Efter at have snakket med sin søster Amy, og trænet lidt med hende, bare for hyggens skyld var han nødt til, at vide hvad der var sket siden han havde været væk. Der havde været utrolig mange missioner, som netop gjorde at han var nødt til at være væk fra kragernes tilholdssted. Som Amy fortalte ham, alt der var sket og noget med en kvinde som hed Sadie, kunne Tony godt mærke vreden begyndte at vokse. Han tænkte ikke klart, selvom han stædigt prøvede at overbevise sig selv om det. Men langt fra, han havde nærmest lyst til at dræbe denne kvinde. Han ville finde hende, for der var ingen som skulle røre hans søster. Det var noget af det værste man overhovedet kunne gøre, og Tony mærkede blikket blive koldt, som han ikke fik sagt noget til Amy, før han var taget afsted efter denne Sadie. 

Han var ikke sikker på, hvor hun måtte være. Men Amy havde nævnt nogle gode steder, hvor hun kunne findes. Tony vidste slet ikke, om de overhovedet var blevet venner, eller hvad der efterfølgende var sket. Han var meget fokuseret, og målrettet efter at dræbe Sadie. Hævntørstig og med de kolde og dybe øjne rettet imod fantomtårnet foran sig, havde han en god mavefornemmelse ved, at denne rødhåret kvinde måtte være her. Var hun på toppen af tårnet? eller måske hun gemte sig i mørket. Han var klar uanset hvad, som han valgte at gå lidt rundt. Kniven i hånden, og de kolde og hævntørstige øjne flakkede lidt rundt i de mørke omgivelser. Han kunne vel godt undersøge tårnet nærmere måske, eller også kunne han måske kalde på hende.

Tony overvejede mulighederne, som han bestemt ikke var i humør til sjov og ballade"SADIE!!" han råbte så højt han kunne, uden at være sikker på om kvinden var her. Men hvad Amy havde sagt, så kunne hun godt dukke op herude. Mørket var herligt, og det kunne godt se ud som om, at det godt kunne regne når som helst. Vejret påvirkede dog ikke Tony og hans mål om at dræbe Sadie. Han knugede om kniven, og valgte at gå lidt mere rundt ved tårnet"DET HJÆLPER IKKE AT GEMME SIG!!" råbte han lige så højt, som han blot kunne mærke vreden voksede mere og mere. Man skulle passe på, hvis man mødte ham. Lige nu var han ikke i godt humør - med god grund. Ingen skulle røre og behandle hans søster, som denne Sadie havde gjort. Tony vidste med sig selv, at det nok ville ende galt, hvis der var andre herude. Det virkede dog meget tomt, som han valgte at stoppe op foran indgangen til fantomtårnet. Han lagde den frie hånd ovenpå murstene, som langsomt var begyndt at blive våde. Afventede svar fra om den rødhåret kvinde var herude. Han satsede meget på det og ventede blot. 

Sadie rejste meget rundt, man vidste aldrig helt hvor man kunne finde hende, men fantomtårnet var en af hendes ynglings steder, især hvis hun gerne ville slappe lidt af, trække sig væk fra alle andre og bare være sig selv, enten det eller hendes palæ, men det var der ikke rigtig nogen der vidste at hun havde.

Denne dag var en af de dage hvor hun ville trække sig og være alene, så hun var taget ud til tårnet og stod oppe i toppen for at se udover horisonten. Hun nød roen og lukkede øjnene mens hun lyttede til naturen, mærkede mørket omkring sig og selvfølgelig roen.

Roen blev afbrudt da nogen råbte hvad der lød som hendes navn, hun åbnede roligt øjnene og sukkede, kunne man ikke engang få lov til at være i fred længere.
Skulle hun ignorere det? nej stemmen råbte igen, noget med at gemme sig, hvilket fik hende til at undre sig en hel del.

Sadie besluttede sig for at gå ned og se hvad det var der foregik. Hun åbnede døren da hun kom ned og stod lige foran en ung mand med en kniv, hun så på ham med et løftet øjenbryn "for det første.... hvem siger jeg gemmer mig?... for det andet... hvem i alverden er du?.... og for det tredje.... hvorfor forstyrre du mig?" spurgte hun roligt, men koldt.
Sadie brød sig bestemt ikke om at blive forstyrret når hun fandt ro et sted, og det her sted var ikke et sted man bare lige pludselig dukkede op, og han havde råbt hendes navn, så hun var ikke i tvivl om at han ledte efter hende, men hvorfor? Så vidt hun huskede havde hun ikke gjort denne mand noget, hun var i hvert fald ret sikker, for hun havde aldrig set ham før så det kunne det ikke være, men mon ikke hun fik svar snart.

