Heldigvis var der ikke så meget solskin og varmt over hele markedspladsen på denne her dag. Det passede Dimitri helt fint, for han var ikke glad for godt vejr, og han afskyede det faktisk. Der skulle være koldt, og jo mere dårligt vejret var, desto bedre. Selvom Dimitri vandrede rundt blandt de mange boder, og sendte charmerende smil efter de forbigående mennesker, så kedede han sig lidt. Han var lidt tørstig - som altid. Tørsten efter blod kunne man bare ikke fjerne. Især ikke for en vampyr som ham, og han lod de kolde øjne falde hen på en bod, hvor der blev solgt silke. Det var værd at tjekke det yderligere ud, og ikke fordi han lige stod og manglede silke. På den anden side, så kunne han nok altid finde noget, at bruge silke til. 

Han gik i et stille og roligt tempo, og nød omgivelserne kort. Det blæste lidt, og det kunne godt se ud som om, at der snart ville begynde at regne. Et bredt smil voksede sig på hans ansigt, og han løftede en hånd op til sit ansigt. Strøg roligt hånden igennem det mørke hår. Den sorte skjorte var knappet lidt åben, som altid. Han stoppede bevidst op foran boden, hvor salgskvinden solgte silke. Et stort udvalg, og hans blik fangede noget rødt. Måske var det kun fordi farven lignede blod. Eller også var der bare et eller andet over rødt silke. Var det ikke også ganske nydeligt, og lokkende? Han sendte kvinden et charmerende smil, som han lænede sig ind over boden. Holdte øjenkontakten med hende. 

Det var tydeligt, at kvinden rødmede og slet ikke kunne holde fokus. Dimitri forstod godt, hvis hun havde svært ved at koncentrere sig lige nu. Han tiltede hovedet, og lod smilet vokse lidt mere, før han trak sig lidt tilbage. Blikket gled langsomt hen over nogle andre stykker silke. Skulle han købe et eller flere stykker? han kunne vel godt bruge det til et eller andet. Måske han ville kunne nyde det også. Tanken kunne han godt lide, og en vampyr som ham kunne hurtigt få mange idéer. Kvinden stirrede på ham som om hun ventede på, at han ville købe et eller andet"Ganske nydeligt silke du sælger..." han blinkede til kvinden som bare rødmede endnu mere. Han stod afslappet med en hånd begravet i bukselommen, og lod den frie hånd glide hen over det røde silkestof. 

Det var faktisk længe siden Dot havde været i dette område, men det var blevet tid til at sælge det hun havde indsamlet og hun havde faktisk fået solgt alt. Alle de urter hun havde fået samlet og alle de kurve hun havde fået flettet, hun nød virkelig når det hele gik som planlagt. Posen med det indtjente i hang, omkring hendes håndled med en snor som bevægede sig i tak til hvordan hun gik. Det var måske ikke det smarteste sted, men det var ikke fordi Dot havde fået sig taget sammen til at få fingrene i en taske hun kunne have den i. Det kom vel før eller siden, markedet hun befandt sig på var ganske interessant og hun kunne ikke undgå at bevæge sig mellem de forskellige for at se om der var et eller andet spændende nyt, som hun bare måtte have til sin karavane vogn, typisk fik den flere ting end hun selv gjorde. Blikket endte ved en bod der solgte silke, og Dot øjne kunne ikke fjernes fra boden når først de var rettet hen mod den. Benene satte i bevægelse og snart stod hun henne ved boden, hun var ikke den eneste der stod der, en mand som hun akkurat kun havde set ryggen af mens hun bevægede sig hen mod boden. 

