Den flydende ælling lå til kaj, ved Fristavn det halvstore skib, pynte godt i landskabet og alligevel passede det så godt ind. Seglene var sænket så man ikke kunne se det genklinge tegn på dem. Selvom frontfiguren var en tro kopi af kaptajnen selv, for hvem ellers skulle pynte der?  Mandskabet var i fuld gang med at gå fra skib til land, men ej kaptajnen ikke endnu...

Vashti stod og betragtede sit mandskab, som de forlod skibet de fortjente alle en pause, havde fået fri de næste to dage selvom der selvfølgelig skulle fyldes op af forskellige ting, var det noget der kunne vente til dagen efter. Som sidste mand gik smilede hun tilfreds, og rette kort på hatten før hun vendte rundt på hælen, for at gå til sine private gemakker der var rigeligt at se til, når man var kaptajn. Selvom hun måske heller ville i havn for at Horer, ja så var der denne dag for mange pligter, så det måtte vente til næste sted. Hun satte sig ved sit skrivebord, for at betragte det store verdenskort blikket gled overvejende over, for at overveje hvilke havn de næste gang skulle sætte kurs imod? 
Måske et sted hvor hun vidste en ven, sikkert ville nyde at få besøg af hende? hvem ville dog ikke de? Når man var den smukkeste pirat i landet! Selvtilliden fejlede ikke spor, tværtimod var der måske for meget af den?  Hendes blik rette sig imod tudsmørkely, måske det var ved den havn de skulle slå sig ned? 
Hun fandt et par breve for at rode dem igennem, vidste der var en bestilling et sted, de måske kunne handle på, derudover kunne man vel besøge bordellet en enkelt gang? Et selvtilfreds smil gled over læben som hun begyndte at tegne ruten ned, ved hendes side lå der dog som altid et sværd, man kunne aldrig være helt sikker, slet ikke når man var eftersøgt af lyset...  

Det var en fremragende dag.. Det følte Tony. Han havde fået en god mission fra banden, og han følte sig klar. Den skulle han nok klare, det ville ikke blive noget problem. Han havde en kniv i hånden, men sørgede for at skjule den lidt for de forbigående mennesker. Han kunne sagtens have gemt sig i skyggerne, eller mørket. Men det var ikke noget han behøvede lige nu, for han havde gode reflekser og var generelt hurtig. Det var faktisk ikke tit, at han havde besøgt piraternes by. Men nu havde han fået en mission, som handlede om at han netop skulle finde en pirat i den her pirat by. Han havde fået besked på, at dræbe hende. Derfor var han også ekstra opmærksom på, hvor kvinden var. Han vidste hun måtte være her et eller andet sted.

Pirater elskede jo den her by. Det var ikke lige noget som behagede Tony, men han skulle jo klare jobbet. Det var derfor han var ankommet til byen"Hmm.. Okay" mumlede han for sig selv, som det neutrale men fortsat fokuseret blik gled rundt i omgivelserne. Han gik lidt mere rundt, og holdte kniven skjult. Det ville blive slemt hvis nogen opdagede at han gik med kniven, eller generelt prøvede at stoppe ham. Men Tony følte sig mere end klar til at dræbe denne pirat kvinde. Han havde fået beskrivelsen af hende, så nu kiggede han rundt og slentrede roligt rundt blandt de mange mennesker.

Han prøvede at komme i tanke om, hvordan det skib så ud. Skibet denne pirat sejlede rundt på. Men efter at have ladet blikket glide rundt, fik han øje på skibet. Han kunne ikke få øje på kvinden. Var hun indenfor? det kunne være. Han vidste at han godt kunne liste forbi mandskabet, og det virkede da også til at mandskabet var på vej til at drikke sig fuld, og nyde pausen de havde fået. Det var helt perfekt i Tonys øjne, som han var hurtig til at smutte forbi, og listede rundt på skibet. Hvor kunne hun være, han måtte kigge lidt rundt, før han efter lidt tid fik øje på gemakkerne, det var vel der pirater holdte til, var det ikke? Han vidste faktisk ikke rigtigt noget om piraterne, og deres levestil og skib. Det havde aldrig haft en interesse, men han skulle udføre sit job. Kniven fandt han frem igen, og sikrede sig at den var fint pudset. Det lille bredte smil voksede, som han hurtigt fandt en vej ind i gemakkerne, og listede tættere på piraten"Ingen lyd.. Eller du mister stemmen" han hviskede ind imod hendes hår, som han holdte kniven for hendes strube, og holdte fast rundt om hende med den anden arm. Han var sikker på, at hun ikke havde set ham, hvilket held ellers var han nødt til at gøre noget andet. 

En kaptajn kendte sit skib, selv den mindste lyd og at gulvet gav sig en smule anderledes, var nok til at få sværdet fra bordet til at flytte sig ned på skødet. Hvem var dog tåbelig nok til at angribe kaptajnen i egne private gemakker? Det måtte da være overmodigt, men nu var der en person bag hende ikke at hun virkede bange. Kniven hvilede imod det store halssmykke hun bar sig, en gave fra en vigtig vampyr.... Stemmen der lød fik et bryn til at rykke på sig " Sig mig engang? beder du en pirat om at holde kæft?" hun måtte nappe sig i læben for ikke at bryde ud i latter. Alt imens greb hun lydløst om sværdet, før det blev pegede ind imod hans talje, med spidsen presse imod huden "jeg føler vi burde tage en snak i stedet, du fortælle mig hvem der har sendt dig? jeg skåner dig" Vashti var en handelskvinde jo, og ærligt følte hun sig ikke helt truet af den fremmede. 

