På Den Røde Dames Kro i efteråret....

Det var endnu engang blevet tid, til at holde til ved Tar Alsarif havn ikke en af de største, mest overdådige eller underholdende havne, men her var byvagter ikke noget man gik så meget op i? eller var det overhovedet noget Kaptajnen tog sig af? Selvom der da hang en fin dusør over hovedet, men det gjorde der vel på alle søfolk? Det var weekenden hvilket betød at der ville være musik og glade dage inde på Den Røde Dames kro, Sharmila som ejede kroen en ganske flot lidt maskulin kvinde, der ikke var bange for at smide folk ud, ja det var i sandhed et dejligt sted på nær det med våben ej måtte komme ind. 

En højlydt stemme skar igennem luften udenfor kroen " Jeg SKAL da have mine våben med mig! Kan du garantere for jeg for dem alle igen?" en høj kvinde med flotte former, og iført en hvid kjole der afslørede mere ende den dækkede, stod truende lænede imod den stakkels dørmand, som var ved at tage imod de imponerende mange våben, hun havde formået at bære på sin krop. Han endte med at måtte hente en kasse så hendes våben ikke blev blandet med andres! Ellers var han sikker på at skulle stå her og høre på hende hele dagen! 
Vashti fnøs koldt af ham, som hun daskede hårdt til hans skulder " jeg tæller efter når jeg kommer ud" lød det truende hen over skulderen før hun trådte indenfor. Et skævt smil gled over læben som hun fik øje på kromutter, den eneste kvinde hun ikke havde kunne score og som hun havde en smule respekt for, ikke for meget for Vashti var jo den bedste i hendes verden! Det måtte alle da forstå? 
Hun kunne dog ikke dy sig for lige at give den rødkjolet balle et klap som hun passerede, på vej op imod baren for ROM skulle der til! Tøven ikke med at synke ned på en barstol " To glas Rom jeg har ikke hele dagen, skynd dig lidt" vrissede hun af bartenderen, som ikke turde andet end at lave hendes ordre med det vånds.....
Derefter lod hun sig snurre rundt, så hun kunne lade de ravfarve øjne glide over stedet, for at se om der skulle være nogle spændende folk at lege lidt med? eller måske stjæle lidt fra? Hendes tunge gled legende over underlæben, imens hun betragtede alle. Det første romglas rakte hun om efter, før det hurtigt blev slynget i løgnhalsen for at sætte det tomme glas bag sig igen. Hun lod sine hænder rette lidt på kjolen så kavalergangen blev endnu mere synlig.  
 

Turen fra Juvelen til den rubinske havn, Tar Alsarif, havde været alt for lang til Willys kop til. Det var ikke fordi at turen havde været længere end de mange andre gange han havde været på den, men det læs han havde haft med, havde bare været hårdere at håndtere end normal vis. Han havde til denne lejlighed hevet violinen med sig fra skibet, over skulderen i dens taske og fået med sig ind på kroen. Der var heldigvis ingen skavanker ved døren, for både dørmand og ejer kendte til ham og hans besøg. Som han passerede bordelmutteren, lænede han sig ned og placerede et venskabeligt kindkys, som dårligt ramte hendes kind. Han fortalte hende hurtigt, at han nok skulle fortælle alt, men at det måtte blive senere. Som han passerede selve baren, svang han sin violin i tasken ind, så den var skjult i et hjørne af baren, sådan at det kun var de ansatte der kunne se den, når de gik rundt inden for bar området. Uden at lægge meget tanke til hvor han satte sig, satte han sig ved en barstol ved siden af en kvinde med mørkt hår - som de fleste rubinske kvinder havde i deres gener. Han fik fikset nogle krystaller op og placerede dem på bardisken, og uden overhoved at nævne hvad han ville have, blev der placeret et glas rubinsk rom inden for hans rækkevidde. Han takkede for servicen før han drak halvdelen og så til sin side, “Mhm…” Han sank væksen, “Er minsandten ikke kaptajn Vashti?” hans stemme var lidt hæs fra drikken. “Hvorfor leger du landkrabbe?” undrede han sig og trak et skævt, og en anelse træt smil på sine læber.