De tofarvede øjne gled hen over de forskellige, farvede silkestoffer mens hun ledte efter noget specielt til vognen måske noget der kunne ende ud i silkelignende til hendes dyne måske? Hovedet blev lagt på skrå, mens hun lod fingrende glide igennem det platin næsten hvide hår som hang løst denne gang, en gang i mellem kunne det være sat op i fletninger men ikke denne gang. Dot havde ikke gidet bruge tid på den slags. "Din silke er utrolig flot" kom det fra Dot mens hun kiggede op på kvinden og sendte hende et smil. "Jeg gætter i hvert fald på det giver mere end at sælge urter og kurve" tilføjede hun mens blikket faldt over et mørkegrøn silke, farven matchede hendes egen skjørte som gik hende til knæene og hun havde virkelig et eller andet med farven grøn. Måske fordi det ene øje var grønt, selv den blå farve fangede hendes blik blå som det andet øje. Blikket gled ganske kort op på manden som også havde valgt, at kigge på silke men det kunne man jo ikke undgå at der tit ville være flere som netop havde fundet den samme idé. Men ja Dot blik så tænksom ud, priserne på silke var vel heller ikke helt billigt måske hun bare skulle gå et andet sted hen og se om der var noget der var billigere. 

En stemme kunne høres, og Dimitri måtte kigge til sin ene side. En nydelig kvinde var kommet hen til samme bod, hvor han stod. Hun duftede ret godt, det ville han ikke lægge skjul på. Han havde da også duftet den duft før.. Havde han ikke? der var et eller andet som virkede bekendt. Noget som virkede som noget, han kendte til. Hvad det præcis var vidste han ikke helt, mest fordi han ikke var helt sikker endnu. Hendes stemme var blid, og den var meget god. En stemme han bestemt godt kunne nyde at lytte til i lang tid. Ud fra hendes udseende var han nærmest ret sikker på, at hun måtte være en elver af en slags. Elvere var tit gudesmukke, og han fandt dem altid dragende på en eller anden måde. Det var også farligt, rigtig meget farligt. Det brede smil vokesde, og Dimitri lod sit blik hvile sig på kvinden. 

"Stort udvalg er ganske godt..."fløj det ud ad hans mund, rimelig meget ud i den blå luft. Men han snakkede mest til kvinden ved sin side. Det virkede til, at de begge to var ude efter noget silke. Ud fra hvad han selv kunne se, så var hun ude efter nogle andre farver end ham selv. Det gjorde bestemt ikke noget, og skulle han indrømme det så var de farver hun selv kiggede på, ganske flotte. Normalt var han slet ikke typen som ville kigge på silke, han ville nok hellere kigge på vin, eller mad. Nok mest vin eller blod.. Men der var nok ikke en bod som solgte blod. Tanken kunne han nu godt lide, for hvis der var en bod eller flere boder som solgte blod, kunne han bestemt nyde det og ville elske det. På den anden side, så fristede kvinden ham - men gjorde alle kvinder ikke det? 

Han tiltede hovedet, og lyttede til hendes ord til salgskvinden. Det virkede til at de snakkede godt sammen, og han ville ikke afbryde. Selvom kvinden indimellem skulede hen til ham. Han vidste godt at han var en nydelig mand, og hans ego voksede da også kun, ved at kvinden kiggede. Rettere sagt, så var der jo to kvinder som havde kigget på ham. Det kunne man ikke klage over, og det var heller ikke noget han klagede over. Han drejede lidt rundt, for at stå med fronten imod kvinden som var kommet. Han lod bevidst blikket langsomt ned over hende. Måtte tilfreds lade sin tunge glide hen over sine læber"Du er en elver er du ikke... Eller tager jeg fejl" nej Dimitri kunne ikke tage fejl. Han tog da aldrig fejl.. De gange han havde taget fejl. Nej han stod og tænkte lidt. Han havde da aldrig taget fejl, og selv hvis han havde ville han aldrig indrømme det. Blikket vandrede op ad hendes krop igen, for at hvile sig på hendes ansigt til sidst. 

