Jinx 12.07.2023 15:56
Efter at have snakket med sin søster Amy, og trænet lidt med hende, bare for hyggens skyld var han nødt til, at vide hvad der var sket siden han havde været væk. Der havde været utrolig mange missioner, som netop gjorde at han var nødt til at være væk fra kragernes tilholdssted. Som Amy fortalte ham, alt der var sket og noget med en kvinde som hed Sadie, kunne Tony godt mærke vreden begyndte at vokse. Han tænkte ikke klart, selvom han stædigt prøvede at overbevise sig selv om det. Men langt fra, han havde nærmest lyst til at dræbe denne kvinde. Han ville finde hende, for der var ingen som skulle røre hans søster. Det var noget af det værste man overhovedet kunne gøre, og Tony mærkede blikket blive koldt, som han ikke fik sagt noget til Amy, før han var taget afsted efter denne Sadie. Han var ikke sikker på, hvor hun måtte være. Men Amy havde nævnt nogle gode steder, hvor hun kunne findes. Tony vidste slet ikke, om de overhovedet var blevet venner, eller hvad der efterfølgende var sket. Han var meget fokuseret, og målrettet efter at dræbe Sadie. Hævntørstig og med de kolde og dybe øjne rettet imod fantomtårnet foran sig, havde han en god mavefornemmelse ved, at denne rødhåret kvinde måtte være her. Var hun på toppen af tårnet? eller måske hun gemte sig i mørket. Han var klar uanset hvad, som han valgte at gå lidt rundt. Kniven i hånden, og de kolde og hævntørstige øjne flakkede lidt rundt i de mørke omgivelser. Han kunne vel godt undersøge tårnet nærmere måske, eller også kunne han måske kalde på hende.
Tony overvejede mulighederne, som han bestemt ikke var i humør til sjov og ballade"SADIE!!" han råbte så højt han kunne, uden at være sikker på om kvinden var her. Men hvad Amy havde sagt, så kunne hun godt dukke op herude. Mørket var herligt, og det kunne godt se ud som om, at det godt kunne regne når som helst. Vejret påvirkede dog ikke Tony og hans mål om at dræbe Sadie. Han knugede om kniven, og valgte at gå lidt mere rundt ved tårnet"DET HJÆLPER IKKE AT GEMME SIG!!" råbte han lige så højt, som han blot kunne mærke vreden voksede mere og mere. Man skulle passe på, hvis man mødte ham. Lige nu var han ikke i godt humør - med god grund. Ingen skulle røre og behandle hans søster, som denne Sadie havde gjort. Tony vidste med sig selv, at det nok ville ende galt, hvis der var andre herude. Det virkede dog meget tomt, som han valgte at stoppe op foran indgangen til fantomtårnet. Han lagde den frie hånd ovenpå murstene, som langsomt var begyndt at blive våde. Afventede svar fra om den rødhåret kvinde var herude. Han satsede meget på det og ventede blot.