Vashti havde fulgt Willy med blikket, hun havde set piraten før men bare aldrig snakket rigtig med ham, han havde nok hørt hende snakke meget højt, det var normalt for hende da hun var en kvinde man både så og hørte. Hun betragtede ham tage plads ved siden af sig, uden at sige en lyd til ham dog hvilede et svagt smil imod læben, det ville være løgn hvis hun sagde hun aldrig havde været interesseret i ham, på sin hvis en skam han ej var en del af hendes mandskab? Men måske to så store personligheder ville være en dårlig ide. 
Hun snuppe selv det sidste af hendes glas, for at skylle det hurtigt ned, før hun mødte hans blik og hævde brynet en smule. Han var en modig mand sådan at kalde hende for landkrabbe, blikket gled en smule bedømmende over ham " i egen skønne person " erkendte hun, selvtilliden havde aldrig fejlet noget men hun var også smuk! " og de må så være Willy? " tilføj hun spørgende, imens et slesk smil gled over læben " Landkrabbe? nu har jeg da aldrig! " dette blev sagt i en advarende tone, selvom øjnene tydligt også talte samme sprog. Blikket vendte tilbage imod hans " hvorfor ser du så træt ud?? har du ikke fået nok rom?" spurgte hun, imens hun lod sig læne en smule imod baren. Hun kunne dog mærke Sharmila blik rette imod hende, næsten som vidste kromutter at det var et spørgsmål om tid, før Vahsti ville give hende problemer? ikke at det var løgn, for meget rom og piraten var den første til at starte slagsmål. 
Hun lod let en hånd rette en smule på den afslørende kjole " hvad bringer dig hertil?" tilføj hun, ikke at det ragede hende og alligevel ? det var altid godt at vide hvor man havde folk ikke? 

Han gav hende et smil, som hun reklamerede sig selv, som værende en skøn person. Det var da noget, der skulle findes ud af. Smilet blev en anelse mere skævt og kækt som hun kunne genkende ham. “Mjah, det kan jeg vidst ikke rigtig løbe fra,” lød det med en drilsk undertone. Et moret fnøs efterlod ham som hun reagerede på at han kaldte hende en landkrabbe. Der var noget ret så tilfreds på hans læber, over hendes brok. Han sagde trods alt ikke hun var en, men at hun legede en; næsten som at spørge hvad hun lavede i byen. Hendes comeback fik ham til at løfte brynene kort, som han let rullede med sine øjne og tog en slurk mere af sit glas. “Det er faktisk det første glas, det her,” fortalte han, som han hævede det en anelse for at kigge på den flotte farve som væsken havde. Han havde godt hørt om at en fuld Vashti kunne bringe uorden på kroen, men tænkte, at der skulle noget mere til, så hvis hun brølede op om mere alkohol skulle de jo nok klare sig lidt endnu.
Han så mod hendes hånd som den rettede på hendes kjole, men rettede blikket tilbage op på hende, drejede sig lidt på stolen så han havde et bedre udsyn af hende, nu hvor han kun havde det ene øje at se med. “Jeg har lige fået en masse gods til havnen,” han lagde den albue op, der var tættest på baren, for at hvile sig lidt op ad den. “Så jeg skal lige nyde den faste landjord, inden jeg skal til søs igen. Og du?” undrede han sig.

Vashti havde altid høje tanker om sig selv, at ingen andre havde var vel deres fejl? hun lod ikke folk træde på hende, nej hun trådte på folk det var en stor forskel. Hun havde også hørt ting om ham, det kunne ikke undgås i deres kræse, brynet hævede sig en smule over hans tilfredse udtryk, det fik hende til at fnyse en smule. Hun trak i et skævt smil " så er du bagud" erkendte hun og blinkede drilsk til ham. Han virkede måske som en type man kunne udfordre ikke? 
Kjolen blev rettet til, ikke at det gjorde andet end at afsløre endnu mere kavalergang, fordi hendes barm var fyldig og spændt lidt ind. Men man skulle jo altid se godt ud, tungen legede en smule med piercingen der var lige under hendes underlæbe. Betragtede ham en smule vurderende uden at lægge skjul på det, skulle hun da det? Hun lyttede til hans svar, satte sit glas på bordet og bartenderen fyldte det nærmest automatisk, hun overvejede lidt hans ord, vidste udmærket godt hvad han handlede med " mhh var det et godt gods?" spurgte hun med hævet bryn. Greb glasset for at tage sig en slurk, dog uden at tømme det helt denne gang, det var for tideligt at blive fuld endnu " forsyninger, du ved mere rom og mad, måske enkle varer og mandskabet klare det helt fint, så jeg tænkte jeg kunne more mig lidt" svarede hun ham, sendte ham et blink før hun lod sig tømme glasset, og lænede sig mere imod baren. 
" men det da spændene endelig at snakke med dem Willy" tilføj hun drilsk. 