Hun var hurtigt i sine bevægelser, som hun bukkede sig ned og slap ud af hans greb, for at stille sig i midten af rummet med sværdet hævet foran sig. Blikket vandre imod den fremmede, stod klar til kamp så let fik man ikke ramte på hende, selvom hun kun var menneske. Hendes bryn hævede sig afventende " se vi kunne også bare knalde, og så smutter du fint tilbage hvor du kom fra?" tilbød hun, et slesk smil gled over læben....

Skulle han tro hende? sagde man ikke at man aldrig skulle tro på pirater.. Fordi de altid var gode til at lyve? Tony løftede øjenbrynet, som han overvejede sit svar til hende. Da hun fik sluppet hans greb sukkede han lidt. Det havde enlig ikke kommet bag på ham, at hun sikkert ville undgå hans greb, men han havde vel håbet at det ikke ville ske. Men så igen pirater kunne godt være uforudsigelige, og på en måde havde han ikke noget imod. Uanset hvad skulle han nok sørge for, at han ville nå sit mål og gennemføre sin mission. Spørgsmålet om han bad hende holde kæft, fik ham til at smile lidt. Det var nu ganske sandt, som han holdte blikket på hende.

"Det er ganske korrekt... " svarede han bare som et kort svar. Det var vel sandt, fordi hvorfor skulle han også høre på hendes forklaring om, hvorfor han ikke skulle snuppe hendes liv. Hvem ville savne det? han tiltede hovedet, som han løftede sin kniv lidt ned. Han hørte hendes or om at de skulle snakke, og han kunne godt lide den tanke. Men han havde også en fornemmelse, at det nok ikke ville ende som forventet, hvis det skete. Hvad kunne der ske ved det.. Mange ting sikkert. Det var som om at han allerede kunne forudse at der ville ske noget, som ikke var planen. 

Hun ville gerne vide, hvem der havde sendt ham. Det ville de fleste kvinder, og han forstod dem godt. Han lænede sig op ad den nærmeste væg, som han pakkede kniven væk. Armene lagde han over kors, som han betragtede hende en smule. Skåne ham? han måtte grine lidt, som han var sikker på det var den anden vej rundt"Skåne dig... Jeg har ikke tænkt mig at skåne dig, eller dit liv" det var nu ikke helt sandt. I sidste ende ville han nok ikke dræbe hende, men han var jo blevet sendt ud på mission om at snuppe hendes liv. Derfor kunne hans ord vel ikke være falske. Da han så hørte ordene om at de kunne knalde, trådte han tættere på hende, og greb fat i kraven på hende. Pressede op imod den nærmeste væg, og holdte øjenkontakten med hende"Jeg har ikke tid til dine små lege..." det kom spydigt og koldt ud ad hans mund, som han sikkert ville blive skubbet væk, men det var han ligeglad med.

En ting var sikkert, Vashti var ikke klar til at dø på sit eget skib, der var en grænse og hun ville kæmpe til den bitre ende uden tvivl. En kvinde som hende nedlagde man ikke bare så let, hun havde levet for mange år til søs, til at lade sig blive slået ud så let som dette. Mon det var lyset der havde sendt ham? men nej han lignede ikke en af dem, men så havde hun jo så mange andre fjender, så det kunne jo være alle, men mon ikke hun nok skulle finde ud af det før eller siden? 
For nu måtte hun kæmpe om ikke at blive aflivet, denne kaptajn skulle ikke ned med sit skib endnu...

Sjovt så travlt folk havde med at pointere, man ikke ville blive savnet, der var altså folk som godt kunne lide hende ikke mange, men folk. Hun stirrede på ham som han sænkede kniven en smule, ikke at hun var sikker på ham endnu og holdt selv sine parader oppe, øjnene smallede sig en smule imens hun stirrede på ham. Hendes forhandling var da helt fin, desuden var hun kendt for at sig sin mening, og han var ikke helt grim så hvorfor ikke? Hed elskov var vel også en form for død? 
Vashti fnøs en smule " jeg er ikke bange for dig, og du får ikke taget mit liv, slet ikke på mit skib" sagde hun og rystede på hovedet af ham, mon han havde spist søm? 

Vashti holdt et vågent øjne med ham, som han begyndte at komme nærmere grebet i sværdet strammede sig, mærkede ham skubbe hende imod en væg. Blikkene mødtes og hun stirrede tilbage på ham, det ene bryn hævede sig " åh landkrabbe, du har rigeligt tid min snut" var hun provokerende ? Ja men havde man da regnet med andet ? 
Hendes frie hånd tøvede ikke med, at gribe ud efter hans skridt for at stramme grebet om hans manddom " sikker på du ikke vil lege?" spurgte hun, som grebet blev hårde og hun lod sin tunge glide over underlæben, imens hun betragtede ham klar til at nikke ham en skalle skulle han prøve på det mindste.