagde hun drilsk, stemmen en smule hæs efter livet til søs og alt det råberi. Hun tømte det sidste mad, før en stor slurk af mjøden blev taget, blikket langsomt rette imod ham igen " mhh hvad laver et flot mandfolk som dig, her alene? på udkig efter selskab?" ja Kaptajnen var altid meget ligefrem, det var ikke et under at folk ofte blev skræmt af hende, men hun kunne godt være sød..... Når hun sov! 

Davain var høj og han rakte langt over alle andre, men han var også fuldblods elver selv hans vægt svarede til en elver, men han så ikke ud som en der vejede 100 kg grundet hans 210 cm højde. Han nød at være elever, om end at dagen hurtigt gled i et med hinanden når man aldrig så nogen ud over dem på kroen. Nogen gange drømte han stadig om de lange snakke med Yume'Ave, men det var bare gledet ud i sandet som hun var blevet et dagens stemme for elverly. Halvdelen og skovelverne kom og gik på kroen, der var ikke ret meget andet at tage sig til. Bortset fra når han var på jagt til sin kro.

Den flotte udsmykkede elverbue hang på ryggen med et matchende pilkogger i en flot hvid farve der næsten gik i et med skjorten, hvis ikke det var for den brune farve der endikerede slutningen på pilekoggeret. Han kiggede lidt på den mørklødede kvinde og et smil bredte sig på hans læber ved hendes første ord. Bed fra sig, det kunne han faktisk også, men han gjorde det utroligt sjældent. Mest bed han bare fra sig når der var vold på kroen eller der var optakt til det. "Jasåååå? Så må jeg hellere holde afstand ikke sandt?" svarede han sandfærdig og kiggede lidt på hende. Hun var anderledes end nogen han hidtil set andre være. Umiddelbart skreg alt i hende at hun var farlig, hun manglede bare kaptajn hatten så var hun en ægte pirat. Dog kom han i tanke om at Kayla der også var parat og hun havde faktisk været et ganske rart bekendtskab. "Jeg skulle egentlig finde en kro så jeg kunne sove lidt. Der er lang vej til elverly endnu, og jeg er lidt udkørt. Så en solid omgang mad, og en seng ville være at fortrække..." han kiggede lidt rundt som her særdeles lugtede fremragende af mad. "Det er dog lang tid siden jeg har sat mine ben i Lazura, så skal lige finde rundt i byen igen, så jeg gik egentlig bare efter lugten af mad" svarede han og kiggede lidt rundt. Gad vide hvilken bod havde det bedste mad?

Hun var ikke så høje selv, men heller ikke for lav og en type folk til tider undervurderede, til deres egen skam for man skulle passe på nær hende. Blikket betragtede ham lidt mere, han havde også våben på ryggen dog mere til jagt, hendes var mest til kamp og selvforsvar, men hun følte sig ikke truet af ham tværtimod dog en smule overrasket over han valgte dette bord, men det var blot til hendes held. 

Vashti overvejede hvordan hun kunne få ham, men mon ikke han ville være interesseret? det regnede hun jo med alle var, for hun var lidt af et kvindfolk og havde en særlig udstråling. Et grin slap hende " rolig nu makker, jeg har lige spist, så bider ikke så hårdt nu" svarede hun ham med en drilsk tone. Blikket vandre en smule rundt, han virkede ud fra hvad hun havde set, til at være elver ikke at hun havde noget imod den race, kendte da et par stykker de havde det dog med at  være bange for hende? 
De næste ord fik dog blikket til at rette sig imod ham, et slesk smil gled over læben " hvad ville du sige til, at tage mig med til kroen? sikker på jeg nok kan underholde dig" altid så direkte og altid ude efter et knald, men han var da også en ganske pæn mand og havde jo allerede blotte sig en del for hende, en hånd placerede sig på hans lår " jeg kan vise dig kroen bagefter, men er du sulten kan jeg anbefale den der mad bod, selvom de desværre ikke sælger rom" sagde hun og pegede hen på der hvor hun selv havde fået sin mad fra. 

