Det var pragtfuld vejr over hele markedspladsen, og alle virkede til, at være i godt humør. Selvom den elegante og yndefulde Faith sagtens kunne traske rundt i timer, besluttede hun sig for at forvandle sig til den smukke kat hun var. Den lille mave rumlede, og duften af mad hang i luften.

Øjnene flakkede rundt, før hun nærmest lyste op ved synet, af en bod hvor de solgte fisk og kød”Miiv!!” Lød det glad og muntert, som Faith pilede afsted. Heldigvis var der ingen som stod i vejen, eller prøvede at stoppe hende. Der var ingen som skulle stoppe en kat fra, at få sig en fisk. Hun var målrettet, og stædig. Som hun nærmede sig boden, kiggede hun rundt efter en måde at komme op på boden.

Der gik heldigvis ikke lang tid, før salgskvinden havde grebet fat rundt om hende, og løftet hende op. Faith undslap en tilfreds knurren, som hun elskede synet og duften af fisk. Hun placerede sin lille bagdel fladt ned, så hun kunne sidde pg nyde fisken foran sig”Miiiv!!”lød det højt og tilfreds som Faith åbnede munden, og satte tænderne ned i fisken. 

Zagreus havde udvekslet breve med sin søster og fået at vide hun ville befinde sig i Dianthos, men hvor u byen var så spørgsmålet, han valgte dog at søge mod markedspladsen, for kendte han sin søster ret, rendte hun sikkert rundt i byen, muligvis i katteform. Det gjorde blot hun var nem at kende med de smykker katten bar.

Markedspladsen var som altid fyldt af masser af mennesker, alle sammen med forskellige gøremål og her gik han og forsøgte at finde sin lillesøster. Han syntes han spottede en sort kat spæne hen over pladsen og han sukkede opgivende ”For Zaladin…” kom det fra ham som han satte i samme retning som den sorte kat.

Blikket gled over de forskellige boder og faldt på en fiskebod, hvor den sorte, guld besmykkede kat sad. Han gik over til boden og uden tøven rakte ud efter katten og greb den i nakkeskindet og holdt den op foran sig ”Jeg sværger Faith… Du giver mig grå hår…” hvæsede han nærmest af hende, før blikket blev rettet mod kvinden et kort sekund, før han tog katten og satte den ned på jorden ”Kom med, din idiot.” sagde han og puffede let til hende og begyndte at gå. Valgte hun ikke at gå frivilligt med kunne han jo bare gribe fat i hende igen.

Øjnene blev meget store som hun tydeligt kunne genkende stemmen. Hvor zaladin også, hvad lavede Zagreus her i byen og på markedet. Hun sank en klump, selvom hun sagtens kunne give ham et slag med sin pote, så var hun virkelig bange for at få et slag med hans stok. Hun kunne godt lide friheden, og nød bare at luske lidt rundt og snuse til de ting som der var i nærheden. Men duften af fisk, og mad det var fantastisk.

"MIIV!!!" råbte hun nærmest højt som hun godt kunne mærke grebet i nakkeskindet. Hvorfor lige hende, og hvorfor nu. Han forstyrrede hende i et meget vigtigt måltid. Hun kiggede trist på fiskene, som hun nærmest vinkede farvel til dem. Som hun lige nu kiggede ind i sin storebrors øjne, undslap hun en en utilfreds knurren. Hvis hun bare kunne.. Så havde hun klasket ham en fisk. Hun var sulten fortsat, og da hun blev sat ned på jorden, placerede hun hastigt bagdelen ned i jorden.

Knurrede vredt og utilfreds af sin bror. Duften af fisk hang fortsat i luften, og hun var så sulten. Hun kunne høre sin lille mave rumle, og hun kiggede bevidst op på sin bror. Hun kunne da ikke forlade fiskene. Hvor vovede han at få hende til at forlade det lækre måltid"MIIIV!!!" råbte hun højt og vredt, som hun skyndte sig at pile hen imod boden igen, og fandt en måde at komme op på den. Da hun kom op skyndte hun sig at sætte tænderne i den nærmeste fisk.

Derefter vendte hun rundt, og hoppede ned fra boden igen. Med fisken i munden listede hun hen til Zagreus igen, og lyste nærmest op. Hun burde måske forvandle sig tilbage, men lige nu skulle hun altså nyde fisken.

Zagreus så stift på hende, nærmest ind i sjælen på hende, for hun vidste udmærket hvorfor han var her… Der skete lort på gården og nok var hun ”ikke en del af familien” mere, men han følte stadig en pligt til at oplyse hende om hvad der skete. Nok ville forældrene ikke have noget med hende at gøre og prøvede ihærdigt at få det til at smitte af på ham, dog havde det endnu ikke virket, hvilket også var derfor han var her.