Et moret fnys kunne ikke blive holdt tilbage, som hun fortalte at han var bagud med sin alkohol. Det skulle hun da som nogen ikke udtale sig om. Det var jo hende, der drak til et ekstrem, hvor hun blev ubehagelig - af hvad han havde hørt. “Okay, okay,” lød det dog fra ham, selvom han ikke havde tænkt sig at prøve at indhente hende, også selvom det næsten kunne lugte af en udfordring, han ville have svært ved at modstå. Det, at han kort lod sit øje falde på Sharmila, gjorde dog at hans fornuftighed trak noget mere i ham. For nu. Han havde allerede et billede af, at han ville ende med at give et stor show, hvis han fik drukket for meget, og lokket alt for mange til; enten så han ville blive forfulgt eller så de glemte at de var på kroen, og skulle købe ting. Det ville jo ende galt…

Han kunne sagtens se hvordan hun så ham an. Hun sørgede jo ikke ligefrem at lægge skjul på det. Der var dog noget over hendes frembrusende karakter, som gjorde at han ikke bare greb chancen for at få hende med sig med det samme. Var det måske fordi at han vidste, at han ville få mere opmærksomhed hvis han lod det hele trække lidt ud? Han trak på et selvsikkert smil som hun spurgte ind til hans gods. "Det var et fantastisk gods,” pralede han. Han syntes i hvert fald selv at han havde gjort det meget godt, så man bort fra hele episoden med byvagten der knækkede sig ud over det hele. Men den søde byvagt Havasi Eskild var heller ikke en del af godset selvfølgelig…
Han så op og ned af hende et øjeblik. Det var ikke med et sultent blik, ligesom Vashti havde givet ham, men derimod et blik der så ud til at dømme hende. “Det virker også til at være på sin plads at more sig lidt,” lød det fra ham, som han så tilbage på hende med et mere kækt smil. Kommentaren og ansigtsudtrykket kunne dog godt virke til at hentyde til en hel anden morskab, end bare at drikke sig fuld og feste. Hans øje så dog mod hendes glas, som hun endnu engang havde tømt det. Han skulle til at åbne munden for at kommentere på alkoholindtaget, men hun kom ham i forkøbet med noget helt andet. Bemærkningen blev derfor henkastet, før han så på hende med et bredt smil. “I lige måde, Vashti,” svarede han og lod sine øjne studere hendes øjne. “Ved du endnu hvor du skal hen herefter?” undrede han sig og tog en slurk mere fra sit eget glas.

Sharmila kendte også til Vashti, og havde måske en aftale med bartænderen om, at fortynde hendes genstande efter et hvis antal, fordi kromutter havde måtte slæbe en fuld og voldelig kaptajn ud herfra. På dette sted kunne man være sikker på at kromutter nok skulle smide folk ud, hun gjorde det endda gerne selv, men den røde dame var også stærk uden tvivl. 
Vashti kunne vel ej gøre for, at hun blev mere voldelig når hun var fuld? det var måske en måde at komme lidt ud med sine frustrationer, selvom det altid endte ud ret voldsomt. 

Vashti var bare en ret direkte kvinde, der ikke rigtig pakkede ting ind for hvorfor skulle hun? Willy var en tiltalende mand, og hun havde altid gerne ville tæt på ham, nu var der måske en chance for det? Hun hævede et bryn som han pralede, var de slaver så gode? eller pynte han på det? hovedet gled let på skrå imens blikket betragtede ham forsat. Det dømmende blik han sendte hende, fik hendes enge øjne til at virke mere hårde, tydeliget at skulle han sige noget der ikke passede hende, ville hun ikke tøve med at skælde ham ud eller stikke en flad, hun havde en proper næve. 
Han gjorde klogt i ikke at kommentere på hvor meget hun drak, det var noget hun helt fint selv styrrede, dog virkede det til han begyndte at lægge op til mere, hendes krop kom lidt nærmere hans ikke meget men bare en smule. Et skævt smil gled over hendes læbe, selvtilliden fejlede ikke spor man kunne godt forstå hvorfor nogle folk blev bange for hende, det var ikke alle der turde takle hende. Hun veg ikke fra hans blik " mhh ikke andet end at ende i en seng et sted, med en mand eller kvinde, du ved lidt spænding" svarede hun ham, og blinkede let måske det var hans seng hun skulle ende i ? eller hendes kahyt? Der var så mange muligheder. 
Hun bestilte et glas mere, men så på ham og bemærkede derfor ikke at, bartenderne fyldte lidt rom og resten med vand, for hun netop ikke skulle have for meget. Tog imod glasset og drak en smule før hun fnøs, og stirrede imod bartenderen" Denne nye rom, smager af rævepis" brokkede hun sig, men vendte dog blikket imod Willy igen " hvad med dem? nogle planer ?" spurgte hun og sendte ham et lidt frækt smil. 

