Efter at have arbejdet intens, og prøvet at overleve de mange kunder, som gerne ville udforske hendes hale, var det endelig blevet til en fridag. Alle de mange spørgsmål hun havde fået, som bare blev for meget for hende. Det gav hende hovedpine, og hun havde været tæt på at smække flere af kunderne med sin hale. Tit måtte hun huske at opføre sig høfligt, og elegant. Edgar ville sikkert også fortælle, at hun skulle opføre sig pænt og ordenligt. Faith vandrede lidt rundt i byen, for at se om der mon skete noget spændende. Men det gjorde der ikke, men der var et eller andet som duftede godt. Hun var nødt til, at undersøge det nærmere. Som hun gik roligt rundt, kunne hun se nogle katte. 

Uden at tøve, forvandlede hun sig til sin dyreskikkelse. Siddende som den fine og elegante sorte kat, kiggede hun på de andre katte. Gad vide hvor de var på vej hen, og nysgerrig som hun var, fulgte hun efter dem. Hun løb i samme tempo som dem, og følte sig meget smuk og yndefuld, som hun havde halssmykket på og smykket på halen. Da kattene stoppede op, kiggede hun undrende rundt. Hun placerede bagdelen ned i jorden, hvorefter hun begyndte at slikke sin fine pels. Det var meget vigtigt at holde sig pæn og ren, og meget nydelig. Tænk hvis der kom nogle lækre han katte. Da kattene fandt nogle fisk i en spand, lyste Faith op. Det her hendes heldige dag, så hun listede målrettet hen imod fiskene. Gabte hastigt over en af fiskene, og satte sig tilfreds sammen med de andre katte.

En kat som hende var meget tilfreds og lykkelig lige nu. Som hun spiste fisken imens de andre katte også var igang, betragtede hun dem alle. Gad vide hvem de var, var de halvdyr som hende? eller var de bare almindelige katte. Faith gumlede lidt mere på fisken inde i munden, før hun åbnede munden efter at have spist den"Miiiv!" lød det meget tilfreds fra hende som hun løftede sin lille bagdel. Stod på alle fire, og forlod kattene, for nu havde hun fået din fisk. Hun vidste at Evelynn ville komme forbi, og hun havde helt glemt tiden. Med store øjne, skyndte hun sig at pile afsted. I sin katteform gik det faktisk meget hurtigt. Hun løb så hurtigt hun kunne, og elegant undgik de forhindringer der var. Ikke at det var nogle slemme og farlige forhindringer, det var blot nogle tønder og kasser. Hun nåede frem til mødestedet, og kiggede rundt med katteøjnene. Måske hun burde forvandle sig tilbage. 

Evelynn elskede når den ugentlige fridag kom, for så kunne hun få lov til at nyde den smule frihed hun nu engang havde. Hun havde brugt de sidste par minutter på at blive påklædt efter et bad, før hun skulle ud i byen og mødes med Faith. De havde aftalt at de skulle have en tur ud af huset, hvilket også passede englen ganske fint. Evelynn svingede forbi Edgar for at fortælle hvor de ville befinde sig, gav ham et kindkys og smuttede. Hun var glad for ham, for han havde aldrig gjort hende ondt.

Hun gik fra bordellet og ud i byen. Nok var Tusmørkely ikke det mest velkommende by i landet, da der altid var overdækket af tunge, mørke skyer der blokerede for solens lys. Det var et sted der vrimlede med lyssky væsener, utal af vampyrer og dæmoner holdt til her, men alligevel følte Evelynn sig hjemme. Måske det var Edgars gode behandling, kombineret af det fællesskab hun havde med de andre på bordellet? Hun vidste det ikke, men hun frygtede i hvert fald ikke den dunkle by, så meget som hun måske burde.

Som hun nåede til mødestedet, begyndte hun at få en kriller i næsen. Hun lod blikket glide rundt, forsøgte at spotte en kat. Blikket faldt på en kat med guld smykker og hun satte et af kjolens ærmer op for næse og mund ”Faith… Jeg beder dig… Du ved jeg er allergisk…” svarede hun med små pauser, for hun kunne mærke et nys og som hun færdiggjorde den, kom et nys fra hende og hun så på katten.