Han sukkede over hendes miav’en, men sagde ikke noget, han skulle ikke stå her og råbe som en sindssyg af en kat… Som i virkeligheden var hans søster, bevares det vidste folkemængden naturligvis ikke, lige nu kunne det godt bare ligne en mand der havde fundet sin bortløbne, idiotiske kat, der ikke fattede et hint. Zagreus skævede imod hende på jorden og rystede på hovedet, han vidste udmærket hvad hun tænkte på, men katte var nogle hurtige sataner og han selv var en smule forhindret grundet den forbandede stok. 

Han så på den sorte kat der satte af mod boden igen og op for at tage en fisk med sig før den vendte tilbage til ham ”Du er forfærdelig…” sukkede han opgivende før han kastede lidt med hovedet som tegn på hun skulle følge med.

Faith var meget sikker på, at der var en grund til at Zagreus var her. Det var sjældent at han var her, og fandt hende. Men når han endelig var her, blev hun også glad. Udover det frygtede hun også lidt for, hvad han kunne finde på. Gid hun bare havde lukket øjnene over, at han nærmest så ind i hendes sjæl. Kunne hun ikke bare scratch scratch ham lidt. Det ville ikke gøre noget, og hun var fristet til det. Men ville det ikke også undre alle omkring dem, hvorfor en sort kat begyndte at slå ud efter en mand, og som prøvede at kradse ham. 

Måske det var bedst, hvis hun bare forvandlede sig til menneske. Hun kunne vel heller ikke forblive i den her katteform. Hans ord fik hende til at stråle, for hun vidste godt at han fandt hende forfærdelig, og håbløs. Hun fulgte efter ham med fisken i munden. Men før hun fortsatte overvejede hun, at forvandle sig tilbage. Hun skulle jo have sit tøj med, det var meget vigtigt. Ikke tale om at hun havde lyst til, at stå nøgen foran sin bror.

Efter kort tid, valgte hun at spise resten af fisken, og stoppede kort op. Hun forvandlede sig tilbage, og hurtigt skyndte sig efter sit tøj. Hurtigt fik hun taget det på, og undslap et dybt irriteret suk"Hvad vil du.. Lad mig gætte, der er nyheder fra gården" spurgte hun som hun rettede på sin beklædning. Prøvede at fikse sin hale, så den kunne føle sig mere fri og ikke fanget i hendes tøj. Faith rettede lidt på sit hår også, og kunne mærke på sin sult og mave at hun sagtens kunne spise en fisk mere. Måske ret mange fisk, men det måtte vente. Hun placerede en hånd i siden, som hun kiggede på Zagreus"Hvad sker der så" hun var nødt til, at vide det som hun ikke flyttede blikket fra ham, før han havde svaret hende.

Zagreus vidste af Faith ikke var meget for hans besøg, måske fordi det meste af familien havde slået hånden af hende, men han var ligeglad, hun var stadig hans søster, om familien ville det eller ej. De kunne sagtens stå her, hende som kat og ham som menneske, men folk ville nok stirre yderligere hvis hun ikke forvandlede sig til sin menneskeform.

Hans blik faldt på hende som hun stoppede op og begyndte at spiste resten af fisken og pludselig forsvandt, men da kom tilbage som menneske. Zagreus hævede et bryn over hendes suk og lod selv et suk undslippe og nikkede kort. Han svarede ikke for der var som regel ikke andre grunde til han mødtes med hende, han syntes bare hun fortjente at vide hvis der skete et eller andet på gården. Han fandt et stykke papir frem og foldede det ud ”De ved ikke jeg har taget det… Men ehm…” svarede han og rakte Faith papiret.

Det var et brev der var dateret til deres mor efter et tjek hos en helbreder ”Mor er syg… Som i, meget syg, Faith. Det er ikke sikkert de kan gøre noget ved det… Men det hele står på papiret der…” svarede han med et suk. Han vidste godt hvordan Faith og forældrenes forhold var, men på samme tid syntes Z hun fortjente at få at vide hvad der skete.

Synet af papiret fik hende til at spærre øjnene en smule op, og først måtte hun indrømme at hun undrede sig lidt. Hvad kunne det være for et papir, og hvad stod der på det. Nysgerrigheden voksede, som hun løftede halen lidt op og ned. Kort rettede hun på sin påklædning og hår. Det var nu rart nok at være forvandlet tilbage til menneske, men som hun hørte hans ord om at forældrene ikke vidste, at Zagreus havde taget papiret, kunne hun ikke andet end at undre sig en smule

Før hun skulle til, at spørge ham omkring papiret, hørte hun hans ord. Stående med papiret i hænderne, var hun tæt på at lade blikket hvile på papiret, men da hun hørte ordene om at deres mor var syg, var hun tæt på at tabe papiret. Det var som om en stor knude formede sig i halsen, og hun spærrede øjnene op. Hun spredte mundvigene, og var tæt på at sige til Zagreus at hun var ligeglad med deres far. 