Det var enormt rart at have en anden sælger at kunne snakke med, det var forfriskende og Dot var noget så fristet til at smide det hun havde indtjent på det grønne silke, hun havde akkurat lige råd og det kunne se så godt ud i hendes karavane vogn. "Jeg tager det mørke grønne stykke silke" endte Dot med at sige, efter hun havde debatteret med sig selv om hun nu også skulle. Blikket gled tilbage på manden der talte, "ja det er meget godt, men gør det tit svære at vælge" kom det fra Dot mens hun lod fingrende glide igennem det løse hår mens hun rettede sig op. Nogle gange var det så nemt at komme i en stilling hvor man kunne stå længe hvor man så skulle rette sig op, så man ikke ville se dum ud bag fra hvis andre gloede. "Jeg håber ikke jeg forstyrrede jeres samtale" kom det undskyldende fra Dot, for hun var jo nærmest bare brudt ind og begyndt at snakke med kvinden. Man kunne jo lige så godt undskylde, selv om når man solgte ting ville man jo være nødt til at lytte til højre og til venstre især hvis man havde rigtig mange kunder. Et kort øjeblik havde Dot faktisk glemt at hun havde købt noget silke, hvor kvinden rakte Dot en pose med stoffet i, hvor efter Dot hurtig fik fundet sin betaling frem og givet kvinden. "Mange tak, den farve kommer til at passe godt i mit hjem" kom det fra hende. At Dot købte stoffet ville hun ikke fortryde, hun var kreativ og hun vidste i den grad hvordan hun kunne udnytte det godt.

Blikket gled automatisk op mod himlen da et enkelte dråber landede på hendes ansigt. "Åh" kom det fra hende, mens hun sukkede. "Kunne det ikke bare være tørvejr" kom det beklagende fra hende. Hans spørgsmål fik hende til at rynke bryn, elver? Nej sidst hun kiggede efter var hun bestemt et menneske, det var trolds alt det hendes far havde sagt. "Du tager desværre fejl, jeg er et menneske" kom det fra hende, men hun vidste godt at han måtte have lagt mærke til hendes ører. Folk havde i hendes barndom tit pege på dem fordi de var lidt mere spidse end andre mennesker, men så spidse var de da heller ikke igen. Dot måtte virkelig lægge hovedet på skrå, for at se hans ansigt han var virkelig høj meget højere end hende nogle var bare født heldige med den højde selv om den tit kom når man var i voksealderen ikke at Dot var i vokse alderen længere det ville være synd at sige.

Det kunne virkelig være meget svært at vælge stof, eller mange havde nok svært ved det. Dimitri synes det var meget nemt at vælge, fordi han var meget interesseret i det røde stof. Generelt var det bare de røde nuancer som fangede hans øjne. Det var nærmest ligegyldigt, hvad slags rød det var. Om det var lys, mørk eller en blanding. Så længe det var rødt, så var alt jo ganske godt. Han kunne godt fornemme at kvinden havde lidt svært ved, at vælge hvilket stof hun skulle vælge. Det var tæt på at Dimitri havde overvejet, at hjælpe hende, og guide hende. Men eftersom det grønne stof var udvalgt, tænkte han hurtigt at han nok ikke behøvede at hjælpe hende. Han skulede kort hen til salgskvinden som var godt igang med at have samtaler med kunderne, og denne mystiske og kønne kvinde som var kommet. 

"Nej du forstyrre aldrig smukke... Vi kan snakke i lang tid sikkert" og det var nok halvt sandt. Det ville nemlig sikkert ende med, at han ville bide salgskvinden. Måske snuppe nogle dråber blod fra kvinden, og på den anden side så vidste han godt at salgskvinden måske også, ville besvime eller kalde på hjælp. Det var ikke ligefrem noget en vampyr som Dimitri var uvant til. Det var sket før, hvor nogen havde kaldt på hjælp, eller kastet sig hen imod ham. Han forstod dem godt, han var jo også en nydelig mand, eller nærmere en ganske køn mand - mente han selv jo. Han strøg hånden hen over det røde stof, og lod sit blik falde hen på kvinden ved sin side igen. Han skulle til at svare hende, før han hørte hendes ord. Det begyndte at dryppe mere og mere, og pludselig startede regnen. 

Det var nærmest forfriskende, som Dimitri elskede regn. Det var bare herligt, og så skulle han heller ikke frygte for varme og sollys. Ikke at han endte som aske i det, men han var bare ikke særlig fan af det. Der måtte gerne være kulde, og lave grader. Han tiltede hovedet, og lænede sig lidt ind imod kvinden. Han havde hevet det røde stof tættere på sig, som han kort fangede hendes blik. Så hun mente bestemt at hun var et menneske, og det forstod Dimitri slet ikke. Havde hun slået hovedet? havde hun mistet hukommelsen? Han fandt det morsomt, som han løftede en hånd op imod hendes ansigt. Lagde en finger ovenpå hendes læber, som han blinkede til hende"Dine ører er spidse... Det er klassisk tegn på elvere. Så jeg har ret" han lød meget bestemt, som han lod det brede smil vokse. Vidste hun måske ikke at hun var elver? han kunne godt more sig med det. Udover det kunne han godt mærke sin skjorte blev mere, og mere våd. 