Den velkendte stemme fik Faith til at kigge op imod Evelynn.. Hun havde fundet fuld af fisk, men sørgede også for at spise fisken færdig, før hun overhovedet fik sagt noget. Nu kunne hun heller ikke sige noget, når hun var i sin katteform. Faith kunne nu godt lide, at være kat, men det var heller ikke godt at Evelynn skulle nyse og være allergisk. Hun listede tættere på, og satte sig pladask ned på sin bagdel ved Evelynns ben"Miiv??" var det eneste som kom ud ad hendes mund.

Måske var det bedst, at hun bare forvandlede sig. Det ville heller ikke give hende ret meget, at have samtaler når hun var kat. Hun undslap et 'miav' før hun forvandlede sig tilbage. Var heldig, at hun havde smidt sit tøj i nærheden. Hun skyndte sig at få det på, og gik tilbage til Evelynn. Hvis Faith skulle være ærlig så kunne hun godt bruge lidt flere fisk lige nu, men hun var nu også fristet til at snuppe noget at drikke. 

Hun gav Evelynn et stort og hurtigt kram, før hun tænkte lidt. Det var rart de begge to havde en fridag, og den skulle de bruge og udnytte rigtig meget. Selvfølgelig håbede Faith da ikke, at hun behøvede tænke på arbejde lige nu, men hende og Evelynn var kønne begge to, så det ville ikke undre hende, hvis der skete et eller andet. Hun tiltede hovedet, og rettede lidt på smykket på sin hale. Derefter fik hun lige hurtigt givet sig selv en hurtig frisk op"Det var lækkert med lidt fisk" grinede hun som hun kort gled hånden hen over sin mave.

Evelynn så ned på den sorte kat der nærmest så uforstående på hende og som den kom over og satte sig for hendes fødder, sendte hun den et stift blik ”Faith, jeg mener det… Stop” svarede hun og mærkede igen hvordan det begyndte at kilde i hendes næse, dog holdt hun nyset tilbage denne gang og der skete ikke noget. Som katten forsvandt og Faith kom tilbage sukkede hun nærmest af lettelse. Nok ville der komme til at gå lidt tid før den kildende fornemmelse i næsen forsvandt, men nu var hun i det mindste ikke nødt til at skulle være i selskab med en kat længere.

Evelynn slog armene omkring Faith og returnerede krammet ”Jeg sværger… Næste gang så skriver jeg til din bror.” sagde hun og grinede let, hun vidste hvor meget Faith hadede den trussel, hun selv derimod… Så kunne hun gå og dåne lidt over Zagreus, han var jo en ganske flot mand jo. Let rynkede hun dog på næsen som Faith talte ”Jeg vil hellere være fri.” svarede hun med et grin. Hun havde intet imod fisk det virkede bare underligt at spise dem rå for hende.

Kort undrede hun sig over, hvor de andre katte var henne. Hun havde jo bare listet væk fra ham, fordi hun netop skulle mødes med Evelynn. Smilet voksede over krammet, og hun var glad for at de begge to havde en meget velfortjent fridag. Det var lige, hvad de trængte til. Jovist var jobbet hyggeligt, og godt men de to kvinder havde også bare brug for lidt frihed, og at lave andre ting. Faith betragtede sin gode veninde kort, og da hun hørte ordene om at sin bror, gispede hun.

Hvad hendes kære, og meget irriterende bror ikke kunne finde på, og hun turde næsten ikke tænke på det. Kort bed hun tænderne sammen, og prøvede at ryste alle tanker omkring sin bror ud ad hovedet. Hun vendte sin fulde opmærksomhed tilbage på Evelynn, og lod smilet vokse lidt mere"Please lad være.. Jeg tør ikke tænke på hvad han kan finde på" hun gys lidt ved tanken, og endnu engang prøvede, at komme væk fra tankerne. Han ville sikkert slå hende med en stok, eller slå hende med en eller flere fisk. Måske han ville sætte kløerne i hende. Hun gispede og spærrede øjnene op.

