Tilfreds svævede Bumle rundt ved en bod som solgte blomster - kunne man andet? Han havde skam også sørget for, at få fat i en masse honning, som han høfligt havde bedt salgskvinden om, at bevogte. Han kunne ikke selv bevogte det lige nu, og der var en god grund til, hvorfor... Nemlig blomsterne. Der var så mange velduftende blomster og de strålede jo nærmest. Bumle stak hele ansigtet ned i den nærmeste blomst, og nød den friske duft.

"Mhmm... Hvilken tiltrækkende duft du bærer.. Du kære blomst" han var virkelig lykkelig, eller tæt på. Hvis han havde mættet sig i honning, havde han været lykkelig. Men blomsten og dens duft, det var tæt på evig lykke. Bumle fik et smil frem, fordi den friske brummende bi, var i strålende humør idag. Men der manglede noget. Han tænkte lidt, som han stak ansigtet ud ad blomsten. Hvor var Hassel henne. Bumle brummede lidt undrende rundt ved salgskvinden. Heldigvis slog hun ikke ud efter ham - lige som alle gjorde når han nærmede sig dem.

Bumle var pludselig bekymret, for var der sket Hassel noget. Han gispede. Ikke tale om at der var bevingede monstre som havde fået kløerne i ham igen. Han holdte sin synål frem, og svævede pludselig lidt ned imod jorden. Måske han kunne få øje på Hassel, hvis han sørgede for at svæve lavt. Men efter at have kigget længe rundt, måtte Bumle konkludere at han slet ikke kunne få øje på Hassel. Der gik lidt tid, før han pludselig hørte en høj lyd. Det kunne da ikke være Hassel... Ganske rigtigt, så var det ikke Hassel men en stor kat som kom løbende. Bumle vidste ikke, hvad han skulle gøre. Hans første tanke var at denne kat havde taget Hassel"Hvor vover du.. Dit firbenet monster!!!" udbrød han vredt, uden at vide om det passede at katten havde taget Hassel. Han var en modig - og meget dumdristig bi. Så han klamrede sig fast til kattens hale imens katten hurtig løb rundt på pladsen.

Hassel havde passet sig selv på markedet, havde blot gået lidt rundt, klatret sågar for at komme op så han kunne se hvad boderne havde at tilbyde. Han havde fået overtalt, eller nærmere skræmt en kvinde til at give ham en hasselnød. Altså, så skræmmende var han da heller ikke? Han var jo bare en lille, venlig mus? Det var det der var problemet, han lignede ikke så mange andre halvdyr og derfor syntes folk en talende mus var abnormt uhyggelig. Han satte nødden i munden og gik på alle fire for hurtigere at komme lidt væk fra mængden af mennesker.

I ro og mag sad han i noget højt græs og gnavede i nøden før han hørte lyden af et hvæs. De store sorte øjne rettede sig op og før han vidste af det havde katten dasket til ham og nødden var faldet ud af hans små hænder. Irriteret rejste han sig og gik over efter nøden, for blot endnu engang at blive dasket omkuld. Igen rejste han sig op og han vendte i stedet opmærksomheden på katten ”Nej hør så lige her! Nu har jeg i UTAL af år fundet mig i jeres opførsel… Nu er det slut siger jeg dig… SLUT!” skreg han, eller nærmere peb han. Han trak nålen fra hans bælte og holdt den ud imod katten der miavede af ham, hvilket fik ham til at prikke den i næsen af ren refleks. Irriteret daskede katten igen til Hassel, men han kom hurtigt på benene igen og begyndte at løbe mod katten med nålen holdt ud foran sig. Han skreg nærmest og som han igen strak katten i næsen, begyndte den at bakke, men han fulgte efter den.

Han lod sig droppe ned på alle fire og tog nåken mellem tænderne og løb efter katten, der straks satte af og ud i menneskemængden. Dog var katten for hurtig og han så den begyndte at løbe forvirret rundt på pladsen, hvilket fik ham til at stoppe op før han spottede et eller andet på kattens hale. Hassel rejste sig igen og tog nålen i hånden ”Bumle! BUMLE! JEG ER HER! JEG ER OK!” skreg han for lungers fulde kraft.