Fra regnen der dryppede mere og mere, til det sidst bare stod ned, fik Dot til at putte posen med silken ind mod sig, blikket var rettet mod manden som stadig påstod at hun var elvere. Men det kunne bare ikke være sandt.. I så fald skulle hendes far have skjult noget, men igen han havde heller aldrig nogensinde fortalt om hendes mor ud over at hun var blond lige som Dot selv var. Men nej Dot var vokset op som et menneske, så det var det mest naturlige at det var det Dot troede at hun var et menneske og det ville, være det hun gik med. Selv om det dog var irriterende som manden stadig påpegede at hendes ører var klassiske elver træk. Hun rullede kort med sine øjne, overvejede kort om hun skulle træde et skridt tilbage eftersom han havde lagt en finger på hendes ene læbe, hun kunne jo også vælge at bide.. Men ville det bare ende ud i problemer og med den mængde regn det så ud til at komme ja så orkede hun ikke problemer oven i. "Min far er menneske så jeg er menneske" kom det fra hende mens hun så ham. 

Håret var begyndt at klistre sig helt ind til hendes ansigt, og uanset hvor meget Dot sørgede for at fjerne det hår der faldt ned foran øjnene måtte hun indrømme at hun nok ikke kunne gøre så meget der. Regnen var ved at føltes ret klam mod hendes krop, hun havde ikke lige frem meget tøj på som kunne beskytte hende med tørhed for sådan et regnvejr som de pludselig var endt i. Den hvide top med snurrende lignede en der nærmest blev mere gennemsigtig som regnen gjorde den våd, ikke det bedste sted når man stod foran en mand som hun slet ikke kendte. Selv hendes skørte kryb sig tæt ind til hendes ben selv om den kun gik hende til knæene så havde man stadig frit udsyn til resten af hendes ben, og skoene ville være sjaks våde inden længe, Dot var i bund og grund tæt på at være ret gemmeblødt. "Men må jeg foreslå at vi tager denne debat et andet sted? Før vi ender med at drukne" kom det som en dårlig joke, der skulle selvfølgelig meget til før dette regnvejr og hvis der var noget Dot hadede var det at være ude i regnvejr. Hun havde skam intet i mod med at være i sin vogn, når det styr regnede der var lyden jo ret hyggeligt men udenfor.. Der var det bare enormt træls, og det var ikke lige frem fordi Dot havde et sæt ekstra tøj med, og det nye stof hun lige havde købt ville også være gennemblødt. 

Lige nu var han meget glad for, at hans hår ikke hang løst ned langs hans ansigt. Det strittede lidt som altid, og han gjorde da tit hvad han kunne gøre, for at håret netop ville stritte. Det var tydeligt for ham at se, hvordan håret på denne kvinde klistrede sig ind til hendes ansigt. Det var efterhånden begyndt at regne meget, og det var noget Dimitri elskede. Han var generelt meget glad for kulden, og dårligt vejr. Den sorte skjorte klistrede sig fast til hans krop, og det samme gjorde bukserne. Det fik det brede smil til at vokse, og han lyttede til hendes ord. Så hun var virkelig sikker på, at hun ikke var menneske. Han rynkede brynene over det, mest fordi han var sikker på at hun ikke var menneske. Hun var da en elver, og det fortalte hendes ører. Han kunne sagtens bide lidt i dem, eller hendes læber. Der var mange muligheder, og han lod smilet vokse lidt. 