Faith turde ikke tænke mere over, hvad Zagreus kunne finde på, og hun prøvede ihærdigt at tænke på andre ting. Hun gav Evelynn et puf, og skulle til at spørge sin veninde om hun dagdrømte om Zagreus. Hvorfor forstod Faith ikke helt, altså jo han var en pæn mand, men sådan så hun slet ikke sin bror. Faith kunne godt forstå, at det nok ikke var alle der var så vild med fisk som hende selv"Nu skal vi nyde vores fridag" og det skulle de virkelig, og der var en masse de kunne. De behøvede slet ikke tænke på mænd og kvinder lige nu. 

Nok var jobbet hyggeligt fra tid til anden, men det var også rart at få en smule fritid, bare være sig selv og bruge tid i byen. Nej det var ikke det mest velkommende sted i landet, men det betød intet, for de fleste vidste hvem de to kvinder var. Hun var sikker på det nok skulle blive en hyggelig fridag, for nu var Faith i det mindste også menneske igen, så hun behøvede ikke at tænke over sin allergi, dog var der stadig en kildende fornemmelse i næsen.

Et kækt smil kom frem på hendes læber og hun log et grin undslippe ”Det var det jeg tænkte, ellers må jeg jo lige sno ham om min lillefinger.” svarede hun og blinkede en enkelt gang, så slem kunne hendes bror næppe være, i værste fald måtte Evelynn jo beskytte Faith fra den store, stygge storebror. Tanken fik hende til at grine let for sig selv.

Evelynn nikkede med et varmt smil ”Ja tak! Måske nogle nye kjoler, smykker måske?” spurgte hun og trak let på skuldrene. Der var trods alt alligevel en eller anden form for liv i byen, så mon ikke de også kunne finde et eller andet at bruge deres krystaller på?

Faith kunne ikke undgå at grine lidt ved venindens ord. Hun turde heller ikke tænke på sin bror, og faktisk turde hun virkelig slet ikke forestille sig, hvad den mand kunne finde på. Han kunne både sine farlige klør, og den stok. Hun gys kort, og klappede sig selv på kinderne, for at ryste alle mulige tanker og bekymringer ud af hovedet. Det var lidt svært men hun vidste, at selv tanker om hendes bror og den til tider irriterende bror ikke skulle ødelægge alt det hygge hende og Evelynn skulle igang med. Der var mange muligheder, og hun lod det brede smil vokse på hendes ansigt.

"Du må endelig gerne sno din finger rundt om ham.. Forføre ham må du glædeligt gerne. Det kan være det kan gøre mere sød ved mig" hun grinede lidt mere, som hun allerede begyndte, at overveje mulighederne for om det ville virke. Det kunne godt være, at Zagreus kunne være en mystisk og til tider svær mand. Dem som ikke havde været udsat for hans klør og stok, var heldige. Faith sukkede dybt som hun tiltede hovedet. 

Hurtigt lavede hun armkrog med sin veninde, og hun følte sig klat til at kigge på kjoler og smykker. Ikke at hun manglede smykker, eller det gjorde hun vel altid. Kjoler kunne man heller ikke få for mange af, og sådan var det tit. Hun løftede halen lidt op og ned, og overvejede kort hvor de skulle starte"Skal vi starte med kjolerne, eller smykkerne" hun spurgte meget spændt, som hun fugtede læberne. Det var tydeligt at se at der var en gnist i øjnene.

Evelynn vidste hvordan Faith havde det med hendes bror, så hun kunne ikke lade være med at fnise lidt som hun klappede sine egne kinder. Hun var sikker på hun nok ville være i stand til at få Faith’s storebror til at kunne lide hende, ellers måtte hun vel bare lokke med en god omgang? Hun trak let på smilebåndet og nikkede ”Årh mon ikke jeg kan ordne ham” svarede hun og sendte Faith et kækt smil. Men hvis veninden kunne forvandle sig til en kat, så kunne han vel også? Hun kunne mærke et nys presse på bare ved tanken, men det kom aldrig ud.

Evelynn gik i armkrog med Faith og trak let på skuldrene ”Jamen ehm… Smykker først?” spurgte hun og begyndte at gå imod de småboder der lå i byen og butikkerne og stoppede ved en smykke handler. Blikket gled over varerne og hun lavede store øjne som hun så et sæt i blåt ”Årh, Faith se dem lige” sagde hun og pegede mod et sæt øreringe og en amulet med nogle fine blå sten. De ville sikkert ikke have råd til dem, men det gjorde vel ikke noget at se på det?