Kvinden lænede sig tættere på ham, og han måtte trække på et let smil. Han følte sig smigret over at hun var interesseret i ham; hvilket var det han fik ud af at hun lænede sig tættere på ham. “Lidt spænding,” gentog han og nikkede let, mens han så på hende. Det osede jo ud af hende, at hun ville ham, men der var noget over hendes frembrusning, som ikke tiltalte ham, hvilket nok ville bide en af dem i enden senere. Willy øje nåede kortvarigt at se mod bartenderen, som fyldte op til Vashti, og så godt hvordan hendes drink blev fortyndet. Var det virkelig så galt for Vashti og hendes forbrug? Han havde ondt af Sharmila som skulle nyde hendes selskab mere end Willy gjorde, nu hvor kroen her var et stoppested for mange. Han fulgte dog hendes hånd som tog glasset, som det blev serveret. Han fnøs kort efter hun havde kommenteret på rommen. “Jeg ved ikke hvad der er mest forstyrrende, at du ved hvordan rævepis smager, eller at du mener at de har tappet pis fra en ræv,” grinede han.
Han trak lidt på skulderen, som hun spurgte om hans planer. “Jeg skal slappe lidt af, måske give et nummer og så til køjs,” fortalte han og prøvede at ignorere, hvordan det nærmest skreg fra hende, at hun ville ham.

Willy var da en flot mand hvorfor skulle hun ikke være interesseret i ham? Desuden var hun utrolig seksuel anlagt og kunne aldrig helt på nok, blev det ikke ham denne dag, ja så tog hun gerne en anden med eller uden tvang. Man var aldrig helt sikker når det kom til hende, hun gjorde som det passede hende uden tøven. 
Hun lod sig læne lidt tilbage, blikket kort vandrende rundt nu skulle han heller ikke tro, han var det eneste valg, hun drak lidt mere af den dårlige rom, for rom var det jo stadig lige meget hvad. Hendes alkohol forbrug var stort, stort nok til tømmermænd ikke længere ramte hende så hårdt, problemer var blot at når hun fik for meget, kom den der indre trang til at slås ud, og så var hun utrolig god til lige at få startet en slåskamp. Sharmila havde måtte stoppe et par kampe, reglen om var måske også kommet netop på grund af denne pirat, ikke at hun sagde det højt. 

Hun vendte blikket imod ham og hævede brynet " åhhh jeg har smagt en del igennem tiden" sagde hun og lod en smule, før hun drak lidt mere af glasset, skar en lidt fornærmet grimasse men ned skulle den jo. Vashti lod en hånd let rette på bandanaen, imens hun lytte til ham " så hvad med at give et nummer nu? jeg lytter genre?" sagde hun lokkende, kommenterede ikke på han skulle i seng, fordi de vidste nok begge hvor hun ønskede ham hen, men han var netop en type hun ikke kunne tvinge....

Willy vrængede en grimasse som hun fortalte hun havde smagt en del gennem tiden. Så hun fortalte hun havde prøvet rævepis før? Hvor forstyrrende. “Skål da,” lød det fra ham, før han rystede lidt på hovedet og drak fra sit eget glas. Han så mod hende, som hun spurgte om han ville give et nummer nu, hvilket fik ham til at smile lidt. Prøvede hun bare at få ham hurtigere til den sidste del af hans plan for aftenen? “Tjo,” hans øjne så mod kromutteren kortvarigt, før han tømte sit glas, rejste sig og fandt vej hen til, hvor han havde stillet sin violin lidt tidligere. Violinen var i en taske, som han smed op på en fri plads på baren, så han kunne pakke det både bue og violin ud. Han pakkede tasken væk og brugte et øjeblik på at stemme den. Det korte scenarie hvor han stemte, fik folk til at forstumme lidt og se mod ham.

Et selvsikkert smil bredte sig på hans læber, og han så mod kromutteren igen, før han ændrede på taget om violinen og begyndte at spille. Han begyndte at gå rundt som han spillede og brugte gerne sine trin til at skabe noget rytme. Som der blev spillet for, begyndte han da også at synge. Sproget han sang på var dog ikke noget der var til at forstå for de fleste, da det var dæmonisk. Men han sørgede for at bruge sin evne, som næsten ville gøre det ligegyldigt med hvilket sprog han sang på; for man ville høre mere.

