dagen var kun lige begyndt. og en af hundene som havde været på dyrkliniken trængte til at blive luftet. så det gjorde Meira jo. hun fat en snor og satte på halsbåndet. hunden logrede med halen i vildens sky. og begyndte at løbe rundt om Meira. "rolig nu buster, du skal nok komme ud" sagde hun med et grin og åbnede døren ud til byen. hun gik direkte mod skoven og kom da også til Tusmørkedalen.

hun gik roligt og nynnede for sig selv. hunden trak godt til. Meira stoppede når hunden træk for meget. så den stoppede og kiggede på hende. hun smilte bare og hviskede rolig til den. 
efter 15 min hev Buster så meget at hun mistede grebet. "buster nej!!" men buster var løbet. hun sukkede og løb efter den.


Buster kom over til en lille lysning hvor en såret fugl var sammen med en person. hunden logrede og løb rundt om personen. den gøede efter Meira som løb så hurtigt hun kunne men buster var langt foran. hun måtte stoppe og holde pauser efter noget tid. hun var ude af form. men da Busters gøen blev genkendt af hende løb hun videre *jeg skal til at løbe træne kan jeg mærke* hun kom til hvor buster var og så en person bagfra og gik roligt mod den person. "Buster! kan du komme her" sagde hun bestemt. Buster slikkede personens hånd for at fortælle personen at alt nok skulle gå nu.

Avira sad i skrædderstilling i skovbunden, omringet af skygge af de høje bjergkæder kunne lige ses i horisonten. Vejret var ganske lunt men behageligt. 
Med hænderne foldet foran sig som en lille skål, lå en lille Musvit i hendes varme håndflader. Avira nussede den blidt med sin højre hånds tommelfinger, hen over dens lille hovede. Den sagde intet men tragte vejret hurtig, stakkels fugl. Den var noget tilredt og havde brækket sin ene vinge efter en ræv havde haft fat i den. Avira havde været i nærheden og skræmt den væk idet fuglen var med alt held, var sluppet fri fra dens gab. "Så så, det skal nok gå, jeg passer på dig." Avira rettede hovedet op da hun fornemmede en bevægelse bag sig. Før hun vidste af det, kom der er hund som begynde at løbe rundt om hende med lorende hale. "Hej med dig, hvor kommer du dog fra? Du høre da ikke til her." 

Da hunden begynde at gø, blev fuglen forskrækket og Avira måtte sørge for at holde i et bedre greb om den og knugede den blidt ind til sig. Hun ville ikke havde hunden fik fat i den stakkel fugl, den havde oplevet nok. 
Hun hørte en kvindestemme bag sig og hun vente sig halvt om, så forstod ud bedre hvor hunden kom fra, det var ikke så ofte hun så hunde ejere lige her. Avira rettede opmærksomhed mod hunden igen da den slikkede på hendes hånd. 

Meira tog sig til siden da hun havde buster i synsfeltet. hun så den slikkede på kvindens hånd. hun lagde hovedet på skrå. og gik over til hende ganske roligt. "hej... hvad gemmer De dog der." spurgte Meira imens hun satte sig på hug og tog fat i hundens halsbånd. hun trak en lidt væk og nussede Buster på hovedet. "er De okey frøken?" spurgte hun forsigtigt og så mod hendes hænder.
"har De brug for hjælp?" buster logrede med halen og hun fik ham til at ligge sig ned på jorden. hun så på kvinden og så på de smukke horn hun havde. hun havde dog også rødt hår som Meira havde. måske mere rødt men smukt det synes Meira det var.

hun kom i tænke om at hun ikke havde præsenteret sig. "jeg er forresten Meira Mavourneen, dyrlæge" sagde hun med et venligt smil. Meira havde et meget specielt efternavn. noget elvisk. hvilket jo også var rigtigt nok. hun var dyrlæge med ejen praktisk men havde ikke forventet at møe en Satyr lignene væsen.

Kvinden var kommet op på siden af hende og satte sig på hug ved hendes side så de begge var i samme højde. Avira så på kvinden med et let smil, hvor hunden alt imens lage sig pænt ned. "Åh hej, ja har det fint, undrede kun over hvor hunden kom fra, men det har jeg fået svaret på" sagde hun med et skævt smil og kunne ikke undgår at bemærke kvindens smukke lange hår. "Avira Anova... skulptør"  sagde hun efter få sekunders pause. Hun undlod at hilse med hånden, eftersom hun havde begge hænderne om den lille fugl.  