Vas lod sin hånd let stryge hans lår, men kom da i tanke om ikke at have præsenterede sig " jeg er Vashti, kælling, Vas eller kaptajn, det er de fleste navne jeg går under" sagde hun, næsten som var remsen sagt så mange gange at den kunne siges i søvne, hånden flytte sig og rette let på sin kjole, hvilket blot blotte mere kavalergang hvis muligt " og de er?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå....

Mad… han kunne virkelig godt noget mad af en eller anden art, nok mest noget med kanin! Han elskede kanin! Det bedste møre kød man kunne få, altså hvis det var lavet ordentligt. Det krævede noget at lave en ordentlig kanin, og de mad boder der som regel solgte noget med kanin havde stegt det for længe så det var tørt og sejt. Nej man skulle lave mad som man passede sin egen gamle syge mor hvis det stod til ham! Han vidste trods alt hvad han talte om, han havde ejet en kro i som 700 år efterhånden måske var det egentlig 800, han havde ikke styr på det mere. 
Et enkelt blik gled ned imod hans lår som hun havde lagt den på, hvad lavede hun? Han var ikke ude påtoges seksuelt måske var hun? For så havde hun da helt sikkert valgt den forkerte mand, eller i dette tilfælde elver. Han gav sig ikke bare hen til hvem som helst, sex var en ting det skulle nydes og ikke bare overstås. Han rettede blikket op på den bod hun snakkede om mens han stadig overvejede hendes forrige ord. Kro eller bod, hvor ville chancen være for at den var bedst? Rom var han egentlig lige glad med, han kunne sagtens nøjes med et glas vin, også selvom det ikke var elver vin. Han orkede ikke engang at gå tilbage til sin vogn for at hente en elver vin han havde i sin byldt. Nej han måtte nøjes med det der var.

Den at sige et ord rakte han hånden ned til hendes og lagde den over på hendes eget lår og rejste silopi. ”Som sagt som gjort” svarede han og rettede blikket hen på boden hun havde anvist. Med rolig og yndefulde skridtbevægede han sig over til boden og betalte for noget at spise. En tallerken blev givet ham og det var ærligtalt noget der kunne ligne opkast, ja det var helt tydeligt at de bare lavede bad for at tjene krystaller, det var næsten en skam.
Lige så yndefuld han havde været før han havde rejst og bevæget sig over til boden kom han tilbage og satte sig ned.han havde godt hørt hvad hun havde sagt angående hendes navn inden han var gået, og i stedet for at gå direkte til dette opkast lignende mad stak han lidt til det. ”Jeg må sige at du har mange navne, selv bliver jeg blot kaldt Davian.ingen har endnu budt mig et kælenavn” svarede han og stak lidt videre til maden. Det var virkelig ikke noget der så appetitligt ud, og han havde ingen ide om hvad der var i, han kunne ikke bedømme om det var godt eller skidt. Han havde et eller andet sted det mærkeligt med kælenavne, mest fordi han ikke brød sig om det, et kælenavn var jo ikke hvem man var, et kælenavn blev som regel bare givet fordi man ikke ville vedkende sig sit navn. 

Vashti var vant til mad af dårlig kvalitet, især de sidste par dage på en sejltur hvor maden var begyndte at rende ud, og der ikke var mere at lave noget godt af. Til tider sultede hun dog når den stod på medister eller noget med fisk sjovt nok, men rom kunne også mætte hvis man drak nok eller også var det bare fordi, tankerne så ikke fungerede på samme måde, det var ikke noget hun havde tænkt nærmere over. Men den mad hun lige havde spist smagte fint, det var en form for gryderet i en tyk brun sovs ikke lækker at se på, men de mætte godt og smagt fint nok måske en smule salt men pyt, det var jo ikke meget man kunne forvente for et par skillinge? 