"Dine ører fortæller noget andet... Jeg er sikker på, at du er andet end et menneske" han lod blikket hvile på hendes ansigt, og havde ikke tænkt, at kigge væk fra hende. Det var som om at hun blev mere tiltrækkende af det våde tøj, som klistrede sig fast til hendes krop. Han var meget fristet til at rive tøjet af hende, men han var generelt fristet til ret mange ting - ganske normalt for en vampyr som ham. Hendes forslag fik ham til at læne sig ind imod hende. Begravede den ene hånd i bukselommen, selvom det ar vådt. Han greb fat rundt om hendes kæbe, som han lod blikket møde hendes"Det forslag kan jeg ikke sige nej til... Det lyder jo ganske glimrende" han lod blikket falde ned på hendes læber. Vidste hun overhovedet at han var en tørstig og sulten vampyr? at han havde lyst til at snuppe lidt af hendes blod, og måske smage lidt på hendes underliv? Han kunne godt lide, hvis hun ikke vidste det.

Kort lod han blikket glide op imod himlen, og hurtigt kunne mærke regnen kælede for hans ansigt. Han kunne godt lide det, men han ville heller ikke havde noget, at bruge tid med hende andre steder. Så behøvede de ikke blive endnu mere våd end de allerede var. Han kendte mange gode steder, hvor de kunne være. Der gik heller ikke lang tid før han slap hendes kæbe, og begravede den anden hånd i bukselommerne"Der er en kro i nærheden.. Jeg har et værelse der, men vi kan også dele et værelse" Dimitri vidste godt der var mange muligheder, og uanset om hun ville dele værelse, eller ej så skulle han nok sørge for, at han ville ende i en seng sammen med hende. Stoffet han havde købt, havde han helt glemt alt om. Men havde heldigvis ikke købt meget, så han bandt det rundt om sit håndled, og vendte sit blik mod hende igen"Så skal vi komme afsted.. Medmindre du vil have, at jeg afklæder dig nu.. Her udenfor i regnen" han kunne ikke undgå at blinke til hende, og lyde lidt kæk. 

Det var tydeligt at se at regnen ikke bare gjorde Dot våd, men også andre selv om hun jo godt kunne noget med vand men ikke var vandafvisende, det kunne ellers have været praktisk hvis det havde været en del af hendes evne, men så meget øvede hun sig nu heller ikke på sin evne. Måske hun faktisk skulle tage sig sammen og øve noget mere. Hun kunne ikke undgå at rulle med sine øjne over at han var sikker på at hun var langt mere end bare et menneske, hvis han fortsatte på den måde ville han i hvert fald blive en træls person at have med at gøre. Og Dot var altså stensikker på hun var et menneske, selv om hun jo aldrig havde hørt meget om sin mor men det var en anden tanke til en anden dag og ikke denne dag. "Ører kan være forskellige størrelser og former" kom det fra hende mens hun trak på sine skulder. Brynene  blev rynket da han greb fat om hendes kæbe uden at rører sig ud af flækken kom han nærmer mod hende, og Dots øjne kunne ikke undgå andet end bare at stirre på ham mens han kom nærmere. "Heller et tørt sted end at vi bliver mere og mere våde, og en af os ender med at blive syg" kom det fra Dot. 


Taknemmelig for endelig at kunne bevæge hoved og kæbe igen, udnyttede hun det selvfølgelig med at kører hovedet en smule til venstre og dernæst til højre, egentligt var hun ikke den største fan af når folk holdte fast i hende sådan, selv om det jo ikke lige frem havde været slemt. "Vi kan fint dele værelse, så slipper jeg for at skulle bruge penge på det, men du skal vide en ting jeg er dyne stjæler" kom det fra hende og det var hun bestemt.. Dem hun før havde sovet med opdagede hurtig hvordan hun bare havde taget dynen til sig og direkte pakket sig selv ind i den, uden at tænke over at der også var andre der skulle gøre brug af dynen. Øjenbrynet røg op endnu en gang ved hans næste sætning, så han var af den type der kunne finde på at afklæde en person midt på åben gade. Ja så havde hun da hørt det med, men hvis hun i det mindste kunne komme et tørt sted hen før han overhovedet forsøgte på den del ville hun nok sætte pris på et tørt sted, frem for åben gaden i offentlig rum og styrtende regnvejr. "Lad os komme afsted" kom det fra hende, mens hun rettede sig op i sin fulde lille højde og ventede på at han ville fører an, dette var ikke lige frem en by hun kendte særlig godt ud over at det måske var et af de steder visse racer bare skulle hurtig ind og ud af.