Hun så lidt mistroisk på ham, troede han seriøst hun havde drukket af natpotten eller? nå det måtte han selv om, hendes glas blev tømt og sat fra sig, dog skulle hun ikke nyde mere af det rævepis! Måske noget hun senere burde fortælle til Sharmila, det var da tydeligvis et problem der skulle tages hånd om! Vas betragtede ham tømme sit glas, var hun ude på at komme nær ham hurtigere eller ville hun bare hører ham spille? Det var ikke til at vide men hun endte dog alligevel med at bestille sig et glas mere til underholdningen og bad bartænderen om at finde en bedre flaske, imens hun fiskede et par rubiner op fra under brystet, meget charmerende ifølge hende selv, men det sikreste sted at have penge på sig. 

Med et nyt glas rom i hånden, kunne hun læne ryggen imod baren imens de ravfarvede øjne var fokuseret på Willy. Hun lod sig drikke imens han spilede, hovedet gled på skrå og hun studerede hans bevægelser helt ned til mindste detalje. Musikken var god uden tvivl, hendes ene fod vippede let imod stolen, sippede lidt til rommen og skar en grimmasse, måtte kort lige råbe sig over skulderen over at bartænderen havde fundet endnu en dårlig flaske. 
Før hendes øjne så imod Willy igen, nappe sig en smule i underlæben imens blikket gled mere over hans pæne krop, fik allerede billeder i hovedet hvilket fik mundivigen til at trække opad. Nu beslutte på at han skulle være nattens underholdning om han ville det eller ej, for Vas fik sin vilje, og sådan skulle det fortsætte, for alle andres bedste! 

Som sangen sluttede, lod han sig bukke et par gange, mens han vendte rundt på hælene, så hver del af kroen følte sig takket for deres bifald. Han kunne allerede mærke de øjne, der var låst på ham, interesseret i mere. Også Vashtis øjne. Nu måtte han se, hvad han kunne få ud af det. Han gav et nummer mere, mindst lige så festligt, dansende og syngende som det forrige, inden han valgte at takke og gå tilbage til violinens etui for at pakke sammen. Han lagde respektfuldt violinen i kassen og derefter buen, som blev spændt fast. I et øjeblik lod han blot sig selv give hen til at se på instrumentet. Han lukkede dog kassen og pakkede den væk, hvor den var sikker for lange fingre bag kroens disk.

Så snart den var pakket væk, så han kortvarigt op mod kvinden, han havde snakket med forinden, men måtte lede sine øjne væk fra hende, da der var en ung kvinde, der søgte hans opmærksomhed ved at tale til ham. Hun lignede en der ikke vidste hvad verdenen havde at byde på, men alligevel, så skulle man jo ikke dømme en bog på dens udseende. Det kunne jo tænkes, at kvinden foran ham havde et talent… Af en eller anden uanstændig art.

Vashti fulgte med i hans lille optræden, musikken gjorde hende i godt humør og fik da også bestilt sig et glad vand, der hurtigt blev drukket. Hun så jo allerede frem til at tilbringe alenetid med ham, det var ikke første gang hun havde overvejet, at lægge an på ham, denne aften havde det blot været et tilfælde men hun var mere end klar. De ravfarvede øjne studerede ham, som han gik rundt. Hun rankede sig en smule og smilede bredt til ham, som han gik hen for at lægge instrumentet på plads. 

Deres blikke mødtes endda, før en ung kvinde gik til ham det lignede en af dem Sharmila havde arbejdende. Vas øjne blev langsomt smalle som han blev ved med at snakke med hende, havde han helt glemt piraten? Hun begyndte at rejse sig fra stolen, kromutter havde allerede et godt øje på hende, klar til at bryde ind skulle der opstå noget for Vas var et par gange blevet båret ud.
Hun lod armene finde hver side af hoften imens hun gik hen imod ham og kvinden, blikket gled dømmende over den spinkle skikkelse, hvad så han dog i det stankelben? 
Vas lod et fnys slippe, stirrede på ham med intense øjne og prøvede at holde sig selv fra, at ryge op i det røde felt. Hun var klar på at finde en tilfældig og snave i gulvet, lige nu håbe hun dog på at han afviste den spinkle skikkelse, for piraten havde da meget mere at byde på? Hendes barm var da langt større, og lårene var gode at holde i.