Hun mærkede hvordan han flyttede hendes hånd, var det en afvisning? eller blot en udfordring for sådan så hun det, for hende var sex en nødvendighed, kroppen hungrede altid og ville han ikke ja så var hun ej bleg for at tvinge ham, det var sket før med andre så hvorfor ikke? Kvinder kunne også voldtage, de var bare smarte nok til ikke at blive dømt der lå forskelen og fordi, at sagde manden det ville de ikke tro på det. Vas drak lidt mere af øllen imens hun så ham gå hen for at bestille mad, som han kom tilbage gled blikket igen helt imod ham og så hvordan han prikkede til maden " den smager berede end den ser ud" erkendte hun, og trak en smule på skulderen, ikke klag over han var kro ejere men det var ham, der havde valgt at tage en pirats ord for gode varer og hvem gjorde den slags? 

Han forklarede sit navn og hun nikkede en smule, før et skævt smil gled over læben " der er sikkert flere men de er nok ikke positiv, du ved pirater har ikke det bedste ry" sagde hun og blinkede til ham. Hun var opsat på at komme med ham til en kro, det var næsten blevet en mission " så de er jager formoder jeg" sagde hun og nikkede imod hans våben, alt imens hendes hånd fandt låret igen, for at lade den vandre lidt op af hans lår. De ravfarvede øjne studerede ham nøje, hun var god til at bemærke ting, men ikke til andres grænser " så vores værelse, dobbelt eller enkelt senge?" hendes spørgsmål lød selvsikkert og måske en smule for kækt. Før hun slap ham igen for at holde om sit ølkrus og drikke lidt mere, skar en smule ansigt af det bitre stads og måtte derefter slikke lidt ølskum af læberne. 

Smagte bedre? Han tvivlede egentlig lidt. Det lignede stadig en omgang opkast der havde været spist anden gang og så kastet op igen. Det så virkelig ikke appetitligt ud. Egentlig fortrød han lidt at have købt dette mad. Det var måske bedre end det så ud, men øjnene sagde mere til mad end hvad man lige gik og troede.Sådan havde han selv erfaret det da han startede sin kro. Han havde været en elendig kok i tidernes morgen, nu var det noget helt andet. Som regel stod han altid for maden selv, men han skulle jo også lave andet og have fri en gang i mellem. Når det kom til jagt og mad vidste han da hvad han lavede.

Han prikkede lidt til maden igen og han stak endelig et eller andet stykke kød han ingen ide havde om hvad var, og puttede det i munden. Det var jo umådeligtsmagslyst og det havde alt for meget salt. Kødet havde klart fået for meget, det havde en eller anden tør smag og han kunne ikke lide det. Han vringede derfor næse og lavede et ansigt der sagde "Du smager af lort." Han kunne helt klart lave det bedre selv, og noget der bestemt kunne se bedre ud. Måske ogle farverige grøntsager havde kunne klaret det, men dette her, nej fy da føj da! 

Han skubbede tallerknen lidt væk fra sig og lagde armene op på bordet og lagde hænderne rundt om hver albue for at holde på dem. "Pirater? Det kommer da an på hvem det er. Alle pirater er da ikke slemme hvis man lærer dem at kende. Kayla er da en vældigsød pirat" kom det fra ham og kastede et blik ned på hendes hånd der endnu en gang havde fundet hans lår og denne gang bevægede sig længere op af låret. Han fjerede sin ene hånd fra sin albue og rakte hånden ned til hendes, for atter en gang at ligge den over på hendes lår. "Jæger? Kun når det kommer til at få kød på kroen. Ikke for at slå mennesker ihjel" kom det fra ham og smilte svagt. Han var egentlig rigtig god med sin bue, han havde aldrig lavet andet. Lige siden han var helt ung havde han lært at skyde med bue, det var noget helt andet med mennesker. Han kunne aldrig holde ud at slå et menneske ihjel. Han havde aldrig slået et menneske eller et andet levede væsen ihjel andet når det kom til kaniner og dådyr.