Det her skulle nok blive rigtig godt det her, og hun trængte til det. Faith følte hendes charmerende smil slet ikke kunne vokse sig større. Det var allerede stort, men det var klart når hun var i godt selskab. Det var altid hyggeligt at være sammen med Evelynn. De to tøser skulle nok få det sjovt, og hun stræk sig en smule. Lige nu kunne hun faktisk godt spise en fisk.. Måske fire fisk... Hun kunne altid spise fisk, for det var bare lækkert. Tanken om det var tæt på, at få hendes mund til at løbe i vand. Det var bare som om hun var i en dejlig fantasi lige nu, men da hun hørte Evelynns ord om at ordne hendes bror, vendte hun tilbage til virkeligheden.

"Held og lykke med det.. Jeg undgår det, og så længe jeg ikke skal lytte til jer have sex eller andet, så er jeg glad" det var sandt. Hvor ønskede hun bare ikke, at høre sin bror hygge sig med hendes gode veninde. Billedet af det prøvede hun ihærdigt at ryste ud af hovedet. Godt igang med at gå i et muntert tempo, i amrkrog betragtede Faith omgivelserne kort. Hun var helt enig i, at det ville være godt at kigge på smykker først. Man kunne aldrig få for mange smykker, og hun elskede smykker. Det var lige så godt som tøj, og sko. Ved guderne, hvor hun bare elskede alt som var tøset. 

Øjnene spærrede op ved synet af det blå sæt, og hun fik julelys i øjnene. Hænderne plantede hun på butikkens rude, som hun nærmest savlede af glæde over synet"Ej ej ej... Hvor er det bare vildt smukt!! det blå sæt er lige sig Evelynn" og hun mente det. Blå var bare elegant og smukt til Evelynn. Der var utrolig mange flotte smykker i butiksvinduet, og det var nærmest svært at vide, hvor hun skulle kigge hen. Så mange smykker som fristede hende, og hvis man bare lige kunne snuppe dem alle, ville det være godt. Hun lod blikket glide hen over det blå sæt igen, og skulede kort til den ene side, hvor der var et guld sæt. Det var helt perfekt, og hun spottede også nogle flere sæt"Vi bliver nødt til at gå derind!!" nævnte hun stædigt og nærmest hev Evelynn med hen til døren. 

Evelynn hævede det ene øjenbryn og så på Faith "Jeg er sikker på jeg nok skal være i stand til at lokke ham lidt" svarede hun med et kækt smil på læberne og rynkede på næsen "Hah, jeg lover ikke noget, det kommer da så sandelig an på hvor god han er i sengen" afsluttede hun med et lille grin. Hun regnede da heller ikke med at hun skulle skrige for lungers fulde kraft, med det gjorde ikke noget at vise man godt kunne lide hvad personen gjorde. Kommentaren om hvor god hendes bror var i sengen var for at drille, for der var ingen i verden, der havde lyst til at tænke over hvordan ens familiemedlem var i sengen... Evelynn var blot glad for det ikke var noget hun skulle tænke over. Som de gik gennem gaderne lod hun blikket se omkring dem, forsøgte ivrigt at spotte et sted der ville være værd at bruge tiden på og de fandt netop dette. 

Det blå sæt var så smukt at Evelynn fik små glitrende lys i øjnene. Nok havde hun på ingen måder råd til det, men hvis nu hun fedtede godt og grundigt for Edgar? Det var da i hvert fald forsøget værd tænkte hun. Hun så på Faith med et stort smil "Det er vildt smukt! Jeg har jo slet ikke råd til det jo..." svarede hun og sukkede let, men det skadede ikke at se på smykkerne, for det kunne jo være hun kunne ligge penge til side, hvis det var og så spare op til det? Som Evelynn stod og betragtede de mange fine sæt, mærkede hun hvordan Faith trak hende med sig over mod døren og et lille grin undslap hende "Javel" svarede hun som de gik indenfor.