Uden at svare hende, valgte han bare at gribe fat rundt om hendes hals, og pressede hende op imod den nærmeste mur. Ret tæt på indgangen til tårnet. Det var han ligeglad med, som han sørgede for at hun kunne få luft. Hans greb var ikke stramt, og hans øjne var efterhånden bare blevet mere morderiske end de var i forvejen. Han løftede kniven op imod hendes bryst, som han ikke fjernede øjenkontakten. Lod bevidst bare sine øjne bore sig ind i hendes. Måske ville hun være stærkere end ham, og han var da også blevet advaret af Amy, men om det så virkede og hjalp med den advarsel.. Det tvivlede han meget på. Lige nu var hævnen og lysten til at dræbe hende bare alt for stor, til at han ikke lod sig påvirke af andre ting. Det var bare som om alt andet i hans hoved var væk. Det eneste som alting handlede om lige nu, det var at dræbe denne kvinde her. Han lod kort blikket glide ned imod sit greb rundt om hendes hals. Han kunne bare have strammet til, så hun ikke kunne få vejret. Men han havde jo heller ikke planer om at dræbe hende med det samme.

"Sikke mange dumme spørgsmål du har... Hvorfor skulle jeg svare dig?" det kom nærmest koldt og spydigt fra ham, som han pressede hende lidt hårdere op ad muren. Ret ligeglad med om hun ville hade det, eller om det gjorde ondt. Det undrede ham ikke, at hun gerne ville vide hvem han var, og hvorfor han forstyrrede hende. Skulle han give hende svar? han mente ikke at det var noget han behøvede gøre nu. Hvorfor skulle det også være så vigtigt. Han kod spidsen af sin kniv røre hendes bryst, som han fortsat holdte øjenkontakten. Grebet rundt om hendes hals, fjernede han ikke. Han var fristet til at stramme det, men vidste godt med sig selv, at det ikke ville gøre godt, hvis hun ikke kunne sige noget. Så skulle han bare have en samtale med sig selv, hvis hun ikke kunne tale. Det var slet ikke sjovt, så han sørgede for hun kunne få vejret. Måske hun ville skubbe hans hånd væk, eller skubbe ham væk. Han var ligeglad, han vidste at denne kvinde var her, og han havde ret. Hun havde hørt ham, hvilket var godt.

Hendes stemme var kold, som hans egen. Han var ligeglad med, at hun var en tiltrækkende kvinde, det skænkede han ikke en tanke. Det eneste han var ude efter var hævn, og dræbe hende. Han kunne bare stikke kniven langt ind i hendes bryst, og gøre det af med hende. Men det ville bare ikke give ham svar i sidste ende. Selvom Tony var styret af hævn, og havde et morderisk blik, så ville han gerne vide, hvorfor hun gjorde som hun gjorde. Hvorfor hun overhovedet havde lagt en hånd på hans søster"Måske jeg hellere burde stille dig nogle spørgsmål..." det kom bestemt og hårdt ud, som han holdte den borende øjenkontakt. 

Sadie ville lyve hvis hun sagde hun ikke blev lidt forskrækket da han greb rundt om hendes hals og pressede hende mod muren, men bange var hun bestemt ikke.
Sadie så ham i øjnene med et koldt blik og lå sin ene hånd om hans håndled "tænker ikke de er dumme, når man uden videre bliver angrebet af en fremmed... og slip mig så eller det bliver værst for dig selv" sagde hun sammenbidt.
Sadie havde ingen problemer med at skade folk, slet ikke folk som angreb hende, og hvad var han et usselt menneske? hvad fik ham til at tro at han kunne klare en dæmon som hende, bevares hun var kun halv dæmon, men hun var stærk.

Sadie grinede hånligt af ham "sikke en måde at starte en samtale på, det kan jeg godt se" sagde hun koldt og flabet.
Hun løftede den hånd som ikke holde om ham og flammer kom frem fra hendes fingerspidser "jeg siger det en sidste gang, slip mig eller du vil fortryde det" sagde hun sammenbidt, dog stadig køligt.
Sadie vidste ikke hvem denne fyr var eller hvorfor han ville gøre skade på hende, men hun var enlig ligeglad, hvis han ville slås så skulle han da få lov til det.

Selvom hun kunne mærke spidsen af hans kniv mod sit bryst viste hun ingen frygt, hvis han ville dræbe hende så måtte han jo gøre det, men hvis han ville det så havde han nok gjort det for længst.