Da hun nævnte noget med et fællels værelse kastede han et blik over på hende og løftede det ene øjenbryn. "Vores?? Så vidt jeg ved er det kun mig, desuden er du på et skib, så du har allerede et værelse. eller det hedder vel en kahyt? Desuden bliver det mit værelse, og hvad jeg vælger at tage er min sag" konkluderede han og kiggede fortsat på hende. Han var ikke vred eller glad, det var en lidt monoton stemme der hverken gav sig en føling om hvilket humør han var i.

Vashti betragtede hvordan han sad og stak til maden, blev han ved ville den da blive kold, hun kunne ikke lade være med at smile ved hans ansigtsudtryk, så langt fra tilfreds ud. Som han skubbede tallerkenen væk slap et grin fra hende, og hun himlede let med øjnene af ham, det var på en måde en smule som at se et barn ikke ville spise deres mad, men hun tvang sig selv til ikke at sige dette højt, selvom det var meget lokkende. 

En sød pirat ? den måtte han længere ud på landet med, de færreste pirater var sød selvom de kunne fremstå sådan, Vas var dog ikke den type hun ville heller frygtes eller knaldes der var ikke meget imellem de to ting. Han flyttede hendes hånd igen, måske han bare var lidt af en tør kiks? Men så igen gjorde det bare udfordringen sjovere ikke sandt? Hovedet gled en smule på skrå " min snut pirater er ikke søde, det er et skuespil" sagde hun og lo en smule. Så han var kro ejer? interessant men var det ved elverly burde hun holde sig langt væk, de ville ikke have en som hende nær det var hun sikker på. 
Som han snakkede om at slå mennesker ihjel, gled et slesk smil over læben, noget hun da et par gange før havde gjort men det lå også til jobbet, ikke for sarte sjæle langt fra. 


Vas øjne mødte hans uden at tøve, hun sendte ham et bredt smil " det så nu jeg fortæller dig, at mit skib er under renovering og at jeg derfor ikke skal sove der" svarede hun ham dette var dog ærligt, det ville være meget nemmer han frivilligt tog hende med, end at hun skulle tvinge ham til det, men i sidste ende fik hun altid sin vilje. Nu var det tid til handling om han ønskede det eller ej, gled hendes skikkelse op for at sætte sig på hans skød, en hånd imod hans skulder imens den anden greb hans kæbe, lod tommelfingere løbe over hans kind " mhh vi kan gøre det her på den nemme måde, eller den besværlige" forklarede hun ham som hun tvang ham til at se på hende. 

Hun var da ret fræk som hun sad der på han skød, og var meget dominerende" du tager mig frivilligt med, og jeg behandler dig godt... eller jeg tvinger mig med og det bliver værst for dig selv" sagde hun med en selvsikker tone, han skulle da bare være glad for hun fandt ham tiltalende!

Denne person der sad ved siden ham havde virkelig ikke fattet det vel? Slet ikke sådan som hun kaldte ham hendes snut. Han var lagt fra hendes snut. Han var på ingen måder nogens om end at han faktisk var til kvinder, og at denne såkaldte pirat var pirrelig, og havde ingen hæmninger. Så havde han det. Han kunne sagtens sætte en eller anden følelse i hende hvis han ville. Hans hår på armene havde rejst sig for længst sådan som hun var blevet ved med at rette henvendelse til ham med hendes hånd. Han vidste hvad hun ville have, han kunne mærke det, men det var bare ikke der han var. "Skuespil? Er det så nu jeg skal sige du er ufattelig dårlig til det" han brugte stadig sin neutrale stemme og gav ingen hensigt i at hun ville opdage hvor irriteret han egentlig var. Hvorfor skulle nogle kvinder virke så desperate?? 