Men på den anden side, det var deres far. Faith elskede deres mor trods, alt det drama og kaos der var i familien. Hun bed tænderne sammen, og følte slet ikke at hun kunne få nogle ord frem. Bevidst valgte hun at tage en dyb indånding"Hv...hvad..Hvo.." det var som om stemmen knækkede, og hun stirrede nærmest tomt ud i luften. Undgik sin brors blik. Efter kort tid, valgte hun dog at kigge ned på papiret igen, og læste hvert et ord. Hun kunne mærke halsen nærmest snurre sig sammen og hun prøvede at holde tårerne tilbage. Men det var svært, og hun vidste slet ikke hvad hun skulle tro lige nu"Hvorfor... De " Faith kunne slet ikke få nogle sammenhængende ord og sætninger frem, og hun kunne overhovedet ikke holde tårerne tilbage. De begyndte at komme frem, og trillede ned ad hendes kinder.

Zagreus kunne blot håbe på forældrene ikke havde brug for papiret på nuværende tidspunkt, de havde trods alt også en tendens til at glemme lidt. Han vidste nærmest ikke hvad han skulle sige, for det var også kommet som et kæmpe chok for ham, for han havde altid set deres mor som en hårdt arbejdende kvinde og nu kunne døden snart stå for døren.

Han havde selv fået en knude i maven og han sukkede let over sin søsters reaktion ”Der er healere hos os hele tiden, men det virker ikke til de kan gøre noget, for det er ikke reele skader… De har givet hende mixturer og drikke, men stadig… Intet” svarede han stille og mærkede hvordan hans hjerte nærmest faldt ned i maven på ham og gjorde knuden værre. Som tårer begyndte at falde ned af hendes kinder tog han nogle skridt nærmere og lå armene omkring hende og trak hende ind til sig. Den ene hånd strøg hende over håret ”De gør alt de kan, Faith… Jeg ønskede blot du også vidste hvad der foregik” svarede han og så ned på hende med et svagt smil.

Lige nu lyttede Faith til hans ord, og hun vidste ikke engang hvordan hun havde det. Det var nok meget blandet, som hun holdte blikket på Zagreus. Det var godt at der var healere hos dem, så hun ikke skulle bekymre sig over det værste. Men det var alligevel svært for hende, at undgå at blive bekymret. Ligemeget hvor meget hun så hadede sine forældre, så havde hun da også kærlighed for dem. Hun hadede at græde.. Det var noget af det værste, og tit følte hun sig bare svag når hun græd.

"Det er bare underligt.. Er de healere overhovedet gode" Faith blev kort sur, og hulkede lidt over healerne, for de skulle da sørge for at hendes mor havde det bedre, og blev helbredt. Hvad man nu kunne sige, men på den anden side, så vidste Faith godt de sikkert havde gjort hvad de kunne. Det havde Zagreus nævnt, og hun valgte at stole på hans ord. Følelsen af sin brors kærtegn gjorde hende glad. At han var tæt på hende, gjorde hende virkelig glad. Hun stoppede med at græde, som hun snøftede lidt. Det var godt han fortalte hende, hvad der skete. 

Bevidst slog hun armene rundt om ham, og bevægede sin hale lidt"Ja og så længe de gør hvad de kan.." hun kunne slet ikke få flere ord frem. Hun havde det meget blandet lige nu, men håbede kun på det bedste og at deres mor ville klare det. Hvis hendes bror ikke havde sagt noget, havde hun sikkert ikke fået noget at vide. Det var godt han fortalte hende det, ellers havde hun ikke vidst noget"Jeg er glad for du fortæller mig det" nævnte hun med en lav stemme som blikket bare gled ned imod jorden.

Zagreus vidste godt at Faith måske var lidt ligeglad, men på samme tid var det også hendes forældre og på trods af, de måske ikke havde været de bedste overfor hende, så fortjente hun vel at vide hvis deres moder var ved at gå bort? Han selv gik jo nærmest op og ned ad dem dagligt, så det var ikke kommet som en overraskelse for ham, for han havde set hvordan deres moders helbred langsomt var blevet værre og nu stod døden muligvis for døren.

Han hævede det ene øjenbryn over sin søsters kommentar og trak let på skuldrene. Han vidste deres forældre havde rigeligt penge, så det ville undre ham hvis de havde hyret dårlige healere til moderen. Nogle gange ville han ønske han var i stand til at gøre mere end han kunne, men taget hans eget helbred og benet i betragtning, så kunne han ikke det hele. Han havde hastet for at komme afsted, ud for at finde Faith og det kunne mærkes i kroppen, for han havde ondt, dog var der andre ting der var vigtigere på nuværende tidspunkt. 

Z strøg hende over håret og ned over hendes ryg "Det er jeg sikker på de gør, Faith... Jeg ved far er over dem som en høg" svarede han og trak svagt på smilebåndet. Deres fader havde nærmest ikke sovet og var det ikke ham der sad og sikrede sig at healerne gjorde deres job, så var det Zagreus. Han så ned på hende og nikkede let "Selvfølgelig... Du er i mine øjne stadig min søster, så vil jeg skide på hvad de to gamle siger" svarede han og rakte en hånd frem for at tørre nogle af hendes tårer væk.