Hun synes det var lidt spøjst. Alle dem hun havde hilst på, havde aldrig præsenteret sig med deres erverv, kun ved navn. Men okay, hver sin måde at sige tingene på, så Avira gjorde det bare efter. "Jeg fik reddet denne søde Musvit, som var endt i gabet på en ræv. Jeg måtte redde den, selvom ræve også har brug for føde." Hun viste den frem til Meira. Fuglen var stadig stille, men mellem hænderne kunne hun mærke dens lille hjerte slå hurtigt, den var selvfølgelig bange. Det mindede hende om, at det var bedst at ligge noget over fuglens hovede, det ville få den til at falde lidt mere til ro. "Har du noget at ligge over fuglen? Bare så den kan falde til ro, den er ret skramt"

Meira grinte da hun talte om hunden der fint havde lagt sig. Meira smilte og klappede hunden på hovedet.  og da hun præsenterede sig med erhverv nikkede hun enerkendene. "dyrlæge" sagde hun med et forsigtigt smil. hun så på avira da hun talte om en fugl der var endt i en rævs mund. desværre var det jo naturen. alle dyr spiste forskelligt jo. 
hun tændte for sin evne til at forstå dyr og så ned på fuglen. "det er jo desværre det ræve også kan spise." hun så på avira da hun talte om at ligge noget over fuglen. hun så på den lille fugl og kørte forsigtigt en finger over dens hoved. "lille musvit er du stadig bange, eller er du såret" sagde hun stille og tog hånden væk og så på fuglen i håb om den var frisk nok til at svare. ellers kunne hun jo tage den med til sin praktis. hun håbede dog ikke på at skulle det.

vis fuglen var såret var hun nød til at reagere nu! vis den bare var skræmt skulle den bare ha tid til at komme sig. hun så op på avira. "du har passet godt på den frøken Anova." sagde hun for at Avira ikke følte hun havde intet nytte gjort. Hunden løftede hovedet og så om bag avira og meira, og knurrede, den rejste sig hurtigt op og løb afsted. men Meira gjorde intet. hun havde ikke brug for at løbe efter den for hun vidste hvad den havde set. for den havde jo talt i et lavt sprog som hun forstod. men nu fokuserede hun på fugle og avira.

Avira nikkede. Hun viste godt at det var naturens gang og rævene også skulle have mad og at fuglene var en af deres måltider. Men hendes dyrehjerte måtte rede denne fugl, for hun kunne ikke ignorer det når hun først opdagede det. 

Avira så nysgerrigt op på Meira og lade hovedet led på sned. Hun talte til fuglen som hun forventede til svar tilbage og kort efter gav fuglen et lille pip tilbage. "Jeg har ondt under min højre vinge" ... "Tak, skovens og landets dyr betyder en del for mig, men sikke et pudsigt sammentraf, at du lige skulle dukke op her." Sagde hun, kort efter fuglen havde givet lyd fra sig. "Det må være held i uheld" Avira kom med et skævt smil og kiggede ned på fuglen og nussede den blidt på hovedet med sin ene finger. I mellemtiden begynde hunden at knurre og havde rettet sit blik mod noget Avira ikke vidste hvad var, men hunden var hurtigt på benene og var løbet i retningen af det, den havde fået øje på og Avira så den forsvinde ind imellem træerne.. måske var det ræven igen fra tidligere og Meira virkede ikke besynderlig bekymret. 

Meira var indponeret over at Avira sådan havde reddet fuglen fra at ende som frokost men ræve skulle jo også ha mad. hun så på fuglen da den svarede hende men avira ville jo nok ikke forstå det. hun lyttede og så på Avira og så tilbage på fuglen.
"Fræken  Anova kan De vende fuglen forsigtigt om så jeg kan tjekke dens højre vinge." sagde Meira roligt og og smilte til fuglen. "bare rolig lille musvit jeg er en læge for dyr" hun håbede fuglen forstod at hun ikke ville ondt. hun så på fuglens vinge meget forsigtigt når Avira havde vendt den om. hun tjekkede først og fremmest for brækket knogle og så om et bid kunne være årsagen.

hunden kom pludselig tilbage helt stolt og glad. den kom over til dem og lagde sig ned foran dem og vendte sig om på siden og logrede med halen og gøede en gang men ikke højt mere sådan som at snakke. "hvad så Buster, fik du fat i ræven" spurgte Meira uden at se på Buster men havde fokus på fuglen.
Buster logrede med halen og så op på Avira og Meira for at blive kælet for at "redde" dem fra den farlige ræv. men det var jo ikke helt sådan at mennesker var bange for ræve. så hun havde bare ladet Buster lege helten.