Inden han overhovedet havde stået noget til hende sad hun pludselig i hans skød og nærmest tvang ham til at kigge på hende. Han stritter ikke imod, og hans ansigts mimik sagde ingen ting. Han overvejede kort om han skulle hive hende hjemve i en følelse, eller om han skulle pille det liderlige agtig smil af hende. Hvis hun skulle være hård så kunne han skam også være det.

"Frøken... du ved virkelig ikke hvem du taler til, og inden du kommer galt afsted burde du nok få fingrene væk fra mit ansigt og fjerne dig fra mit skød. Dit valg.. men du er advaret" det var stadig den neutrale tone han brugte, men denne gang kiggede han hende direkte ind i øjnene. Hvis ikke hun fjernede sig fra hans skød kunne han jo bare forvandle sig til en ulv eller dire ulv for at få hende væk og forhåbentlig gøre hende penge. Men ærlig talt. Han brugte sjældent sine evner, men han var mester i at bruge dem. Det krævede bare et enkelt øjeblik for enten den ene eller den anden ting
 Hårene på hans arme stif stadig oprejst og opsnappe alle de følelser som Vashti udsendte.

Vashti fnøs en smule af hans ord, hende en dårlig skuespiller? den måtte han længer ud på landet med, Vas var hvad  hun ville være og sådan var det. Hun sad da enlig meget behageligt på ham, dig virkede han ikke så villig som hun havde håbet, sikke en kedelig mand, de fleste ville have elsket at have hende på skødet, men her sad han og klagede. 
Hendes hånd flyttede sig fra hans kæbe, betragtede ham kort en smule tænksomt, før hun rystede på hovedet af ham, og rejste sig fra hans skød for at tage plads som før, vrissede en smule for sig selv. " hvem taler jeg med? hvem er du siden jeg burde frygte dig? " spurgte hun ærligt, og en smule mindre flabet. 
Hun stirrede en smule frem for sig, en smule overvejende for hun ville gerne med ham, men måtte finde på bedre metode " jeg beklager jeg trådt over dine grænser, okay? jeg syntes du er lækker og vil bare gerne bruge lidt tid med dig for en stund, i mit erhverv glemmer man lidt, at andre folk ikke helt tænker på sammen måde, så undskyld" det var sjældent Vas undskyldte men hun mente det, og det var tydeligt at hører på hende. Blikket gled tilbage imod ham, hun rankede sig en smule, nappe sig i læben og trak en smule på skuldrene, en ting var sikkert hun komme ikke til at sige de ord igen, og nej hun frygtede ham ikke, for hun frygtede ikke noget! 

Davian kiggede lidt på hende lidt mindre alvorlig. Han kløede sig lidt på hagen i det hun spurgte om hvem han var. Han var jo ikke lige frem adelig eller noget. Han var blot en simpel kroater i skovfortet i Elverly. "Jeg er skam ikke så vigtig. Jeg fortalte ikke at du skulle frygte mig, jeg bad dig pænt om at flytte dig inden du begyndte at blive en mindre plage" svarede han og kiggede på hende. Han kastede et blik lidt på sin mad der stadig lignede en omgang opkast end noget andet.

Da hun fjernede sig kiggede han ekstra på hende da hun endnu en gang satte sig foran ham. Han lagde armene over kors og lagde dem på bordet for at læne sig ind over bordet. "Du har sagt undskyld det er helt fint. Måske vi skulle starte forfra?" kom det fra ham og lagde et blik på hende inden han tog hånden frem. "Mit navn er Davian" han håbede lidt at hun tog hans hånd gor at starte på en frisk. Måske hun egentlig var god nok under overfladen når det kom til stykket. Han var sådan set lige glad med hvad hendes erhverv var. Lige nu lød hun mere søn en glædes pige end noget andet. Især sådan som hun gjorde sig til.