Bumle var ret sikker på, at hans liv var på højkant lige nu. Den firbenet dæmon havde jo alt for meget fart på, og han følte slet ikke at han kunne følge med. Han hang fast i halen, og selv DET var meget svært. Hans korte arme var ikke så stærke, og katten var bare zaladin hurtig. Hvordan kunne den have så meget energi, Bumle forstod det simpelthen ikke. Hvor skulle den kat også hen, og før han nåede at stramme sit greb om sin synål og kattens hale, hørte han Hassels stemme. Gudskelov, men hov.. Katten stoppede ikke. Hvorfor stoppede den ikke? havde den ikke set musen med synålen. Bumle kiggede på Hassel over skulderen og vidste overhovedet ikke, hvad han lige skulle gøre. Han kunne måske brumme sig op på kattens ryg, og prikke den hårdt med sin bagdel. Men hvad med Hassel, for Bumle var nødt til at have sin buddy med.

"HASSEEEEEEL!!" skreg han af sine lungers kræft som Hassel gjorde. Men heldigvis virkede det til, at katten hørte ham og drejede rundt. Bumle gispede, som han klamrede sig til kattens hale. Ikke tale om at han skulle ramme jorden, eller blive dasket flere meter væk. Han vidste ikke hvad katten var ude på, men den firbenet dæmon var ude på et eller andet. Det var Bumle sikker på, og han kiggede på Hassel, men før han overhovedet nåede, at sige noget til Hassel havde katten svinget sin hale. Bumle holdte godt fast rundt om halen, fordi han skulle ikke ryge af. Selvom han kunne flyve, så ville katten daske ham langt væk. Ikke engang sikkert at en bi som han ville kunne overleve den hastighed. 

Han skyndte sig at række ud efter Hassel. Han vidste at det var en mission de skulle klare, og dette firbenet monster var de nødt til at bekæmpe. Bumle nåede at ånde lettet ud som han havde trukket Hassel tættere på, og nu gjorde plads så hans bedsteven kunne holde fast i halen som Bumle gjorde"Okay.. Okay, okay... Hold godt fast, jeg ved ikke hvor den bringer os hen" det lød meget bestemt fra Bumle, som han prøvede at skjule at han oprigtigt var bange, og ikke turde tænke på hvad katten kunne finde på. Gad vide om den ville føre dem hen til et katte lager, eller måske en gyde hvor de ville blive omringet af katte. Godt nok havde de synåle, som de kunne bruge imod dem. Men chancerne ville nok ikke være så store, og de ville sikkert også blive spist. Katten miavede højt, og begyndte at løbe i høj fart, og Bumle klamrede sig endnu mere til halen, og håbede Hassel gjorde det samme.

Hassel’s ører strittede op som han hørte lyden af en der råbte hans navn, hurtigt faldt de mørke øjne på bien der hang fast i kattens hale ”BUMLEEEEEEEE!” skreg han og løb mod katten som bien greb fat i med livet som indsats. Hvad i alverden lavede den klovn! Hvorfor hang han fast i kattens hale? Han kunne jo bare slippe… Nej det var der nok for meget risiko i, for katten ville sikkert vende om og jagte dem begge, først daske Bumle væk og derefter forsøge at æde Hassel. IKKE TALE OM!

Han løb så hurtigt som de små ben kunne bære ham, for dette var nu en redningsmission. Som han så biens hånd række sig mod ham, greb han den i forbifarten og blev trukket efter katten. Han kæmpede ivrigt for at komme tættere på og greb selv fast i kattens hale, som den nærmest spurtede afsted over markedspladsen. De sorte øjne rettede sig mod bien som han talte og han hævede et bryn ”Hvorfor en kat som transport… Bumle… HVORFOR!” råbte han og klamrede sig fast til kattens hale og forsøgte at orientere sig som de løb mellem folk, gennem gader og stoppede så.

Katten vendte hovedet mod sin hale og begyndte at daske ud efter stedet de to sad ”Nej, Hallo du! Hold op… Årrrh så lad dog være” vrissede Hassel vredt som han trak synålen frem og katten blev prikket i poten, hvilket fik den til at daske lidt flere gange i irritation ”Stop sagde jeg… Forbandede møgdyr… Styr dig” vrissede han og lod katten stikke sig hver gang den daskede til dem. Hassel pustede sig op som katten tog poten til sig og slikkede den lidt og brummede nærmest irriteret og lod blikket nedstirre dem begge.