Præcis som hun havde regnet med kom de ud i gyden til hende. Nyala grinte "og alligevel står du her". Svarede hun drillende mod ham. Han kunne blot have blevet derinde, så hun var tvunget til at gå ind igen. 

Nyala gik imod ham og lage sine arme om Malakets hals, "nuvel, klar til at se noget andet". Nyala var ikke helt klar over om han kendte til hendes evne, men det ville han snart opdage. Imellem dem begyndte det at blæse, det ville blive kraftigere og kraftigere og verden om dem ville snurre rundt som var i øjet af en tornado. Nyala ville blot smile. Hun var vant til dette, andre slet ikke.

Nyala førte dem til hendes ekstra hus i Kzar Mora. Et lille hus, men meget yndige. Skummelt for andre. Det mørkt så en anelse forladt ud, men havde en fin stue med en større kamin, en sofagruppe, et kar og en masse stearinlys. Verden om dem blev rolig og han ville forventelig have kvalme og måske kaste op. 

Nyala sørgede med det samme for at tænde op i brændeovnen og tænde diverse strainlys før hun gik ud i køkkenet og hentede to glas blod og lidt frugt og brød, som hun satte på sofa bordet og placeret sig i hendes sofa. "Værsgo lille hvalp"

Han så på hende med et hævet øjenbryn og lod hende ligge sine arme om hans hals. Endnu ikke specielt imponeret over kvinden, men alligevel begyndte han at se omkring sig, som vinden tog til. Han var overbevist om det var hende der gjorde et eller andet, for han var også begyndt at blive en smule svimmel, som var han fanget i noget der kørte rundt og rundt.

Som de pludselig stod i et hus, måtte han synke lidt i knæ og virkelig gøre et ivrigt forsøg på ikke at kaste op i kvinden stue. Det lykkedes ham ikke at kaste op udover hendes gulv, men han kunne mærke hvordan det lige kort var oppe og vende i hans hals, men igen faldt da han fik styr på sine omgivelser igen. Lettere omtåget kom han på benene igen og rettede et stift blik mod hende, tydeligt ikke tilfreds med oplevelsen han netop havde haft.

Blikket gled rundt på omgivelserne, simpelt, men alligevel elegant på en måde. Malaketh fulgte efter hende over til sofaerne og satte sig i sofaen, et stykke fra hende ”Så hvor er vi?” snerrede han, tydeligt irriteret over igen at blive kaldt for hvalp. 

Nyala smilede blot af han formåede ikke at kaste op over turen, hun ville ikke bearbejde ham, men hun ville nok ikke kunne lade vær med at drille ham, hvis han gjorde. Måske derfor at han dybest set hans vilje om ikke at gøre det vandt. Det morede hende, men hun var også så vant til at transportere at det ikke generede hende det mindste. 

"Vi er mit hus". svarede hun med let smil "Hvalpen trængte til noget ordenligt føde - værsgo". grinte hun let og lage hovedet let på skrå. "Du må hellere tage lidt blod, du vil få det bedre". sagde hun med en opmuntrende stemme. Det hjalp hende, hvis hun var lav på energi, så hjalp det altid. Blodet var af en glimrende kvalitet selvom det var koldt. Blodet stammede fra en kvindelig jomfru, racen kendte hun ikke, men Nyala havde tidligere drukket af det og det var ganske udmærket. Mon ikke han kunne blive mere tilfreds her, hvis det var muligt for ham at blive tilfreds. Hun grinte indvendig og spekulerede på om hun nu kunne få mere konkrete svar, nu hvor de var alene. 

Malaketh tog dybe vejrtrækninger og forsøgte ivrigt at få styr på hans mave, jo det ville op, men han var i stand til at overkomme den voldsomme kvalme og han var kommet på benene igen.

”Dit hus? Aha…” svarede han tørt og så sig omkring før blikket igen rettede sig mod hende som hun atter talte, dog blev blikket hurtigt dødt som han igen blev kaldt hvalp, det var da lige godt zalans… Han fnøs kort ”Og hvad hvis det gør, hmm? Må jeg så sætte tænderne i dig?” spurgte han med et slesk smil på læberne og så mod det ene glas af blod. Jo blod gav da også ham energi, men hvad hvis han hellere ville have et direkte fra den person han skulle have blod fra? Det var først og fremmest frisk og så smagte det som regel også meget bedre, men han måtte vel tage til takke med hvad han fik serveret.